LindaHD

Sådan... godt og vel 50 dage tilbage... Og jeg veksler mellem total længsel over at der er så lang tid endnu og total stress. Hvem er vi: Ulrik, min skønneste forlovede - far til 3 drenge fra forrige ægteskab (11,13 og 19) - en stille klippe som så sandelig også ved hvordan brylluppet skal være. Linda - undertegnet - mor til 2 piger fra forrige ægteskab (10 og 14) - den lille hidsige som godt ved hvor skabet skal stå. Brylluppet skal være i vores have - vielsen på terrassen og festen i et telt i baghaven. Borgmesteren dukker op kl. 14, og jeg regner med at 10 minutter senere er vi ægtefolk. Bridezilla? Næh, ikke hvis du spørge rmig. Svaret er nok helt anderledes, hvis du spørger min familie herhjemme :-) Checklister? Masser! Overblik? En gang imellem :-) Hvor mange af jer veksler mellem totalt overblik og galoperende stress-anfald?

Er du svedt! Du er da gudesmuk! Skønne billeder - og især med det blæsende slør... I LOVE IT! Skønt at du kunne få nuttebørnene til at gå - det giver altså bare lige selve ceremonien et pift.

Ja, ja - nu kører det vist med de der billeder... Her ser I forlovelsesringen - og lidt af brudebuketten. Hvis I lægger mærke til det - så under den hvideste rose, er der nogle perler. Det er grønlandske perler som min eks-mands kæreste har lavet til mig. Vi er begge af grønlandsk afstamning. Dem var jeg rigtig rørte over - på den måde var det som om at familien på mors side var med. Om ikke fysisk så i mindet....

Foto-session: en sjov og total hyggelig oplevelse...

Bruden holder "lige" en kort pause...

Har lige sendt en PM

Den helt hvide overtræk er af marcipan - den øverste er en sukker-lage-ting. Jeg er nemlig allergiker - så den øverste del var reserveret til mig (nøddeallergikere) og resten af kagen var med nødder og marcipan... Vores kagedame var vildt fantatisk! Hvis nogen i nærheden skulle have brug for een, så skal i sige til

Vores smukke kage til 110 personer - der var kun toppen tilbage

Kære alle, Jeg vil så gerne oploade billeder - men de er for store... Jeg finder lige ud af hvordan i løbet af de næste par dage, og vender tilbage.... Og tusind tak for lykønskningerne - dagen var PERFEKT, bryllupppet et DRØMMEBRYLLUP, gommen den FLOTTESTE mand - og bruden LYKKELIG

Et forsinket tillykke skal lyde herfra!

Forsinket tillykke herfra

Forsinket tillykke lyder lige herfra også :-)

Tak for opbakningen! Alle jeres søde ord gør at jeg endnu mere elsker min smukke kjole!!! Tak for det, Dorte. Det kniber med billeder - alene fordi at jeg slet ikke når at tage dem. Men mon ikke at der kommer tid i morgen???? Og jeg er da glad hvis jeg spreder en smule glæde

Lige 2½ min. afslapning inden vi knokler løs igen - hvor er det skønt at vide at lige om lidt... Teltet er kommet op, vinen i huset, dagens program tilrettelagt med toastmasteren, kjolen hænger hvor den skal - og ikke mindst er min lillebror kommet hjem (har ikke set ham i 2 år pga. han bor i udlandet). I dag kommer mine DIY til "eksamen" når de hænges op i teltet. Og jeg glæder mig. Hvordan går det med jer andre????

Ved du hvad, søde med-brud? Der var jeg for et par dage siden... så sagde min kommende: Det er kun dig selv der ikke kan nå det - oven i dit hoved. For dine gæster ved ikke hvad planen var, så de ved ikke hvad de evt. går glip af... Der er ingen panik eller stress her - der er manglen på koncentration (sidste arbejdsdag inden den store dag), hvilket betyder en masse kolleger bliver en smule irriteret over at jeg ikke kan løse opgaverne som jeg plejer - men hvad så? Det kan jeg jamre, stesse over i næste uge... Træk vejret dybt - selv på dit nye arbejdet (og tillykke med det), og se om du ikke kan komme ned på et niveau hvor du bliver produktiv og alligevel kan nyde det...

