Guest Msk

Er helt vildt ked af det!

16 indlæg i dette emne

Hej piger,

Jeg er simpelthen bare så ulykkelig. Og jeg har ellers været så glad og svævet afsted siden vores bryllup for 2½ uge siden.

Min dejlige hund på 11 år døde i aftes - eller rettere - han blev aflivet. Han var jo da megte gammel, men han var også ved at flade temmelig meget af på den, kunne ikke helt holde på vandet, havde et stort sår på benet, som han fik streptokokker i.... og ja, det var nok synd at lade ham gå med det mere. Men det ændrer jo ikke på, at tomheden nu er ulidelig! Jeg har store poser under øjnene idag, fordi jeg hulkede så meget i aftes/nat, og jeg har idag sagt til kolleger og elever, at jeg har øjenbetændelse.

Måske synes nogen, at det er helt vildt dumt og barnligt af en pige på 29 at tage det sådan, men sådan er det nu.

Jeg savner ham sådan. Har brug for et knus og et par opmuntrende ord.

:denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er hverken dumt, barnligt eller noget andet !!! Selvfølgelig bliver man ked af det, når ens allernærmeste, fortrolige og hengivne, pludselig ikke kan mere.

Om det så er en hund, kat, kanariefulg eller andet kæledyr, så har de jo fyldt så utrolig meget i vores liv.

Forstår udemærket du er ked !!

Mange :denmarkflag: fra Britt

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:denmarkflag: Jeg kender udmærket din fornemmelse.

Jeg havde jordens dejligste schæfer, som desværre fik HD og blev så dårlig, at han ikke kunne komme op ad trapper og faldt over sine egne bagben.

Hunden var trænet til ikke at vise smerte; kasseret politihund.

Det var ikke til at bære, at se ham sådan, så jeg bestemte, at han ikke skulle lide mere.

Men den tomhed, den kan ikke forklares.

Man mangler den logren, når man kommer ind ad døren, det dejlige store slik :(

Der var en der altid var glad. http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif :)

Du skal have rigtig mange krammer fra mig.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej,

Jeg har det på samme møde- dyr såre ikke en - men man kan give dem unik kærlighed og det samme får man tilbge via smil, logren med hale osv.

jeg sover arm i arm med min hankat på 4 år hver aften - han kommer selv op og putter sig under dynen - så det er jo ikke noget jeg tvinger den til.

Men tænk på at nu har den fået fred og ligger og spiser et kødben oppe i himlen

jeg ved det er svært men med dyrene har du selv det valg at den/ de ikke skal lide - desværre ikke med mennesker

:denmarkflag:http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Msk

Man anskaffer sig husdyr for at man elsker dem - man leger med dem, deler sine inderste tanker med dem når man er ked, man nuser om dem som var de ens børn og jeg kunne blive ved.

Når man mister sit kæledyr er det som at miste sin bedste ven, så der er intet under, at du er rigtig ked af det og trænger til at græde ud.

Selv har jeg haft kat hele mit liv, så jeg har oplevet det nogle gange - efter jeg flyttede hjemmefra, var det mine forældres lod at skulle træffe de rigtige valg... min mor - en granvoksen kvinde selvfølgelig - græd og græd og syntes hun var den mest modbydelige person, når man kunne gøre sådan noget. (Og hun er ellers ikke en, jeg kan ikke huske set græde!) Men det er bedre at huske på, at den har haft et godt - og langt liv - end at den skal lide for ens egen egoisme.

Tænk på de gode oplevelser I har haft og nyd at den har levet. Sorgen er så inderlig svær, men meget naturlig!

Kjæmpekrammer

FrkMadsen :denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:denmarkflag: Det er overhoved ikke forkert at blive ked, man skaber et helt andet bånd til sit kæledyr end mennesker - det er ubetinget kærlighed.

Det gør at man, elsker det så højt at det gør MEGET ondt når det forsvinder/dør.!

Kan udemærket forstå at du tager det på den måde, har selv mistet nogle kæledyr, og det gør virkelig ondt. Men man kommer ovenpå igen, måske vælger man at anskaffe sig et nyt kæledyr eller også mindes man bare kæledyret og de gode stunder..!! :sun:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nåe, jeg sidder helt og bliver ked af det....

Kan godt forstå du er ked af det. Kom helt til at tænke på Matador, hvor Kvik døde...

Har du overvejet at få en ny hund? Jeg ved godt, at det aldrig vil blive det samme som din "gamle" hund, men en ny ville måske bringe noget liv ind i huset igen og udfylde lidt af tomrummet...

Masser af tanker og knus fra Christina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kom helt til at tænke på Matador, hvor Kvik døde...

Ja - hvor sjovt, at du kommer til at tænke på Kvik fra Matador, for min lille hundemand var også sådan en slags - en dansk/svensk gårdhund.

Jeg har det lidt bedre idag, men er stadig meget tæt på tårer, når jeg liiiige tænker på det ene eller det andet med ham...

Tak for jeres knus :denmarkflag:

Det varmer altid.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Puuha hvor jeg føler med dig... Jeg kan slet ikke klare at høre at nogen desværre er nød til den beslutning om af få deres kæledyr aflivet, hvor må det gøre ondt - men sådan er livet nu engang. Vi mennesker lever ikke og er ikke raske hele vores liv og sådan er det jo også med dyr.

:denmarkflag:

Selvom det gør så forbandet ondt på en så er jeg sikker på at det er en klog beslutning du har taget, jeg vil også sige at jeg syntes ikke det er barnligt af en på 29 at være så ked af det og sygemelde sig på falsk begrundelse.

Jeg selv ville gøre det samme.

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Har selv en hund på 10 år som heller ikke er ny mere - men han har det godt (heldigvis) dyrlægen siger den er i sin bedste alder. Men det kunne jo komme ud for en sygdom eller andet og jeg tør slet ikke tænke på den dag hvor jeg selv står i den sitiuation hvor jeg skal tage stilling til en aflivning.............

:)

De største knuzzer og tanker fra mig.

Laila

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Suk...kender det godt.... Og man må være lige så ked af det som man vil!!!

Jeg tudbrølede flere dage nærmest da jeg som barn bar nødt til at miste vores kat, der var blevet skambidt, og derfor ikke havde det godt.

Men håber at du nu her nogen dage efter har det bedre- og at du overvejer måske at få dig et nyt kæledyr, for selvom de ikke erstatter, så bringer de ny glæde!!!

:):):)

Knus H

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer