Nygift og lykkelig

[Guest den_nygifte]

Kære piger.

Tankerne tumler rundt i mit hoved og truer med at gøre mig skør...Jeg ved ikke hvor jeg skal vende mig hen, for jeg synes at mine tanker er så skamfulde og pinlige, at jeg end ikke ønsker at indvie mine bedste veninder, min søster eller nogen som helst andre i dem...

Så jeg håber at nogen som jer, udenforstående, kan se tingene lidt udefra, og give mig et råd...jeg ved at mit indlæg er langt, men jeg håber at nogen når til bunden...

Min kæreste og jeg har været sammen i fem år. Vi har været i en lykkelig rus af forelskelse og begær i denne tid, og for en måned siden giftede vi os. Ingen børn intet hus -bare fordi vi ville HA´hinanden...

Tiden op til brylluppet var den hårdeste tid i vores fælles liv. Vi arbejdede begge uden at have nogen sommerferie, og begge vores jobs ligger så langt væk, at der ikke var megen tid sammen. Min farfar døde, og min studiesituation var meget usikker, hvilket bidrog til at alt bare var højspændt.

Brylluppet var den bedste dag i vores liv, og vi havde længe talt om at når det var ovre skulle vi begynde at prøve at blive en familie.

Men nu er vi så gift...Og hvad så??? Vi har det dejligt, men sidder ikke dagen lang og svømmer væk i hinandens blik som jeg havde forestillet mig, og som vi gjorde for blot få måneder siden. Og pludselig er jeg så bange. Vi har det rigtig dejligt sammen, men jeg kan slet ikke finde ud af at tage skridtet til at få børn, selvom jeg har glædet mig så længe...Er jeg virkelig voksen og klar til dét?

Og så i denne weekend er det gået helt galt...Jeg har været på weekendtur med mit arbejde, og en fyr som jeg har arbejdet med i tre måneder uden at værdige et blik viste sig at være så dejlig. Vi dansede, og han var bare så høj og stærk, og løftede mig op i sine arme og svingede mig rundt...Han var så sød, og vi havde det så sjovt, men vi dansede jo bare, og jeg tænkte ikke videre over det dén aften.

Men nu kan jeg ikke få ham ud af mit hoved igen...Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Når jeg lukker mine øjne ser jeg ham for mig. Og jeg kan ikke se min dejlige kæreste i øjnene for jeg føler at jeg bedrager ham med mine følelser...

Det har varet siden lørdag, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre? Jeg har aldrig tænkt på nogen anden i den tid jeg har været sammen med min kæreste -han har altid fyldt mit hjerte. Så hvad betyder det her? Skulle vi slet ikke være blevet gift? Jeg mener: én måned? Jeg kunne måske forstå en lille krise hvis det var 25 år...

Det gør mig så ked af det når min kæreste ser på mig og siger: "Hvor er jeg dog den heldigste i verden, at jeg må være her og se på dig, og røre ved dig, og at jeg kun for hver dag bliver vildere og vildere med alt hvad du er og alt hvad du gør" -og jeg så ved hvem jeg ser når jeg lukker mine øjne.

Er der nogen der kan give mig et råd? Skal jeg fortælle ham om mine følelser? Hvorfor har jeg det sådan? Jeg er ikke en pige som springer på hvad som helst. Jeg har kun været i seng med én før min kæreste -så hvorfor får jeg lyst til en anden NU?? Det mest uforståelige tidspunkt af alle???

Hulk...

[Kelly 0]

Hvad ved jeg?

Udover, at det godt nok er synd for dig. Det er faktisk, dét jeg tænker mest.

Derudover:

Du har indtil nu været lykkelig med din mand. Du er usikker her efter brylluppet - men det ER også en stor beslutning. Og jeg tror ikke, din usikkerhed er enestående. Det er tydeligt, du respekterer din mand.

Så jeg synes: Vent!

Sig ingenting - gør ingenting - træf ingen beslutninger - forfølg ingen lyster...

Se tiden an... Måske er det hele bare lidt post-bryllup-hvad-sker-der-nu usikkerhed - og så ville det være synd at sætte alt på spil. Hvis det er andet end det, skal tiden nok vise det.

Alt det bedste.

[Guest Winnie]

Kæreste Den-nygifte

Du sidder nok nu med den værste skyldfølelse. Det er ikke unormalt, hvad der er sket for dig.

Det er sådan med os mennesker, alt hvad der er "ulovligt" er spændende. I har ikke lige haft så meget tid sammen på det sidste, og her kommer der så en mand, som giver dig den opmærksomhed, som du har savnet, som du føler ikke er hos dig og din mand længere.

