-
Antal besvarelser
3,568 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
28
Alle besvarelser af gybbelgobbel
-
Ja hvad ville vi have lavet til min drømmepolterabend? Jeg har rigtig mange hobbyer og interesser, så det burde ærlig talt ikke have været så svært for dem. Jeg er en vildbasse, så noget gokart/lokumsræs eller bare en større bane til segway som vi havde for os selv og hvor man må overhale. Det kunne have været fedt. Jeg har nævnt en del gange igennem årenes løb at jeg ikke synes bowling er specielt fedt. Jeg har nævnt MANGE gange at jeg synes udklædning er det mest ydmygende og KUN hører sig til på en polterabend hvis den kommende brud synes det er sjovt. Jeg er kreativ, så et eller andet kreativt kursus kunne have været hyggeligt. Min bedste veninde nævnte at hun havde foreslået at vi skulle tegne croquis. Det havde da været sjovt! Men en af de andre veninder "havde hørt at ham man skulle tegne var lidt lummer". Min bedste veninde havde også foreslået et flødebollekursus. Det er også lige mig. Klatrevæg eller et eller andet vildt kunne også have været lige mig. En tur på værtshus og spille pool! Generelt savnede jeg en lille tur på værtshus. Nej jeg drikker ikke, men det betyder ikke at jeg ikke kan lide at gå på værtshus. Bare en times tid eller to om eftermiddagen havde været fin, så havde der heller ikke været proppet af fulde mennesker. Poledance kunne jeg også sagtens have kastet mig ud i. Generelt et eller andet mere udfordrende end bowling, eller hvis det ikke skulle være udfordrende så i det mindste ikke noget jeg adskillige gange har udtrykt jeg ikke synes er fedt. Det virkede for at være helt ærlig lidt som om det var planlagt efter hvor det var bekvemt for min ene veninde at parkere. Syg eller ej så var det bare SÅ fladt at hun kørte rundt mens vi andre gik og tog bussen. Hvis hun var så syg, så skulle hun være blevet hjemme, særligt med tanke på at der var to babyer med. Og hvis hun ikke var så syg igen, så kunne hun godt have taget bussen og være gået ligesom os andre. Nej jeg er ikke helt ødelagt over det, jeg er bare ked af at finde ud af at de bare slet ikke ved hvem jeg er efter 10 år?! Og så er jeg vred over at de holdt min bedste veninde en smule udenfor, og ikke lyttede til hendes forslag til aktiviteter eller hendes advarsler om at udklædning var absolut NO-GO!
-
PA beretning Jeg blev rigtig nok poltet i dag. Min veninde som lavede aftalen med mig, vidste godt at jeg nok havde lugtet lunten, men holdt masken meget godt, hun og jeg og hendes baby mødtes på Dybølsbro Station, og mens vi gik op mod cafeen på Fisketorvet nåede jeg faktisk at tænke, at det så nok ikke var i dag, og nåede endda at tænke at jeg ikke rigtig følte jeg kendte min veninde så godt længere efter hun er blevet mor, når jeg kunne tage sådan fejl. Men da vi kom hen til cafeen stod de der jo lige pludseligt, veninderne. Jeg blev sgu helt lettet. Bortset fra det, så var brunchbuffeten på restauranten øverst oppe på Fisketorvet faktisk god. Men børnevenlig vil jeg så ikke lige kalde det. Min ene veninde var så syg, men var taget med alligevel, og min bedste veninde og en af de andre veninder havde jo så hver deres baby med. Jeg blev udstyret med et skærf med teksten "Kommende brud - Kys mig!", genbrug fra den syge venindes polterabend. Den var jeg ikke glad for, jeg HADER