Katsura

Nyt medlem
  • Antal besvarelser

    3
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Katsura last won the day on June 10 2017

Katsura had the most liked content!

Street credit

1 Neutral

About Katsura

  • Status
    Ny bruger
  • Fødselsdag
  1. Hej søde damer! Jeg er lige nødt til at få noget luft og måske nogle gode råd Lidt forhistorie: Min mand og jeg havde en meget billig og spontan vielse på rådhuset sidste sommer, da vi havde købt hus og ville sikre hinanden juridisk i den forbindelse. Det skal siges, at det på ingen måde var min idé, og jeg gik kun med til det på én betingelse: At han lovede, at han ikke ville snyde mig for mit drømmebryllup, hvis vi blev gift på rådhuset, altså at han ville fri til mig og at vi kunne blive gift i kirke, hele det traditionelle bryllup. Der var mange familiemedlemmer, der ikke kom med til vielsen på rådhuset, både fordi det ikke var "det rigtige bryllup" og fordi det var med kort varsel. Nu sidder jeg her, halvandet år senere, og der er stadig ikke sket en dyt! Intet frieri, ingen snak om bryllup, nada! Han siger, at han gerne vil være sikker på, at vi har råd til at blive gift, før han frier så vi ikke er forlovet i flere år, men han lægger ikke en krone til side, på trods af at han tjener 50.000+ om måneden og har masser af penge tilovers hver måned, og jeg hverken kan eller vil betale for det hele selv. Jeg prøvede at være imødekommende over for det med økonomien ved at foreslå, at vi kunne tale om, hvordan vores bryllupsdag skulle se ud, for at finde ud af, hvad et bryllup ville koste (og dermed hvornår han så kunne fri til mig), men han var - og forbliver - ret uinteresseret i det, som om det slet ikke er aktuelt, selvom han siger, at "det skal nok ske", når jeg spørger ind til bryllup mm. Nu har jeg nået et punkt, hvor jeg føler mig til grin. Jeg nærmer mig de 30 og vil så gerne giftes, inden vi får børn, men jeg kan se allerede nu, at der kommer til at gå lang tid, selvom han friede i morgen, for bryllupper tager jo lang tid at planlægge - i hvert fald det, jeg drømmer om. Jeg har ikke lyst til at fri til ham. Jeg føler, at jeg har gjort mig selv rigeligt til grin med at tage til bryllupsmesse, kigget på brudekjoler (og prøvet et par stykker) og drømt derudaf, uden en ring på fingeren. Jeg har samtidig ikke lyst til at presse ham, fordi jeg ikke vil have at han frier, fordi han bliver trynet til det, så jeg har lagt al snak om bryllup og bryllupsprogrammer i TV på hylden i 2 måneder, men han lægger ikke engang mærke til, at jeg er stoppet med at tale om det fra den ene dag til den anden. Jeg har ikke lyst til at blive gift med en person, der virkelig ikke er interesseret i det, men han har altid vidst, at det her er et KÆMPE ønske fra min side, så stort at jeg sagde tidligt i vores forhold, at det skulle ikke være os, hvis han ikke ville have et traditionelt bryllup en dag. Jeg føler mig narret til et bryllup, der slet ikke var det jeg ville have, på basis af et løfte der stadig ikke er indfriet. Der har været så mange mærkedage, der er kommet og gået uden et frieri. Jeg ved, at det ikke er fordi han ikke er klar til at binde sig, for vi har jo allerede købt hus sammen og er teknisk set allerede gift. Jeg ville værne mig med tålmodighed, hvis det ikke var fordi, at jeg er begyndt at blive rigtig såret over hans mangel på interesse og initiativ, og er begyndt at trække mig lidt i vores forhold, og det har jeg slet ikke lyst til! Men hvis jeg snakker med ham om det, vil jeg føle at et frieri sker på grund af den samtale, altså fordi jeg presser ham. Skal jeg bare væbne mig med (mere) tålmodighed, eller skal jeg snakke med ham? Jeg har ikke lyst til at blive ved med at presse ham, men hvis det påvirker vores forhold, føler jeg mig nødt til at sige noget
  2. Man kan også få isterninger, der ikke er lavet af vand, fx plastik Så smelter de ikke på samme måde og fortynder drikkevarerne.
  3. He Min kæreste og jeg har lige købt hus, og i forbindelse med banklån mm. er vi blevet anbefalet fra mange sider at blive gift for at sikre hinanden rent juridisk, hvis der skulle ske noget med en af os - hvilket virker meget fornuftigt. Af økonomiske og praktiske årsager kan vi ikke holde det store bryllup lige nu, så vi overvejer at blive gift på rådhuset og senere få en kirkelig velsignelse, når tiden er inde. Den borgerlige vielse bliver derfor mere en juridisk foranstaltning, mens den kirkelige velsignelse bliver det "rigtige", traditionelle bryllup med stor fest, brudekjole og alt det der :-) Er der nogen, der har erfaring med dette? Fortæller man det til nogen? Hvor mange fortæller man det til? Hvordan tog jeres nærmeste det, da de fandt ud af det? Hvordan oplevede I jeres kirkelige velsignelse i lyset af, at I allerede var blevet gift på rådhuset? Mine bekymringer omkring alt det her er dog to ting: 1. Min kæreste er mere pragmatisk end jeg, og med et huskøb der vil påvirke vores økonomi de næste mange år, er jeg bange for, at han ikke vil kunne se nødvendigheden i at bruge en masse penge på et kirkebryllup senere hen. Det er dog noget, der er meget vigtigt for mig, og jeg gjorde det klart for ham tidligt i vores forhold, at hvis det skulle være os, skulle vi også giftes en skønne dag, i en kirke. Jeg vil også gerne gemme så mange af bryllupstraditionerne som muligt til den rigtige dag. 2. At det ikke vil være noget "særligt" på samme måde, hvis de fleste ved, at vi allerede er gift og kun bliver kirkeligt velsignet. Jeg er en af dem, der altid har drømt om det store prinsessebryllup, elsker bryllupsprogrammer i tv og planlægger i hemmelighed på livet løs på Pinterest :-) Det betyder derfor rigtig meget for mig at få et rigtigt bryllup, men jeg er bange for, at det vil tage noget fra vores rigtige bryllup, hvis vi allerede er gift, især hvis mange allerede kender til vores borgerlige vielse. Derfor overvejer jeg, at vi kun skulle invitere meget få med til den borgerlige vielse, som ville kunne holde tæt med det. Mine forældre, som jeg har et ofte anstrengt forhold til, ville have svært ved at respektere mit ønske om at ikke dele det med alle. Derfor skulle jeg enten affinde mig med, at mange vidste at vi var gift, eller også holde det hemmeligt for dem, også selvom min kærestes familie kendte til det. Hvad ville I gøre? Jeg er virkelig i vildrede. Jeg ved godt, at det er fornuftigt at blive gift, men det er så pokkers svært at gøre det på en måde, der stadig er tro mod alle de ting, jeg har drømt om.