Dette er et af livet store test, som jeg kalder dem. Det er ikke forkerte følelser du har, dine følelser er rigtige nok, dem kan du ikke lave om på. Du kan dog holde dig væk fra situationer, hvor du ved med dig selv, at du vil blive fristet. Du skal ikke ligefrem ignorer din kollega, men hold afstand. Hvis tingene skulle blive værre, så overvej at kigge efter nyt arbejde - jeg siger ikke, at det er godt at flygte fra problemerne - eller på det tidspunkt virkelig tage dine følelser for din mand op til overvejelse

Du skal nok ikke fortælle ham det, for det ødelægger du alt ved. Hvad han ikke ved, har han ikke ondt af..... Lyder måske forfærdeligt at sige, men sådan en ting som dette, kan hurtig løbe ud i, at du har været i seng med ham. Derfor er det også svært, at snakke med dine bedste veninder. Så længe du ikke er gået længere med din kollega, så har du faktisk heller ikke gjort noget galt....

Det ville måske være en god ide, at lave en hyggeaften sammen med din mand, og få snakket om følelser, og prøv at hjælp hinanden med at finde de følelser der gjorde, at i blev forelsket i hinanden. Måske en lille weekendtur væk fra hverdagen ikke var så tosset.

Dette blev lidt lang, og måske er det svært at forstå. Du er et levende bevis på, at vi mennesker ikke kun har en soulmate, men flere. Håber det kunne få dig til, at forstå, hvordan tingene nogle gange hænger sammen.

Du må også huske, at du er ikke den eneste det er sket for i denne verden. Det sker for rigtig mange.

Du er altid velkommen til at skrive en PM, hvis du har brug for snakke.

Mange varme tanker fra

Winnie :hjerte:

Redigeret September 7, 2004 af Winnie

[diskobil 357]

Jeg tilslutter mig de øvrige: Lad være med at fortælle ham noget om de tanker du gør dig lige nu.

Som jeg ser det er det blevet hverdag for Jer igen med den ændring at I nu har bundet Jer til hinanden overfor nogle andre. Det og Jeres bryllup er i sig selv en positiv ting men det kan næppe undgås at det også giver nogle negative vibrationer og en en fornemmelse af at være bundet; Skal vi virkelig leve sammen resten af livet ?

Det næste jeg kan fornemme på dig med børn, er at der er nogle forventninger fra andre til at man skal have børn når man er blevet gift. Der er måske også kommet nogle stikpiller ved selve bryllupsfesten (dem hører man tit i taler osv).

Hvis ikke jeg er helt galt på den så sidder du med en fornemmelse af at være blevet sat i system og være fanget præcis som maj maj siger: det er nok noget som mange tænker en del over når det hele bryllupsfesten er overstået og der opstår et tomrum. Det er næppe tilfældigt at en anden bruger i går gav udtryk for tilsvarende ulykkelighed umiddelbart efter at være blevet gift.

Den fyr du nævner ville jeg ikke lægge så meget i. Du har danset med ham og I har moret Jer. Man kan sagtens more sig med andre uden at der behøver at ligge noget i det, og dybest set kender du ham vel heller ikke rigtigt men kun som en arbejdskollega. Han er næppe årsagen til dine bekymringer.

Nu siger du at I ikker sidder dagen lang og kigge hinanden dybt i øjnene som I gjorde tidligere. Jamen er det ikke virkeligheden. Hvis nogle tror at virkeligheden ved at blive gift eller at bo sammen er ensbetydende med at man sidder og kigge hinanden dybt i øjnene hele dagen, så vil jeg mene at de læser for mange kærlighedsromaner.

Sådan er det måske i starten. Nu siger du 1 måned. I har jo kendt hinanden i 5 år kan jeg ligesom forstå, og det er da hvad jeg vil kalde et langvarigt forhold, hvor man er ude over den første tids romantik m.v.

Jeg ville såmænd tage det helt roligt, og lige få rystet bryllupskulleren af mig, inden jeg gjorde noget forhastet.

[Guest den nygifte...]

Kære alle jer der har taget jer tid til at svare mig: TUSIND TAK. -Og tak til dig Kelly, at du var så hurtig på tastaturet, ellers er jeg bange for at jeg var endt med at fortælle min kære kære kæreste om alle mine kvaler, og min forfærdelige samvittighed. (hvor er det her dog et fantastisk sted)

Men det gjorde jeg ikke, og hvor er jeg glad for det nu. Det var som om at bare det at skrive tingene ned, fik det hele til at fylde lidt mindre i mit hoved, og allerede da jeg vågnede i morges havde jeg det meget bedre!

