Guest kads

Vores bryllup d 21 august

27 indlæg i dette emne

Da vi kom ud af kirken stod vores fotograf og tog billeder, og ja da vi jo ikke havde kysset inde i kirken mente han at det var altså nu vi skulle det, så det måtte vi jo. Det havde jeg nu heller ikke noget imod. Så et laaaaangt kys blev det til.

post-5047-1095254222.jpg

Redigeret af kads
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Annonce ♥

Hej Kads!

Stort tillykke med jeres bryllup d. 21 august.

Hvor er de bare gode billederne af jer, I ser så glade og lykkelige ud :):)

Blev selv gift d 21 august og vi havde også en vidunderlig dag. Mine billeder ligger under billeder af brudepar, hvis du vil se dem.

Håber også at I havde en dejlig ferie, hvor var I henne?

Knus fra Penrille

Redigeret af p.nille
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa igen

Ja vi havde en dejlig ferie, vi tog til Bali i 14 dage. Det var bare superdejligt. Vi fik rigtig slappet af og nydt hinanden. Det er godt nok længe siden at vi bare har gjort det. Faktisk tror jeg ikke vi på noget tidspunkt i vores forhold har kunnet nyde hinanden så meget som vi gjorde på vores ferie, så det var perfekt.

Nå, men jeg lægger lige et par billeder mere ind her, når jeg har fået dem ned i en fornuftig størrelse.

Knus

Karina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej igen

Nå lidt tid til overs så jeg starter lige på min laaaaaange beretning fra mit bryllup.

Fredag morgen tog kæresten afsted på arbejde og jeg stod lige så stille og roligt op. Vi skulle jo holde receptione hjemme og der skulle bare rydes op og gøres rent, for det havde vi slet ikke haft tid til. Onsdag aften var min faster, onkel, farmor og farfar kommet forbi med pavilioner, haveborde og stole, men det blæste en hel pelikan så det var umuligt at stille pavilionerne op både onsdag og torsdag. Min faster var lidt bekymret for om vi ville nå at få rydet op og gjort rent efter byggerodet.

Nå men kl. 9.30 kom min ene veninde (hende der skulle være toastmaster). Hun havde taget fri fra arbejde for at hjælpe. Vi fik lidt morgenmad, lavet en superlang liste over alt det der skulle gøres, og så blev jeg ellers sat igang af hende med at få rydet soveværelset og hun gik så igang med køkken osv. Lidt senere på formiddagen kom min anden veninde (hende det havde lovet at lukke af efter receptionen). Hun gik igang med at forberede alt til receptionen. Vi knoklede samtidig med vi hyggede os.

kl. 12.30 blev vi enige om at nu var det altså ved at være tid til noget frokost. Så mens vi sad der og spiste, grinede og snakkede ringede kæresten. Han havde fået lov til at smutte kl. 12.00, så han var på vej hjem. Det var jo bare superdejligt. Så han var hjemme der lidt over et og fik lige lidt at spise, hvorefter han blev sat i sving af min veninde.

Jeg gik så igang med det sidste og blev derefter sat til at pakke min taske til dagen efter. kl. 15.00 kørte jeg og veninder afsted og efterlod min dejlige kæreste til sig selv og de sidste småting inden han skulle hente sin bedste ven. Underligt at skulle køre, meeen jeg havde jo min superdejlige veninde med til at hyggesnakke og få tankerne væk. Vi kørte forbi stedet hvor festen skulle holdes for at aflevere bordkort og gå-til-bords kort og så videre til frisøren hvor jeg skulle have ordnet negle. Min veninde kørte så hjem til min mor med taske og brudekjole.

Det var så planen at min brudepige skulle komme og hente mig kl. 17.00 men hun var røget ind i en forfærdelig kø, så jeg gik på hyggetur i byen men jeg ventede på hun skulle komme. Fik købt bog og mærkater til gaverne og stødte ind i min fætter. Så vi fik os lige en lille sludder - ret dejligt. Nå men kl. ca 18.00 kom min veninde så og vi kørte hjem til min mor. Ingen nerver stadigvæk, det var faktisk rigtig dejligt.

Min mor var igang med aftensmaden, så vi gik igang med at tegne tasker til dagen efter, jeg havde nemlig ikke fået syet min egen endnu og min brudepige havde heller ikke fået lavet en. Jeg havde jo syet min mors, søsters og toasmasterens før min egen. Så vi måtte igang. Vi sad faktisk og syede på taskerne til kl. 23.00, og det var vildt dejligt at have noget konstruktivt at tage sig til. Jeg kunne godt mærke at nu var trætheden ved at komme over mig. Vi gjorde klar til at komme i seng og jeg sendte en SMS til kæresten. En af de der, jeg savner dig og elsker dig helt vildt meget. OG kort efter kom der en tilbage. Han er bare så sød, skrev at han elskede mig, savnede mig og glæde sig vildt meget til i morgen.

