tajamus

Jeg er normalt den der holder tale i min familie, og ofte også hjælper andre med at lave deres taler, så syntes det vil være for oplagt at holde tale til min mand til brylluppet. Samtidig er han ikke den store taler, og har meget svært ved den slags, men ved at han gør det alligevel, så syntes det helt skal være hans lod denne dag. Men hvad så??? Har overvejet både en sanger og en form for komiker, men begge dele koster en formue, ihvertfald det jeg har kunnet finde. Min h2b er ikke særlig romantisk, så alt sådan noget med at sende lanterne o.lign op, vil han nok bare stå og tænke hvorfor til. Hvad kan man så finde på?

Så kom dag endelig, hvor jeg skal giftes med verdens mest fantastiske mand, nej hvor har jeg mange sommerfugle i maven

Tak alle sammen :-)

Lige et til

Det var en simpelthen fantastisk dag, hvor intet mindre end alt bare klappede perfekt. Troels trillede oveni købet em tåre både da jeg gik ind i kirken og da den sanger jeg havde hyret til at synge "Du er" begyndte at synge under festen. Glæd Jer det er bare en ubegribelig fantastisk oplevelse

Du kan godt lave dem i papir men det skal være i god kraftig kvalitet ikke billige fra Bilka derudover skal de foldes en fire fem dage i forvejen ellers holder de ikke og det er uanset om det er papir eller stof, hvis du vælger papir skal du passe på ikke at lægge dem i for hårdt spænd for så bliver de flade. det er sværre at folde dem i papir fordi papir ikke er så smidigt som stof så der kommer let foldning i papiret, jeg havde selv svært ved at undgå foldninger da jeg skulle lave vores (havde valgt papir) og jeg har som tidligere tjener på hotel hvor vi altid brugte denne foldning både til hverdag og fest medmindre gæsterne bad om en anden slags, foldet 10.000 vis af den type. Så med mindre du er meget ferm til den slags vil jeg klart råde dig til stof, det er meget nemmere at få pænt. hvis du vælger papir så husk at trække foldningerne servietten har i forvejen ud inden du ruller dem ellers vil du have en fold der går modsat rulningen :-)

Du kan godt lave dem i papir men det skal være i god kraftig kvalitet ikke billige fra Bilka derudover skal de foldes en fire fem dage i forvejen ellers holder de ikke og det er uanset om det er papir eller stof, hvis du vælger papir skal du passe på ikke at lægge dem i for hårdt spænd for så bliver de flade. det er sværre at folde dem i papir fordi papir ikke er så smidigt som stof så der kommer let foldning i papiret, jeg havde selv svært ved at undgå foldninger da jeg skulle lave vores (havde valgt papir) og jeg har som tidligere tjener på hotel hvor vi altid brugte denne foldning både til hverdag og fest medmindre gæsterne bad om en anden slags, foldet 10.000 vis af den type. Så med mindre du er meget ferm til den slags vil jeg klart råde dig til stof, det er meget nemmere at få pænt. hvis du vælger papir så husk at trække foldningerne servietten har i forvejen ud inden du ruller dem ellers vil du have en fold der går modsat rulningen :-)

Ja jeg var også voldsomt overrasket da hun sagde prisen, havde regnet med minimum det dobbelte og ville stadig have syntes det var billigt, nu skal det lige siges at brudepigekjolen er til en toårig, så er ikke sikker på du slipper med en 100kr for oplægning Gg

