Cathla

Sko: Endnu en svær beslutning...overvejede et par farvede sko for at bryde det hele lidt...men bum bum... Jeg har købt dem her, de er af mærket "perfect", og købt på brandos. De er rigtig fine og gode at have på, men overvejer om det bliver for Hvidt det hele. Min kæreste er lavere end mig...øv...men på flade sko kommer jeg sgu nok til at ligne en konfirmand😊😃😃 hvad syntes i? Skal de være dem her, eller skal jeg ud i noget pink/blomstret som jeg også har tænkt på?

Kjolen på mig😄 i skal lige bære lidt over med mig her. Jeg har ca.39 i feber og ligner derfor ikke lige en brud😝😝 jeg havde heller ingen stropløs bh, det har jeg dog nu, så de sorte stropper forsvinder😃 halskæder er den jeg påtænker at have på. Den er enkel men betyder meget, da den er min afdøde fars ene manchetknap lavet om. Min søster har den anden😄

Tak, hvor er i søde😃 Når jeg kommer hjem til en computer skal jeg nok gøre det pænere her, men det kan jeg ikke rigtig finde ud af på min ipad, som er med på påskeferie😃

Kjolen: Det var en svær en. Jeg vidste at jeg hverken havde tid eller råd til en kjole til flere tusind, så måtte gå en anden vej. Jeg havde egentlig heller ikke den store lyst til at bevæge mig ud i flere butikker, og prøve en masse kjoler. Jeg kiggede lidt på det man kalder "Kina-kjoler", og valgte at give det et skud. I min logik kunne jeg købe minimum 5 kjoler derfra, som kunne slå fejl, før jeg havde sat penge til. Første forsøg var denne lange kjole, dog i ivory. Men ak og ve..kjolen var flot og passende perfekt...men da jeg så mig selv var det bare et rungende NEJ! 😱😱 jeg er 182 cm høj, og i en lang kjole blev det bare meget stof og meget hvid.,.da jeg heller ikke et noget nips. På den igen....nu en kort kjole..og tadaaaa kærlighed ved første prøvning. Ankom til tiden, sidder perfekt og fik mig med det samme til at dreje rundt som en lille pige på 5 år.😀😍 I forhold til vi også er på kraftigt budget, passer det mig også glimrende at jeg har fået min kjole til 2000, inkl. Det mislykkede forsøg.😍

Tusind tak det er jo også lige netop det vi ved, og det er en af grundene til vi ved at det skal være os

Inspirationsbilleder:

Planlægning: Dato: 18.07.15 Vielse: kl.16.00 Lokation: min elskede mormor og morfar har spurgt om vi vil holde det i deres have. Der er intet jeg hellere vil. Vielse i haven, fest i den store carport/have. Gæster: ca. 40 stk. Tema: pink, gul og orange på borddækning. Multifarve og sommerfest i haven...inkl. Hawaiibar Brud nr.1 (mig): kjolen, sko, taske og hårpynt er købt Brud nr. 2: har sko, mangler jakkesæt (det er ikke helt så nemt) Mad og drikke: Bingo, det er i vinkel Invitationer: sendt! Ringe: bestilt hos egeart.dk, de kommer snart og jeg glæder mig helt vildt til at se dem! Bryllupskage: laver jeg selv. Solbærfromage og hvid chokoladecreme Hår og make-up: laver vi selv (øver mig som en gal i at flette min kommende kones hår☺️) Billeder: sætter min lid til min mors ven og min kærestes kusine på 16... Pøj pøj til os😉😝

Frieri: Vi havde ikke været sammen så længe før vi faktisk var sikre på at det var denne her vej vi gik. Men at hun ville fri havde jeg absolut ingen anelse om. Vi havde været sammen i to år på daværende tidspunkt. Vi var på vej til en fest, og jeg var gået i bad. Da jeg kom ud var hun lidt underlig, men ikke noget jeg tænkte videre over. Jeg satte mig på sengen i mit håndklæde for at tage noget creme på, og Wupti så sad hun på knæ på gulvet og friede....og så gik jeg ellers i sort. jeg panikkede måske liiiige lidt, og begyndte bare at ævle løs, og stille tohundrede spørgsmål om hvordan, og hvornår, og allerede? Og hvor længe har du tænkt på det osv osv...i det uendelige. Men hey, jeg snakker...ofte meget. Men i min forvirring (også over at jeg faktisk er ret nøgen og det gør det hele mere skørt), kigger jeg på den stakkels pige som er nærmest opløst i tårer og ryster af nervøsitet. Så kommer jeg vist i tanke om at jeg skal huske at sige ja, så det gør jeg og så er der jo bare kys og kram for resten. Til fest kom vi, dog lidt for sent, og noget kuldrede..men alligevel. Hun havde faktisk planlagt noget mere pompøst, men pludselig brændte den ring altså bare i lommen, og så blev det meget spontant. Men godt det samme, for alt muligt voldsomt og romantisk havde jeg bare været endnu dårligere til tror jeg 4år skulle der så gå før vi kom videre derfra. Bestemt ikke af uvilje, men af økonomiske årsager. Med SU og gæld, var der bare ikke penge til det. Så vi har ventet og ventet. Men sidste år var et lidt svært år, hvor vi begge blev ramt af nogle halv-alvorlige sygdomme, og det bar det hele meget præg af. Til nytår stod vi og kiggede fyrværkeri, og besluttede at i år skulle handle om noget andet, om kærlighed, glæde og bryllup. Og sådan er det blevet. Vi har stadig slet ikke penge til det store, men det er nu bare en udfordring, og mon ikke vi løser det derhenad

Vi tager til Berlin dagen efter i en uge, og lader de andre rydde op

Brandos har en del da jeg kiggede sidst

Ok, jeg har fået det mærkeligste ultimatum. Mit bryllup skal holdes i mine bedsteforældres have. Min morfar er gartner og glad for sin fine have. Min kommende kones moster har nu bedt om at få sin hund med.! Ja, en hund! Det er en lille sindsyg gulvmoppe. Hun mener hunden dør, hvis den skal passes andet steds, den har nemlig stress. Jeg vil simpelthen ikke have en lille gøende hund til mit bryllup, og mine bedsteforældre er heller ikke begejstrede. De er gamle og helt fantastiske og tilbød at holde brylluppet hos dem. Nu siger denne moster (som min kommende kone har betragtet som erstatningsmor siden egen mors død), at hende og hendes mand så må dele sig, og skiftes til at passe hund. Ellers må en anden moster og hendes mand komme først på dagen, og så kommer de senere og så skiftes de til at passe hund. Mosteren gjorde min kæreste enormt ked af det ved dette ultimatum, da hun tilføjede at min familie burde sige ja til hund. De er nu sure på min familie som de slet ikke kender. I både min og min kærestes verden er hunde altså bare ikke lige en del af et bryllup. Men de her to mostre er begge besatte af deres hundebørn, og siger vi ja til en, kommer der sgu nok to. Mareridt for mig, os faktisk. Er jeg helt galt på den her? Min kommende kone er træt af at blive presset, og bliver lidt en lus mellem to negle. Jeg syntes det hele er helt bizart. Hvad ville i gøre?

Hm...mit planlægningsværktøj virker heller ikke endnu.

Jeg skal giftes i juli '15 og mangler ca.40 stolebetræk. Er der nogen der ligger inde med det til salg/udlejning?

Jeg kører gul, pink og orange:-)

Hvor er i søde og gode! Tak for opbakningen, jeg giver mig heller ikke, men jeg syntes det er svært at stå fast når man kæreste så potentielt skal undvære nogen som betyder meget, men hun betyder vel så ikke mere for dem end deres hund. Sådan ser jeg det altså. Jeg er dybt imponeret og meget overrasket over hvor meget folk vil tillade sig omkring andres bryllup, kan høre jeg ikke er den eneste her:-) har også gang i børnedebatten i familien. Det er utroligt at folk ikke kan regne ud at dem som er inviterede er dem som står i Invitationen. Altså ikke hunde, børn eller what not folk vil slæbe med....en hest måske ?☺️

De mener at hunden kun kan være sammen med sine ejere, og derfor ikke kan passes derhjemme af en anden. Det undre også mig at den så kan tåle at være et fremmed sted med 40 mennesker. Tror mere det handler om at de ikke vil undvære den. Men ellers gode løsningsforslag. Tænk, jeg var så naiv at tro at det var nemt at invitere folk til bryllup☺️ Denne her havde jeg i hvert fald ikke forudset

Seating planner er en fin app til 7-8kr:-)