Signemin

Jo regnvejr betyder vist rigdom, så det er nok ok.... Jeg er glad for at vi valgte Italien på grund af maden, vinen og mulighederne i stedet for vejret som et kriterium. Så var vi nok blevet slemt skuffede.... Selv om det på dagen ikke betød det store!

Kapitel 7: Vielsen Efter lidt venten fik min far og jeg besked på at vi så småt godt måtte bevæge os op mod vielseslokalet. I det min far er dårligt gående og med rolator var det en lidt længere vej end gæsterne (der bare skulle op ad en gammel stejl trappe), da vi skulle over og finde huset eneste elevator. Jeg må indrømme at jeg var overraskende rolig. Til trods for at noget af morgenen havde syntes hektisk og at der blev truffet beslutninger om at rykke festen indendørs i sidste øjeblik inden jeg tog af sted, fordi der var stor udsigt til regn (og meget af den). Jeg var bare lykkelig og spændt. Da vi var kommet til rette etage blev vi mødt af vores planner og fotografen (min veninde). Det satte lidt mere tingene i perspektiv, for nu var det sgu ved at være nu. Min far og jeg fik lige rettet lidt på hinanden og fik besked om lige at vente et lille minuts tid inden vi bevæge os ind i lokalet. Og så var det nu! Foto: Nikola Fotografi Jeg var bare et stort smil! Jeg havde ellers frygtet at jeg ville blive rørt til tårer og ville tilbringe det meste af min bryllupsdag som Tude-Marie, men jeg overraskede endda mig selv. Det blev kun til en lille kamp med tårerne under selve vielsen og da jeg sad med ryggen til vores gæster og derved ikke kunne se om nogen af dem også var rørt, kunne jeg heldigvis holde dem tilbage. Min kære mand lavede nu heller ikke en "Frederik", men jeg kan se på ham at han er rørt. Min kære veninde og fotograf var klar til at fange hans udtryk med det samme jeg trådte ind af dørene. Foto: Nikola Fotografi Selve vielsen foregik jo på italiensk og med tolk, men det var nu meget højtideligt og en lille smule morsomt... Det borgerlige italienske vielsesritual indeholder tre paragraffer, der læses højt under vielsen. De handler om rettigheder og pligt imellem ægtefællerne: §143 Med ægtestanden opnår ægtemand og hustru samme rettigheder og antager samme pligter. Af ægtestanden udledes gensidig pligt til troskab, moralsk og materiel støtte, samt samarbejde i familiens interesse og til bofælleskab. Begge ægtefæller er forpligtede til, hver især i relation til egne midler og egen arbejdsstyrke, professionelt og i hjemmet, at bidrage til familiens behov. §144 Ægtefællerne enes om adressen hvor familielivet finder sted. Dog må de lægge familiens residens ud fra begges behov og i overvejede grad ud fra familiens behov. Begge ægtefæller har ret til at iværksætte adressen valgt i enighed. §147 Ægtestanden pålægger begge ægtefæller forpligtelse til at holde, uddanne og opdrage børn i ægteskabet samt respektere disses kapaciteter, naturlige tilbøjeligheder og ambitioner. Flere af vores gæster kommentere disse paragraffer senere i løbet af dagen. Særligt den sidste om at vi nu var retsligt pålagt at få børn! Foto: Nikola Fotografi Da vi nåede til at skulle sige ja til hinanden kunne man høre torden i det fjerne og da vi begynder at skrive under høres der gigantiske tordenskrald udenfor og Siena blev ramt et skybrud... Jeg ved ikke om vi skal antage det var et godt tegn, men bare det at vi nu var gift var nok til at gøre at jeg fløj på en lyserød sky resten af dagen . Regn eller ej! Ta-da!! Hr og Fru Lillebæk! Foto: Nikola Fotografi