Ved næsten ikke hvor jeg skal begynde. Jeg har en lille pige på to år som er et sensitivt barn, og som reagerer meget voldsomt og som hvis verden vælter fuldstændigt hvis bliver presset for meget og for hurtigt i nye situationer. Lige pt kæmper hun/vi meget med at håndtere hverdagen fordi to medarbejdere fra hendes vuggestue er gået på barsel og to er stoppet og det betyder at næsten hele personalegruppen er skiftet. Det gør at hun indimellem bliver rigtig ked når hun skal afleveres og når vi henter hende bliver hun glad, men når så kommer hjem i den trygge base reagerer hun og bliver rigtig ked af det, og kan godt bruge den første halve time på bare at hænge på den af os som har hentet hende, og dårligt kan overskue at hilse på den anden af os. Hendes problemer med at tackle nye ting gør, at hun kun har prøvet at overnatte ude en gang i sit liv, som kostede et par nætter med en pige der vågnede og var ked 6-7 hver nat og en dags tid, hvor der intet skulle til før hun blev dybt ulykkelig. Derfor har jeg meldt ud at det kun kunne være min mor, som er den hun er allermest tryg ved, der kunne passe hende, hvis de tog os begge på en gang, og virkelig forsøgt at forklare de nærmeste om hvor vigtigt det var at de tænkte sig om i forhold til hende. Min store bekymring gjorde at min mor valgte at fortælle mig at aftalen var at hun skulle have hende, og at hun ville tage hende med til min svigerinde og overnatte der, for så kunne hun også passe hendes børn. Jeg tænkte ok, hun er blevet lidt ældre og det er sammen med mormor, og hun skal også lære det. I går vil min mor så gerne have hende hjemme fra vuggestue for at gave en hygge dag (min mor er hjemme hos os) og vil efter aftensmaden gerne køre en tur i parken med hende, da jeg godt har set min mor har smugpakket er jeg godt klar over at det ikke er det de skal. Meget rigtig står alle venner her så en halv time senere, både damer og herrer. Vi får lidt vin og der kommer en dame og viser sexlegetøj, og da klokken er lidt over ti siger de alle farvel. Her bliver jeg så mistænkelig, for det lader de os ikke nøje med, så jeg griber røret og ringer til min mor, som da hun hører min panik går til bekendelse at de kommer igen i dag, og hun derfor først kommer hjem med tøsen søndag. Der følte jeg mig ramt, jeg kan næsten ikke bære at de vælger at sende hende afsted en hel weekend, når hun endnu ikke har kunnet klare en enkelt overnatning uden at reagere, og at hun skal presses så meget i en tid hvor hun i forvejen har det svært. Og jeg kan næsten ikke overskue at risikere at skulle bruge flere dage på at samle en dybt ulykkelig pige op, fordi hun ikke har kunnet komme på sikker grund og bearbejde sine indtryk, oveni alle de ting vi skal nå her de sidste 14 dage inden brylluppet. Så efter en næsten søvnløs nat, må jeg erkende at jeg er på nippet til at bede min mor komme hjem med hende, og så må de droppe deres polter halløj, som jeg ellers også havde glædet mig til, men samtidig ved jeg jo også at de ikke har gjort det med nogen ond hensigt, de har bare villet tage fusen på os, og har åbenbart ikke helt forstået mit budskab om at passe på hende. Jeg har heller ikke sagt at de ikke må give hende flere overnatninger ude, men jeg drømte ikke om at de kunne finde på at sende en lille pige afsted en hel weekend når de ved hun kan have det rigtig svært, og de ved hun ikke er vant til at overnatte ude. Øv hvor er det her ikke fedt. Sorry men havde brug for luft :-/

Ja det har jeg, hun er super sød, og jeg er rigtig tilfreds med hendes arbejde. Jeg fik syet min kjole ind i brystpartiet, syet strop til ophæng af slæbet og nittet organzaslæbet fast til kjoleslæbet og fik lagt min datters brudepigekjole op for 750 kr hvilket jo bestemt ikke kan påstås at være dyrt

håber i den grad du lige nu er afsted på den mest fantastiske PA

Så nåede kjolen også at blive helt klar, uhh kan næsten ikke vente, og har en meget nysgerrig mand :-) (farven er ikke så god på billedet, det er lidt gulligt, så det snyder lidt)

Ups mangler lige at sige at vi valgte at gennemføre PA, dog fik de besked om at min telefon den fik de ikke da de ville have den, og må erkende at jeg også fortalte dem årsagen. Det har ikke været deres mening at gøre noget forkert, og det er denne ene gang, og jeg må så have en alvors snak med min familie efter brylluppet