Tænk om 1 uge er jeg frue! Og sammen med en masse andre underskønne B2B! På vej i bilen til planteskolen, begyndte jeg bare at klappe og juble, så min H2B blev forskrækket... Glæden skulle bare lige sives lidt ud, og klapperiet og jublen var resultatet Jeg læste på et tidspunkt herinde fra en B2B at jo tættere hun kom på selve dagen, jo mere rolig blev hun. Den kan jeg vitterligt godt læne mig op af. Som det er i dag, så er jeg da helt sikker på at vi får den mest fantastiske dag - uanset fejl og mangler. Min H2B har 3 drenge - den midterste er 13 år, og er et typisk midterbarn. Lidt usynlig og meget anonym. Hans brødre tager opmærksomheden ved at være dem, som er udfarende og yderst selskablige. Men den midterste er den stille dreng som bare nyder de "små krummer" der kommer i hans retning. Ham har jeg valgt til at bære ringene - for at give ham mulighed for at skinne igennem og vokse H2B var fuldstændig enig. Så nu får han en betydningsfuld opgave. Og jeg ved at han bliver stolt af den. Hvordan hånterer I jeres "rester" og jeres "ups'er"?

Kære piger, Ih, tak - tusind tak. Hvor skønt med jeres uforbeholden opbakning! I har alle hver en fed kommentar - som jeg virkeligt kan bruge til noget De damer får for lidt - jeg er helt enig... Og giftes hvert 6. år vil jeg da foreslå H2B for mon ikke han synes at det er den fedeste idé? Og f... om jeg vil stå hvid brud hver gang - bare i den samme kjole for så kan den blive luftet. Min søster har foreslået at vi holder en brude-fest om et par måneder - bare for at vi alle kan komme i kjolerne igen

Hvad f.... bilder folk sig ind???? Hold op, jeg vidste ikke at der er i dagens DK stadig levede mennesker med så stokkonservative og oldgamle holdninger: "Skal du virkelig være hvid brud? Har du ikke allerede været det?" Argh! Ja, jeg skal være hvid brud (knækket-cremefarve hvid-agtig brud), og ja, jeg har været det - og hvad så???? Og nej, jeg er ikke en ung brud - men en brud med buler og ridser i lakken. Giver det ikke mig ret til at tro på drømmen om kærligheden til døden os skiller? Må jeg ikke være hans prinsesse bare for en dag? Skal jeg straffes ved ikke at føle mig som en brud - bare fordi at jeg troede på drømmen og var prinsessen een gang før, men hvor det ikke lykkedes? Hvem i alverden gør dem til dommer over for andre og deres frihed til handling? "Ja, jeg havde i hvert fald ikke gjort det - det kan jeg ikke få mig selv til" bliver der sagt mens munden rimpes sammen til en stram hønserXv... Så er det jeg tænker " Hvor er det godt at du ikke skal med - hveken til reception eller til fest! Og hvordan vil du reagere når jeg siger at vi vil have en baby?" Uh, jeg har sådan lyst til at sige det, og kommer der flere hønserXvs rimpninger så bliver jeg nødt til at levere den... Og nej, vi skal da ikke have en baby - vi er for gamle og vi har 5 børn til sammen. Nu er det de unges tur til at befolke DK, og jeg skal nok hjælpe til (med at passe min niece og kommende nevø) alt det jeg kan. 2 gangs brude: Har I oplevet lignende??? Hvad har I sagt/gjort? 1 gangs brude: hvad mener I? Skal den hvide kjole forbeholdes jer - eller?

Nøj, hvor dagene dog løber i øjeblikket!!! Hold da op, det er som om at jeg lige når at stå op, gå på arbejdet, spise med H2B - så skal jeg i seng! Og nu kommer der møgvejr de næste par dage... Teltet sætter vi op i weekenden, troldegrene er klare til at blive pyntet - mangler lige 3 små lanterner så er de klare. Skal til skrædder med kjolen i morgen for at få sat trense i slæbet efter arbejdet og før middag hos svigermor. Mandag kommer borde og stole. H2B'en overtog bryllupskage-arrangementet, han står for foto, kørsel, telt, borde, stole, mad og vin. Jeg står for resten - dekorationer, bordplan, borgmester, musik og de alle de små detaljer. Det er lige som det skal være: han er så god til det store overblik - jeg er god til detaljerne... PA'en blev i lørdags - og jeg blev overrasket selvom jeg mente at jeg havde regnet den ud. Fokus har været på H2Bs PA - han blev taget på sengen og blev så lykkelig da han så "drengene". Vi er jo ikke vårharer, så de ting der blev lavet med os var minimale - men vi sluttede af med stor middag herhjemme alle sammen. Det hele var arrangeret så perfekt og helt i tråd med hvem vi er. Og oven i hatten var vejret super dejligt. Det var fedt at se hvordan snakken gik på kryds og tværs mellem min, hans og min eks familie. Ja, du læste korrekt: min eks - min eksmand har stået for min H2Bs PA sammen med min svoger. Vi blev skilt for 8 år siden og har været rigtig gode venner - specielt efter jeg har fået min kommende. Min kommende og min eks er rigtig glade for hinanden. Min eks-mands kæreste står for blomster til både brudebuket, bordpynt, bryst-buket og brudepigernes blomster. Nåh, mon ikke at det er på tide at kravle i seng - turen går til Charlottenlund på arbejdet, til Amager og hente søs, til Køge med kjole, til Amager og aflevere Søs for derefter at køre til Nordsjælland...