den der typiske polterabendudklædning. Men der var kun den, så jeg bed det i mig og havde den på. Efter brunch dasker vi så lidt rundt på Fisketorvet, min syge veninde var i bil derind, så hun skulle hen og flytte bilen og stille p-skiven. Efter lidt dasken rundt skal vi så videre til næste aktivitet, som foregik på Fisketorvet og var Segway kørsel. Mystisk aktivitet, tænkte jeg, men ok, fint nok, jeg har aldrig kørt Segway før, og der er ikke rigtig nogen af mine veninder som er til vilde ting, sådan som jeg er (jo måske den ene lidt, men stadig ikke på samme måde som jeg er). Jeg havde 15 minutter på Segwayen, og det var fint nok. Den var sjov at køre på når man lige havde fundet balancen, men kunne godt have brugt en større bane, eller at man havde kørt rundt udendørs - og at vi havde haft banen for os selv. Man måtte ikke overhale, så endte med at sidde fast bag en teenagepige som bare ikke turde køre særligt stærkt. Men den er sjov at køre på og jeg fandt overraskende hurtigt balancen på den. Efter Segway (hvor de to veninder med babyer havde siddet over) fik vi is hos ParadIs. 3 kugler. Jeg jokede med at det var i stedet for at fylde mig med alkohol, som jeg jo ikke drikker, så fyldte de mig med mad i stedet. Herefter blev min bedste venindes baby hentet af farmand da hun blev overstimuleret og overtræt og rigtig træt af det hele. Lidt tidligere end planlagt, men det var synd for hende at hun ikke kunne finde ro til hverken at spise eller sove, lille mus. Jeg var derefter lidt spændt på hvor længe min veninde så ville holde, da hun kun har været væk fra sin datter i 2½ time tidligere, men hun var med helt til sidst. Så skulle vi jo så videre til næste aktivitet, som viste sig at være bowling..... Jeg er bare ikke en bowler. Jeg har klaget over det hver gang familie og arbejde og sådan har arrangeret bowling, ikke fordi det ikke er hyggeligt, for det er såmænd fint nok, men det er bare ikke en Daisy aktivitet. Det siger mig ikke en skid, jeg er ikke konkurrencemenneske og er også kronisk dårlig til at bowle, og jeg tabte også stort. Igen, det var hyggeligt nok, men mest pga. selskabet, ikke fordi det var en fed aktivitet. I bowlinghallen var også en anden polterabend, hvor den kommende brud var klædt ud som sigøjner/spåkone inklusiv meget overdrevet og ikke særlig flatterende (synes jeg) makeup. Hun så jo så mit skærf og gættede ud fra det at jeg også var på polterabend, og udbrød så en eller anden kommentar om at hun altså var bedst/bedre end mig... Jamen tillykke... Så skulle vi så hjem til den af mine veninder der bor tættest på mig. Her får jeg at vide at jeg skal testes for at se om jeg bliver en god kone, og at jeg i løbet af aftenen ville blive testet i diverse discipliner som man skal mestre for at blive en god kone. Den første test er om jeg kan stoppe strømper. En hyggelig lille test, hvor jeg fik udleveret to strømper med et klippet hul i, som jeg skulle sy sammen. Klippede huller er det nemmeste at reparere, så det klarede jeg egentlig fint nok. Derefter var der lidt pause fra konetesten for nu var det tid til en quiz, som min syge veninde havde lavet spørgsmålene til. Når jeg svarede rigtigt fik jeg et stykke lilla tyl i håret, når jeg svarede forkert fik jeg pink tyl i håret. Tyllet havde 2 af de tre andre veninder stået for. Der var spørgsmål om ægteskab, spørgsmål om Oscar Wilde, om Harry Potter og om Ribe. Jeg klarede det ret godt. Tror jeg havde 11 rigtige ud af 17. De fortalte mig så at det jo havde været meningen at vi skulle have lavet quizzen inde på Fisketorvet så jeg skulle have haft tyllet på resten af dagen, men de havde glemt at få tyllet med, og det fløj ud af mig "Det er sgu meget godt, for havde I gjort det var jeg gået på toilettet og var ikke kommet ud igen". Det virkede de noget forundrede over, selvom jeg mange gange har givet udtryk for min aversion med netop udklædning af brude, grundet den mængde opmærksomhed der uvægerligt følger med, som jeg jo bare aldeles ikke er fan af. Min bedste veninde tog et billede af mig i al min tylpragt og sagde drillende at hun ville smide det på Facebook, men kunne godt se på mig at det skulle hun vist lade være med. Ikke for det, det sad fint nok og lignede en sjov paryk, og farverne var gode til mig, men det er ikke den slags billeder jeg har lyst til at offentliggøre. Det er fint nok at have dem som minde osv. men nej, ikke på Facebook. Aftensmad var hjemmelavede pizzaer, hvor man selv smed det på man gerne ville have, det var mægtig fint og smagte dejligt. Jeg lavede min med frisk mozarella, pesto, artiskokhjerter og skinke. MUMS! Jeg kan ikke helt huske rækkefølgen af de sidste konetests, men en af dem var at jeg skulle lave en madpakke på 3½ minutter, en anden var at jeg skulle stege bacon til perfektion, og så skulle jeg lægge en skjorte sammen uden at bruge hænderne. Den med skjorten var den sjoveste, jeg sad på gulvet og brugte fødderne, og fik en god workout i mine lår. Skjorten blev lagt så fint sammen at min ene veninde sagde at så fint kunne hun ikke engang lægge en skjorte sammen med hænderne. Den sidste del af konetesten fik jeg merit for. Det var nemlig at bage gode kager, og det mente de jeg havde bevist tilstrækkeligt mange gange gennem årene at jeg er rigtig god til. Så jeg har fået et kone-certifikat, som skal op at hænge et sted. Jeg kan forstå på min bedste veninde, at der har været lidt planlægningsproblemer, og at hun havde forsøgt at foreslå aktiviteter som var mere mig, men var blevet stemt ned. Nå men alt i alt var det jo såmænd en hyggelig nok aften. Bare ikke så meget i min ånd.
-
Nej det undrer også mig med anbefalingen men nu må vi se. Ja vi elsker også asiatisk mad så jeg glæder mig til at se hvad han finder på!
-
Jaaaaaa hvor lyder det godt alt sammen!
-
Mistanke om PA og snak med kok Jeg har en mistanke om at min polterabend er nært forestående. Faktisk tror jeg det godt kunne være i morgen. Jeg har en brunchaftale med en veninde og hendes datter, og 1: Hun har bestilt bord til os på Fisketorvet. Hun siger hun har fået stedet anbefalet fordi maden er god og det er baby-venligt, men hun plejer altså at være til små selvstændige caféer på Nørrebro og ikke noget i et center. 2: Hun har sagt de kommer med bussen og ikke i bilen. Og så har vi haft et kort brainstorm-møde med vores kok og min gode kollega, og har snakket lidt om mad. Vi har snakket om at menuen skal være asiatisk inspireret, når nu vi har nogle rispapirslamper vi pynter op med og vi jo som bekendt skal til Tokyo på bryllupsrejse. Så nu afventer vi hans forslag til menu. Det bliver med tallerkenanrettet forret og buffet til hovedret.
-
Hvad skulle der være i vejen for at hjælpe ham?