Hej igen, ja der har været lidt stilstand her, for har haft en del om ørene. Diskobil min mor er desværre en af dem som ikke helt forstår det, men bliver ved at fortælle mig at sådan var jeg også som lille, suprice det er arveligt :-/. Desværre, er jeg ved at sige, er hun typen som reagerer herhjemme når hun skal bearbejde sine indtryk, og det handler ikke om at hun er utryg, som jeg forsøger at forklare de nærmeste, så hun kan godt rende rundt og grine og lege i et selskab, og så bryde helt sammen når vi kommer hjem, så folk kan jo ikke se det, og så bliver det svært at forstå, og så bliver det lagt på forældrene, som så er pylrede, for tøsen er jo glad. Mmm hun er bare bombarderet med indtryk, og når roen så kommer kan hun ikke håndtere indtrykkene. Nå men søndag aften og nat var et h...... med gråd gråd og gråd. mandag mandsopdækkede jeg hende i hendes vågne timer, det hjælper at have mor ved sin side og natten mellem mandag og tirsdag sov hun ovenpå mig i sofaen, så var der også ro der og så har vi ellers fået ro på, og jeg har fået min glade pige igen, så det varede ikke så længe som frygtet. Miss Lena der findes faktisk en test til både børn og voksne på nettet, med en række spørgsmål hvor du skal kunne svare ja til et vis antal for at høre under det man kalder særlig sensitiv, men der er ikke som sådan en diagnose da det hverken er kategoriseret som en sygdom eller et handicap. Der er også forskellige kategorier i forhold til hvad du reagerer på og hvordan du reagerer. Nogle er maget kræsne, nogen hader at have tøj på, nogen kan ikke tåle lys,lyde,dufte, nogen bliver indadvendte og nogen bliver udadreagerende. Vi har alle følsomme sider, hos nogen er det mere ekstremt end hos andre. Tøj kan måske godt irritere dig når du bliver træt, mig irritere det konstant, som lille smed jeg altid tøjet så snart jeg så mit snit til det, det har jeg dog med tiden lært at beholde på Gg

Ja så kom tøserne igen kl 7 i morges, og efter morgenmad blev jeg pænt pyntet, som I kan se, fik sat hår og lagt makeup, og så drog vi afsted. Første stop var hos en fotograf, hvor de havde planlagt at jeg skulle have lavet boudoir billeder, og ALLE (på nær en, som stædigt havde holdt fast i at det ville jeg godt gøre) var overbeviste om og klar til at jeg sagde blankt nej, det stod malet i deres ansigter, og de så om muligt endnu sjovere ud da jeg sagde ok, men I går ud hi hi, så nu venter der min h2b nogle forhåbentligt flotte billeder. Derefter stod den på lerdue skydning og zumba, og derefter samledes vi med mændene hjemme hos os, hvor den stod på grill, fest og hygge. Så en fantastisk dag og aften, hvor de bare havde gjort alt for at jeg skulle hygge mig. Dejlige tøser :-) Til Jer der har læst min post fra lørdag morgen. Så ja jeg fik en rigtig ked pige hjem i formiddags, og en meget overrasket mor, der ikke forstod at tøsen pludselig ikke lavede andet end at græde, for hun havde jo ellers været så glad, men det er jo sådan hun reagerer, og har bare accepteret at de næste par dage står der kun datter på programmet, så skal hun nok blive god igen. Og mor her havde en super dag :-)

