zaviness

Jeg har eksperimenteret lidt, men synes ikke at det rigtig giver noget. Mine vipper er korte, ikke ret tætte og en ret kedelig leverpostejsfarve, så en klar mascara fremhæver kun den kedelige farve. Jeg tror dog at hvis man har flotte mørke eller lyse vipper fra naturens side, så vil den klare mascara bare understrege den flotte farve. Jeg så en pige ved kassen i netto med store, flotte bambiøjne og hun havde "kun" klar mascara på og det var super flot.

Jeg havde først ikke tænkt mig at reagere på jeres svar, men nu kan jeg ikke lade være. Jeg mener stadig hvert et ord - og måske kan i forstå på mine svar nedenfor - hvis ikke, ja, så er der ikke noget at gøre ved det. "Så zaviness - pissefedt for dig at du og din tilkommende begge er sunde, raske og velfungerende mennesker der bare kan smide kontrollen uden at risikerer andet end i får en virkelig tåbelig udklædning og for meget alkohol, men prøv med noget forståelse for de mennesker der altså kæmper med nogle ting der gør at det ikke er muligt at smide tøjlerne..." Jeg ville ønske at det forholdt sig sådan - at jeg bare var den dum uvidende og naiv gås, der ikke tænker før hun taler. Ja, min mand er sund og rask, og heldigvis for det og desuden mener han at jeg er det dejligste i verdenen - også selvom jeg har mine udfordringer, som han bliver udsat for hver evig eneste dag. Jeg deler ikke mit sygdomsforløb med andre end min tætteste familie - og heller ikke med jer, da jeg ikke mener at udpensling af hvad manden, børnene eller en selv fejler hører sig til i offentligt rum - undskyld , hvis jeg igen træder nogen over tæerne. Rikke, nu har jeg læst nogle af dine posts - og jeg kan forstå at du har noget der ligner min "centrums-angst" bare i en meget værre grad. Jeg har været på det her forum i nogle måneder og jeg må indrømme at jeg ikke har læst ret meget af hvad du har skrevet - selvom du sikkert har nogle gode pointer. Jeg skipper posts (ikke kun dine) og går til den næste, så snart sygdom, lidelser og dårligdom af en hver art bliver nævnt. Desværre kan man så ikke læse ret mange posts til ende herinde - og det var det der gjorde mig så skide frustreret den anden morgen. Jeg har ikke medlidenhed med dig (eller nogen andre) - for jeg ville hade at nogen havde medlidenhed med mig - men min kommentar omkring at jeg ville mande mig op, kom af at jeg er MEGA stolt af at jeg er kommet så langt som at glæde mig til at blive gift. Min første tanke, da min kommende mand spurgte mig var at sige nej, fordi jeg vidste at han gerne ville have et kirkebryllup - og det vidste jeg at jeg på daværende tidspunkt ikke ville kunne klare. Jeg har øvet, trænet, fået hjælp, gjort ALT hvad der overhovedet står i min magt for at give min mand den hvide brud han så gerne vil have. Og ved du hvad? Det får han. Jeg går ned af det kirkegulv i stor hvid kjole sammen med min far. Jeg krammer mine gæster, jeg lader en fremmed ordne mit hår og negle og lige nu øver vi på at jeg rejser mig op og siger skål for min nye mand - hvem ved, måske bliver jeg modig nok til at bede gæsterne om at råbe hurra også. -Blomst- Det jeg har noget i mod, er at blande sig i SIN EGEN PA. At du hjælper med at arrangere din mands, så han får en god dag, er da kun noget enhver brud/gom kan håbe på, hvis man har specielle krav. Eftersom at man skal giftes, ville jeg tro at man kendte hinanden godt nok til at svare på hinandens vegne - måske er det en lyserød og naiv drøm jeg har? Tajamus, jeg har ikke en veninde i samme kaliber som din, og jo, det er ærgerligt hvis ens venner og veninder ikke lytter. Jeg side stiller overhovedet ikke din situation med min - min pointe var at jeg ikke vil pive overfor min mand, hverken nu eller nogensinde over at det bliver på vores toårsdag (som betyder alverden for mig) for jeg ved at det ville give ham en mindre god dag og give ham dårlig samvittighed senere. Mig mig mig kommentaren hører i realiteten mere til en post der kunne omhandle tonen på det her forum generelt - "bare" fordi man skal giftes, så synes jeg ikke man kan være bekendt at opføre sig som egoister overfor sine medmennesker. Det er en bred og grov generalisering, men det er den følelse jeg får, når jeg pløjer post efter post igennem efter ideer til hvordan jeg kan gøre vores bryllup perfekt for vores gæster. Det eneste jeg vil undskylde for i denne og den forgående post er min klodsethed med ord. Jeg har rigeligt at se til i hverdagen med de udfordringer jeg har - jeg behøver ikke også at høre om andres. Ja, nu er det mig der er egoistisk - Jeg kan gøre mig selv og jer andre den tjeneste at holde mig til DYI sektionen, for der er jeg i de fleste tilfælde i stand til at læse hver brugers kommentar til ende uden at sidde og skære tænder - og i sjældne tilfælde som den anden morgen, springe i luften.

