gybbelgobbel

Haha...det sker for selv den bedste :-) Hehe, ja og det hjælper ikke, at Thomas var ude hos nogle venner i går og fik pizza, mens jeg fik rester... og at en af de bøger jeg er ved at læse har nævnt pizza 4 gange i løbet af det kapitel jeg læste tidligere... *suk* Jeg må "nøjes" med en stor bøf i dag... En god bøf er nu heller ikke dårligt Nej bestemt ikke! Men lige i dag byttede jeg gerne for et par af dine pizzasnegle!

Haha...det sker for selv den bedste :-) Hehe, ja og det hjælper ikke, at Thomas var ude hos nogle venner i går og fik pizza, mens jeg fik rester... og at en af de bøger jeg er ved at læse har nævnt pizza 4 gange i løbet af det kapitel jeg læste tidligere... *suk* Jeg må "nøjes" med en stor bøf i dag...

Det lyder lækkert, jeg bliver helt sulten! Men jeg har også haft lyst til pizza siden i forgårs.

Iiiih så fine billeder! Dejligt at alle blev glade for deres gaver, og særligt ungerne! Kært at lillemanden kom og ønskede tillykke! <3 Smukke detaljebilleder af kjolen!

Super fint - kan der være sat ekstra tyl på bagtil?

Sørgeligt at det skulle tage så lang tid og så meget besvær at få den stol! Og endnu mere at den overhovedet er nødvendig... Men hvor kan den bare mange ting! Fedt at den kan hæves! Det er lidt vemodigt at tråden slutter nu, men jo egentlig også glædeligt, det er jo sådan det er: Eventyr slutter jo, og gerne med et bryllup og et "De levede lykkeligt til deres dages ende". Og din tråd har i den grad været et eventyr at følge med i - fyldt med "drager", forviklinger, forløsninger, livsmod, glæde, kamp, drama, kærlighed. Noget mere modgang end hvad der synes rimeligt, men med en hovedperson man ikke kan andet end at holde af og heppe på. Jeg ønsker dig alt god i dit ægteskab - og vi ses i de andre tråde!

Hvor ser det fantastisk ud indtil videre! Glæder mig til at se gruppebilledet med hunden!

Lad det blive ved kanten på tasken. Hele overdelen ville sikkert også være fint, men så skal man også virkelig ville det. Scrapbogen er en super god idé! Og boudoir ville da helt klart sikre at den blev alt andet end lillepige-agtig.

Kan de ikke finde andre muligheder? Jeg synes det er hensynsløshed fra deres side at I skal løbe rundt og opvarte lige op til..... Jeg ville få mega stress hvis jeg skulle have så mange mennesker boende.... Jeg skulle kun have min mor og hende har jeg afsat til lillesøster i ugen op til og så sover vi på hotel fra fredag til lørdag :-DSå fravælger de nok desværre helt at komme da de har meget småt med penge. Den eneste jeg tror ikke forventer at sove hos os er Thomas' far som kommer helt fra Sydfrankrig hvis han kommer...Men lad nu det ligge, det skal ikke fylde her i tråden.

Dem fra lepetittom.nl fås op til en størrelse der hedder 38-42.

Ej hvor nice!!! Ja, de har fået en ny lilla farve, som heldigvis er lige sådan jeg gerne ville have den, og det gjorde at jeg bare tog beslutningen om at det skulle være lilla frem for teal eller mint omgående. Selvom den mintfarvede stadig spøger i mit hoved! Nu venter jeg så bare på at de sender det!!! Bestilte det i lørdags, og paypal har trukket pengene, men min ordre står fortsat som ikke afsendt... Ved godt det kun er tirsdag, men når nu pengene er trukket vil jeg sgu gerne se det bliver afsendt hurtigt efterfølgende! De har dog sat fragtprisen betragteligt ned, så jeg blev positivt overrasket på prisen!

Dejlig dejlig beretning Line! Hvor er det godt at høre at jeres naboer kan gøre op for det der mangler i familien... Det lyder som en forrygende "restefest/after party"!

Evt. holde det på Bakken eller i Tivoli og så inkludere turpas til dem som har lyst til forlystelser? Kan være man kan få en eller anden mængderabat? Jeg ville personligt elske svømmehallen, men ved at en del af mine veninder ville finde det grænseoverskridende og akavet, fordi det netop hverken er helt fremmede eller tætte venner man pludseligt skal være nøgen sammen med mens man skifter.

