Guest mig123

Alt for mange bliver skilt...

17 indlæg i dette emne

Hej alle samen... Jeg syntes altså efterhånden at det er frustrerende at så mange bliver skilt, og at der ligesom ikke rigtig er nogen der tror på ægteskabet...Det er skræmmende....Især nu når man selv skal giftes - mange folk tænker bare: nårh ja..de bliver nok skilt igen.... Men er det måske ikke netop fordi at folk HAR den indstilling at man da bare kan blive skilt???? Jeg er 100 % sikker på at mig og min kommende mand hører sammen, og at vi aldrig nogensinde vil kunne undvære hinanden.. og hvis vi får problemer, så er skilsmisse ikke en udvej.For kærligheden kan da ik bare forsvinde......Jeg tror altså helt sikkert på at mange går ind til ægteskabet og ikke mindst får børn sammen med den forkerte indstilling, nemlig at hvis det går galt- "så går vi jo bare fra hinanden".... Vi kender rigtig mange der hele tiden siger det der med: at man ved jo aldrig om i er skilt om 10 år, om i vokser fra hinanden mm, så man skal tage sine forholdsregler..... Jeg tror på at det ikke sker hvis man vælger at vokse sammen - og folk kan simpelthen gøre mig så ked af det når de kommer med sådanne kommentarer...Hvad skal man giftes for, hvis man alligevel ik tror på ægteskabet , på at man skal leve sammen til evig tid - jeg forstår det ikke... Og jeg er SÅ træt af af mange folk som er skilt, de tror at skilsmisse er noget alle skal igennem - det er det altså IKKE........... Glæder mig til at høre lidt fra jer andre omkring alt dette....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du har fuldstændig ret. Et eller andet sted er det for nemt bare at blive skilt. Omvendt skal man heller ikke bare holde fast i noget hvis der ikke er noget at holde fast i.

Vi oplever selv at flere i vores vennekreds bliver skilt og det giver nogle store problemer: Hvem af dem skal vi nu holde ved (der er vi ikke altid helt enige).

Når det så er sagt er det nu ikke alle der bliver skilt. Vi spiller da til en del kobberbryllups og sølvbryllups rundt omkring, så helt galt står det ikke til.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi har også selv haft en del skilsmisser i vores vennekreds. Det mest skræmende var, at 3 af vores vennepar blevet skilt i de første 5 måneder af dette år, og at et fjerde par som ikke var gift også gik fra hinanden. Så det var bare så trist når vi var ved at arrangerer vores bryllup og så at så mange valgte at gå hver til sit.

Vi var enige om at vi gerne ville have alle de skilte par med, så derfor sendte vi en kuvert med to invitationer i, så var det op til dem selv at blive enige om om de begge skulle med eller ej. Det viste sig heldigvis at alle kom, og at de alle havde en rigtig dejlig dag sammen med os.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej mig123

Jeg vil give dig delvist ret..

Jeg tror også på at alt for mange par går fra hinanden når tilværelsen begynder at blive lidt hård.

Og jeg tror også at mange af de par der bliver skilt idag enten har kendt hinanden siden deres meget tidlige ungdom eller så har de kun kendt hinanden i kort tid.

Jeg tror på at det er vigtigt at man har kendt hinanden noget tid inden man går hen og gifter sig.

Livet er uforudsigeligt og man kan pludselig komme ud for ting der gør at man virkelig skal vise om man kender hinanden.

Desuden er jeg bange for at nogle piger er lidt naive i deres syn på ægteskabet.

At fordi brylluppet var en af de mest fantastiske dage i deres liv, så skal resten af livet også være det.

Men sådan fungerer det jo ikke, og de problemer og udfordringer man havde før brylluppet er der jo stadig når man er blevet gift..

Min gemal og jeg har næsten lige så længe vi har kendt hinanden haft en sætning som jeg ved familien er trætte af, men som for os er meget vigtig.

Nemlig: Hvis vi er sammen til den tid...

Og det handler om at vi aldrig må tage hinanden for givet, at vi altid skal sørge for at sætte pris på hinandens kærlighed og at livet er uforudsigeligt.

Man kan ikke vide om der er nogen i morgen, derfor gælder det om at leve idag!

