badefeen

Jeg har ikke set den tolfberegner før - og selvom jeg ikke kunne finde "papirvarer" som er det jeg lige nu er på udkig efter, så fik jeg en del tid til at gå med at der findes en toldsats for atomreaktorer og rumfartøjer..... ... Dang jeg er glad for at læse at jeg ikke er den eneste der har moret mig med det.. hihi Og at der også på atomreaktorer er en bagatelgrænse...

Toiletkurve: Egentligt ville jeg ikke have toiletkurve men så kom jeg i tanke om hvor ofte man har stået til en fest og manglet en pincet eller en hårspray. Eller noget klar neglelak til strømpebuksen som løb.. eller en eller anden har spurgt efter en tampon men man ikke havde, hvorefter de er gået hjem fra festen for ikke at ende i et frygteligt uheld.. Derfor spurgte jeg forleden Sømanden om han ville synes det var en god ide. Heldigvis var han frisk :-) Så nu begynder jeg så småt at samle ting ind til kurvene. Kurvene bliver sådan nogle fra IKEA som passer til det reolsystem vi har derhjemme, det betyder vi ikke skal smide kurvene ud, men kan bruge dem efterfølgende. YEAY! Det er ikke sikkert de kan stå på vasken på wc'erne - men ellers tænker jeg de bliver store nok til at stå på gulvet og så kunne en kæk tekst og en pil gøre at man kunne se hvor de var :-) Jeg tænker indholdet skal være: Kvindekurv: Panodil Klar neglelak Pincet Fnugrulle Plaster Tampon Bind Hårspray Dameblad Tyggegummi Herrekurv: Panodil Blad (Basserne da det er lidt sjovt når en del er fra militæret) plaster fnugrulle hårvoks Tyggegummi Er der noget i tænker jeg har glemt?

Jeg har ikke set den tolfberegner før - og selvom jeg ikke kunne finde "papirvarer" som er det jeg lige nu er på udkig efter, så fik jeg en del tid til at gå med at der findes en toldsats for atomreaktorer og rumfartøjer..... ...

Min Sømand er lidt atypisk på nogle områder. Han går faktisk ret meget op i at ting er pæne og har en del holdning til bordpynt etc. Til gengæld har jeg mange holdninger til økonomi - så på den måde matcher vi ret godt ;-) Jeg tror slet ikke han kender til vores budget - men han ved at jeg holder hånd i hanke med at det ikke løber løbsk. Han accepterer at bestiller hvad jeg synes - og hvis jeg er i tvivl så spørger jeg. Vi har også den lidt særlige situation, at han kommer til at være en del væk op til selve brylluppet. Så det har været meget vigtigt for mig, at få de store poster på plads som jeg synes man skal være to om, når det er den fælles økonomi det trækker på - mens alt muligt småtteri det kører jeg bare derudaf med :-) Fx har jeg har jeg over et par mdr. indkøbt store mængder slik til vores softicebuffet - og det er han slet ikke inde over, så han bliver overrasket når vi nærmer os. Den øvrige forplejning har han derimod været med inde over og var med til mødet med kokken. Selvom det var mig som forhandlede og egentligt også besluttede - så var det vigtigt for mig at vide han var med inde over og tilfreds. En enkelt gang har han sagt nej.. det var da jeg havde opdaget kysseklokker og servietter med monogram.. det mener han simpelthen er for tåbeligt.. og det må jeg jo respektere ;-)

Vi skal have oste-pølsebord. Det skal vi fordi vi forventer at folk har spist rigeligt og det derfor skal være noget let, nemt og noget hvor resterne ikke skal smides ud efterfølgende. Jeg HADER madspild.

Ja.. tænker også det samme med alt grejet.. Masser af brude herinde som gerne tager imod grej.. både nyt og brugt.. Så også eventuel pynt og halløj :-) Håber du er okay - eller så okay man nu kan være efter sådan en omgang!

