Kære kommende brude :-)
Så er udkastet lavet til min tale på lørdag. Jeg har stirret mig blind på skærmen og er bange for at enten gentage mig, eller for at lyde for kedelig og sukkersød.
Vil nogen være sød og mig konstruktiv feedback på talen? Skal den være mere personlig med "jeg elsker dig fordi.........etc" ? Skal jeg droppe at takke enkelt vis?
TUSINDE tak på forhånd Min h2b navn er sat med XX.
-------
Kære XX
Nu er du blevet en del af den serbiske familie, og vi taler jo både højt og længe. Hvis du kan holde dig fra sljiovicen lidt endnu, så vender jeg tilbage til dig lige om lidt. Der er nemlig nogle folk, der lige skal takkes kort.
Jeg har lært i skolen, at man har 30 sekunder til at fange folks opmærksomhed, og hvis ikke det skete inden da, så var løbet kørt. Og så husker jeg ellers at have læst, at for hver 10 mennesker der er til stede i aften så vil: 2 halvsove, 2 SMS´e med deres venner, 1 vil være på toilettet, 1 skal virkeligt på toilettet, 2 vil være småstive og en enkelt vil kigge rundt i salen. Fælles for dem alle er, at ingen alligevel vil kunne huske et kvæk af det, som man havde sagt! TJEK.
TAKKE FOLK
Jeg bliver jeg dybt rørt, når jeg kigger rundt omkring og ser hvor mange mennesker der i dag er samlet, for at hylde kærligheden sammen med os. Tak til alle jer som er rejst langvejs fra, og tak til alle der har gjort den ekstra indsats, at koordinere på hjemmefronten, så det kunne lykkes jer at være her. Tak for jeres støtte og tak fordi i bidrager jeres for, at skabe rammerne for den perfekte dag. Og til jer der kun er her for sljivovicens skyld SKÅL.
MINEFORÆLDRE
Jeg vil gerne give et særligt tak til mine forældre. For jeres evige hjælp, evige støtte og evige optimisme. Tak fordi i har taget imod XX som var han jeres egen søn, og tak for alt den kærlighed som i formår, at give os dagligt.
MOR
Din støtte er altid ubetinget og din kærlighed har ingen grænser. Tak for alt din hjælp ikke kun den som du har ydet op til denne dag, men alt den hjælp jeg gennem hele mit liv har fået. Livet kommer ikke med en manual, men med en mor. Uden dig havde intet af det her været muligt, og uden dig havde jeg ikke haft nogen at spejle mig i. Alt hvad jeg er og alt hvad jeg ved, det skylder jeg dig.
Tak for månederne op til denne dag hvor du har leget indkøber, terapeut og syerske. Tak for hele din fantastiske indsats, som du glædeligt selv tilbød hele tiden.
FAR
Far, lige meget hvor høj jeg bliver, så vil jeg altid se op til dig. Tak fordi du endnu engang stod ved min side i dag. Af alle de gåture vi har haft sammen, så var den i kirken min yndlings. Tak fordi du altid hepper på mig og skubber mig mod større udfordringer. Tak for alt det du har gjort for os gennem vores forhold og tak fordi du har lært XX at bruge en borremaskine.
Jeg synes dog, at du virkede lidt ivrig efter at give mig væk, men du slipper ikke så let. Det er meget muligt, at jeg er en gift kvinde nu, men som du nok har erfaret, så er Mads og jeg ikke de bedste håndværkere. Du skal derfor ikke tro, at din tid i huset endnu er forbi.
SOFIE
Tak fordi du igen står ved min side, især nu hvor en ny begyndelse står for min dør. Tak fordi du altid har fulgt mig, altså elsket mig og altid støttet mig. Jeg ville ønske at alle andre havde oplevet, at have en veninde som dig. Du er en integreret del af mig, og selvom jeg har sagt mit JA, så vil vores venskab forblive det samme. Tak for alt din hjælp op til denne dag, og tak for hele din indsats gennem vores venskab.
SVIGERFORÆLDRE
Uden jer havde jeg ikke stået her i dag. Tak fordi i har opdraget en så fantastisk mand, med hjertet det rette sted og hovedet godt skruet på. I har været så fantastisk gode til at tage imod mig og fra start at behandle mig som en del af jeres familie, og jeg er super glad for, at have jer som svigerforældre. Tak fordi i altid står klar til at passe på vores lille Charlie, som for resten glæder sig til 2 måneders ferie hos jer snart!
