Selvfølgelig skal jeg da have en planlægningstråd - selvom man godt nok bliver afhængig af siden - puhaaa... Nu er jeg hooked, det kan der vist ikke laves om på.
Jeg hedder Ditte Marie og har været sammen med min H2B - Peter kære Peter - i 8 år til maj. I uge 8 var vi i London, det var bestemt en dejlig tur.
Vi har i noget tid snakket bryllup, og han har i lang tid villet fri til mig, men har været utrolig nervøs ift. køb af ring, hvilken slags, hvor lille, hvor stor osv. Jeg har kigget i lang tid, og har på ingen måde haft nogen forventning om en dyr ring, men nok mere et anderledes design. Dog har jeg hele tiden sagt til ham, at det ikke var det, det kom an på.
Men i London var vi, jeg har nok i noget tid haft en mindre forventning om, at det snart ville ske. Men igen kom ringen i vejen, han ville så gerne have planlagt at fri til mig I london, men havde stadig ikke kunne finde en ring, som passede til mig :(/>.
En dag, hvor jeg var alene ude og kigge, faldt jeg over en utrolig smuk ring. Jeg bad ekspedienten om at lægge den til side, og gik med hurtige skridt tilbage til Peter, som noget overrasket, dog også en smule lettet, indvilligede i at gå ned og kigge på denne ring.
Der stod vi så, ham og jeg i denne engelske guldsmed, han kiggede på mig, smilede kort og spurgte så, om det var denne ring, jeg ville have. Jeg nikkede og inden jeg vidste af det, havde vi købt ringen og fået den i en fin pose.
PÅ vejen tilbage til hotellet gik han med posen i hånden, jeg gik ved siden af fuldstændig kriblende over, om dette betød, hvad jeg troede, samtidig var der en helt speciel stemning, så jeg lod være med at spørge om hverken det ene eller andet. Da vi kom op på vores meget lille hotelværelse som var utroligt rodet (mest min skyld), satte jeg mig på sengen, stadig helt stille - førend jeg vidste af det, var ringen ude af posen og han var på knæ. Det var vildere end jeg havde drømt om, selvom vi har kendt hinanden så længe, var der noget magisk, ærligt og intimt ved øjeblikket, som jeg ikke havde oplevet mellem os før. Han sagde en masse søde, fantastiske og dejlige ting, og vi endte begge med tårerne trillende ned af vores kinder, indtil jeg fik sagt ja og ringen kom til at være på sin retmæssig plads.
Min mor var med os i London, og hun stod gladeligt og ventede på os om aftenen - vi skulle ud og spise og ind og se musical - det blev en fantastisk aften, min mor jublede og gav champagne og vi havde den bedste afslutning på en dag, jeg aldrig vil glemme - nu er jeg så her, ligesom så mange andre herinde - planlægningen af brylluppet skal igang - den største fest i ens liv, GUD hvor jeg glæder mig - hold nu op...
Så langt så godt - derudover er jeg et ret ambitiøst menneske, hvilket bestemt også er tilfældet vedrørende vores bryllup. Jeg er vist også ude i god tid ;)
Datoen er fastsat 13.09.2014.
Vi skal giftes i Varpelev kirke - og festen fortsætter på Sonnerupgaad i laden.
Jeg vil rigtig gerne have at stilen er eventyrlig/romantisk vintage. Alt fra invitationerne til bordpynt til gæstebog.
Jeg skal lave det meste selv, samt på jagt på diverse loppemarkeder sommeren over.
Kjolen er jeg også ret godt sporet ind på - Jenny Packham - enten Willow, Azalea eller Aspen - de er sååå smukke hendes kjoler + hendes tilbehør
Jeg vil forsøge at samle mine ideer, kreationer m.m. herinde løbende - både til eget overblik, men også til eventuel inspiration :)/>
Dog kan jeg dog allerede anbefale 123hjemmeside - det er utrolig nemt og det er så smart at kunne samle alle informationer der, således at man bare kan sende en fin/enkel invitation afsted uden 2-3 ekstra stykker papir med information på - når den er helt klar - skal jeg nok lægge et link ud.
Er Klaret
Bestilt kirke - Varpelev kirke - præst Anette Seifert
Booket Sonnerupgaard SE et par billeder HER
Forhåndsbooket 56 soveplader Sonnerupgaard
Fundet kok + serveringspersonale - god kollega
Fastlagt budget - mellem 80.000-100.000
Valgt toastmaster - min kære bror
Gæsteliste
Valgt gavekoordinator
Frisør - dejligt med en søster i faget -
Mangler:
Kjole - har dog øjne på en Jenny Packham - skal forbi vintagebride på Frederiksberg - drømmekjolerne her
Pris mad + serveringpersonale
Lave invitationer - skal sendes ud juni/juli 2013
Møde med præst
Attest fra borgerservice max 4 mrd gammel
Bordplan
Kørsel fra kirke
Fotograf - har kig på www.forevigt.dk
"gæsteliste" til polterabend
Tur til Tyskland - drikkevarer - samt mængde
Dekorationer bord + sted
Gæstebog - antivitetsboghandler - skal finde læderindbunden bog der skal ombindes.
Bryllupskage
Brudebuket - meget enkel, vilde blomster, men skal lave en snor m. perler/kors/gamle smykkedele til at binde om stilken -
Ophæng til photobooth ideer: Gammel ramme hænge fra træ med små klare flasker hængende ned/væg med vintage"indretning" ideer her
Ide til stolene - de er kedelige sorte - måske nogle billige lagner med blondebånd til at binde omkring
Flakoner til bordene
Duge
Finde sted til mani/pedi
Gaver til best"girls"
Gøre hjemmeside klar - dog skal den løbende opdateres
Blomster til dekoration - snak med nærtliggende gartneri ang. bonderoser
Musik
SÅ langt så godt - hvis jeg kender mig selv ret, så har jeg glemmt 100 ting, samt kommer på 100 andre ting - men Rom blev ikke byget på én dag :)/>
Hvis nogen har gode erfaringer med at holde vintage bryllup, tager jeg gerne i mod råd, erfaring og inspiration. Det var vist alt for nu.
Ringen vi fandt i London er fortryllende, eventyrlig og bestemt vintage i designet, men jeg måtte sande, da jeg kom hjem, at ringen, der "kun" kostede 2000 - lavet i sølv, ikke ville kunne holde et helt liv. Derfor skal jeg i morgen ind til en guldsmed for at høre, om han kan reproducere ringen i et stærkere materiale, som fx hvidguld. Vi har så aftalt, at dette bliver vielses ringen - hvad skal jeg også med en ny ring, når denne er smuk, som den er. :)/>