Vi har faktisk sat den i ret god tid.... vi ved godt at der så kan komme ændringer undervejs, men fordi jeg havde brug for at kende et ca. antal på mine gæster til festen. Vi skal giftes 9. august og har SU. 1.maj

Fotografens kæreste - reception eller fest eller hvordan Vi er begyndt at sende/ uddele vores invitationer til receptionen. I langt de fleste tilfælde er jeg helt klar på hvem der skal inviteres til hvor meget - men lige præcis med fotografens kæreste opstod der en lidt akavet situation. Fotografen og hans kæreste er nogle jeg kender fra frivilligt arbejde og vores fælles interesse i Japan. Jeg har siddet i en bestyrelse sammen med hans kæreste og har lavet en del små projekter sammen med fotografen (blandt andet nogle fotoprojekter af forskellig karakter, hvorfra jeg ved han er en både dygtig fotograf og rar at arbejde med). I onsdags var vi så alle sammen til et arrangement og der så jeg mit snit til at give hende invitationen til receptionen. Alle der er fra den kreds af vores bekendtskabskreds har vi valgt at invitere til receptionen - og nogle få som vi er særligt gode venner med, har vi så inviteret til hele dagens program. Man skal jo sætte grænsen et sted. Da hun åbner kuverten er hun tydeligt helt vildt glad for at blive inviteret, men pludselig kan jeg mærke i mig selv at jeg synes det er akavet. For hun spørger til hvorfor kæresten ikke er på invitationen - hvortil jeg svarer "han er jo med hele dagen, som fotograf, så han er ikke som sådan inviteret til noget men en del af det arbejdende folk". Hun hverken gør eller siger noget som tyder på at hun har taget det ilde op at hun ikke var inviteret til festen, men jeg kunne sådan mærke bagefter at jeg følte jeg var i tvivl. I går, torsdag, skrev hun så til mig at hun meget gerne ville komme. Igen mærkede jeg et stik af "orv, jeg ved ikke om jeg har ramt rigtigt med den her". Jeg valgte så at spørge hende. Helt nøgternt - hvad tænkte hun selv. Også fordi en del af udfordringen er, at placere hende til en romantisk familierettet fest - mens hendes kæreste måske har for travlt med alt muligt andet. Bryllupper er en bitch på det område, for hvis ens store kærlighed ikke er der/ikke har tid.. så kan det romantiske føles som en hån. Heldigvis er hun en skøn kvinde. Så hun havde selv de samme tanker. Hendes reaktion var meget stille og rolig.. "hmm.. jeg vil lige spørge fotografen om han har brug for en assistent - for så kan det blive en skøn dag.... hvis ikke tror jeg egentligt helst jeg vil nøjes med receptionen,... også så jeg ikke føler mig alene eller parkeret".. Jeg tror mit budskab i det her indlæg er, at hvis man mærker den der usikkerhed, så er det måske bedre at tage den op og snakke om det.. end gå med følelsen af at nogen måske/måske ikke er blevet kede af det.

Hvor er du bare god! Jeg er knapt så god.. har virkelig lyst til slik, is og kage.. og er der en fristelse jeg ikke kan modstå.. så er det fristelser..

Jeg synes ikke det lyder egoistisk. Man skal ikke gaver man ikke har lyst til at give/ eller som ikke føles rigtigt. Synes også økonomien er vigtigt og jeg kan ikke forestille mig at nogen forventer noget. Som jeg skrev længere oppe så har vi valgt at give til min svigermor - for mig er det fordi jeg kunne mærke at det føltes helt rigtigt at gøre, da jeg sad og overvejede det. Vi giver faktisk også en lille gave til vores toastmaster og til vores forlover. For os er det lidt ligesom favourboksene. At vi elsker at give gaver og at modtage gaver. Vi har det begge som et af vores kærlighedsprog og det virker derfor naturligt. Selvom vi ikke har et kæmpe budget, er det noget vi har prioriteret fordi det gør OS glad og føles rigtig. :-)

På med monogrammet! Det ser super godt ud :-)

Jeg tror nu nok Mokume Gane ringe kan ændres lidt uden at det går for meget ud over mønstret, men skal da ikke kunne sige det med sikkerhed.. Vores titanium ringe kan dog ikke ændres, så med dem er det bare ærgerligt. Vi havde også først kig på titanium - fordi Sømanden har et arbejde hvor de uvægerligt vil få nogle tæv og ridser. Men det røg på at man ikke kan ændre størrelsen.

Jeg er helt tosset med de ringe.. Kan mærke en lille del af mig har lyst til at prikke til Sømanden og høre om vi skal skifte til dem.. Men nu har vi jo valgt ringe som jeg er ret vild med... sååå.. Og jeg lider af yoyo-vægt så skal have ringe som kan ændres hvis det er jeg taber mig 50 kg eller tager tilsvarende på

Synes jeg også! Er meget tilfreds og tror det bliver så godt! Han er nemlig ret dygtig, har før arbejdet sammen med ham i forbindelse med nogle fotoprojekter han har været involveret i.

