-
Content count
560 -
Joined
-
Last visited
-
Days Won
3
Everything posted by agnete79
-
Ihhhh hvor smukt. Stort tillykke endnu engang❤️
-
Så er det i dag Pille! Stort tillykke. Jeg er sikker på, at det bliver helt fantastisk og glæder mig til at høre om Jeres store dag.
-
Stort stort tillykke! Hvor ser det fint ud det hele😀
-
Med skælvende fingre og en anelse hjertebanken opretter jeg hermed min helt egen planlægningstråd. Jeg har, ligesom mange andre, fulgt med herinde på sidelinjen i længere tid og synes nærmest jeg har fået et helt personligt forhold til nogle af Jer. Det er jo helt skørt, især taget i betragtning af, at I ikke aner, at jeg kigger med og hvem jeg er Jeg har smilet, grublet og ladet mig inspirere af alle Jer andre, så nu har jeg besluttet at bekende kulør og melde mig ind i klubben af "skøre" damer, der deler bryllupsplanlægningen på dette forum. Så velkommen til min planlægning - Håber den kan bidrage til den gode stemning og muligvis til lidt hyggeligt tidsfordriv.
-
Åh nej Pille, nu var det jo lige gået så nemt med den bordplan. Men det er helt klart mest optimalt med 8 ved bordet. Ved 6 kommer I til at sidde meget langt fra hinanden. Og tak Ongobongo. Vi er nu egentlig ret jyske, men jeg kan godt se, hvordan det ligner et rigtig Københavnerbryllup😀
-
Tak for jeres søde kommentarer. Pille, vi havde 7 borde. Ved nogen af bordene sad vi kun 7 og der var lidt langt mellem folk. Men det var den eneste måde det kunne gå op på.
-
Og nu til nogle strøtanker og facts: - Vi gik over budget, men ikke mere end at det hele er betalt kontant og uden tilskud fra andre. Det er altså en virkelig fed fornemmelse - Vi endte på en kuvertpris på 850 kr. for hele arrangementet (inklusiv ekstra timer) hos www.boncat.dk. Stedet får vores varmeste anbefalinger. De var både professionelle og utroligt søde at arbejde sammen med og der var faktisk ikke noget at sætte fingeren på hos dem. De få fejl vi oplevede blev hurtigt rettet og kvaliteten var i det hele taget i top. Jeg tror simpelthen ikke på, at det kan gøres bedre til den pris i københavn. - Vi havde en veninde til at fotografere og det har betydet, at vi ikke har fået overvældende mange gode billeder. Men vi har fået nok til, at vi har nogle fantastiske minder at kigge på og det er rigeligt for os. Jeg ville ønske, at vi havde gjort os flere tanker om, hvad vi gerne ville have fotograferet og kommunikeret det til hende. F.eks. er der ikke særlig mange billeder af vores datter og der er slet ikke nogen af min mor. Det er IKKE fotografens skyld, men vores manglende forberedelse. - Vi opfordrede til at folk tog billeder ved bordene og inviterede efterfølgende til at dele billederne i Dropbox. Det er der kommet virkelig mange gode festbilleder ud af og gæsterne har været glade for at kunne se billederne i Dropbox. Hvis man vælger denne model skal man dog nok være opmærksom på, at den ældre generation f.eks. ikke rigtig får taget nogen billeder så de er lidt underrepræsenterede på billederne. - Vejret var mildest talt elendigt på dagen og slet ikke som vi havde forestillet os da vi valgte datoen. Men ved I hvad? Det var faktisk ligegyldigt. Hvis man bare formår at lukke ørerne for diverse snak om vejrudsigter (specielt fra svigermor, der synes det er noget så forfærdeligt, at hun ikke kan have sine sandaler på) så betyder det uendeligt lidt. Og man kan jo alligevel ikke gøre noget ved det, kan man sige - Vi skrev personlige takkekort til alle. Jeg ville gerne have haft vedlagt et billede eller to af gæsterne, men overskuddet har simpelthen ikke været der, så dem må de få ved en anden lejlighed. - Kjolen og resterne af sløret er nu pakket sammen i skabet. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge den til, men mon ikke der dukker noget op engang? Jeg havde egentlig købt en dansekjole, men jeg følte mig så godt tilpas i brudekjolen, at den fik lov at blive på. Det er de bedste 1.500 kr. jeg har brugt Jeg kan ikke lige komme på mere nu og her, men spørg endelig løs hvis der er noget jeg skal uddybe eller give forklaring på
-