Når det så er sagt vil jeg også understrege at hvis man når dertil hvor man virkelig har kæmpet igen og igen for sit forhold, men at intet er lykkedes, så er det bedre at kaste håndklædet i ringen og forlade hinanden.

Det er bedre at have det godt alene end at være ulykkelige sammen...

JJ

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Når det så er sagt vil jeg også understrege at hvis man når dertil hvor man virkelig har kæmpet igen og igen for sit forhold, men at intet er lykkedes, så er det bedre at kaste håndklædet i ringen og forlade hinanden.

Det er bedre at have det godt alene end at være ulykkelige sammen...

JJ

Hvor giver jeg dig ret, kunne ikke have sagt det bedre selv, så det lader jeg være med at forsøge på :)

Mette

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du har fuldstændig ret. Et eller andet sted er det for nemt bare at blive skilt. Omvendt skal man heller ikke bare holde fast i noget hvis der ikke er noget at holde fast i.

Vi oplever selv at flere i vores vennekreds bliver skilt og det giver nogle store problemer: Hvem af dem skal vi nu holde ved (der er vi ikke altid helt enige).

Når det så er sagt er det nu ikke alle der bliver skilt. Vi spiller da til en del kobberbryllups og sølvbryllups rundt omkring, så helt galt står det ikke til.

<{POST_SNAPBACK}>

og så quoter jeg dig lige her Diskobil...

fordi det lige faldt mig for hjertet at du skriver at dig og din kone så snakker om hvem af parterne der bliver skilt i skal holde ved efter skilsmissen...

man kan da ikke kalde sig for deres venner og så begynde at vælge om man vil se den ene eller anden bagefter ? Eller ?

De venner vi har haft som er gået fra hinanden, har vi ikke haft problemer med at se, hver for sig og evt. med nye partnere...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Når jeg kigger på de ægteskaber (og skilsmisser) der har været i vores omgangskreds, så kan jeg se en generel tendens i skilsmisserne (desværre).

Ofte er årsagen utroskab og/eller at folk simpelthen gifter sig for hurtigt - ofte i løbet af det første år eller to.

De par som "holder" er par hvor folk har kendt hinanden i længere tid før end de blev viet og dem der er tro :bearhug:

mvh.

Trine

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Når jeg kigger på de ægteskaber (og skilsmisser) der har været i vores omgangskreds, så kan jeg se en generel tendens i skilsmisserne (desværre).

Ofte er årsagen utroskab og/eller at folk simpelthen gifter sig for hurtigt - ofte i løbet af det første år eller to.

De par som "holder" er par hvor folk har kendt hinanden i længere tid før end de blev viet og dem der er tro  :bearhug:

mvh.

Trine

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er ikke enig! Jeg høre om folk og kender folk der har kendt hinanden i 5 år eller mere bliver gift og få år efter bliver skilt..... Ved også at efter den ene partner har været utro, og det har så gjort ægteskabet stærkere. Del ordet ÆGTESKAB op i to ord. Ægte, det tog præsten sig af. Skab, er samarbejdet mellem to mennesker, man skal tage ting ud af skabet, MEN det er lige så vigtigt at ligge nye ting ind i skabet igen, for ellers bliver skabet TOMT.

Så om man bliver gift tidligt eller sent i et parforhold er for mig ligegyldigt!

mvh.

Winnie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Når jeg kigger på de ægteskaber (og skilsmisser) der har været i vores omgangskreds, så kan jeg se en generel tendens i skilsmisserne (desværre).

Ofte er årsagen utroskab og/eller at folk simpelthen gifter sig for hurtigt - ofte i løbet af det første år eller to.

De par som "holder" er par hvor folk har kendt hinanden i længere tid før end de blev viet og dem der er tro  :bearhug:

mvh.

Trine

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er ikke enig! Jeg høre om folk og kender folk der har kendt hinanden i 5 år eller mere bliver gift og få år efter bliver skilt..... Ved også at efter den ene partner har været utro, og det har så gjort ægteskabet stærkere. Del ordet ÆGTESKAB op i to ord. Ægte, det tog præsten sig af. Skab, er samarbejdet mellem to mennesker, man skal tage ting ud af skabet, MEN det er lige så vigtigt at ligge nye ting ind i skabet igen, for ellers bliver skabet TOMT.

Så om man bliver gift tidligt eller sent i et parforhold er for mig ligegyldigt!

mvh.