Det handler ikke om at jeg ikke vil give slip, og vil pakke hende ind i vat, og jeg bliver så træt i mit ansigt af at høre den slags. Vi taler her om et barn som tager 10.000 indtryk ind på den samme oplevelse en "almindelig" toårig tager 1000 ind på. Vi taler om et barn der det første halve år hun gik i vuggestue ikke viste følelser, personalet beskrev som at hun havde stenansigt, hun græd når jeg afleverede og stoppede omgående når jeg var ude af døren. så var der ikke flere følelser at spore, hun grinede ikke, hun smilede ikke, hun græs ikke, heller ikke selv om hun slog sig. Hun havde forsøgt en dag at kravle over et lille hegn og var stået med ansigtet først ned i fliserne og blev skravet i hele ansigtet, hun fortrak ikke en mine før hun kom hjem, hun var år gammel der. Hun skal lære at stå på egne ben ja, og vi arbejder intenst på det, hun kan nu være i store forsamlinger, uden at reagerer bagefter, vi kan ny godt deltage i noget der indebærer fremmede mennesker mere end en dag uden at hun reagerer, hun skulle have haft en overnatning ude nu her og en igen om små 14 dage nemlig til brylluppet. Vi presser hende i små doser, så hun lærer at klare sig, får succes oplevelser, og opbygget selvtillid, men presser du får hårdt opnår du det modsatte. Det første hun gjorde da min mor kom ind af døren med hende søndag var at græde, og det fortsatte det meste af søndagen, i nat har jeg måske sovet fire timer fordi jeg har været oppe fire gange til en ulykkelig pige der har været længe om at falde til ro. Jeg kan kun opfordre jer derude til ikke at dømme de forældre der vælger at tackle deres børn lidt anderledes end normalen, og måske istedet prøve at sætte jer ind i årsagen, og derved finde ud af at det ikke er sikkert at de er pylrede og overbeskyttende, så undgår I måske at sætte nogen I holder af i den situation som vi sidder i nu, for det har vores venner bestemt ikke ønsket :-)

Du som har tændt millioner af stjerner bliver tit brugt til begravelser, ved ikke om den også efter bruges til bryllupper

Det gør jeg også, den guldblonde var virkelig det der slog hovedet på sømmet :-)

Ej så har man da nogle dårlige venner! Og så er det jo altså svigerinden, som står for det - der er vel grænser for, hvad hun går med til af ydmygende ting! SELVFØLGELIG skal man sige fra hvis den er hel gal - de får squ heller ikke mig til at springe ud fra noget højt, eller røre ved edderkopper eller andet som jeg er rædselsslagen for Jeg vil bestemt heller ikke ydmyges (!!), men jeg vil tænke mig om en ekstra gang før jeg siger nej til noget. Fordi jeg ved at mine venner har planlagt i bedste mening, for at vi alle skal have en god dag. Det stoler jeg blindt på! Basta Jeg ved nemlig, at det ikke er altid, at jeg selv ved bedst Oplever forholdsvis ofte at jeg umiddelbart tænker nej til noget, men når jeg så gør det alligevel, så er det faktisk meget sjovere end jeg først antog Dejligt at du stoler blindt på dem, og folk må gøre nøjagtig som de vil :-) Det er konceptet og holdningen jeg hører hos folk jeg ikke forstår. Du må ikke melde ud hvis der er tidspunkter du ikke kan, det er helt op til veninderne hvornår det skal være. Du må ikke sige nej tak til en polteraften uanset hvor lidt den slags tiltaler dig. Du må ikke nej til aktiviteter, så bliver de skuffede over dig og du er snerpet og utaknemmelig når nu de har brugt tid og penge på dig. Medmindre det er noget helt vildt, problemet er bare at hvad der er vildt for den ene er det ikke for den anden, det der er vildt grænseoverskridende for den ene er det ikke for den anden. Du vil f.eks. ikke stinget ud fra noget højt, det ville min veninde gerne, men hun ville have stortudet hvis vi havde forsøgt at klæde hende ud. Vi er alle forskellige. Alle udtalelser skrevet ovenfor er eksempler som folk enten har udtalt herinde som egne holdninger, eller som skrækslagne brude fortæller herinde at deres veninder har sagt til dem, og er altså ikke hevet ud af det blå. Derfor vil jeg altid mene at enhver brud skal trække været dybt, og glæde sig til sin polteraften, hvis de altså vil have en, og have deres ret til at være dem de er, og have det godt med at sige pænt nej tak, hvis veninder tilbyder noget som de bare ikke vil, uden frygt for at blive negativt bedømt. Basta ;-)

