Hej piger
Jeg har været ved skrive på et udkast til min tale til min kommende mand.
Jeg håber i vil komme med jeres kritik godt som skidt.
Hvordan fylder hvert emne?
Jeg er i tvivl om, om beskrivelse af vores tid sammen fylder for meget, og synes måske ikke overgangen er så glidende.
Så lad mig endelig høre, jeg kan sagtens tåle at høre det ;)
Mor/far
Jeg bliver nødt til at starte med en tak til dem altid har betydet aller mest i mit liv, og dem der har æren for den jeg er, min familie, mor far og søs.
I har altid været mit liv, den tryghed som er så vigtig for mig, i er der altid i stort og småt, i godt og ondt. Jeg elsker jer, og jeg elsker jer endnu mere for at have taget så godt imod André fra første færd og gjort ham til en del af familien.
I skal vide at selv om jeg i dag står her som en lykkelig brud så vil jeg altid være jeres datter og har brug for det samme som jeg havde igår og dagen der før.
Jeg skal også gerne rette en tak til aktitekterne...
Arkitekterne der har skabt og formet den vigtigste brik i mit puslespil, tak * og * i dælme gjort noget rigtig her, der er ikke meget byggesjusk J men det må også være her A har sin perfektionisme fra.
Jeg ved i har gjort et stort offer, og det var hårdt at se André træffe et valg om at flytte fra A til B. Men jeg håber nu i kan se og forstå at de overvejelser og følelser der lå bag, var og er ægte – vi viste det fra starten.
A – min mand
Alle eventyr starter med ”der var engang...” så lad og starte fra begyndelsen
For at beskrive hvorfor vi er her idag og hurtigt alting er gået, og hvilken storm du kom med. Så sad jeg en onsdag aften i juni 2009 og kede mig, jeg oprettede en profil på Dating bare for at snage, for jeg er jo nysgerring J der var mange desperate single mænd der skrev deres livshistorie som en åbnings dialog – alt blev slettet. Men så fik jeg en besked hvor der bare stod ”Kan du lide appelsiner?” - hvad var det for noget at spørge om, det var lidt for mærkeligt, det blev jeg nødt til at svare på. Så vores første snak var omkring appelsiner, om store, søde og saftige appelsiner.
Efter et par uger med skriveri, skrev du at du ville komme til Aalborg, det blev søndag d. 14. juni., det skulle selvfølgelig være et offentligt sted, det var jo ikke til at vide hvad du var for en, så jeg skulle jo gerne kunne slippe af med dig hvis ikke det gik. Vi tog på Stygge og det må vist siges at være blevet vores stam café.
Men daten gik godt, og du fik lov til at komme med hjem til en film på sofaen. Som aften skred synes jeg det var lidt mærkeligt du ikke tog tilløb til at skulle til at køre hjem, du havde alligevel en lang tur til fyn foran dig. Da det nu blev så sent jeg sku i seng, jeg sku jo op på arbejde, følte jeg mig lidt nødsaget til at spørge om du ville låne en seng – det ville du godt. Jeg måtte også spørge om du ville låne en tandbørste – men det ville du ik, for det havde du med, og så hentede du toiletsager pakket i en frysepose. Der blev jeg lidt skræmt.
Men dog ikke mere skræmt end jeg åbnede døren igen tirsdag da du igen kom på besøg.
Torsdag tog du til Thailand i 3 uger med familie, på trods af afstanden fik vi i de 3 uger snakket om alt, og det tror jeg din mor vil kunne nikke genkendende til, der blev skrevet meget og der var her vores drømme begyndte.
Så gik det ellers slag i slag.
Efter et par måneder snakkede vi om at flytte sammen, jeg viste det var optil mig hvornår, for det var selvfølgelig mig der skulle flytte ind hos dig, da det ikke kunne falde mig ind at bede dig flytte nu du havde din datter. Men efter mange tanker og research måtte jeg sige at den beslutning kunne jeg ikke træffe nu, vi måtte sætte det på standby for jeg kunne simpelthen ikke flytte fra alt det trygge.