(til brudene, Charlie er vores hund ;-)
---------------------------------
Og til min kære mand, XX.
1277.
Det er 1277 dage siden, at jeg fik mit sidste første kys i en lejlighed på Nørrebro. Og selvom jeg ikke har villet indrømme det overfor mig selv, så vidste jeg nok godt allerede dér, at du ville blive mit livs kærlighed. For den aften står som printet i min hukommelse. Øjeblikket inden du stjal mit hjerte sagde du: Jeg er nervøs og mit hjerte banker, og så kyssede du mig. Siden den dag har jeg aldrig været hel uden dig.
Og her er du 1277 dage senere ved min side. Til at give mig mit første kys som hustru og til at begynde livet for alvor med mig.
Som lille pige drømte jeg om prinsen på den hvide hest. I vores tilfælde var det så bare en blå Mazda 3-23, men du tog mig alligevel fuldkommen med storm. Tanken om, at XXX var interesseret i lille mig gjorde mig forlegen og stolt på samme tid. Forlegen, fordi jeg var stolt. Stolt fordi, at jeg små 10 år forinden vores møde, havde siddet og nærmest dagdrømt om dig, bare ud fra ét enkelt profilbillede på DKBN. Og her står jeg i dag hustru til manden, som jeg på ingen måder havde beregnet i ligningen.
Jeg er tit blevet spurgt, hvornår jeg vidste, at du var manden som jeg ville giftes med. Hvordan jeg kunne mærke, at det her var det rigtige. Det har jeg aldrig rigtig kunne sætte konkrete ord på. Men det er vel også helt okay, for hvordan beskriver man en følelse, der giver dig lyst til, at tilbringe resten af dit liv med et andet menneske? Det er en statisk følelse, og som mange andre smukke ting her i livet, så skal den føles med hjertet.
Jeg kan ikke forklare dig hvordan at jeg ved du er den rigtige for mig, i hvert fald ikke uden, at det skal lyde kliche artigt. MEN jeg kan huske den første gang, at det gik op for mig, at du gav mig en følelse, som jeg aldrig før havde følt med en kæreste. En følelse af ro og tryghed, en følelse af hjem. Det var en aften i lejligheden i Sydhavnen, hvor vi bare lå i sengen og så fjernsyn. En helt simpel aften, uden fyrværkeri, uden lyserøde skyer, uden en masse tjuhej. Det var os to, mig og dig. Og jeg følte mig sikker. Sikker på, at det her var hvad jeg ville, resten af mit liv. For første gang i mit liv, følte jeg mig tryg ved tanken om, at elske ét menneske resten af mit liv, og blive gammel med det her menneske.
Og det var det afgørende for mig at når den vilde forelskelse havde lagt sig, så var jeg stadig helt vild med det, der var tilbage.
Jeg læste engang, at hvis man vil have store forandringer i livet, så skal man ville det mere end at frygte det. Og min frygt for, at vi to muligvis ikke ville fungere på lang sigt, blev begravet den dag vi valgte, at blive kærester officielt. For græsset er aldrig grønnere på den anden side, det er grønt hvor du vander det.
Og det har jeg elsket fra start af hos os to vi har altid gjort en indsats for at pleje vores forhold, selv på en almindelig onsdag aften. Og det elsker jeg - vores fælles hverdag. Den dag i dag kan jeg stadig blive helt ekstatisk over, at skulle tilbringe min aften sammen med dig. Jeg glæder mig stadig til dit selskab, selvom vi næsten har været uadskillelige i alle 3,5 år.
Jeg elsker enkeltheden ved vores forhold - at når man skræller alle lagene og når ind til kernen, så er vi utroligt ens i den måde vi ønsker, at leve vores liv på. Intet skal være en forhindring for det man har lyst til. Vi er store familie mennesker, der tror på, at livet skal leves, mens det kan. Lækker mad er ikke kun forbeholdt lørdage, og vandpibe kan sagtens gå til en film. Man behøves ikke have gæster for at lave cheesecke, og man behøves ikke have fødselsdag for at modtage små breve.
Men vi har ikke kun haft det nemt og fantastisk. Vores vej til tider har været ujævn og med bump, som vi skulle over, men sådan er det når modsætninger mødes. Det er her, i vores forskelle, at vores største styrke ligger, men det er ligeledes her, at vores bedste mulighed for udvikling er. Og det er i de hårde tider med vind og blæst, at min kærlighed til dig er vokset.