Jeg prøver om ikke jeg kan få Thomas lidt mere på banen. Og så skal vi have styr på lokaler osv. så der er ro på de store poster - Det er jo lidt svært med rådhuse og planlægning langt ude i fremtiden, men vi må prøve at skrive til dem. Måske det kan give ro på... Det lokale vi gerne ville låne via arbejdet er som sådan ledigt, men det er booket både dagen før og dagen efter til konfirmationer, det giver jo lidt nogle problemer mht. rengøring, da vi så nok skal være ude (og have ryddet op) inden et bestemt tidspunkt så rengøringen kan komme til... Og også først kan dække op på selve dagen... Det kan godt være det bliver lige presset nok. Min søde kollega med catering melder om en kuvertpris på ca. 250kr, det kan bestemt godt lade sig gøre. Tak for alle jeres kram og tanker. Mht. at klemme ballerne sammen, tror jeg egentlig bare at de slet ikke kan sætte sig ind i hvordan jeg har det og opfatter det som om jeg bare opfinder problemer og er lidt en dramadronning. Der er ikke rigtig nogen der ved - og forstår - hvad der foregår i hovedet på mig, og det er ikke lykkes mig at forklare det, fordi de ikke forstår at deres rationelle argumenter ingen magt har over mine følelser... Det er sådan set kun Thomas og min mor som rigtig forstår det... Tak for tilbuddene med at hjælpe, det kan være jeg tager jer på ordet, selvom det der med uddelegering af opgaver ikke er min stærke side. Pille-pigen: Du må altså godt prøve mit skørt når det er kommet og du kommer forbi til udskæring af invitationer.

Hvor hyggeligt! Men hvor ville jeg blive stresset af at skulle holde grillfest dagen før brylluppet! Jeg har allerede stress over tanken om mine forældre, min bedstemor, min lillesøster, Thomas' far og alle Thomas' venner (+ evt. deres kærester) fra Fyn forventer at kunne sove hos os fra fredag til søndag... Overvejer at låne vores eget festlokale som sovesal til alle vennerne... Så må vi se hvad vi finder ud af med resten! SÅ fin æresport! Glæder mig til resten af billederne!!

Jeg laver nok en lille buket af origami liljer til vores tur på rådhuset. Men ikke fordi jeg egentlig synes det er nødvendigt som sådan, men mere for at have et sted til mine hænder...

Desværre er der bare ingen voksenstørrelser tilbage i deres udsalg, og de farver udgår af sortimentet så vidt jeg ved. Jeg har bestilt deres nye mørkelilla: http://www.lepetittom.nl/collections/pettiskirts/products/dolly-by-le-petit-tom-maleficent-pettiskirt-deep-purple til under min kjole og glæææææder mig sådan til det kommer!

Kære Dorte og Mette (og selvfølgelig alle I andre), Mange tak for jeres kram og tanker. Vi finder nok ud af det, men pausen er helt sikkert brugbar, for jeg kan glemme nervøsiteten lidt, når jeg ikke beskæftiger mig med brylluppet. Mette - det var faktisk ikke nogen dårlig idé med "pauseaktiviteter", det noterer jeg lige ned. Jo, jeg kunne nok godt give ham nogle poster, må lige lægge hjernen i blød med hvad.... Kan mærke at det gav ro på at få forhåndsbooket maden, uden at sætte andet end en dato på... Måske jeg bare skulle få booket nogle ting så det kan streges af listen...?

Som lovet den vejledning til origamiblomster som var i det hæfte min mor sendte mig for nyligt. De er nemme nok at gå til, men er som så meget andet ret tidskrævende, hvis man skal lave mange af dem. origamiblomster.pdf

Havde jeg haft en lille pige havde jeg helt sikkert gjort som sle85. Nemlig et pettiskirt fra Le petit Tom: http://www.lepetittom.nl/collections/pettiskirts med en tanktop, cardigan og converse sko - Nu ville sle85's datter så godt nok hellere have ballarinaer på, og det var også rigtig fint, men jeg ville foretrække converse, det er lidt sejere! Jeg skal så også selv have et af Le Petit Toms pettiskirts på under min kjole (skal have en kort kjole på), så det ville passe fantastisk, men synes bare at strutskørterne er SÅ fine, men det skal lige dysses lidt ned til mig så det ikke bliver for tuttenuttet, derfor tanktoppen og converseskoene.