Jeg har nærmest ikke tænkt på min kollega siden, og bestyrket af jeres dejlige beroligende svar, tror jeg at jeg vil tilskrive mine følelser bryllupskuller og pludselig angst over det store valg vi har truffet ved at gifte os.

Jeg tror som i siger heller ikke at det havde noget at gøre med min kollega som sådan, men med det forbudte i det, og da mit job var en kort projektansættelse i forbindelse med studiet og blev afsluttet i weekenden, ser jeg ham sandsynligvis aldrig igen.. Det er nok godt nok, så bliver der da ikke pustet til den ild.

Jeg er stadig flov over mine pludselige følelser og tvivl, men på fantastisk vis føler jeg at tingene er faldet på plads igen. Tak for hjælpen -og held og lykke til jer alle!

den nygifte...

P.S. Jeg havde altså glemt mit password, derfor det nye brugernavn.

[Guest Winnie]

Hejsa

Så dejligt at høre fra dig, har nemligt holdt øje med tråden, og blev lidt nervøs at du aldrig svarede.

Det hjælper faktisk utrolig meget bare at få tingene ned på skrift. Som du selv siger det her sted er et fantastisk sted.

Jeg er glad for at du har det bedre, og du må jo endelig bare skrive, hvis der er mere du skal ud med. Vi er her til at læse.

Glade tanker fra Winnie :hjerte:

[snotboble 0]

Hej nygifte..

Jeg ville bare lige sige at dine følelser med hensyn til om du er klar til at få børn aldrig forsvinder før du har fået barnet. Man vil altid være nervøs for om man er klar og det vil man være lige indtil barnet er født. Der er aldrig det ideelle tidspunkt hverken følelsesmæssigt eller øknomisk, der er altid tanker og ting der kommer i vejen.

Jeg kan kun sige at man vokser med opgaven..

Godt at høre at I har det godt igen og jeg håber at se dig på babyklar.dk også selv om du måske ikke er helt klar endnu, der er mange søde piger derinde også og mange erfaringer og tro mig, du er ikke den eneste med de tanker..

Knus

Redigeret September 9, 2004 af snotboble

[Guest den nygifte...]

Hej igen.

Vil bare lige lukke tråden med at sige at jeg er helt på toppen igen. Ligenu forstår jeg slet ikke at jeg nogensinde kan have næret tvivl om mine følelser for min dejlige mand (hihi, første gang jeg faktisk kalder ham dét).

Han ER jo så dejlig! Nu har jeg da i hvert fald fået mig en forskrækkelse der gør, at jeg husker på at det er vigtigt at huske hinanden, måske kan jeg bruge det til noget godt!

I dag har jeg fri, og jeg vil lave en lækker kurv med lækkerier, og så tager jeg ham med på en udflugt når han kommer hjem fra arbejde: brød, ost og champagne af den rigtige slags, som vi fik i bryllupsgave. Så kan vi nyde den sidste sommeraften sammen. Måske tager jeg billeder med fra vores tur til Thailand som vi var på for et par år siden, så kan vi drømme lidt om vores bryllupsrejse dertil om 14 dage :sunglass: !!

Igen for jeres støtte. Uden jer ved jeg ikke hvad jeg ville have gjort!

Mange knus fra den nygifte...

[Kelly 0]

Hvor skønt for dig. Jeg fik lige lidt tåre i øjnene, for det er så dejligt, at det bare er faldet på plads i dit hoved igen. Sikke en tudemaren jeg er.

[Guest Thessie]

Hejsa

Først og fremmest så er jeg hverken ekspert hvad angår forhold eller noget i den stil.

MEN jeg vil sige det sådan, man vælger at være sammen med et menneske på grund af følelser der er så stærke at man er sikker på at de ikke går over.

Ud fra hvad du fortæller så elsker du stadig din mand og derfor vil jeg sige at du hverken skal sige noget til ham eller ham den anden fra dit arbejde. Det er meget naturligt at man til tider forelsker sig i en anden end den man nuengang er sammen med.

Grunden til det er ofte at man ubevidst har et behov for "noget nyt" men som en klog kvinde (min mor) engang sagde til "forelskelse er en børnesygdom som går over" så derfor synes jeg ærlig talt at du skal tage en dyb vejrtrækning og se din mand i øjnene og se hvad det lige var hos ham du forelskede dig i og hvad det var du sagde ja til...

Og så tror jeg at du med ro kan lægge dig i hans arme og sove trygt med hans smil i dine drømme...

