Jeg skal giftes i starten af marts 2020 - til den tid er jeg 18 uger gravid og aner ikke hvor stor maven er til den tid, da jeg er førstegangsgravid. Vi skal giftes på rådhuset uden familie og venner, så kjolen skal ikke være et kæmpe skrud. Men samtidig tænker jeg, at det nok er ret koldt i starten af marts og jeg er en frossenpind, så tror ikke det er nok for mig bare at have en lillebitte stola eller lignende udover en kjole. Jeg vil gerne have en lys kjole (hvid, ivory, gylden, muligvis en sart lyserød eller lilla). Men jeg synes det er virkelig svært at finde noget, når jeg kigger online.
Nogle der har et bud på en kjole?
Og evt. nogle der ved, hvor lang tid inden bryllup, man bør købe kjole, når man er gravid? Jeg tænker lidt, at tage ud og prøve noget et par uger før, så jeg har en idé om størrelsen på maven. Men er det for sent?