Kapitel 6: Turen til Siena Som fortalt tog alle gæsterne afsted mod Siena tidligere end jeg. Så jeg lagde make-up mutters alene, mens vi far ventede ude i haven. Vi endte med at have en super hyggelig køretur mod Siena. Jeg var stille (hvilket på ingen måder er normalt) og min far snakkede som et vandfald, så vores nervøsitet og spænding udtrykte sig virkelig forskelligt. I får lige lidt stemningsbilleder fra min mand og gæsternes tur mod Siena. Alle ankom i rigelig god tid, så der var endda tid til lidt hyggesnak på Piazza del Campo og sågar et glas bobler. Foto: Nikola Fotografi Min kære mand og hans forlover Foto: Nikola Fotografi Mens folk gjorde sig klar i det smukke lokale hvor vielsen skulle foregå ankom min far og jeg til pladsen. Da vi også var i meget god tid kørte chaufføren en ekstra tur i byen, og gav os en lille sightseeing. Det var godt for min far, der ellers ikke ville have svært ved at komme rundt i byen med rollator. Vi ankom dog også så tidligt at der var et par af gæsterne, som nåede at se mig lige inden de gik ind på rådhuset, men jeg opdage ikke rigtig noget. Jeg var til gengæld omsværmet af turister og lokale som ville have et billede. Enten bare af mig eller sammen med mig - de var så søde. Oppe i det smukke vielseslokale blev folk så småt klar til at nu skulle det ske! Foto: Nikola Fotografi Loftet i det meget smukke lokale: Foto: Nikola Fotografi

BH'en duede fint!! Selv om den optimalt nok skulle have været en størrelse større, men jeg levede med det

Kapitel 5: Morgenen for den store dag Endelig er vi der! Jeg vågnede ca. halv otte, et par minutter inden væggeuret ringede. Selv om jeg var spændt havde jeg sovet som en sten natten igennem. Jeg skyndte mig i et hurtigt bad og smuttede i BH og trusser. Min kære veninde Sofie skulle sætte mit hår og hun var nok meget mere nervøs end mig over om det nu lykkedes. Jeg havde det nok lidt som om at intet kunne ødelægge denne dag, med mindre det var så galt at min kommende mand sagde nej og det viste sig at være en meget god ting.... Foto: Nikola Fotografi Mens jeg fik ordnet hår sørgede to af mine andre veninder for at jeg fik mig noget mad, for selv om jeg ikke følte mig så spændt som jeg havde troet, må jeg indrømme at det der med at få spist alligevel var lidt svært. Jeg fik dog guflet et par crossainter, brød og en hel masse vandmelon i mundrette bider. Foto: Nikola Fotografi - og til slut en masse hårlak, så vi var sikre på at håret ville holde!! Foto: Nikola Fotografi - mine smykker. Armbåndet blev mit lånte og gamle, da det er min svigerindes arvestykke fra sin bedstemor. Jeg blev super tilfreds med resultatet af min kære venindes anstrengelser og hun var meget lettet da det lykkedes. Vores tester en uge inden havde nemlig set lidt spøjs ud. Foto: Nikola Fotografi Og så blev det endelig tid til at komme i kjolen. De andre skulle til at køre mod Siena, så jeg måtte klare make-uppen i ensomhed og derfor er der ingen billeder af det, men nej hvor var jeg spændt. ' ' Foto: Nikola Fotografi Og så finalen: Foto: Nikola Fotografi

Kapitel 4: Dagen før dagen Så nærmer jeg mig vist endelig det I alle vil høre om. Dagen før vores bryllupsdag vimsede jeg rundt og ordnede de sidste ting til pynten, arrangerede bordplan med restauranten osv. Alle mine pompom'er fik jeg flere af vores gæster til at hjælpe med og der gik næsten helt sport i det. Nogle blev mere vellykkede end andre og utrolig nok viste det sig at vi havde to MEGET fingernemme og kreative fyre i selskabet. Det morede vi os meget over. Jeg fik desværre ikke selv taget billeder denne dag, da jeg må indrømme at jeg i farten og med spirende sommerfugle i maven fik glemt det, men jeg håber resten af billederne råder bod på det. De sidste gæster ankom ligeledes denne dag og jeg må indrømme at jeg nød at have lidt travlt, selv om jeg også nåede en tur til poolen og slappe lidt af. Sommerfuglene i maven kunne jeg i hvert fald ikke fornægte. Efter aftensmaden pakkede jeg en taske med alle mine ting og rykkede ind i en ledig værelse i lejligheden med nogle af mine veninder. De åbnede en flaske bobler og vi hyggede mens jeg ordnede negle, fik renset ansigtet og plukket øjenbryn. Klokken endte alligevel med at blive kvart i et inden jeg kom i seng, men det gjorde på ingen måder noget da jeg faldt i søvn med det samme!

Nu skal jeg vist nok lige få taget mig sammen og få det overstået - jeg husker selv hvor utålmodig jeg var da jeg selv ventede på beretninger....

