Hej derude,
Jeg håber inderligt, at der er nogle der kan hjælpe en stakkels mand med at finde den helt rigtige forlovelsesring til sin udkårne.
Det klassiske look, med en fin sten i noget hvidguld var egentlig mit eget udgangspunkt, men jeg er nu blevet opmærksom på at min udkårne har en helt anden opfattelse af hvad hun helst ser i en forlovelsesring. Selvom jeg jo bestemmer, så vil jeg jo gerne prøve at ramme noget hun også synes om.
Det meldingen lyder på er, at forlovelsesringen ikke skal være "for almindelig" dvs med kun en sten (solitere) eller en række af dem (alliance). Jeg viste hende diskret at man jo kunne få en kombination af disse, hvilket heller ikke er det store hit.
Jeg leder derfor efter en forlovelsesring, hvor der er kælet lidt mere for designet og også gerne lidt ekstra bling bling. Finden er også, at jeg helst ikke vil købe over nettet, hvorfor jeg håber I kan hjælpe mig til at finde den rigtige ring i en fysisk butik i københavnsområdet (eller bare på sjælland).
Til inspiration af hvilken retning jeg selv tænker se følgende links.
https://encrypted-tbn0.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcQBt4VePj4CE1CuZ-DrMI0C5YTSOMxPq3cdfL_QcB-JqiKAZnFgRA
http://www.bridepop.com/wp-content/uploads/2011/03/Platinum-diamond-engagement-ring-simon-G-4-31.jpg
http://www.unusualengagementringsreview.com/wp-content/uploads/2013/01/Fancy-Yellow-Diamond-Engagement-Ring.jpg
https://encrypted-tbn2.gstatic.com/images?q=tbn:ANd9GcRAU7-AQdhs4AuDYKgYFAakD2PQSNajFCvGYtCfkQru04ost4mj
Rent prismæssigt tænker jeg 10-15.000 kr., men kan godt finde større budget hvis den helt rigtige ring dukker op
Jeg håber virkelig at I kan og vil hjælpe mig! - Det er godt nok svært at finde den perfekte forlovelsesring, når man som mand aldrig har spekuleret videre på det og det nu samtidig skal være en overraskelse ;)
På forhånd tak!