gybbelgobbel

Jeg kan ikke mere I går døde min anden bedstefar i den enormt flotte høje alder af 94. Jeg under ham det, men jeg er knust. Her er nok engang tale om en mand der har betydet enormt meget for mig. Han har været mæt af dage i årevis, men har været åndsfrisk trods alt og ved godt helbred sådan generelt - alderen taget i betragtning. Men nu kunne/ville kroppen ikke mere. Og jeg er knust. Jeg er ødelagt. Fornuften siger jo at det er det bedste for ham, for han var vitterligt træt af at leve, han havde fået nok. Oveni er Thomas morfar atter blevet indlagt... Jeg har meget svær ved fortsat at være stærk.

Havde det bare været mig der var på kur, var det helt sikkert vejen at gå. Desværre har Thomas ret svær IBS (irriteret tyktarm) og han SKAL have minimum to måltider dagligt - selvom de er små - ellers får han bare så ondt så ondt. Og det er bedst vi bliver enige om noget og følges på den måde, ellers får vi ført hinanden i fordærv (regnormsrygrad på os begge). Tak!

Jeg er helt med på hvad du mener - jeg har også været den der holdt det hele kørende i lang tid før Thomas blev sygemeldt og så indtil for ret kort tid siden, så da vi havde ferie hen over julen og igen her i påsken er jeg også bare faldet omkuld med et brag - og prioriteret at have dage hvor jeg end ikke skiftede ud af mit nattøj. Jeg fik også et rigtig dårligt forhold til min tidligere leder, hvad der førte til yderligere pres på herhjemme, men hun steg i graderne og så fik jeg en ny leder, som jeg er rigtig glad for, han har simpelthen været så god til at fornemme hvordan jeg havde det og givet plads til mig. Det er skønt. Vi kunne lige så let begge være faldet med et brag - men jeg formåede at tage mange ting i opløbet for mig selv, men har så også bare haft dage hist og pist hvor jeg bare har været "ude af drift" og har tudet og sovet og det var det. Det er sgu svært som problemer har det med at brede sig, det er noget lort med det job altså! Men, ja - pas på jer selv! Vær obs på at din mand måske ikke kan deltage i alle de ting som han egentlig burde deltage i. Han kommer ikke til at kunne overskue det! Og læs gerne af herinde! Eller skriv en pb til mig - vi har lige været noget lignende igennem, så jeg kan sagtens låne dig et øre!

Jeg kendte den ikke, så gik lige på youtube..... Den kommer i hvert fald IKKE på listen her....

Rigtig fine ting! Men jeg skriver egentlig mest for at sige pas på jer selv! Hvis din mand har stress - og du et dårligt arbejdsmiljø - så bliver i NØDT til ikke at lave aftaler i weekenderne! Det tærer på jer, selvom det er hyggelige aftaler! Thomas var sygemeldt med stress i adskillige måneder sidste år, og han reagerede ikke engang på det, da han fik fysiske tegn på stress. Han fik bl.a. hjertebanken og åndedrætsbesvær (gerne midt på motorvejen - og han er den eneste af os der har kørekort ). Det var en krig at få ham til at indse at den var helt gal. Vi lider stadig under det. Han er tydeligt nemmere at stresse nu. Har stadig relativt kort lunte og jeg kan tydeligt mærke når vi skal for meget på kort tid, så vi har fortsat max en aftale som kræver social interaktion i weekenderne som han skal deltage i. Weekenderne er SÅ vigtige for afstresningen og I skal helt ned i gear! Ikke noget med at nu vi alligevel er hjemme denne weekend så skal vi også lige have malet gavlen, pudset vinduer, klippet hæk osv. Det lyder godt nok ikke som et rart miljø du arbejder i, og så håber jeg at din mand får svar på hvad hans tilstand skyldes, så I kan få gjort noget for ham. Hvordan er dine muligheder for at få et andet job? Hvor længe har du været ansat og er der kutyme for at man er "på prøve" i 3 mdr? For så ville jeg tage det op med personalelederen hurtigst muligt, og sige, at du ikke kan fortsætte med at arbejde efter de 3 mdr. med mindre der sker store forandringer i arbejdsmiljø. Men det er selvfølgelig svært hvis man ikke umiddelbart har mulighed for at få noget andet...