Og når man så kommer i seng sådan to tøser, ja så skal der jo lige snakkes. Min mor sagde at vi godt nok snakkede længe. Det lagde vi nu godt nok ikke mærke til. Det var bare så hyggeligt at ligge der med min veninde. Vi har sidst gjort det for over 4 år siden da vi var på skiferie sammen. Nå men vi faldt da i søvn.

Vækuret var sat til at ringe ca kl. 7.00 men jeg vågnede før det. Lå der og bare slappede af og smilede over, at nu var dagen altså kommet. Lovede mig selv, at jeg skulle nyde den fuldt ud. Veninderne der er blevet gift havde jo hele tiden sagt, husk nyd den, stop op ind i mellem - det går bare så hurtigt. Men man kan ikke rigtig forestille sig det før det er overstået.

Nå, men min brudepige havde fået denne her lange liste med opgaver hun skulle sørge for, hun har det bedst med, at det hele er skrevet ned. OG på listen stod der, sørg for at Karina får morgenmad inden hun tager til frisøren, om du så skal tvinge det i hende :)). Jeg ville gerne være sikker på, at jeg fik noget at spise, så det fik jeg skam. OG det var faktisk ikke slemt, jeg havde hverken ondt i maven af nerver eller sådant. Jeg skulle være hos frisøren kl. 8.15 tidligt - ja det må jeg selv indrømme, men hun ville være helt sikker på, at vi havde tid nok.

Så jeg blev kørt til frisøren af min brudepige, fulgt helt hen til døren, hun ville være helt sikker på, at jeg kom godt derhen. Hun er bare så sød. Og så gik de ellers igang med varmekørlerne. Herefter skulle jeg så over og have makeup på men kørlerne var i håret, det var skam en morsom ting at sidde der med hovedet tilbage med kørler i håret. Ikke det mest behagelige. Og så blev der ellers lagt makeup, derefter sat hår i lange baner. Jeg har jo ikke det længste og tykkeste hår, så frisøren havde indfarvet noget ekstra hår som hun så skulle bruge for at få det til at se ud af lidt mere. Men inden alt dette kom på skulle sløret jo lige sættes fast. For pokker hvor gjorde det bare ondt, uhhhhh, men på kom det efter 3-4 forsøg. Men det sad skal jeg love for :) OG faktisk mærkede jeg ikke noget til det resten af dagen. Nå men frisøren sørgede for kaffe og te til at starte med og så kom der kold hydeblomstdrik ind samt en flaske hvidvin. Det var bare superdejligt. Hen ad formiddagen dukkede så min mor, brudepige, søster og faster op. De skulle alle have ordnet hår og lagt makeup. Det var bare så hyggeligt.

Lidt over 11 var jeg så færdig og min mor lidt efter, så halv tolv kørte vi hjem. På vej hjem fik jeg så denne her knude i maven. Det blev jeg godt nok nervøs. Til alt held varede det kun kort og da jeg så kom hjem skulle jeg bare have noget at spise, ynglingsmadder leverpostej med agurksalat. Samtidig skulle min mors hund lige have en nussetur, hun var jo lidt rundt på gulvet over alt det der skete.

Kvart i 1 kom så min to fætre, tante og morbror. Og min yngste fætter der er hjerneskade var i jakkesæt for første gang i sit liv. Han så bare så flot ud, jeg blev så rørt. Han er normalt ikke til sådant noget, men lige til den dag havde han fået jakkesæt og var så glad for at have det på. Uhhhh næsten lige til at tude over.

Nå, men bilen skulle komme kl. 13.15 og lidt i et kom min søster og brudepige først tilbage fra frisøren, det havde lige taget lidt ekstra tid med min brudepiges hår. Så der var ikke så meget tid til hygge og afslapning inden jeg blev slæbt ind og skulle have kjolen på. Jeg nåede faktisk ikke at tænke så meget, det gik så stærkt. Derefter kom jeg så ind i stuen og de blev allesammen vildt rørt, min yngste fætter som ikke taler så godt smilede, tog billeder og sagde Karina er flot. Kan næsten begynde at tude over det nu hvor jeg skriver det her til jer.