Tak alle sammen.. Thomas er jævnligt vidne til mine nedbrud, men der er simpelthen så enstemmigt konsensus (fra alle jeg snakker om det med) om at jeg vil fortryde det hvis vi ikke fejrer det, at jeg giver efter... Og Thomas mener at løftet vi giver hinanden bliver stærkere og betyder mere hvis vi fejrer dagen og inviterer de mennesker vi hver især gerne vil dele dagen med. Han er bestemt ikke imod at snakke om hvordan vi kan gøre det mere komfortabelt for mig, og jeg ved jeg nok skal komme igennem det når jeg først står i det, det er mere at jeg står for hele arrangementet og samtidig skal planlægge noget større end jeg egentlig har lyst til... men jeg skylder ham bare også et kompromis han har det godt med, for alle mine betænkeligheder ved brylluppet gør ham rigtig ked af det. Han føler af og til lidt, at jeg ikke vil giftes med ham, fordi jeg ikke glæder mig til brylluppet. Og hvis jeg skal være helt ærlig kan jeg godt forstå ham, for jeg tror ikke vi kan stable et arrangement på benene der gør at jeg kan komme til at glæde mig til brylluppet, frem for at være overvældet af nervøsitet helt indtil det er overstået. Jeg glæder mig til vi ER gift, ikke til vi BLIVER det, hvis I forstår forskellen? Jeg har samme fornemmelse i maven som om jeg skal til eksamen, og den fornemmelse er ikke fed at gå med i så lang tid. Vi har jo faktisk ikke særligt mange med, men da vi ikke synes vi kan være bekendt ikke at invitere ægtefæller og kærester med, løber det jo alt sammen op... Der er simpelthen ikke flere jeg vil være bekendt at skære fra uden at skære hele festen fra... Som det ser ud nu kommer der heller ingen reception, i hvert fald ikke for ekstra mennesker, for det kan jeg ikke overskue, selvom jeg ved mine kolleger ville elske det og jeg holder virkelig meget af dem. Jeg tror egentlig det ville være nemmere at komme igennem, hvis jeg blot blev mødt med en smule forståelse i stedet for de blik der bare siger at de synes jeg overreagerer (hvad jeg godt er klar over at jeg gør, men det ændrer ligesom ikke følelsen) eller hvor man kan se de bare slet ikke kan forstå mig... og så kommentarer om at jeg bare må klemme ballerne sammen...

Jeg synes faktisk den er ret sød den kjole. Ja den har et lidt alternativt print, men pyt da med det. Det er ikke en kjole jeg ville have valgt, men jeg synes bestemt at snittet ser klædeligt ud.

Skørt bestilt Og det blev lilla. Det føltes mest rigtigt.

Catering bestilt Jeg har fået bestilt en kollega som har cateringfirma ved siden af sit job som grafiker, til at skulle levere mad til os, han har dog et andet arrangement den dag også (samt både dagen før og dagen efter) men han forsikrer mig at det sagtens kan lade sig gøre, det bliver måske bare ikke ham der kommer med vores mad, men alt det får vi styr på når det kommer tæt på, jeg har fuldt ud tillid til ham. Han er også tilpas nede på jorden til at jeg ikke har noget mod at have med ham at gøre på det plan, og det giver altså lige lidt ekstra ro på at maden kommer fra en jeg kender.

Gybbel gemmer sig Sødeste piger - jeg ville bare lige pippe om at jeg altså lever endnu, men jeg er bare ikke på BK lige for tiden. Jeg læser dårligt nok med. Jeg er simpelthen SÅ bryllupstræt på egne vegne! Det er ufatteligt hårdt at planlægge et bryllup man ikke har lyst til selv at deltage i. Og uanset hvor langt vi kaster det ned på jorden, så er det bare for meget lige for tiden. Jeg gider bare ikke. Jeg bliver SÅ PISSE provokeret af min veninde der siger jeg må "klemme ballerne sammen". Ikke fordi hun tager fejl - jeg kunne bare godt bruge én eller anden som forstår hvor svært det er for mig at overskue at skulle være midtpunkt den dag. Hvor svært det er for mig at glæde mig til en dag der lige nu giver mig "eksamensangst", og sikkert kommer til at give mig eksamensangst helt indtil den oprinder... Når jeg siger jeg ikke bryder mig om at være midtpunkt/vært/centrum osv. "Jamen du har da holdt fødselsdag for os veninder og selv sagt det var hyggeligt" Ja... lige med undtagelse af gaveudpakningen, den hader jeg, og det er egentlig også det eneste tidspunkt jeg er sådan rigtig i centrum når jeg holder fødselsdag. Ikke noget med fødselsdagssang eller flag over alt. Nej, kun lidt mad, kage og hygge. Men sådan er et bryllup jo ikke! Og når jeg ikke kan få disse mennesker - mine aller nærmeste - til at forstå hvor dårligt jeg har det med at være i centrum, hvordan i H***EDE skal jeg så få dem til at acceptere at jeg ikke kan klare taler/sange eller lignende indslag der handler om os? Det gør forbandet ondt. Og det gør mig nærmest panisk. Så, ja... lige nu gemmer jeg mig. I et bryllupsfrit miljø. Men det er jo bare ikke helt muligt, for der er stadig ting der skal ordnes selvom jeg har brug for pause. Nå men det er bare derfor der er så stille fra mig. Der kommer lige en lille opdatering mere om de to ting jeg har fået nogenlunde styr på.