Mandagen blev brugt på sightseeing med familien, så vi havde ikke meget alenetid til at være nygifte. Men det var dejligt at bruge noget tid sammen med dem når de nu var kommet den lange vej. Om tirsdagen afleverede vi datteren i børnehave og fik byttet et par gaver. Vi var også lige forbi hotellet for at sige farvel til familien. Onsdag var back to work og fortsættelse af et rigtig hektisk projektforløb, som stadigvæk står på. I tiden efter brylluppet havde jeg behov for at koncentrere mig om arbejde, familie og absolut ingenting. Jeg orkede simpelthen ikke mere og derfor trak jeg mig også fra dette forum. Men det har været dejligt at skrive dette og på den måde gennemleve hele dagen igen Jeg tør slet ikke tænke på, hvad min reaktion havde været hvis vi skulle have stået med meget mere selv (f.eks. indkøb, madlavning oprydning m.m.). Al respekt for dem, der gør det hele selv, men jeg tror virkelig man skal tænke over, hvad man har af ressourcer at kaste ind i sådan et bryllup. Det hele er jo ikke meget værd hvis man skal gå ned med stress over det. Det ser måske ikke ud af meget på papiret, men der er godt nok mange detaljer, der skal gå op i en højere enhed og hvis man samtidig er presset på f.eks. arbejdsfronten så skal der ikke meget til at vælte læsset. Det lyder så negativt, men det var absolut ikke nogen negativ oplevelse at blive gift. I kan godt glæde Jer, men husk bare at hav prioriteterne i orden
-
en del gæster begyndte så småt at sive og jeg gik en anelse i panik over, at de ikke nåede at få natmad. Men alle jeg har talt med efterfølgende har sagt, at de absolut ikke manglede noget og det er trods alt en meget lang dag for de fleste. Vi var alligevel en pæn flok, der fik serveret dejlige tarteletter og så var gassen også så småt ved at gå af ballonen. Jeg husker det ikke præcis, men jeg mener, at vi brød endeligt op ved 3-tiden. Hende, der skulle køre gaverne hjem var pludselig ikke helt tryg ved det alligevel for hun turde ikke at have dem stående i bilen natten over når der var så mange. Det er jo forståeligt nok, men det var pænt svært lige at finde en løsning sidst på natten når man er træt og beruset. Et par af vores venner venner bor lige i nærheden af feststedet og løsningen blev, at hun kørte gaverne hjem til dem og så ville de komme med dem dagen efter. Vi havde slet ikke nået at kigge på gaverne så jeg ville være lidt ærgelig over først at kunne få dem tirsdag fra feststedet. Jeg tror nok jeg kom til at snerre lidt af DJ'en da jeg simpelthen bare trængte til lidt ro i ørerne til sidst (undskyld Bent, hvis du læser med her). En af de søde serveringspiger kom og spurgte om det virkelig kunne passe, at én af gæsterne skulle have alle de resterende popcorn med hjem i en sort affaldssæk (det havde han åbenbart bedt om). Til dette kunne hans kæreste sige et klart og rungende "NEJ!" Syntes bare det var en meget sjov afslutning på det hele. Vi ringede efter en taxa og kørte til vores hotel, hvor polterabend pigerne havde været forbi med lidt slik, bobler og hjerter. Hotellet havde så valgt at supplere med diverse lækkerier, men vi kunne ærlig talt ikke få en bid eller dråbe ned. Der blev krammet og kysset på det helt fantastiske hotel og så gik vi ellers omkuld. "bryllupsnatten" måtte vente til morgenen efter, hvor vi havde fået 3 timers søvn Vi hentede vores datter hos babysitteren og de havde heldigvis alle sammen haft det ganske forrygende. Og så tog vi ellers bus og metro hjem med brudekjole og barn under armen. Ikke specielt glamourøst, men det var nu engang nemmest på den måde. Mine forældre kiggede forbi og senere på dagen kom svigermor med sin søster og min mands fætter og kusine (dem fra USA). Det var virkelig fedt at høre om deres oplevelse af brylluppet for det var alt andet end de nogensinde havde oplevet før. Min mands søndagsskolelærerinde kusine var simpelthen blevet så fuld fordi hun havde troet at festen var meget kortere end den var . De har fået en oplevelse for livet. Vores kammerat kom med gaverne og vi pakkede ud mens familien så til. Der var så mange fine ting og jeg er virkelig glad for, at vi ventede til dagen efter med at pakke op så vi bedre kunne nyde det hele. Jeg var også lige forbi receptionsstedet og hente de overskydende ting. Serveringspigerne havde gjort det hele så fint og de havde oven i købet stillet et par sodavand på køl til tømmermændene. Det er skiseme god stil Ved 23-tiden kørte jeg familien til deres hotel og der var jeg simpelthen fuldstændig brugt.
-
Jeg smed hurtigt skoene, som efterfølgende blev nuppet af min veninde, der fik overbevist folk om, at det da er en tradition at drikke bobler af brudens sko Jeg vil skyde på, at 90% af selskabet endte med at drikke af min svedige stilet. Det var ganske uplanlagt, men en temmelig morsom historie, som nok vil blive husket af de fleste. Jeg skal hilse at sige, at sådan en satin stilet, der har været brugt til at drikke bobler af, lugter fælt bagefter, så hvis man har nogen ønsker om at bruge skoen efterfølgende, så kan denne "tradition" ikke anbefales
-
Efter middagen minglede vi lidt og så var det tid til brudevalsen. Den kiksede lidt, men det var dejligt alligevel og en vild oplevelse at blive omringet af alle de dejlige mennesker i slutningen af dansen. Manden fik klippet sokker og mit slør blev revet selvom mange var lidt tilbageholdende. Der er stadigvæk masser af slør tilbage så de kunne roligt have været mere grådige Lige efter brudevalsen blev dansegulvet åbnet med "Vilde Kaniner", som er en af vores datters yndlingsmelodier. Alle gav den gas og så var den fest ellers skudt godt i gang. Den næste dans var "Nina kære Nina", som jeg dansede med min far. Han var meget rørt over valget af sang, som vi lidt har en historie med.
-
Da vi kom til feststedet var en del af gæsterne allerede igang med velkomstboblerne. Der var en alletiders stemning og det var faktisk svært at finde et godt tidspunkt at byde til bords når folk allerede hyggede sig så godt Men til bords kom vi og alt levede fuldstændig op til vores forventninger. Oppyntningen var fin og maden smagte lækkert og i det hele taget var det bare dejligt at sidde der og nyde det hele. Min veninde gjorde det så godt som toastmaster og der var fine taler fra min far, min mand, hans forlover, jeg selv, vores datters Gudfar og mine gymnasie veninder. Jeg havde nok troet, at der ville være lidt flere indslag, men dem der var var virkelig gode og rørende
-
Da vi ankom til receptionen var gæsterne godt igang med kage og bobler. Vi minglede lidt rundt og jeg forsøgte at prioritere min tid hos dem, der ikke skulle med videre til festen. Én af de første, der kom mig i møde var min datter, der højlydt kunne proklamere, at hun havde lavet lort (hun bruger stadigvæk ble) Jeg var lige ved at hanke op i hende da babysitteren kom springende og tog sig af det. Hun var i det hele taget helt fantastisk og vores datter accepterede fuldstændig at skulle passes af hende selvom de aldrig havde mødt hinanden før Ved 17:15-tiden brød vi op og bevægede os til fods mod Nørreport, hvor vi skulle med Metro videre mod feststedet i Vanløse. Det var en festlig tur og heldigvis regnede det ikke så meget.