Nå men bilen kom og vi skulle så afsted. På vej ned af havegangen fik jeg præsteret at jokke mine sko ned mellem hullerne to gange så de blev beskidste, så frem med køkkenrullen, så kjolen ikke blev beskidt. OG ja så blev jeg fint sat ind i bilen og min morbror på den anden side. Det var helt underligt at skulle afsted nu. Der var jo 3 kvarter til vi skulle stå i kirken, og vi var også i rigtig god tid. Men vi hyggede os, fik rigtig snakket på vej afsted til kirken. Kørt en omvej og måtte samtidig gøre holdt i ca. 10 min for ikke at komme alt for tidligt. Men jeg blev slet ikke nervøs, det var så dejligt at sidde der med min morbror. OG ja til sidst kom vi så frem til kirken. Klokkerne kimmede, solen skinnede på os da vi stod ud af bilen. Det var bare perfekt. Min brudepige var klar til at hjælpe med det hele.

OG så stod vi der, i våbenhuset næsten klar. Jeg fik min brudebuket i hånden, den havde ligget og ventet på mig, min morbror fik sat sin brystbuket fast og kjolen blev rettet til. Min veninde gik ind og så var vi alene, når dørende ville åbne sig igen, ja så var det fordi jeg skulle op til min elskede. Min morbror trykkede min arm, tror faktisk han var lidt nervøs - han sagde "held og lykke" og så åbnede dørene. Mens de gjorde det, ja så kom jeg til at tænke på min elskede far, tårerne kom op i øjnene på mig, hvor savnede jeg ham og hvor ville jeg gerne have haft ham ved min side. Men så kom lykken op i mig, viste at deroppe ved alteret stod min elskede, ham som jeg skulle giftes med, ham som havde stået ved min side hele vejen igennem min farst kræftsygdom, aldrig givet op, støttet mig, ladet mig tude når alting bare var for meget, trøstet mig da min far til sidst sov ind. Ham som jeg viste aldtid ville være der, ham som jeg elskede, og ja så kom lykkefølelsen op i mig, jeg kunne ikke vente med at se ham længere. Og me det var dørene blevet fuldt ud åbne. Det var min dejlige familie, svigerfamilie og alle vores venner. Vi gik ind lige så stille, kunne ikke se ham, han var dækket af alle de andre, og så kom vi ud på midtergangen, der stod ham. Åhhh han var bare så smuk og dejlig. Så ham ind i øjnene hele vejen op til alteret, kunne ikke lade være. Jeg var (er det stadig) bare så lykkelig. Det var fortryllende.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå men for at fortsætte hvor jeg slap

Der i kirken sad vi så, gud hvor var det bare dejligt at se ham igen, og jeg kunne bare se, at hans øjne strålede mindst ligeså meget som mine. Hans forlover, som er en af vores rigtig gode venner, sad også og smillede og blinkede til mig. Hele stemningen i kirken var bare så dejlig og glad. Min faderdatter kunne jeg høre i baggrunden kommentere præsten med små søde ord (hun er 2 år) og med der sidder Karina. Det hele var bare så romantisk og lige os. Præsten var dejlig afslappet og hendes tale var vidunderlige. Hun talte ud fra historien om den lille prins og fra salmen kærlighed er lysets kilde, om hvordan det at lære hinanden at kende var så dyrebart. Og ja så kom vi til det helt store, vi skulle sige ja til hinanden. Højt tydeligt og med fasthed kom svaret ja fra min kæreste, uhhh det var så dejligt at høre. Og ja det blev jo så min tur, og det største i mit liv var at sige ja. Nu var vi gift, og ringene skulle findes frem dybt nede fra præstens lomme :)

Hun sagde - nu har indgået ægteskab med kærligehed. Kærligheden er evig ligesom en cirkel er, og cirklen er symbol derpå og som vi kunne se, så var vores ringe jo en ubrudt ring, som dermed var symbolet på vores ægteskab og vores kærlighed. Min ring kom på uden problemer, meeeeen Danns ville bare ikke på, så med bøvl og besvær kom den på, til stor morskab for resten.