Nååååårh! Det er da et sødt frieri! Velkommen til!

Det er hvad du gør det til. Din mand var på polterabend. I skulle slet ikke have talt sammen lige netop den aften. Han ved jo godt hvordan du har det med de forskellige ting og har sådan set forsøgt at sige det du gerne vil høre. Han vil sikkert nødig skuffe dig. Det skulle slet ikke være nødvendigt at han skal stå til regnskab for hvad han foretager sig til sin polterabend, så længe det ikke har nogen reel betydning for jeres forhold i fremtiden. Og at han ikke lige kommer hjem som "aftalt" (der bør ikke være den slags aftaler på en polterabend), eller at han har fået lidt for meget at drikke (igen - polterabend), bør ikke have nogen betydning. Og det bør heller ikke have betydning for om resten af dagene op til jeres store dag bliver skønne, romantiske og fyldt med glæde. Når du mærker tristheden og skuffelsen komme snigende så gå ind for dig selv og skrig i en pude eller noget og gå så tilbage til din familie og hyg dig og vær glad. Jeg har også RIGTIG mange komplekser, og har i mange år haft indstillingen at jeg nu engang har det sådan, og det kan man ikke ændre på og derfor skal min kæreste bare rette ind. Men sådan er virkeligheden bare ikke - i hvert fald hvis man vil have andre mennesker som en del af sit liv på en positiv måde. Det kan godt være at det er vores forældres og øvrige voksnes ansvar at vi er blevet som vi er, men det er vores eget ansvar at vi bliver ved med at være det. Lad det fare. Og enig i hvad en anden foreslår, hvad med en enkelt "bare os to" aften uden børnene?

Synes ærlig talt ikke du gik glip af noget søde... Det er jo fint så! Jeg skal lave mit første forsøg på kage i denne uge. Jeg har lovet Thomas og hans kammerat at bage Eurovision kage. Det bliver nok med Hvid chokolade/passionsfrugt mousse og jordbærmousse. Hvad bundene bliver ved jeg ikke endnu... Det lyder godt nok også lækkert.... Sender du ikke lige et stykke til Bornholm...? Jo selvfølgelig da - så hvis du bare stiller dig udenfor med ansigtet vendt mod KBH på søndag mellem kl 15 og 16 med åben mund og lukkede øjne, så kaster jeg et stykke i din retning!

Synes ærlig talt ikke du gik glip af noget søde... Det er jo fint så! Jeg skal lave mit første forsøg på kage i denne uge. Jeg har lovet Thomas og hans kammerat at bage Eurovision kage. Det bliver nok med Hvid chokolade/passionsfrugt mousse og jordbærmousse. Hvad bundene bliver ved jeg ikke endnu...

Ej hvor dårligt at man ikke kunne smage på kage!! Så er det alligevel ikke så slemt at jeg ikke kom derind!

Det ser rigtig fint ud mer hør-dug! Dog er hør vist ikke så nemt at holde rynkefrit. Jeg er vild med at det ikke er en hvid/cremefarvet dug!!! Gråbrunt eller mørk beige kunne helt sikkert være smadder lækkert!

Tillykke med dagen!

Er der nogen særlig grund til at citatet er på engelsk?

5 min efter hun havde smidt på slettede hun mig på face så tror ikke at der er nogen vej tilbage. Er bare ærgerlig over at mit bryllup skal være skyld i dette Det er ikke dit bryllup der er skyld i det, det er hendes manglende evne til at tøjle sine hormoner... Min ene veninde som jeg havde en konflikt med i.... 2009 tror jeg hun fik sit første barn... skrev også at jeg SLET ikke skulle være en del af hendes liv og slet ikke komme i nærheden af hendes barn - nu børn - nogensinde! Men hun faldt ned igen. I dag er der ingenting...

Skøøøøønne sneak peak billeder

Så fiiiine! Dejligt med sneak peak!

Jeg ville klippe de andre til så de passede sammen, men jeg synes så også korte, let afrundede negle er flottest.

Hvis en kollega er så tæt på en at man har dem med til hele festen og ikke kun reception, så synes jeg næsten at det skal være med påhæng. Jeg regner med at hvis vi laver noget receptions-lignende noget, så inviterer vi kolleger der, som en gruppe, men uden påhæng. Jeg har kun 1 kollega jeg overvejer at have med hele vejen, og det bliver så inklusive kæresten!