Jeg er helt enig med trådstarter - Og jeg synes det er dårlig pli og udtryk for at man ikke stoler på folk at man blander sig med lister over hvad man vil og ikke vil. Hvis dine veninder og søskende kender dig, så ved de hvad du ville skrive på listen hvis du fik lov. Der sket en hel siden det var "moderne" at ydmyge bruden og gommen på deres PA. Jeg ved ikke om jeg får en PA (der er tegn på at jeg gør) - hvis jeg gør bliver jeg da utrolig glad for at de har brugt tid og kræfter på at arrangere noget for mig. Jeg har hvalp på 15 uger og en søn på 6 måneder og hvis mine veninder og søskende finder på at holde noget for mig, så stoler jeg da 100% på at de også har arrangeret pasning hos nogen jeg stoler på. Ud over det så er jeg ikke meget for at være i centrum og jeg har ikke noget behov for at skille mig ud. Jeg gruer for bryllupsdagen - især vielsen og de steder hvor jeg ikke bare kan stå i baggrunden - jeg har sagt a og så må jeg bare mande mig og tage b med også. Jeg stoler på at hvis der arrangeres noget for mig så er der taget højde for min lyst til at være i centrum og at jeg helst vil være et får i resten af flokken. Jeg har sendt vores gæsteliste til min mands ven - som også skal være vores toastmaster. Jeg lader som om at jeg er naiv nok til at tro at den kun skal bruges i toastmaster - sammenhæng. Jeg ved også at min kommende mand har udvekslet mails med min søster - det lader jeg som om jeg ikke ved. Min mands polterabend sker på lørdag - hvilket også er vores toårsdag. Det er rigtig ærgerligt, for jeg havde arrangeret en god dag for os, med børne/hundepasning. Jeg har ikke tænkt mig at pive over det - i stedet har jeg hjulpet mandens ven med at spinde en historie, så han overhovedet ikke fatter mistanke. At fejre specielle dage er mere vigtigt for mig end for ham - så jeg ser ingen grund til at ødelægge hans dag ved at sige at jeg synes det er ærgerligt. Jeg må bare konstatere at folk ikke ved at lige præcis dette var vigtigt for mig og at jeg nok ikke har delt det med andre end manden. Det skal vennerne ikke klandres for. Jeg synes det er synd at der er så mange "mig-mig-mig-mennesker" der laver scener hvis de ikke får det som de vil have det - både her og alle andre steder. Hvornår er vi blevet så forkælede? Det var så lige et surt opstød her fra morgenstunden... undskyld.

Har godt nok ikke set nogen på Sjælland. Valmuer bliver betragtet som ukrudt af landmænd - både økoer og de traditionelle. Der er tit mange valmuer i rapsmarker, måske sådan en er nemmere at finde? Ellers søg på frøavlere - måske finder du noget der.

Vi har valgt at servere: Til receptionen Fade m/ frisk frugt Fade m& div minisandwich ( rg laks, skinke/ost, rullepølse, æggesalat osv ) Groft grønt m/ dressing og grisini Jordbær dyppet i chokolade Forret: Tunmousse m/ citrondressing Rejecoktail m/ asparges i cylinderglas Krydderurtestegt Hellefisk m/ krydderurtedressing Flute Hovedret: Helstegt Kalvefilet m/ vindruesauce, stegte østershatte, små nye kartofler og friske grøntsager. Dessert: Bryllupskage

Jeg må prøve at se om sådan en hælpude kan gøre det, for har lige prøvet at putte en sål i og det går i hvert fald ikke. Tak for tippet

Jeg har fået mine sko hjem af to omgange. Første par var størrelse 38 og de var for små til den ene fod. Nu har jeg så fået et nyt par hjem i størrelse 39 og der er den anden sko selvfølgelig for stor. Mange har sagt at jeg bare kan en på i 38 og den anden i 39, men det synes jeg er en smule tåbelige :p Jeg vil gerne sælge det par jeg ikke får brug for. Er der nogen der har gode råd til hvordan man får en for stor stilet til at sidde fast på foden? Jeg har en meget høj vrist, så det er ikke altid at en sål gør det bedre, da jeg så popper ud af skoen I stedet for. Jeg vil tage dem med ned til en skobutik, men vil lige høre om en af jer piger ligger inde med et godt råd.

De kender hinanden, men om den ene eller anden, de begge eller nogen af dem planlægger PA, er ikke noget vi vil blande os i. PA er for vores vedkommende ikke noget brudeparret overhovedet skal stikke næsen i - det er for venner og/eller familie at planlægge og afholde, hvis der er tradition for det. Jeg tror bare at vi spørger ham om han ikke vil tage sig af gommen på dagen, da vi har en der tager sig af mig, en der tager sig af gæsterne og en der tager sig af personalet og musikken. Så må han selv lægge i den opgave hvad han synes - de eneste tre ting jeg vil bede gommen om at påpege er Ringe, Buket og Kirke til tiden... Tak for jeres input!