Winnie

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Winnie

Jeg kan godt se hvad du mener, og jeg er enig med dig et langt stykke hen af vejen...

Men hvordan ville du takle det hvis du og din kæreste bliver gift efter et års bekendtskab, og du så et ½ år efter finder ud af at din kærestes far har begået incest mod eks. din mands kusine, og din mand vælger at bevare kontakten til sin far???

Jeg ved godt det er at sætte tingene på spidsen, men i sådan en situation skal man f... kende hinanden godt for at blive sammen...

JJ

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er enig med Winnie. Man kan ikke generalisere. Folk kan have haft det fint og godt i mange år. Så bliver de gift og får papirer på hinanden: og føler sig bundet, på trods af at der jo egentlig ikke er sket andet end at de er blevet gift.

Folk kan også - ægteskab eller ej - glide fra hinanden i takt med tiden.

  fordi det lige faldt mig for hjertet at du skriver at dig og din kone så snakker om hvem af parterne der bliver skilt i skal holde ved efter skilsmissen...

man kan da ikke kalde sig for deres venner og så begynde at vælge om man vil se den ene eller anden bagefter ? Eller ?

Det er flot hvis man kan se begge men jeg tror det er svært at ride på to heste. I mange af de situationer som jeg tænker på er de gået fra hinanden fordi den ene part har haft næsen lidt langt fremme, og de er i dag ikke de bedste venner.

Eentlig tror jeg ikke det handler om at vælge eller fravælge. Jeg tror det er noget som giver sig selv og kommer af sig selv.

Et eksempel er Zelinas gudmor. De gik fra hinanden umiddelbart efter barnedåben, og umiddelbart var det mest nærliggende at det var hende vi så. Men hun skulle realisere sig selv og efter at vi ikke havde hørt fra hende m.h.t. invitationer til diverse lejligheder valgte vi at lægge hende på is. Eksmanden:

Ham og hans nye kone ser vi jævnligt (han spiller for DISKOBIL og har gjort det i en del år efterhånden).

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Jeg er enig med Winnie. Man kan ikke generalisere. Folk kan have haft det fint og godt i mange år. Så bliver de gift og får papirer på hinanden: og føler sig bundet, på trods af at der jo egentlig ikke er sket andet end at de er blevet gift.

Folk kan også - ægteskab eller ej - glide fra hinanden i takt med tiden.

Enig! Men man kæmper nok lidt mere for det hvis man har lidt fortid at bygge på.

Det er flot hvis man kan se begge men jeg tror det er svært at ride på to heste. I mange af de situationer som jeg tænker på er de gået fra hinanden fordi den ene part har haft næsen lidt langt fremme, og de er i dag ikke de bedste venner.   

Eentlig tror jeg ikke det handler om at vælge eller fravælge. Jeg tror det er noget som giver sig selv og kommer af sig selv.

Et eksempel er Zelinas gudmor. De gik fra hinanden umiddelbart efter barnedåben, og umiddelbart var det mest nærliggende at det var hende vi så. Men hun skulle realisere sig selv og efter at vi ikke havde hørt fra hende m.h.t. invitationer til diverse lejligheder valgte vi at lægge hende på is. Eksmanden:

Ham og hans nye kone ser vi jævnligt (han spiller for DISKOBIL og har gjort det i en del år efterhånden).

Jeg er simpelthen ikke enig med dig her..

Kan godt se at jeres valg ift. det vennepar du skriver om er klart. Men der kan man så også sige at konen har valgt jer fra..

Vi har et par venner som var sammen i nogle år. Godt nok var de ikke gift, men situationen var netop som du skriver den at den ene havde haft næsen lidt for langt fremme... Men det er jo internt i deres forhold og behøver og har da ikke noget at gøre med vores venskab med hver enkelt..

Vi kunne godt se det var forkert, men der skal to til en tango ikk sandt?

JJ

Redigeret af JJ1
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen jeg er da enig i dine betragtninger. Hun har klart valgt os fra og alt der har noget med børn at gøre.

Det var måske et forkert eksempel at komme med. Men så er der det eksempel hvor vores relationer til "dem" var at det var en af mine gamle kammersjukker og efter at de er gået fra hinanden er det ham vi ser.