Åh nej, skynd dig at få lagt is på det smertende sted!!! En blandig af kulde og varme med ½ times mellemrum vil nok kunne hjælpe - og få fat i lægen og forklar sekretæren at du skal have hjælp NU. Rigtig, rigtig god bedring!!!! Jeg krydser fingre og tæer for dig.

Hej piger, Hvad hedder det at sætte slæbet op på r-ven så'n rent googlesprogsmæssigt? Jeg spørger fordi min søde veninde vil gerne sy knapper / dimser (løkker) på kjolens slæb, men jeg vil jo gerne vide lidt om det førend jeg slipper hende løs på kjolen... Har I et godt bud? Mvh. den gamle brud

Kære alle piger, tak for jeres søde svar - jeg googlede og googlede, men fandt intet. Så kom jeg i tanke om den skrædder, der tilpassede min søsters brudekjole (og hun havde min kjole som jeg havde på til Søs bryllup for et par år siden hængende), tog chancen og ringede til hende. Hun vidste lige hvad jeg talte om Vi aftalte at jeg kommer derned med brudekjolen på torsdag - og har min søster med så hun kan kigge på hendes kjoler. Lidt sjovt at tænke på - for 2 år siden afleverede min søster en kjole til tilretning, og jeg kiggede på kjoler, og på torsdag afleverer jeg en kjole til tilretning og min søster kigger på kjoler...

WAUW!!! Ja, kan ikke sige ret meget andet

Ja, gennemskuede datoen for PA'en - men madammen her blev så overrasket alligevel alene fordi at jeg havde sagt at der ikke var nogen grund til at holde PA for mig. Da jeg så den flok af dejligeste, dejligeste piger komme gående ned af vores vej, sprang tårerne frem og jeg gik i gang med at ryste som en gammel rysteribs... Det er mere vigtigt for min H2B da han ikke nåede en PA før sit første bryllup... Vi er jo "lidt" ældre end mange af jer dejlige brude herinde, så tempoet var lavt, og hyggen i højsædet. Jeg var inde og synge i et eventbureau, H2Bs PA var samme dag og de kørte Mountainbike og spillede fodboldgolf - og så var der ellers fest hjemme i huset. Alle 32 PA-deltagere havde sørget for mad, drikke, drinks, grill, glas, bestik - you name, they did it! Det var den mest fantastiske PA for os begge - og hånden på hjertet: Vi kunne ikke ønske os det anderledes - det var lige i vores ånd. Festen sluttede ved 3-4 tiden - Bruden havde kapituleret der :-) 12 dage tilbage - og minus 1 weekend (hvilket sådanne set er okay), men NU skal der knokles igennem med troldegrene, pompom'er, "trense"knap-hive-op-i-slæb-ting skal syes/laves - nogle af de ting jeg havde sat weekenden af til... Hvad med jer? Har I styr på det? Har I stress? Har I panik? Skal vi stikke af sammen????

Mærkelig følelse Jeg har det virkelig underligt for tiden med hensyn til at brylluppet er snart. Jeg glæder mig helt vildt og har jo gjort det siden han friede for snart et år siden. Tiden har føltes som om der var alt for lang tid til brylluppet, og har næsten ikke kunnet vente. Men nu føler jeg at det hele kommer for tæt på… Virkelig en mærkelig følelse, den havde jeg ikke set komme. Jeg er jo SLET IKKE ved at få kolde fødder, nej nej, så let slipper han ikke for mig, hi hi…. Men ved virkelig ikke hvor det kommer fra. Tror lidt at min H2B har det på samme måde, for når vi snakker om at der nu kun var 20 dage i søndags, siger han uha (med et smil på læben) og kan se at han også synes at det for lidt for tæt på. Hvordan har I andre det? Hvor er det skønt at der kan blive sat ord på det! Jeg er heller ikke i tvivl, frygter dagen, fortryder at sige Ja, eller klar til at lave flugten - men for pokker, det er en underlig følelse. Og vi begge har den i den grad... Forleden da vi målte op til telt i haven for 117. gang, stod vi pludselig helt stille begge to - vi gik helt i stå i temmelig lang tid. Da vi atter kom i gang, fik vi øjenkontakt - og så begyndte vi at grine... for det er sgu lige om lidt - lidt for meget "lige om lidt" og alligevel meget længe til...