OG ja så kunne vi endelig sidde ved siden af hinanden, holde hinanden i hånden og bare være tæt. Det var så dejligt, vi sad der som nygifte, ufatteligt. Delte salmebog, kiggede hinanden dybt i øjnene og ja var bare lykkelige. Og med et var den kirkelige vielse overstået, Præsten kom og sagde til lykke, jeg fik brudebuketten og ja så kunne vi lige så stille gå ud af kirken, som Hr og fry Sylvander.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vel ud af kirken kom alle hen og hilste på, gav knus og ønskede til lykke. Men dejlige stolte mor, uhhhh hun var bare så lykkelig kunne jeg både se og mærke på hende. Min lillesøster, hun er bare så dejlig. Min mormor og morfar, de var begge meget rørte og stolte. Min farmor med tårer i øjnene, hun var så rørt, og jeg ved hun er ufattelig lykkelig og glad på vores vegne selv om jeg ved hun savnede min far. Min farfar havde tårerne løbende ned af kinderne, jo det var en meget stor dag for ham, og jeg blev selv så rørt af det, at jeg igen fik tårerne frem i øjnene. Det hele var så overvældende, der var så mange og jeg var bare så glad, det var vi begge. Efter fotograferingen med præsten, og alene var tiden kommet til at vi skulle køre videre for at få taget vores bryllupsbilleder, så der kom lige et par bunker ris hen over os. Jeg tror simpelthen vi var for hurtige til at komme op til bilen, for jeg er helt sikker på, at der var meget mere ris i hænderne på de fleste.

Men vi kørte så afsted til fotografen, fik taget en masse dejlige billeder og jeg tror jeg mere eller mindre svævede på en lille - nej stor lyserød sky.

Min dejlige brudepige og hendes mand var med under fotograferingen og det var dejligt, jeg fik lige rettet min makeup, havde fået en lille sort plet under det ene øje. OG ja så tog de også nogle rigtig gode billeder. Dejligt at have så mange forskellige billeder og også billeder med fotografen på.

Herefter kørte vi så til vores reception. Og til min store overraskelse havde min svigerfamilie lavet en æresport til os, det var så ufattelig sødt af dem. Jeg havde slet ikke forventet det. Naboerne kom ned (vi bor i et område hvor alle er i gang med at bygge deres hus), en kollega kom forbi, min sylærer var der, Danns kollegaer, min venindes mor, ja det var helt overvældende. OG med et var tiden løbet, gæsterne begyndte at køre og vi fik lige et stille øjeblik inden bilen kom for at hente os. Vi fik dekorationen fra døbefonden med os i bilen, og kørte så afsted mod festen. Men inden vi kørte derned, kørte vi en tur på kirkegården. Jeg havde brug for at komme derop, brug for at lægge blomsterne fra døbefonden på min fars grav. Det var så hårdt at gå ind på kirkegården, gå op til gravstedet. Uhhh jeg tuder igen, det er hårdt at fortælle det her. Jeg gik ind på gravstedet med min dejlige mand bag ved mig. Fik blomsterne i hånden og fik lagt dem ved min fars gravsten. Tårerne trillede ned af kinderne på mig. Jeg lagde min hånd på hans gravsten. Fortalte ham at jeg savnede ham, fortalte ham at jeg så gerne ville have haft at han havde fulgt mig op, fortalt ham at jeg elskede ham at jeg var så ufattelig lykkelig. At Dann nu var min ægtemand, at det betød så meget for mig, at han viste det. AT jeg godt var klar over, at han var hos os, men at jeg savnede at høre ham og se ham. Det var så hårdt, men hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Vi gik lige så stille ned til bilen hvor chauføren ventede på os, han kunne godt se at det var hårdt for mig og nikkede forstående til os. Og så kørte vi afsted mod feststedet, hånd i hånd.

Smilet kom lige så stille frem igen, for jeg var bare så lykkelige. Vi ankom og alle stod og ventede på os og spurgte selvfølgelig hvorfor vi først kom nu, og jeg fortalte dem så, at vi havde været forbi kirkegården, hvilket alle godt kunne forstå. Velkomstdrikken kom og vi fik snakket lidt.

Og ja så var musikerne forsinket, typisk ikke de kom lidt for sent og var ikke helt klar da vi gik til bords. Det var lidt surt men sådan var det så. En ting er sikkert, jeg har ikke tænkt mig at hyre dem igen. De var lidt for snobbet til mig, køkkenet havde godt nok deres bøvl med dem, de troede åbenbart at man bare sådan selv kunne gå ud og tage sine drikkevarer og så videre. OG det endte da også med en stor diskution med køkkenet omkring noget vin de skulle have taget (da de var færdige med at spille). Jeg havde sagt at vi selvfølgelig betalte for det som køkkenet serverede for dem, men jeg ville ikke betale for en vin, som de selv havde hentet, og som slet ikke var den vi havde fået. Det var lidt surt at aftenen skulle slutte på den måde, og at vores gæster skulle opleve det. For det sætter jo sit præg uanset hvad, men vi er da blevet klogere, de virkede ellers utrolig professionelle, men nogle gange ja så går det ikke som man regnede med, til alt held var det til sidst da vi fik natmaden at alt det her skete. Men ud over det så var det en supergod fest, helt til det sidste (lige bortset fra det med musiken).

Nå men resten af fortællingen kommer senere.

Knus

Karina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer