Jeg vil gerne starte med en takke runde. Først tak til mine forældre, alle mine forældre. For i har gjort mig til den person jeg er i dag. Tak til min far for at han i dag ville give mig bort.
Tak til mine svigerforældre, som altid har taget godt imod og ikke mindst Gustav som i altid har behandlet som jeres rigtige barnebarn af blod.
Tak til alle de dejlige venner vi har, som altid er klar til at hjælpe hvis der er brug for det. Nogle har jeg desværre ikke kontakt til dagligt, men når det er vigtigt, så har i stået der alligevel.
Tak til jer der har hjulpet os med at arrangere denne fest og gøre den mulig. Tak til alle jer gæster der i dag har, ville fejre vores dag sammen med os. Stor tak til Line og Philip for at I er de mennesker i er. I betyder meget mere for os end jeg tror i ved. I er der altid for os og det er noget vi sætter rigtig stor pris på. Men den allerstørste tak, den går til Casper og Helena. Det var nemlig dem der introducerede mig til ham jeg i dag kan kalde min mand. Hvis jeg ikke havde lært jer at kende, havde jeg ikke stået her i dag. Jeg kan tydeligt huske førte gang jeg hørte snak om Carsten. Jeg havde fået indtrykket af at han var en rigtig skovmand med skovmandsskjorte og store støvler, men der blev jeg overrasket.
Første gang vi mødte hinanden var det bare et lille goddag igennem en bilrude, men allerede der var der noget over dig jeg synes var sødt.
Da vi så rigtig mødte hinanden til Caspers afskedsfest ændrede min verden sig, for dig ville jeg bare have. Jeg stod som 18 med et barn og en lidt usikker hverdag, men det ændrede du hurtigt og det er jeg taknemlig for.
Vores første samtale var noget speciel. Den handlede nemlig om hvor ulækkert vi begge syntes modermælkserstatning lugtede. Du har dog senere fortalt mig at det bare var en måde at få min opmærksomhed på. Og det virkede.
Kan også tydeligt huske første gang du fornærmede mig . Vi var endnu ikke kærester, men vi var nede ved Casper og Helena begge to og vi sad og læste i et m blad. Jeg spurgte ind til et par bryster, hvortil du bare svarer. ”Det er drenge bryster” de lignede så mine meget godt, så tak skat.
Da vi endelig blev kærester, så gik der ikke længe før vi flyttede sammen. Eller det vil sige, jeg sov ved dig en gang og kom aldrig hjem igen. På Valentins dag gjorde du det officielt. Du havde lavet fin middag. En sti af rosenblade og så havde du købt et dørskilt med alle vores navne på og spurgte så om jeg ville flytte sammen med dig.
Der gik nogle år og vi bestemte os for at Gustav skulle være storebror og vi fik en dejligste lille pige. Og du har vist dig at være den dejligste far for vores børn. Du har aldrig gjort forskel på de to børn. Du er Gustav stjerne og egentlig også merles, måske vi skulle få en mere, for at se om tredje gang er lykkens gang for mig og jeg kan blive nogen stjerne, for der er ingen tvivl om at vores børn er meget far kælle.
Jeg vil takke dig min kære mand for alt det du har givet mig. Et dejligt hus, lækre børn og du giver mig muligheden, for at få min drømmeuddannelse. Mange af disse ting ville ikke være en mulighed, hvis det ikke var for dig.
Du er det mest fantastiske menneske jeg kender og nogensinde har mødt. Du er omsorgsfuld, kærlig, fantastisk far, ja bare et rigtig godt menneske hele vejen igennem. Du hjælper hvor der er brug for det. Du tager dig tid til at lytte til folk.
Du kan få et smil frem på alles læber, få mit hjerte til at gallopere som ti vilde heste og nærmest vigtigst af alt, du ved hvad jeg tænker ved bare at kigge på mig. Hvis jeg er ked af det, ved du det med det samme og er klar med kys, kram og trøstende ord, uden jeg behøver at sige noget. Vi har tit joket med at når vi afslutter hinandens sætninger og ved hvad den anden tænker, så må vi have været sammen for længe, så mon vi overhovedet behøver snakke sammen til vores sølvbryllup?
Jeg glæder mig til at finde ud af det. Det er nogle af de uendelig mange grunde til at jeg elsker dig. For at vise nogle flere grunde og for at folk kan forstå hvorfor min verden bare aldrig bliver kedelig, så har jeg lavet en lille film vi nu skal se
”FILM”
Som afslutning vil jeg egentlig bare sige at jeg glæder mig til resten af vores liv sammen og til at se hvilke udfordringer vi støder på. Men jeg er slet ikke i tvivl om at det skal være dig og mig for altid.
Til allersidst vil jeg fortælle at der i dag mangler en person som har en særlig plads i mit hjerte. Min kære morfar, som desværre ikke nåede at være med i dag, men for at han skal være lidt med, så vil jeg spørge dig mormor om du vil ligge min brudebuket på hans grav for mig, det vil betyde rigtig meget for mig.
Skål for min fantastiske mand og vores fremtidige liv sammen