-
Velkommen til! 😊
-
Når I plejer at ses uden mænd synes jeg godt I kan invitere uden. I hvert fald hvis de kender hinanden godt og de bliver placeret sammen så de har hinanden at hygge med. Er det evt en mulighed at snakke med gruppen om det? Der er jo kun en begrænset mængde mulige udfald som sagtens kan være forskellig fra person til person i gruppen, men enten synes de det er fint nok (det kunne jo også tænkes at de ville foretrække at komme alene så de kan hygge og pjatte som en gruppe og ikke skulle sørge for at deres mænd hyggede sig), eller også bliver de skuffede over at blive inviteret alene. Men da I ikke har haft for vane at være med til hinandens bryllupper tidligere mon ikke de så bare er glade for at komme med uanset om det er med eller uden mænd? Jeg ville ikke blive skuffet over at blive inviteret uden Thomas så længe det så var det samme for hele gruppen jeg er en del af. Ved os er der stor forskel på hvem der inviteres med partner og hvem der ikke gør. Thomas har to kammerater som han spiller kort med og de holder selv deres kærester væk fra diverse arrangementer, hvor jeg har spillet med af og til. De to kammerater opfører sig som om de er gift når de er sammen, så de er inviteret uden kærester, men bliver placeret sammen som om de er et par. En anden af Thomas' venner (fra en helt anden gruppe) er inviteret med kæreste som vi aldrig har mødt fordi de begge bor på Fyn og vi på Sjælland og drengenes kontakt mest er over nettet når de spiller. Vi ved dog at hun ville deltage på lige fod med os andre hvis vi sås oftere og derfor er hun inviteret med. Mine veninder inviteres alle med mænd, fordi vi også ses med mændene af og til.
-
Vi vælger at betale for en måneds spotify, for når man betaler for det kan man slippe for reklamerne OG man kan downloade sine playlister så de er tilgængelige offline.
-
TAAAK begge to Ja det kan jo bruges i mange år, og vi har en barnedåb og en navnefest i april hvor han kan indvie det måske med en anden skjorte og uden slips. Jeg ved ikke helt hvorfor men tanken om at blive en Hugo Boss gom lokkede virkelig.
-
Update på brudehat Som bekendt var jeg ved at lave en brudehat ud af min mors gamle brudehatte. Jeg synes egentlig den var blevet rigtig fin (http://www.bryllupsklar.dk/forum/83580/de-uorganiserede-uret-er-kommet.html/?p=1461711), men jeg kunne bare ikke få den placeret på hovedet ordentligt... den var simpelthen for stor! Så jeg endte med at fjerne al blonden igen, sprætte en op langs kanten så jeg kunne få ståltråden ud, forme ståltråden til en lignende form bare mindre, og sy den fast på bunden, alt imens jeg klippede bunden til. Så syede jeg kantblonden på igen og nu passer størrelsen meget bedre. Jeg skal så have den pyntet færdigt. Til formålet har jeg bestilt noget lidt stivere birdcage slør (råhvidt) for resterne fra min mors hat er for blødt og jeg kan ikke få det til at sidde som jeg gerne vil.
-
Hehe, sjovt du skulle spørge, jeg laver lige en lille update på den. Jeg var i gang med et indlæg om netop min hårdims, men det var via mobilen og da jeg ville tilføje billeder slettede den hele indlægget, så det blev jeg lidt træt af, men tror godt jeg gider nu, for nu er jeg på computeren.