Thessie der trods sin unge alder kender til en del...

[Guest den nygifte...]

Hej Thessie.

Tak for dit kloge svar!

Jeg blev helt overrasket da jeg læste mit eget indlæg igen..Nu kan jeg slet ikke forstå at jeg nogenside har tvivlet.

Min kæreste og jeg har det så skønt som aldrig før, og nyder hinanden i fulde drag.

Jeg var på mit (nu tidligere) arbejde igår, og talte med den kollega, som satte det hele igang, og jeg kunne næsten ikke lade være med at le, da jeg så på ham. Jeg tænkte virkelig: Skøre tøs, hvad havde du gang i??? Han var mig bare SÅ uinteressant! Men det var dejligt at få dét bekræftet!

Så hvis nogen kommer i samme båd, er mit eget råd det samme som jeres: TAG DET ROLIGT. VENT OG SE!!!!

Jeg tror virkelig at min egen situation var fremkaldt af bryllups-og-baby kuller, usikkerhed om min"nye status", og det store skridt vi havde taget. Det er vel ikke så underligt at man lige skal vende sig til at være blevet en gift kvinde!

den nygifte

[criina 0]

Dejligt nede-på-jorden emne at læse - det er varmt at se pigernes svar til dig og skønt at høre at du er glad igen!

Sidst men ikke mindst: den minder os ALLE om at der er en virkelighed ud over hver vores drøm - stor eller lille - om det perfekte bryllup! Meget sundt - både for vordende brude og os nygifte!

Carina

[Guest fladstjerne]

Vel talt, Carina - kunne ikke være mere enig i det hele.

KH Fladstjerne

[Guest cirkeline4]

Kan fuldt ud tilslutte mig dine kommentarer Carina!! Kender til en lign. situation gennem en rigtig god veninde. Hun blev gift for nogle år siden og så begyndte de at bygge hus. Hun blev meget tiltrukket af denne kontaktpersonen for dette husbyggeri. Sådan et husbyggeri er jo ikke noget der sådan lige overståes på få måneder, og det var så tæt på at gå galt!!!

Heldigvis valgte hun som du at væbne sig med tålmodighed og gjorde utrolig meget ud at "finde" gnisten med hendes mand.

Alt endte fint og nu kan hun bare overhovedet ikke forstå hvordan hun dog kunne være så tæt på at smide alt for "ham".

Det har nok noget at gøre med den vanlige dagligdag der jo kommer (og måske noget mere tydeligt efter et længere forløb med bryllupsplanlægning?!?) når man har været sammen længe.

Dejligt at høre at alt endte godt for jer og rart med dette forum hvor der er plads til lidt af hvert

Cirkeline

[chinilla 0]

Det har nok noget at gøre med den vanlige dagligdag der jo kommer (og måske noget mere tydeligt efter et længere forløb med bryllupsplanlægning?!?) når man har været sammen længe.

Helt enig. Man har gået og planlagt sit bryllup over lang tid og fokuseret på alt det romantiske og lige pludselig er det hverdag og alt er helt ved det gamle. Det ved man selvfølgelig godt, men det er alligevel et lidt hårdt omslag. Måske kommer denne periode med det samme, måske efter "hvedebrødsdagene" er forbi og måske slet ikke. Men unormalt er det i hvertfald slet ikke. Man skal lige forlige sig med tanken om at nu har man altså valgt den eneste ene for resten af livet - det havde man også før, men det er på en anden måde så det hele skal nok lige falde lidt til jorden igen.

Det er dejligt at høre at du er ovenpå i "nygifte" og det er faktisk rigtig rart at have denne historie herinde - den er med garanti nyttig for andre, på den gode måde .

Knus Tina

[Guest den nygifte...]

Hej.

Tak for alle de varme svar i gav mig, da jeg var så ked af det!

Det er dejligt at høre, at nogle af jer kan "bruge" mit indlæg.

Jeg har slet ikke tænkt på det her i flere måneder nu, men kom bare lige i tanker om det i dag, og tænkte at jeg ville følge op på historien, og fortælle at vi stadig har det rigtig godt sammen .

Jeg har virkelig ikke tvivlet på vores forhold én eneste dag siden, og jeg tror at det var et rent udslag af "bryllupskuller".

Nu har vi smidt præventionen, og håber på at jeg snart bliver gravid :hjerte: ... så det kunne ikke gå bedre!

Jeg ønsker jer alle held og lykke i livet med jeres kommende ægtemænd. Og hvis nogen af jer skulle blive lidt bange, så kan I jo vende tilbage til dette indlæg, og se at det godt kan gå over!

den nygifte...