Kapitel 3: Endelig i Italien Efter en lidt uoverskuelig uge kom vi endelig afsted til Italien lørdag d. 6. september. Vi havde nu ikke haft travlt med bryllupsplanlægning, men en hel masse andre aftaler, så det at skulle pakke til både bryllup og bryllupsrejse blev lidt omstændigt. Vi skulle i hvert fald have tungen lige i munden og prøve at huske alt! Vi fulgtes med flere af vores gæster, så allerede i lufthavnen kom hyggen snigende. Ved ankomst til Borgo Iesolana, var vi alle trætte, men fik serveret lidt pølser, skinke, brød osv. og restaurantens dejlige prosecco og så var stemningen høj igen. Søndag kom der endnu flere gæster og vejret artede sig fantastisk. Sol, men ikke for varmt. Desværre har store dele af Italien denne sommer været plaget af hestebremser og det vrimlede simpelthen med dem. Særligt når man var i poolen og nogen må åbenbart være mere "hestebremse"-lækre end andre, for enkelte af gæsterne blev desværre bidt lidt ofte. Der var jo ikke noget at gøre, men jeg må da indrømme jeg gerne havde været dem foruden - særligt da min kommende mand om søndagen bliver udstyret med et stort flot bid i panden! Mandag skulle vi en tur til Siena og skrive under på nogle officielle papirer inden vielsen, samt videregive oplysninger om vores vidner. Pludselig blev det hele meget virkeligt. Min veninde (og fotograf) var med os, således at hun kunne tjekke de forskellige lokaliteter og lysforhold. Vi sluttede turen til Siena af med en lækker frokost - en gave fra vores bryllupsplanlægger og dejlige lyserøde bobler - det er vist godt jeg ikke bor i Italien til hverdag.... Om aftenen var de fleste af vores gæster kommet og vi havde arrangeret en vinsmagning i samarbejde med restauranten og vores vores bryllupsplanlægger. Et kæmpe hit og så hyggeligt at vores gæster fik muligheden for at møde hinanden på kryds og tværs inden den store dag.

Jeg ved det - jeg ved det... Jeg må vist hellere få taget mig sammen

Kapitel 2: PA-beretning Da jeg jo var lidt fraværende på min tråd måneden op til vores bryllup, fik jeg heller ikke berettet om min dejlige PA. Så den får I også lige her. Min daværende H2B's polter vidste jeg blev d. 23. august og jeg må indrømme at jeg fik mistanke om at min også var den dag i ugen op til. Manden havde været til stor sommerfest på arbejdet dagen inden og var ikke kommet tidligt hjem!! Det gjorde så at jeg helt ubesværet kunne stå op, rydde lidt op og gøre mig klar til gutterne kom og hentede ham. Kl. 8.45 væltede det ind med alle drengene, der skulle spise morgenmad her i lejligheden. Samtidig kom der 5 af mine venner og veninder, samt min svigerinde, der så ville have mig med ud af døren. Heldigvis var jeg jo så godt som klar, så det var bare på med lidt make-up og så ud af døren. Jeg må indrømme jeg var lidt skuffet over at der ikke var flere, men det blev med fulde gjort til skamme på vores første stop. En af mine studieveninder bor på et kollegie i Skindergade og i deres festlokale var der disket op med morgenbord, bobler og endnu flere venner og veninder, samt en af min mands gamle kollegaer. Det var vildt hyggeligt og lidt rørende at de veninder, der havde arrangeret det, også havde inviteret min mands veninde og venners kærester/koner, samt mine tætte mandlige venner. Da morgenmaden var spist fik jeg gaver, som jeg skulle gætte hvem de var fra. Jeg var faktisk ret god til nogle af de svære og desværre total blank på nogle af dem som faktisk var lette... Men alle havde været ret gode til at finde forskellige ting, der relaterede til specielle begivenheder jeg har oplevet med den pågældende. Så skulle vi videre. Afsted med bussen mod ukendt destination. Årh - det var svært... Jeg er normalt hende, der altid har total styr på hvor vi skal hen og hvordan, så det var sgu lidt fustrerende ikke at vide en skid! Men nok meget sundt... Destinationen var Klatreskoven på Carlsberg. Så den stod på forhindringsbane højt oppe i træerne... Det var vildt sjovt og alle der klatrede fik virkelig prøvet grænser og en god oplevelse. Jeg er synes det var vildt sjovt, selv om det krævede masser af koncentration. Efter klatreturen bød den på frokost i Søndermarken. Her stødte endnu flere til selskabet. Der var arrangeret flere forskellige lege, så vi skulle finde vores koncentration, balance og "drikkemuskel" frem til "Kyllingebowling" (bowling hvor "kuglen" er en frossen kylling og kejlerne er øl), ØL (5 forskellige ølstafet dicipliner) og til slut en tal-jagts-leg, hvor vi skulle råbe dyrelyde for at kommunikere med vores hold. Ha ha... Folk i Søndermarken den dag har virkelig fået sig et godt grin... Ved en 17-18 tiden tog vi tilbage til kollegiets festlokaler. Der skulle komme mad udefra og vi skulle gøre os klar til fest. Til mig kom der stylist, som satte hår og lagde make-up. Vildt fedt, selv om jeg nok på ingen måder var i nærheden af at være ædru og det krævede dyb koncentration ikke at blive svimmel, når jeg skulle lukke øjnene og få pensler kørt rundt i hovedet. Så drinken blev midlertidig skiftet ud med masser af vand og jeg klarede den... Det blev virkelig flot, selv om jeg aldrig selv tager så meget øjenskygge på, så var det fedt at prøve. Så kom der mad og efter maden festede vi i lokalerne, inden vi tog i byen ved midnatstid og mødtes med drengene - eller rettere de 5 der var tilbage, da de også havde haft en lidt hård dag og var endt med at blive lidt væk fra hinanden i byen.