-
Thomas' outfit Vi var som sagt i Ringsted Outlet i går. Det er første gang vi har været det, men bestemt ikke sidste! Vejret var super lækkert i går selvom det var koldt, solen var ude og det føltes helt som en forårsdag. Vi startede i Hugo Boss. Jeg bad Thomas om at finde nogle sæt han godt kunne lide, men det eneste jeg kunne få ham til var at pege på nogle og sige "NEJ!" Han ville ikke have et sort sæt, selvom vi var enige om at det ville passe kjolen bedst, da denne jo har sorte kanter og tryk. Jeg var enig, men vi prøvede alligevel lige en enkelt sort for at tjekke størrelsen, og så blev det for alvor slået fast. Thomas skal bestemt ikke have et sort jakkesæt, han ser så alvorlig ud i det, og selvom sort normalvist klæder ham rigtig rigtig godt, så var det bare ikke et hit i jakkesæt! Blå var han heller ikke helt hooked på, grundet de typer af blå farve der var hos Hugo Boss, de var lige støvede nok. Ok, jamen så må han jo i grå, som jo egentlig hele tiden har været det jeg mente var pænest til ham, og ganske rigtig, han er rigtig fin i grå! Vi startede nede i den ende hvor der var yderligere rabat på outletprisen, men der var ikke ret meget gråt i hans størrelse. Så vi begav os tilbage ned til den anden ende og prøvede et par stykker på og jeg foreslår for sjov at han skal prøve et jakkesæt han sagde blankt NEJ til da vi kom ind, og han gik med til det, fordi det er sådan en ting vi gør. Sådan er han endt med sin læderjakke, en bestemt t-shirt og adskillige af de skjorter han har. Han ser det og siger kan bestemt ikke lide det, jeg overtaler ham til at prøve det alligevel, det ser smukt ud og vi ender med at købe det... Og igen klæder dette sæt ham bare helt UFATTELIGT godt. Det ser spøjst ud på bøjlen, men på Thomas.... Det var bare så fint! Desværre var det for småt og de havde det ikke i andre størrelser da det var sådan et "fashion-sæt". Vi ender med at gå med uforrettet sag, da det andet sæt vi fandt hvor jakken sad godt, der kunne han ikke passe bukserne. Nå men vi dasker lidt rundt og kommer ind forskellige steder for at se hvad de har og ender nede ved CC Supply. Vi prøver lidt forskelligt på, og det klæder ham jo fint det hele, men han er ikke vild med kvaliteten hos CC Supply. Han begynder at snakke lidt om at tage ind til Mond og få lavet en scanning, men vi beslutter alligevel at gå tilbage til Hugo Boss og se om vi har mere held hvis vi får lidt hjælp fra en ekspedient. Vi får fat i en sød kvindelig ekspedient og forklarer hvad vi stødte ind i af problemer med størrelserne (Thomas har lidt brede hofter for en mand) og hvad vi godt kunne lide og så hev hun et gråt sæt ned. Det var rigtig fint på ham, det sad som syet til ham i jakken, så jeg sendte ham ind at prøve bukserne - som passede! YES! og sikke en fin numse han fik i dem, jeg er ellers ikke meget for de der jakkesætsbukser, jeg synes som regel ikke de gør noget godt for mændenes popo, men de her var faktisk ret fine. Det er jo desværre ikke fashion-sættet, men det sidder rigtig rigtig godt! Nå, men vi skulle jo have en skjorte til ham også, og de havde ikke en lilla skjorte som jeg jo egentlig gerne ville have haft, men de havde en sort, og så havde de et slips med lilla striber i. Thomas synes jo de ensfarvede lilla satinslips man ofte set i sampak sammen med en klud til lommen er alt for femi, men slipset med den lilla stribe kunne godt gå an. Det var et rigtigt slips! Så det nappede vi med. De havde 40% på slips hvilket var meget godt da det kostede lige så meget som skjorten ellers... Alt i alt for jakkesæt, skjorte og slips kom vi af med 3802kr. Thomas' tøj er dermed officielt dyrere end mit. Vi mangler stadig sko til Thomas, men de havde bare ikke noget i Hugo Boss som tiltalte os. Deres herresko ligner næsten klovnesko så lange de er og så er de enten meget spidse i det eller lange og med firkantet snude... Hvad sker der lige for det, det er altså ikke kønt. Thomas' fødder er i forvejen lange og smalle, og med den type sko ligner det han har kajakker på fødderne... Vi må finde dem et andet sted hvor de er kortere og med runde snuder. Undervejs hjem indrømmede Thomas at det var en stor lettelse at have tøjet på plads, og at han var glad for at jeg havde "hevet ham med" som han sagde det. Han havde været lidt bange for at stå ugen før brylluppet og ikke have taget sig sammen endnu, så for en gangs skyld fik jeg ros for at være pushy. Jeg har så også brugt et par måneder på at pege på butikker der fører jakkesæt og spørge om vi skulle prøve at finde et. Først da jeg foreslog Hugo Boss i Ringsted Outlet fangede jeg hans interesse. Jeg har ikke lige et billede af ham med det hele på, men her er et lille billede til at give en generel idé.
