Jeg er lidt i et dilemma ang. bryllup.
Jeg har altid troet at jeg ville have et 100% tradionelt bryllup med kirke, hvid kjole, hestevogn, stor fest, en masse gæster med taler, underholdning osv.
Men synes på en måde det er mærkeligt at tage i kirke når man ellers aldrig kommer der. Og at være midtpunkt til en fest med bl.a. taler er nok egentlig ikke nogen af os. Derudover kan jeg slet ikke forestille mig festens forløb og det største problem er nok at vi ikke har hverken ret meget familie vi ser, eller en specielt stor vennekreds. Min kærestes familie bor på Fyn og min på Bornholm, vi bor selv i København og har venner lidt alle 3 steder. Jeg tror vi ville kunne skrabe 25-30 personer sammen, som så både er familie og venner.
Så selvom jeg troede jeg havde denne drøm op et kæmpe bryllup, må jeg nok erkende at det ikke er sådan det skal være.
Men hvad skal man så?
Vi elsker at rejse, så måske en vielse i udlandet var noget. Men jeg kan simpelthen ikke blive gift uden min far og mor er med.. Så at holde bryllup i fuldstændig hemmelighed er ikke en mulighed.
Jeg fylder 30 til sommer, måske man skulle kombinere og så bare invitere til fødselsdag. Den tanke kan jeg faktisk godt lide, pyt med fødselsdagen. Men så er vi lidt inde på at holde en fest igen jo og hvor skulle man så holde den henne? Det bliver pludselig lidt omstændigt når folk kommer langvejsfra. Mange vil måske slet ikke komme.
Hvordan har I andre gjort, med små, måske lidt kedelige familier? Og hvad kan I foreslå her i mit tilfælde?