Hvordan er jeres erfaringer hermed? Sagen er at jeg og min sømand måske er i en situation hvor vi vil prioritere en snarlig borgerlig vielse, det betyder vi har noget mindre tid til at planlægge den dimension af indgåelse af giftemål - som handler om navneændring. Aftalen er at jeg vil tage hans efternavn, men så tage min oldemors mellemnavn som første efternavn. Jeg har dog ikke fået anskaffet data på min afdøde oldemors fødselsnavn. Navnet er som sådan ikke beskyttet - men koster det så noget at få det, hvis jeg ikke har dokumentation for at det er et familienavn? Hvad kan jeg gøre?

En lille opfølgning på denne er vist på sin plads. Jeg har nu modtaget en kopi af min mormors dåbsattest og dermed har jeg fået gyldig dokumentation for min oldemors pigenavn. Det er så fint. Jeg fandt desuden ud af at både min mormor og oldemor havde mellemnavne jeg ikke kendte. Så det var en sjov lille ting.

Fotografen - YEAY! Endelig fik vi svar fra fotografen. Aftalen er som følger: Vi får ca. 60 redigerede fotos.. ca 10 fra hver "del" (påklædning, vielse, reception, traditionelle fotos, festen og en love-the-dress- seance nogle uger efter). Derudover får vi de uredigerede fotos som er "okay" så vi har ekstra fotos til os selv. Det får vi for 2000 kr. + prisen for leje af et objektiv han skal bruge på dagen. Jeg synes det er en rigtig god aftale - også fordi han er en jeg kender godt og ved kan tage gode fotos. Så jeg er meget tilfreds.

Der er sådan set lige så meget eller lige så lidt at aftale med præsten uanset om det er en vielse eller en velsignelse. Den eneste forskel i ritualet er, at allerede gifte par ikke bliver spurgt, om de vil have NN til ægtemand/hustru. Du kan læse velsignelsesritualet her: http://www.egaakirke.dk/om-kirken/praktiske-oplysninger/ritual-til-kirkelig-velsignelse-af-borgeligt-indgaaet-aegteskab/ Tak for info :-) Skal lige diskutere det lidt med Sømanden.. Må blive næste gang han er hjemme i et par dage..

Der er faktisk ikke den store forskel mellem en vielse og en velsignelse ritualmæssigt. Man skal i hvert fald lytte rigtigt godt efter, hvis man vil høre det Så jo, din sømand kan sagtens have en forlover til den kirkelige velsignelse Ja.. det er vist noget vi skal aftale med præsten om.. for tænker vi vil have det så tæt på en alm. vielse som muligt.. blot uden at blive spurgt til om vi vil giftes.. Har fundet lidt forskelligt info som jeg skal læse igennem og så må vi have en snak med kirken :-)

Som det ser ud nu, vil det være omkring maj han skal afsted. Men den del kan godt være lidt usikkert stadig

Jamen status er stadig ikke nået længere.. Der er et par lidt praktiske ting som skal falde på plads før vi beslutter os og evt. booker. Fx nogle spørgsmål om hvordan den kirkelige velsignelse efterfølgende vil foregå. En af de ting som har betydning for Sømanden - er om han stadig kan have en forlover.

Uhm med helstegt pattegris.. det skal vi også have.. Har i bare bestilt grisen - eller er det med en der kommer ud og griller og det hele?

Det kan jeg dælme godt forstå. Det er noget af det vi forsøger at finde os til rette med nu - fx overvejer jeg at tilmelde mig nogle aftenkurser - så jeg ikke sidder hjemme og passer hunden, når han ikke er hjemme. Ligesom jeg prioriterer at være meget ude. Det har været svært at finde netværk med nogen som er ligesindede, da der desværre ikke rigtig er tradition for det - medmindre han er i mission. Han er jo også meget ude når han ikke er i international mision. Heldigvis har jeg et dejligt arbejde og en stor vennekreds, som er meget glade for at jeg har ekstra meget tid når han ikke er hjemme ;-)

Ja, det giver jo lidt bump på vejen. Heldigvis har vi ikke børn sammen eller planer om at få det - så det giver en vis frihed + jeg faktisk trives helt okay med alenetid. Det er klart noget som jeg skal vænne mig til, men jeg er indstillet på at det er et vilkår. Ligesom jeg ved at ved at han har det job, vil en del af mine personlige drømme kunne opfyldes da der er nogle økonomiske og praktiske fordele man får ved at gennemgå ulemperne. Fx har han nogle lange frihedsperioder.