Kapitel 1: Inden afgang Som I der fulgte med i min planlægningstråd ved, så var jeg lidt stresset i tiden op til brylluppet. Jeg havde ikke engang overskud til at opdatere min egen tråd. Mit nye arbejde tog flere kræfter end jeg umiddelbart troede, så den tid der var blev brugt på at at gøre klar til afrejse. Jeg skulle et par uger inden pakke alt det der skulle med mine svigerforældre ned til Italien. De havde valgt at køre i bil, så det var jo om at udnytte, at de havde mulighed for at tage noget med. Så der blev pakket styroporkugler, bordkort, sæbebobler, limpistol osv. Jeg også fik sørget for underholdningsposer til børnene. I farten fik jeg desværre ikke taget billeder af dem og da de endelig blev færdiglavet dernede glemte jeg det også helt. De var dog et kæmpe hit! Så det kan jeg helt klart anbefale.... Der er dog en ting jeg kan vise Jer. Jeg lavede nemlig en hjemmelavet malebog, der handlede om vores bryllup i Italien. I får da lige mine tegninger: Jeg var også i panik med hensyn til morgengaven. Jeg ventede simpelthen for længe inden jeg begyndte at tænke over det, men ved Jer dejlige BK-pigers hjælp blev det klaret i sidste øjeblik, men den skal I nok komme til at høre nærmere om.

Endelig beretning Så har jeg langt og længe fået taget mig sammen og påbegyndt min beretning. Jeg ved den har været længe undervejs og efterspurgt, men nu skal jeg nok gøre mit bedste og berette om vores italienske eventyr, som stadig gør at vi svæver på en lille sky... Jeg har startet en beretningstråd - så I finder den her.

Endelig beretning! Kapitel 1: Inden afgang * Kapitel 2: PA-beretning * Kapitel 3: Endelig i Italien * Kapitel 4: Dagen før dagen Kapitel 5: Morgenen for den store dag * Kapitel 6: Turen mod Siena * Kapitel 7: Vielsen Jeg ved der er flere af Jer, som har ventet i spænding, men jeg har virkelig ikke rigtig haft overskud til andet end at nyde mit nye liv som hustru! Nu nærmer fødderne sig langsomt jorden igen og jeg må hellere se at komme igang mens jeg kan huske alt det der faktisk skete. For at holde Jer til ilden får I endnu et lille sneak-peak - dog af den mere professionelle slags! Foto: Nikola Fotografi

Hjertelig tillykke med dagen. Husk nu at stoppe op og nyde det lidt en gang imellem... Dagen forsvinder alt for hurtigt.

Sneak-peak Tusind tak for de mange hilsner og lykønskninger. Så fik jeg endelig mulighed for at afsløre lidt for Jer inden jeg kommer hjem og kan begynde på den endelige beretning. Vi havde en fantastisk dag trods regn og tordenvejr. I får lige et lille sneak-peak af min fantastiske mand og jeg. Billedet er taget af en af gæsterne, men jeg er sikker på vores fotograf har fået nogle fantastiske nogen også.