Okay - jeg er sådan lidt fjollet hvad angår bryllup. Da min mand og jeg skulle giftes (23. maj 2009) anede vi ikke hvad vi ville. Vi vidste vi ikke ville i kirke fordi vi følte det var for "stort".
Tankerne faldt på at stikke af til Vegas, til Hawaii, en strand i Thailand, vielse i en skov, rådhuset...… men vi fandt et gammelt palæ ud til en sø i vores by, hvor vi valgte at blive gift under 2 kæmpe og gamle træer og holdte en stor fest i telt bagved ejendommen. Det var fantastisk og lige os.
Meeeen - det vakte dog det spørgsmål hos os "hvorfor kun blive gift én gang (altså og med den samme)"?
Når nu vi var så meget i tvivl om hvordan vores bryllup skulle være, så besluttede vi os for, at for hver 10. år, ville vi giftes igen - på en ny måde hver gang. På den måde behøvede vi heller ikke at tænke "det var det"
Nu er der så Gud hjælpe mig, snart gået 10 år - faktisk friede min mand til mig i sommers igen, det mente han hørte sig til MEN hvor/hvordan skal vi gøre det denne gang???
Jeg blev ramt af en blodprop i hjernen i sommers og vi er derfor begrænset af, at det godt må være lidt stille og roligt.... Oprindeligt havde vi nuppet Vegas denne gang - men det kan jeg ikke helt overkomme.
Vi vil gerne have det er varmt og det skal så være der i slutningen af maj... og det behøver ikke være med officielle papirer, for vi er jo gift - det er bare "for sjov" og for at minde os selv om kærligheden. Egentlig skal det også bare være for os to og vores børn på 6 og 8 år.
Thailand i strandkanten?? - er der regntid...…?
Key West?? - egentlig har vi været der og set det man kan - men alligevel helt fortryllende....
Kreta i en bugt på en klippe??….
Skal vi hellere holde det i Danmark med den tætteste familie..... i så fald hvor???
Vi har selv været inde og kigge på almindelige charterrejser med all inklusive og det kan også sagtens være løsningen - jeg har bare ikke fundet det rigtige.....
Nogen forslag - hvordan skulle din "I still do" oplevelse, se ud?