Vi har bestilt en klaver bokser til under maden og en DJ til efter. Vi havde første kun regnet med klaver bokseren, men vi ombestemte os. Pengene til DJ fandt vi i budgettet til min kjole - at gæsterne har det hyggeligt og sjovt er det vigtigste - og det får de ikke af et ekstra lag tyl på min kjole

Rigtig god ide med "æresplads". Vi skal have bordene stående på samme måde, så det er da en oplagt mulighed. Tusind tak

Tak for input Det er ikke som sådan noget vi behøver at "forklare" os ud af - vennen forventer ikke at være hverken toastmaster eller forlover, så på den måde har vi sådan set ikke et reelt problem. Det er ikke et dilemma over for ham, men mellem os selv (brud og gom). Han ville ikke sige nej til en delt toastmaster rolle, men han ville ikke synes det var super sjovt, så derfor er det slet ikke noget vi har overvejet. Desuden ville den ven vi har valgt til toastmaster ikke kunne folde sig 100% ud - og det vil vi jo gerne have Jeg ser forloveren som en mandlig "brudepige" - en som er der for gommen og hjælper ham igennem dagen og undgår de største bommerter - og det er nok den rolle vi gerne vil have at vennen har. Vi har ikke tænkt os at spørge vennen om han vil være forlover pånær "forlover-delen". Vi har tænkt os at høre ham om han har lyst til at hjælpe med en række opgaver. Denne ven kender også gommens far og vil slet ikke synes det er mærkeligt. Så måske skal jeg stille et andet spørgsmål: Hvilke opgaver ser i som forloverens vigtigste?

God ide, men det er ikke en mulighed. EN forlover og det er gommens far.

Hej Zilla'er, Jeg håber i kan hjælpe mig med at give ideer til hvordan vi kommer ud af et dilemma vi har med forlover rollen. Min kæreste har to meget gode venner. Den ene bor times tid i bil fra os, har travlt med familie, ny virksomhed, nybygget hus der ikke er helt færdigt og derfor er det ikke lige så tit de ser hinanden, som de måske kunne tænke sig. Den anden bor tæt på, kæresten og ham samarbejder til hverdag, han bor alene og kommer tit forbi eller vi kører forbi ham, når det passer. Begge er begge oplagte til forlover rollen og normalt ville man vel høre om den ene ville være forlover og den anden toastmaster, så opgaverne blev delt imellem dem - MEN i min kærestes familie er det en tradition at gommens far er forlover. Faren vil ikke gøre meget mere end at stå ved siden af min kæreste i kirken og sørge for transport væk fra kirken. Det vil sige at alle de opgaver en "normal" forlover plejer at have, i princippet står uden ejermand. Vi har spurgt ham der bor tættest på om han vil være toastmaster og hjælpe med at varte gæsterne op under receptionen og andre ting. Han er den oplagte toastmaster og vært og vi er meget trygge ved at lægge den opgave i hænderne på ham. (En opgave som den anden ven sikkert ville tage hvis han blev spurgt, men nok gerne ville være foruden - han er ikke den type.) I forbindelse med at han fik den rolle, har han også automatisk taget nogle af forlover opgaverne, da han kender kærestens far og ved hvilke opgaver der i hvert fald ikke bliver taget hånd om - for eksempel arrangerer han nok polterarbend og kæresten overnatter hos ham natten inden brylluppet - og andre ting. Det betyder jo at vi står med en meget god ven, der i princippet skulle have været forlover, som ingen opgaver har til brylluppet. Og det synes vi er rigtig ærgerligt, for han betyder rigtig meget for min kæreste. Vi har tænkt lidt på hvordan vi kunne løse dilemmaet. Han kunne hjælpe kæresten på selve dagen med; * huske ringene * huske brudebuketten * være i kirken på det rigtige tidspunkt og være der sammen med ham indtil vielsen starter og så er det vi løber lidt panden mod en mur... Er der andre ting som gommen kunne bruge hjælp med på dagen? Toastmasteren tager sig af alt hvad der har med gæsterne at gøre, min søster tager sig af al personale og spørgsmål fra disse. Det kan godt være at vi overtænker situationen, men det betyder noget for OS at han får en betydningsfuld rolle, uden at have den officielle titel som forlover eller toastmaster. Ideer, kommentarer og forslag er meget velkomne! Tak

Vi fik en lille hundehvalp i sidste uge. Den er 10 uger gammel og er noget så kær. Den har dog valgt at gennemgnaske kablet til min skærm, så lige nu har jeg ikke adgang til noget som helst af min planlægning... venter på at min svoger finder en ny strømforsyning - en lille streg i regningen, er ikke ved at gå i panik - endnu...

Så vidt jeg kan se bliver de kaldt stadeholder eller lanterne holder. Fandt et sted hvor de sælger. http://www.zinkbakken.dk/index.php/brugsting-til-haven/stadeholder-lanterneholder.html