-
TAAARK
-
Taaaark alle sammen Det ur der! Jeg ELSKER det! Jeg elsker at have et armbåndsur i det hele taget, for jeg tjekker KONSTANT hvad klokken er og det er faktisk irriterende at skulle finde telefonen frem hver gang. Det skal bare lige gøres lidt mindre. Og skoene! De er SÅ lækre at have på! Vi tog til Ringsted Outlet i går for at købe jakkesæt til Thomas, og jeg tog skoene på derned fordi jeg tænkte at jeg jo bare kunne sidde ned mens han prøvede jakkesæt hvis det endelig skulle være, men det var slet ikke nødvendigt! Jeg var på fødderne i 2½ nonstop i de sko og var kun begyndende øm i fusserne til sidst, og efter hjemturen i bilen (30-40 min) var jeg helt klar til yderligere timer i skoene hvis det skulle være!
-
Halløjsa - et billede af hele outfittet! Så fik jeg lige et lille billede af mig i kjolen, hvor det ikke er en selfie!
-
Det er helt i orden og meget forståeligt!
-
Jeg ville lægge den på hans grav. Men først dagen efter. Så selve dagen holdes i fest og glæde.
-
Min får højst sandsynligt boudoir billeder. Ved at andre herinde har givet et flot ur. En rigtig god idé jeg har set for nyligt herinde og som jeg overvejer om Thomas skal have er sådan et old school barberingssæt fra pro-shave. Nogle giver også manchetknapper. Hvis han går op i et eller andet kunne man også gøre det. Min venindes kæreste er f.eks. whiskeyentusiast og har købt et sæt smukke krystalwhiskeyglas og en god whiskey. Ellers hvis han spiller golf, så en god kølle som evt. kunne indgraveres?
-
Det er så hyggeligt at noget så simpelt som et lille ord bare kan gøre en helt varm indeni. Thomas og jeg kalder hinanden Sweetie (og en masse andet) til hverdag. Vi har ikke for vane at kalde hinanden "skat". Men når jeg så af og til kalder ham "skat" så bliver han så glad.
-
Ok - vil I lige høre noget sært? Jeg har - som så mange andre herinde - en nedtællingsapp til den store dag. Min har nedtælling helt ned til sekundet, så da jeg skulle oprette brylluppet skulle jeg taste et tidspunkt ind også. Jeg tastede noget tilfældigt ind og har så ikke tænkt mere over det siden. Her den anden dag får vi så vores bekræftelse fra Københavns Kommune, vi skal giftes den. 2. maj kl. 11.00. Lige her før kommer jeg så i tanke om nedtællingsappen og vil rette tidspunktet, så det stemmer. Men da jeg i sin tid har tastet det ind har jeg tastet kl 11. ind selv om jeg egentlig helst ville have haft en senere tid! Det er sgu da lidt sjovt og sært.
-
Jeg har slet ikke lyst til at tage det af!
-
Hold nu helt fast, hvor er det flot... altså det var pænt på billedet, men WOW And I can tell you this: Even my photos don't do it justice! Det er endnu finere "live".
-
Enig, det er mørkere i virkeligheden, det studsede jeg lige lidt over da jeg åbnede det, men synes slet ikke det gør noget. Tværtimod, som du også siger, så ser det mere antikt ud. Det ligner antikt sølv selvom det er stål, det har de altså lavet ret godt. Jeg skal dog måske have gjort det mindre. Der var et ekstra led i låsen man kunne tage af uden problemer, men det er stadig lidt stort til mine spinkle håndled.
-
Ej hvor er det fint! Hvordan er kvaliteten? Umiddelbart synes jeg kvaliteten er rigtig god! Det virker robust og låsen går på ingen måde op af sig selv! De enkelte led virker robuste og frem for alt - det niver ikke!