Den er SÅ smuk i begge varianter, men jeg kan også bedst lide den mørke Ingen bliver i tvivl om du er brud, så slør må være op til hvad du foretrækker!

Nogle gravide og ammende kvinder er af og til meget svære at håndtere, særligt hvis det er første barn, og man er nødt til at være meget specifik i sine udtalelser så de ikke netop går og analyserer på en masse oppe i hovedet. De bliver til brølende løvinder som tror det værste om folk og mistror alle for at beskytte deres unge. Kroppen er en yderste alarmberedskab, for at"passe på". Min ene veninde er også blevet gravid tidligere på året, og skrev for nogle mdr. siden, hvorfor jeg var så stille, hun følte jeg trak mig væk osv. Men Thomas og jeg har jo begge mistet, og jeg magter ikke at række ud og kontakte folk når jeg sørger. Jeg bruger langt mere energi på at være sammen med dem end det giver mig at have et lyttende øre, for jeg har ikke brug for at snakke jeg har brug for at hele i stilhed. Så det skrev jeg og fik en sms retur jeg blev sådan lidt øv over. Jeg følte den var overdramatisk, og valgte derfor ikke at svare. Da jeg så mødtes med hende en måneds tid eller sådan senere til en brunch, lagde jeg godt mærke til at noget var ændret, m.h.t. valg af juice og hun brokkede sig over en tjener der stak af med en tallerken med 3-4 vindruer på. Jeg vidste på det tidspunkt ikke hun var gravid, og nævnte at tjeneren da vidst skulle være glad for at hun ikke var gravid for så havde han da ikke overlevet sådan et stunt, men det var hun jo lige netop, og så gav sms'erne fra tidligere pludselig mening, for hun var jo ved at sprænges for at fortælle mig at hun er gravid, oven i at jeg bare havde brug for fred. Det er lidt en osteklokketilstand, og jeg har haft en konflikt med en anden veninde ved hendes første barn, men det gik i sig selv igen da ammehjernen havde lagt sig.

Egentlig har jeg aldrig tænkt over hvad Thomas' og min sang er. Vi har aldrig rigtig haft den ene sang der bare er os. Men så i dag sendte Thomas mig en sang på Spotify. Jeg skulle kun høre den én gang, så vidste jeg at det kunne lige så godt have været ham der havde lavet og indspillet denne sang til mig. Det er sådan han har det med mig. Det her er det han konstant forsøger at få mig til at fatte. På trods af mit inkarnerede rockelskende hjerte, så har den kørt på repeat lige siden. John Legend - All of me Hvad er jeres sang?

Det er altså også en fed sang! Den er også på den stotify playliste jeg er ved at sætte,sammen til vores bryllup.

Åååååh ja den gode Israel! Hans stemme elsker jeg også bare!

Blomsterne burde sagtens kunne holde til professionel rens. m.h.t. slør. Det kan godt være at kjolen ikke er gulvlang med slæb, men jeg kan ikke forestille mig at nogen skulle være i tvivl om at det er en brudekjole. Er det den lyse eller den "mørke" version du har? m.h.t. skørt ved jeg det ikke, jeg har aldrig selv prøvet den, men været meget vild med den på afstand (den er laaaaaangt over mit budget, selv når den er brugt).

Hmmmm hvis det ikke må være Volbeat, AC/DC og D:A:D..... Hmmmmm... Metallica måske? JO! Nirvana "In Bloom" får mig stensikkert til at stå og skråle med! Hvad med noget Edith Piaf under middagen? Milord, f.eks. Prøv også at tjekke Camera 2 med "You are my favorite secret" ud. Og bandet "The Mountains" har en der hedder "they're too many" og "the mountain" som jeg godt kan lide. Vi skal helt sikkert høre en Birthe Kjær til vores bryllup - Min nyligt afdøde bedstefar ELSKEDE Birthe Kjær - så meget at de engang har meldt afbud til min fødselsdag fordi hun skulle spille til Bramming Byfest samme dag. Jeg skal bare lige komme i tanke om hvilken af hendes sange var hans yndling, jeg kan sgutte huske det lige nu.