Vi har stået sammen om en kæmpe husrenovering, og vi har stået sammen gennem mit livs krise. Rettere sagt, så har du stået op for os, for jeg havde i en lang periode ikke kræfter til, at stå oprejst på egen hånd. Selvom du ikke altid forstod mig, så kæmpede du. Du kæmpede på din egen måde, og du kæmpede for at hive os gennem stormen. Du var i en lang periode mit dags højdepunkt, og det er en byrde jeg lagde på dig, som du bar med oprejst pande. Og det er den indsats, som jeg altid vil være din taknemmelig for. Og selvom jeg til tider ville ønske, at du var en mere følelsesladet mand, så har jeg aldrig været i tvivl om, at jeg havde dit hjerte og at du altid ville passe på mig.
Selvom vi på papiret sikkert ikke engang passer 70 % sammen, så du er den mit hjerte har valgt. Du holder mig sikker,mens jeg holder dig vild. Og selvom jeg nu er din hustru, så vil jeg aldrig stoppe med at være din vovede kæreste.
Du er den, der kan få mit hjerte til at hoppe slag over, selvom du nogle gange også kan få min stemme til af hoppe en oktan op. Men det elsker jeg ved os som vi er ens på underfladen, så er vi hinandens modsætninger på overfladen. Du er rolig og afbalanceret, mens jeg er temperamentsfuld og flyvende. Du er beslutsom og til tider overfladisk, mens jeg er ubeslutsom, men nøje detaljeret. Du kan ikke lide at der roder, jeg kan ikke lide at der støver. Du forstår dig på almen viden, jeg forstår mig på tal.
Jeg kender ingen som dig der kan se en fisk i tvet og fortælle hvor mange i verden der findes af af den slags! Jeg ved aldrig hvornår jeg kan vente mig en forklaring på et dyr, som jeg ikke engang vidste fantes!
Vi kender ikke hinanden ned til mindste detalje.
Og ja, til tider har det skræmt mig - kender jeg dig godt nok? Kender jeg din yndlingsbog eller kender jeg til de steder du søgte trøst da du var lille? Kender jeg alle kroge af dit hoved og kender jeg din fortid? Nej. Og hvorfor skulle jeg også have travlt med det? Jeg har forhåbentligt hele mit liv til at lære dig at kende, hele livet til at udforske mit hidtil største mysterium - dig.
Men kender det vigtigste, som jeg bør vide. Jeg kender din duft, og jeg kender din berøring. Jeg ved at du fylder mig med kærlighed, når du bare holder min hånd, og jeg ved at jeg har en ven for livet i dig. Jeg ved hvad der gør dig glad, og jeg ved hvordan du vil have dine æg. Jeg ved at du til tider kan være en mand af få ord, men at din kærlighed for mig ingen grænse har. Jeg ved du respekterer mig, ærer mig og ville aldrig bevidst gøre nogen ondt. Jeg ved hvordan du kan li din vin, og hvordan du trives når du får mig til at smile. Jeg ved du værner om dem du elsker, og du træder til, når det brænder på. Jeg ved at du altid kan få mig sikkert hjem, og jeg ved at du står ved min side. Jeg ved at vi med dit drive, aldrig vil stoppe med at udvikle os, og at din rummelighed er stor nok for os begge.
Du er ikke synderligt kompleks, du er lige til, og jeg elsker at du til tider kan forenkle min kaotiske hverdag (og mit kaotiske rod på trappen).
Jeg ved at jeg ikke altid er en dans på roser, men at du alligevel vander mig og plukker mine visne blade. Men jeg kan ikke love dig, at det bliver nemt. Livet med en serber skal sgu heller ikke være nemt! Det skal være et eventyr, det skal være overraskende, der skal kæmpes og de største følelser skal både føles gennem glæde og sorg. Men jeg lover dig et liv, som bliver det hele værd. Jeg lover dig, at vise dig nye højder, som du har vist mig, at ro kan være fordelagtigt. Jeg lover dig at stå bag dig og følge dig, hvorend du vælger at føre mig hen. Jeg lover at stå ved sin side og tage verdens med storm, hånd i hånd. Jeg lover dig at kæmpe. Kæmpe for at være bedre hele tiden, kæmpe for at vores venskab skal stikke dybt og vores kærlighed skal svæve. Jeg vil kæmpe for dig og det ja vi i dag giver hinanden, som jeg vil kæmpe for det nye liv, som vi i dag skal begynde på.
Jeg vil dig. Dig og mig hele tiden, hver dag.
Jeg elsker dig.