En aften i oktober sagde du så, at nu have du taget en beslutning og det var ik noget jeg skulle forsøge at ændre på. Men du ville flytte til Aalborg og for at gribe lykken.
Januar 2010 flyttede du ind i rækkehuset og du var knap nået inden for døren inden jeg var gravid. Det var helt efter planen og drømmen, vi havde bare ikke troet vi var så heldige, så hurtigt. Knap 9 måneder senere oplevede jeg den største lykke og ubegrænsede kærlighed da vi fik *, du havde dog prøvet det før.
Nu var du også blevet færdig med uddannelsen, og som så meget andet tog vi sammen beslutningen om at du skulle prøve ud og sejle for at få erfaring, det har indimellem været hårdt, men der er også så meget godt i den måde at arbejde på, vi bliver sjældent for ikke at sige aldrig træt af hinanden, vi får et boost af kærlighed og det er som at være nyforelskede hver gang du kommer hjem. Det er derfor også med meget ambivalente følelser du nu har sejlet din foreløbige sidste tur.
Efter vi fik * begyndte vi at kigge huse, i det tidlige forår 2011 fandt vi det der er blevet rammerne for vores drøm. *vej 14 med højt til himmelen, alle årstidernes smukke farver, idylen med køerne som nabo og alle mulighederne. Og med mulighederne mener jeg selvfølgelig dit store ønske om at få et lækkert værksted.
1.maj 2011 overtog vi huset, 3. maj børstede du nedbrækningsstøvet af for at tage på rådhuset med mig ved din side, for at skrive under på ”forsikrings papirene” som jeg har valgt at kalde det.
2012 skete der vist ik det vilde.
Men så i januar 2013, fik du du stillet det længe vent spørgsmål, ikke særlig overbevisende og ikke en romantisk historie der er værd at fortælle ;) men nok til at jeg skyndte mig at tage dig på ordet og begyndte planlægningen af vores bryllup. Jeg tror du har været glad for du ikke har været meget hjemme, så du ikke har skulle tage stilling til efter din mening ret ligegyldige ting som ”hvad kagen skal smage af”. Det har også passet mig ret fint, jeg har kunne gøre som jeg har drømt om, med dig i tankerne for hvordan du nok også gerne vil ha det. For det kan godt være du ik selv ved det, men det ved jeg J
Skat, jeg kan indimellem drille dig med at du kann være lidt små nærrig med pengene, men det har du ikke været overfor mig, du har skænket mig alt jeg har drømt om, vi har fået vores dejlige familie, og jeg har fået en bedste ven og en ægtemand i samme pakke.
Du havde ik regnet med jeg ville rejse mig for at sige noget idag.
Men hvordan skulle jeg kunne undgå det, når denne dag netop er til for at hele verden nu skal vide du er min, hele verden skal kende til mine følelser idag, for jeg har så svært ved at skjule det ;) se mig bare.
Hele verden får det at vide senere når jeg poster det på facebook J men lige nu og her kan jeg fortælle det til vores gæster, til dig vil jeg ikke bare fortælle det med ord, for det gør jeg hver dag, ”elsker” er ved at være et ret slidt ord og beskriver ikke nok.
Tilgengæld sang Søs det så smukt i kirken med sangen ”Du er”, jeg kunne se og mærke at du, lige som jeg, også blev fyldt med varme og følelser, og det var lige det der var mit mål.
Den er så beskrivende for alt det jeg føler
Du er den eneste jeg holder af, du er det smukkeste menneske jeg endnu har mødt, du er det varmeste af alt på jord, du er den jeg stoler på.
Men det giver dig også et kæmpe ansvar, for du valgte meget hurtigt at tage mit hjerte uden jeg kunne nå at forsvare.
Så lov mig du passer godt på det, og aldrig gå uden at have det med dig
Skat, du er min verden og du er alt det jeg har drømt om, men vores drømme bliver flere og flere og udvikler sig konstant, så jeg glæder mig bare til de næste mange år, ja resten af livet med dig.
Skat jeg elsker dig af hele mit hjerte.
Nu vil jeg bede jer om at rejse jer for at skåle for min dejlige mand.