-
Vi bad vores gæster om, at gå afsted til receptionen og så gik vi ind i kirken igen for at få taget lidt billeder. Vores datter havde fået sin thermojakke på i mellemtiden og den ville hun selvfølgelig ikke have af igen Men ligesom med så mange andre ting den dag, så formåede jeg at grine og sige pyt ig så måtte vi jo tage billeder med jakken på. Da vi havde taget lidt billeder i kirken fortalte Maid of Honour mig, at det var begyndt at sile ned udenfor. Det var meningen, at vi skulle i Kongens Have og fotigraferes, men det mente hun absolut ikke, at vejret egnede sig til. Vi havde bestilt to cykeltaxaer til at komme og hente os ved Kongens Have k. 15:50, men jeg prøvede at ringe til cykelmanden for at få dem til at ændre afhentningssted og tidspunkt. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre og kort efter dukkede den første cykeltaxa op ved kirken. Chaufføren blev imidlertid lidt stram i betrækket da han fandt ud af, at der var tale om bryllupskørsel. Jeg havde med vilje ikke sagt noget om det da jeg bestilte for jeg var så træt af, at alt skulle koste ekstra når der er tale om bryllup. Vi skulle jo virkelig kun fragtes i 5 minutters tid så jeg var fuldstændig ligeglad med om det var en pyntet vogn eller ej. Jeg kan sagtens se det fra hans synspunkt. Når der sidder et brudepar i en cykeltaxa så får den masser af opmærksomhed og så er det godt nok skidt hvis vognen er i dårlig stand. Når man booker til bryllup er man sikret at få en af de "pæne" vogne. Men det er da et eller andet sted ikke mit problem, at de kører med vogne, som de ikke synes de kan være bekendt..... Nå, men vi betalte ham 100 kr ekstra og så var alt fint. Det var mega hyggeligt (og lidt koldt) at blive kørt det korte stykke til receptionen med fotograf og kone i vognen efter os.
-
I våbenhuset fik vi hilst på og krammet med alle fremmødte. Det var simpelthen så rart at se dem alle sammen Vi gik ud af kirken til en byge af ris og nød bare at være mand og kone og se alle de glade ansigter omkring os.
-
Smukke billeder af et smukt par😀
-
Jeg var temmelig rørt da vi gik ind i kirken, men jeg formåede at lade være med at tude, som jeg havde frygtet. Det samme gjorde min ellers så rørstrømske far, så vi var godt tilfredse med vores performance Da vi kommer ned at sidde kan jeg for alvor mærke konsekvensen af den hurtige ankomst. Min næse løb (som den nu gør når man komme ude fra regnen og blæsten og ind i varmen). Min far havde fået et lommetørklæde, som han skulle holde for mig og jeg prøvede diskret at få ham til at give mig det, men han var så opslugt af hele situationen, at der gik ret lang tid inden jeg fik fat i lommetørklædet Det var så dejligt at se min smukke kommende mand og vores fælles gode ven sidde der og være så glade og fine i tøjet og i det hele taget var det hele bare meget mindre rørende og meget mere glædeligt end jeg havde troet det ville være (og pyha for det, jeg er virkelig en tudemarie). Da præsten kom ind fik jeg straks øjenkontakt med ham og det føltes rigtig godt og trygt. Han holdt en virkelig fin og personlig tale og vi sagde ja på de rigtige tidspunkter Da vi skulle sætte os ned efter selve vielsen, glemte jeg desværre, at jeg havde slør på. Jeg kom til at sætte mig på det og det var lidt komisk at forsøge at lette sig præcis så meget, at sløret kunne komme fri, men samtidig så diskret så ingen opdagede det Jeg opdagede også, at mandens lynlås stod åben, men nænnede ikke at sige det til ham da han alligevel ikke kunne gøre noget ved det. Vi havde bedt en bekendt om at synge en sang for os og det gjorde han bare så fint. I stedet for at stille sig op foran os, havde han valgt at sætte sig midt mellem alle andre og så bare rejse sig op og synge når tiden var inde. Det gav en ret fed effekt og alle vores gæster blev ret overraskede da han gik i gang.
-
Klokken var vel omkring 13:40 da vi drejede ned af den gade, som kirken ligger på og jeg tog en hurtig beslutning om, at vi skulle sættes af og så finde et sted at opholde os indtil det ville være passende at ankomme til kirken. Og således blev det. Vi gik på Restaurant Sult, som ligger få hundrede meter fra kirken. Vi satte os i et lille møblement lige inden for døren og da tjeneren, noget tøvende, spurgte om der var noget han kunne hjælpe med, spurgte jeg bare om det var OK, at vi sad der lidt mens vi ventede på, at de sidste gæster var ankommet til kirken. Han syntes heldigvis bare, at det var lidt sjovt og det gjorde de spisende gæster vist også 13:55 bevægede vi os ned mod kirken, hvor min far stod klar i våbenhuset. Det hele gik pludselig meget hurtigt og jeg nåede egentlig ikke at få rettet på hverken tøj hår eller makeup. Jeg sendte min bror og datter ned af gulvet og så var det ellers min tur
-
Da jeg kom ud på trappeopgangen kunne jeg høre, at underboen var ved at låse sin dør. vi har ikke voldsomt meget med hinanden at gøre, men vi vander planter for hinanden i forbindelse med ferier m.m. så vi havde inviteret hende med til kirke og reception. Jeg kaldte på hende og spurgte om hun ville have et lift til kirken. Hun blev helt paf, men da det både regnede og blæste var tilbuddet meget kærkommet. Så sådan blev det,, at jeg kørte med svigerinde og underbo afsted med en taxachauffør, som tydeligvis ikke var synderlig imponeret over vores ærinde og i øvrigt ikke rigtig forstod dansk. Vi var kommet afsted i alt for god tid så vi bad ham om at sætte tempoet lidt ned og køre en omvej, men det forstod han ikke, så vi nærmede os kirken med alt for hastige "skridt" Vi formåede heldigvis at grine lidt af situationen og humøret blev hjulpet godt på vej af de forbipasserende, der fik øje på mig og vinkede og dyttede
-
Da frisøren var færdig var klokken omkring 11:00 så der var jo masser af tid endnu. Min bror kiggede lige forbi med sine drenge og alt i alt var der ved at være temmelig crowded i lejligheden. Jeg fik stillet noget frokost frem, men det blev vist kun til lidt æble for mit vedkommende Min datter fik kjole på a hun var færdig med at spise leverpostejsmadder og det begyndte at blive lidt hektisk med de 3 kvinder, der skulle gøre sig færdige. Jeg orkede ikke at begynde at hoppe i kjolen før de var ude af døren så jeg pressede ret meget på for at få dem afsted. Jeg mener klokken var 13:00 før Maid of honour og kone var godt afsted med begge børn (de tog metroen ind til kirken for ikke at skulle finde parkering midt i København lørdag eftermiddag). Det gav mig ca. en halv time til at komme kjolen og det gik fint. Jeg ville godt have haft lidt mere tid, men vi nåede da det hele selvom jeg var lige ved at glemme sløret, der hang til udglatning i det dampede badeværelse (det trick virker i øvrigt rigtig godt). Jeg satte selv sløret i og så kunne vi lige nå en cigaret, lidt venindesnak og en omgang tandbørstning i fuldt skrud ). Min svigerinde ringede efter en taxa og så var vi ellers på vej......
-
Så blev det morgen og vi vågnede ved 6:30 tiden. Min datter lå hos mig i sengen da hendes værelse var okkuperet af mine veninder. Jeg var ikke helt sikker på om de andre var stået op endnu så jeg lå og snakkede med min datter inde i sengen i et stykke tid. Det var simpelthen så hyggeligt og så tager det alt højtideligheden lidt ned på jorden når man taler med en 3-årig om det Vi havde været lidt i tvivl om, hvad hendes rolle skulle være på dagen og hvem, der skulle følges med hende. Valget havde stået mellem Maid of Honour og min svigerinde, som vi kaldte Maid of Excellence and Puff. Da jeg spurgte hende denne morgen var hun meget klar i spyttet. Hun ville gå ind sammen med min bror, så pludselig fik han en rolle i dagen, som ingen havde regnet med. Vi stod op og jeg hentede morgenbrød, som vi hyggede os med. Der var ikke voldsomt mange nerver på, men der var også hele tiden noget at se til med to små børn i hytten . Jeg var selv i bad og fik også datteren i bad uden ballade. Min svigerinde ankom og kl. 10:00 kom frisøren/make up artisten.
-
Dagene før en af ulemperne ved først at skrive nu, er at det faktisk er lidt svært at huske ting i detaljer Men jeg havde i hvert fald taget fri 2 dage før brylluppet. Dagene blev brugt til at gøre rent i lejligheden, købe ind og ordne diverse småting. Torsdag kørte vi ud for at købe blomster og det endte med at vi cruisede rundt på Amager og fik kærestefrokost på Flyvergrillen Det er egentlig skørt, men vi havde tiden til det og det var meget dejligt at være lidt kærester før den store dag. Torsdag var jeg ude hos feststedet med bordplan, guirlande, bordkort, gulddyr, servietter og toiletkurve. Vi fik en lille snak for at være sikre på, at alt var som det skulle være og jeg havde helt ro i maven over, at de havde fuldstændig tjek på det hele. Tidligt fredag eftermiddag tog H2B (det var han jo dengang) ind for at hilse på vores gæster, der lige var ankommet fra USA og hans mor fra Jylland. Imens fik jeg barberet ben m.m. og lakeret tånegle og så fik jeg mig en smøg på altanen. Jeg stoppede ellers med at ryge for 4 år siden, men mine tanker blev ved med at kredse om den pokkers ildpind, så der måtte ryges Sidst på eftermiddagen kom mine forældre, der havde sodavand, øl og mad muffins med (til receptionen). Vi fik pakket vores egen bil med alt det de havde med plus alt det vi selv havde stående og det var lige på et hængende hår, at det kunne være der. Mine forældre passede vores datter mens vi tog ind for at gøre klar til receptionen. Her mødtes vi med Maid of Honour og hendes kone. Jeg kunne godt mærke presset på dette tidspunkt for jeg var mildest talt ikke modtagelig for gode idéer om ekstra lysestager eller noget som helst Så kørte jeg H2B hjem til Best man, hvor han skulle overnatte. Best man havde i hemmelighed arrangeret, at de skulle ud og spise på en lækker restaurant og ifølge min mand var det næsten bedre end polterabend. Jeg tog hjem, hvor jeg ankom samtidig med Maid og honour med kone og barn. Vi fik sendt mine forældre på hotel og så var det ellers meningen at vi skulle hygge. Men min datter var nok lidt påvirket af situationen så vi måtte lige igennem et hysterisk anfald og en efterfølgende langtrukket putning. Herefter var det mine veninders søn, der ikke ville sove så det blev temmelig sent inden vi alle tre sad i ro og mag ved spisebordet og fik os lidt pizza. Jeg gav dem deres gaver, som de blev meget glade for og vi fik snakket en lille smule før vi smuttede til køjs. Det var stille og roligt og helt som jeg gerne ville have det.
-
Nå, beretning....bum bum.....hvor starter man. Jeg kan starte med at fortælle, at vi havde en fantastisk dag . Efterfølgende var jeg bare FÆRDIG med bryllup. Jeg gad simpelthen ikke at tale mere om det og mit tidligere yndlings sofakartoffel program "Say yes to the dress" har jeg slet ikke set siden maj . Planlægningen har nok fyldt lidt for meget og kombineret med, at jeg har virkelig travlt på mit arbejde, så har der ikke været meget energi tilbage til dette forum. Men nu skal det være
-
Hej Pille Jeg skal nok forsøge at tage mig sammen til en lille beretning, men indtil videre kan jeg bare sige, at I har valgt et helt fantastisk fest sted. Vores gæster taler stadigvæk om, hvor perfekte rammerne var og det er endda jyder af den værste slags😉
-
Wow hvor er det nogle smukke billeder af et smukt par:-)