Det jo ikke okay, hvis de bevidst gør noget de ved du ikke vil synes om. Men man må jo antage at ens venner arrangerer noget, som de forventer man gennemfører - så det er jo uundgåeligt at de bliver skuffede over en, hvis man ikke gør. Jeg tror der i rigtig mange vennegrupper sidder en enkelt som har en anelse mere fokus på hvad personen selv vil syntes er sjovt, end hvad hovedpersonen ville syntes, og hvis denne person får lov at styre så kan det gå helt galt. Og selvom der ikke gør det, og alle har gjort alt i bedste stil, men har været uheldige at ramme forkert, så mener jeg altså stadig ikke at nogen kan forvente af mig, at skal foretage mig noget som jeg virkelig har det skidt med, af frygt for at virke snerpet eller utaknemmelig. Tværtimod mod tænker jeg faktisk at rigtige venner kan acceptere at de har ramt forbi, at rigtige venner ikke ville ønske at jeg skulle gøre det så, at rigtige venner ikke ville tænke alt muligt om mig fordi jeg respektere mig selv og siger fra. Dermed ikke sagt at det ikke er ærgerligt og det er surt og skuffende og alt muligt andet, at der er blevet skudt forkert, men at det er for dårligt af mig ikke bare at gøre som de syntes, uanset hvordan jeg har det med det, for ellers bliver de skuffede og kede af det. Det forstår jeg simpelthen ikke. Man har ret til som menneske at sige til og fra, man har også ret til at sige helt fra hvis man overhoved ikke ønsker en polteraften. Jeg har sagt ja til at blive gift med min kæreste, og det blev jeg ikke uselvstændig af, jeg mistede heller ikke mine grænser eller min person, heller ikke for en enkelt dag. Jeg siger ikke at man ikke skal være åben, med på noget spas, eller måske hoppe ud i at prøve noget nyt, men jeg har ret til at sige fra hvis det er for meget. Kort sagt har jeg ret til at være den jeg er, og det er ikke for dårligt. Og jeg glæder mig stadig vildt til at se hvad de har fundet på :-)

Så ramte jeg en måned tilbage dagen, Uhh det kommer tæt på, og alligevel virker det som om der er afsindigt længe til, kan næsten ikke vente længere. Kender I det :-)

Jeg syntes ærligt ikke at der er noget snerpet eller utaknemmeligt over at sige nej. Men jeg er så også typen der ikke forstår at man pludselig skal miste sin ret til at sige til og fra uden at blive dømt fordi man har valgt at skulle giftes, og jeg ved godt alt det med tradition. Ikke fordi jeg ikke glæder mig til min polteraften, og er ret ligeglad med at blive klædt og skulle sælge alt muligt, hvis det var det de skulle have fundet på, og syntes det er super sødt af dem at de gider. Men konceptet om at jeg vil være snerpet eller utaknemmelig hvis jeg ikke tillader og går med på alt (sat på spidsen ;-) ) ja det får altså bare alt til at stritte i mig. Så jeg syntes du skal ryste angsten af dig, og håbe at hun driller dig, og tro på at de har arrangeret en fantastisk dag til dig, og vær klar til at sige pænt nej tak, hvis de vil noget som du virkelig vil have det skidt med, og sig nej tak uden et gran af dårlig samvittighed :-)

Et lille trick til at stoppe tårer er at kigge opad, men det kan jo kun gøre i sekunder ad gangen, hvis man altså ikke skal ligne en brud med himmelvendte øjne på hele turen, og om det er nok til at stoppe dem tør jeg ikke sige :/)

Hvis du ligger 8 tallet ned har du evighedstegnet og så et 15 på hver side, tror mange syntes symbolikken er lidt romantisk

Det er da bare med at se at få fat i dem :-)