Se begge to hver for sig - Jo det kunne man såmænd godt men så opstår problemet med de festlige lejligheder og hvem skal nu med, men det ville man nok lade dem om at afgøre. Herudover har vi bare ikke været i en situation hvor det har faldet os naturligt at se begge parter, men selvfølgelig kan det da lade sig gøre.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

<{POST_SNAPBACK}>




Hej Winnie

Jeg kan godt se hvad du mener, og jeg er enig med dig et langt stykke hen af vejen...
Men hvordan ville du takle det hvis du og din kæreste bliver gift efter et års bekendtskab, og du så et ½ år efter finder ud af at din kærestes far har begået incest mod eks. din mands kusine, og din mand vælger at bevare kontakten til sin far???
Jeg ved godt det er at sætte tingene på spidsen, men i sådan en situation skal man f... kende hinanden godt for at blive sammen...

JJ

<{POST_SNAPBACK}>




Jeg synes det er meget langt ude! Hvorfor skulle man ikke blive sammen efter 1 1/2 år fordi man finder ud af at ens svigerfar har begået incest??? Selvom hvis man havde været sammen i 20 år og dette skete, ville man så ikke blive sur?

Min far gjorde noget den anden dag, og min mor sagde "gud jeg troede at jeg kendte din far" du kender aldrig din kære 100%. Der er mange der har et skelet i skabet somewhere. Der er mænd/koner der lever dobbeltliv, har haft en affære i flere år, begået incest mod drenge eller deres egen børn. Du hører om folk der er ok den ene dag, næste dag har de slået ihjel......

Man kan ikke sætte tingene sådan op.

Winnie
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er så enig med dig Winnie... Så vidt jeg ved er der lige store odds for at et ægteskab kan gå galt uanset om man har kendt hinanden i kort tid eller lang tid. Det handler nemlig om at bygge noget sammen og få ting ind i det skab og bygge fundamentet for ens forhold stærkere.

Cirkeline

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg synes det er meget langt ude! Hvorfor skulle man ikke blive sammen efter 1 1/2 år fordi man finder ud af at ens svigerfar har begået incest??? Selvom hvis man havde været sammen i 20 år og dette skete, ville man så ikke blive sur?

Min far gjorde noget den anden dag, og min mor sagde "gud jeg troede at jeg kendte din far" du kender aldrig din kære 100%. Der er mange der har et skelet i skabet somewhere. Der er mænd/koner der lever dobbeltliv, har haft en affære i flere år, begået incest mod drenge eller deres egen børn. Du hører om folk der er ok den ene dag, næste dag har de slået ihjel......

Man kan ikke sætte tingene sådan op.

Winnie

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg siger ikke at man ikke kan blive sammen af den grund!!!!!!!!!!

Jeg siger blot at hvis man kom ud i sådan en situation er det en fordel at man kender hinanden godt, at man er vant til at snakke sammen om tingene, at man måske har prøvet andet end kun at være på en bakketop!

Og ja, du har da helt ret i at man ikke kender sine kære 100 % og det ville da også være kedeligt!

Og hvorfor kan man ikke sætte tingene sådan op???

Lynet kan slå ned i hvem som helst og når det gør er det da vigtigt at man kan forholde sig til det fremfor at pakke sig ind i vat og altid mene at det er naboen det går ud over!

JJ

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen jeg er da enig i dine betragtninger. Hun har klart valgt os fra og alt der har noget med børn at gøre.

Det var måske et forkert eksempel at komme med. Men så er der det eksempel hvor vores relationer til "dem" var at det var en af mine gamle kammersjukker og efter at de er gået fra hinanden er det ham vi ser. 

Se begge to hver for sig - Jo det kunne man såmænd godt men så opstår problemet med de festlige lejligheder og hvem skal nu med, men det ville man nok lade dem om at afgøre. Herudover har vi bare ikke været i en situation hvor det har faldet os naturligt at se begge parter, men selvfølgelig kan det da lade sig gøre.

<{POST_SNAPBACK}>

I vores tilfælde inviterede vi begge to til vores bryllup.

Og de kom begge to!

For mig at se handler det om at kigge på værdien af de venskaber man har.

Er det primært manden i et forhold man ser, jamen så kan jeg godt se det naturlige i at det er ham man ser bagefter en skilsmisse.

JJ

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer