Guest Dittelitten

Barnløshed

5 indlæg i dette emne

Hej alle I giftemodne tøser!

Dette er så et lidt personligt emne, og jeg ved ikke, om det hører til herinde, men jeg kender ikke rigtig andre forum, hvor man kan snakke så åbent som her.

Min mand og jeg er desværre i den situation, at naturen forbyder os at få børn sammen. Min mand er steril, og der er ingen mulighed for, med videnskabens hjælp, at "lave" et barn.

Dette fandt vi ud af for snart 2 år siden. Siden har vi været meget usikre og uenige om, hvordan vi så skulle få børn, for børn vil vi begge have - på et tidspunkt. Men hele situationen er lidt akavet, og der er mange moralske spørgsmål og overvejelser, der melder sig, når den ene part godt kan få børn...

Er der nogen af jer piger herinde, som er i samme situation? Nogen, der har eller venter barn. Hvordan har I tacklet situationen og hvad kom I frem til.

Det er så svært at snakke om, da ingen i vores vennekreds er i samme situation og flere og flere omkring os får børn. Min mand er stadig for berørt af det til rigtig at ville snakke om det.

Jeg håber nok lidt på at kunne oprette en tråd, gruppe eller udveksle pm'ere med nogen.

Skriv

Knus fra Dittelitten.

Redigeret af Dittelitten
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Dittelitten.

Barnløshed har jeg haft tæt inde på livet, og oplevede hvad alle mulige metoder gør ved ikke bare kroppen, men også humøret, forholdet og udefra set, hvordan det hele kommer til at ende med bare at få et barn!

Derefter har jeg besluttet, at jeg ikke vil udsætte mig selv få noget det samme - hvis jeg ikke skulle kunne få børn - men i stedet adoptere. Jeg har været min beslutning i snart 10 år. Jeg bliver mere og mere på det rene med, at det er den rigtige løsning for mig.

Jeg håber I finder en løsning også! :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

hej dittelitten :hjerte: vi står i lidt den samme situation,vi ved at min kaereste har problem med at få börn,men vi går og venter på at vi skal til undersögelse for at se hvilke muligheder vi har,jeg har forberedt mig et liv uden börn,jeg viste det fra begyndelsen at han har svaert med at få börn,men jeg elsker ham helt vildt og vil ik' at det skal vaere årsag til at vi ik' skal vaere sammen.jeg ser de positive ting ved ik' at ha' börn ex.helt enkelt man kan göre hvad man vil uden at skulle taenke på börn,livet er ik' bare at få börn min söster har börn og iforhold til mig er hun låst i mange situationer,men så har hun jo også noget jeg ik har fölgelsen at ha' börn,men man kan jo ik'savne noget man ik har haft.men det er svaert når men gerne vil ha' börn,nu er det jo dig der ligsom mig kan få börn og jeg tror at du må finde ud af om du kan leve med det??jeg er ik itvivel jeg finder ik' en som min kaereste så jeg kan godt leve med det det gör mig mere lykkelig at ha et godt forhold end at ha börn men vi er jo forskelige

held og lykke med alt mange krammer fra nova :bearhug::bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Dittelitten

Kæresten og jeg har været ufrivllige barnløse i 5 år. De sidste 2 år har vi været i behandling på Rigshospitalet.

Problemet ligger i at min dejlige kæreste har meget nedsat sædkvalitet. Den sidste prøve lå på 0,3 millioner oprenset. (gennemsnit mand har over 80 mill).

Vi har været igennem en del. To gange har vi været gravide men mistet igen, da fosteret (den ene gang tvillinger) døde i 8. uge.

Ja, det er skide hårdt. Undskyld sproget. Meget af vores tid går på bekymringer, håb og trished over alle de behandlinger. For ikke nok med at det er hårdt at være på hormoner hele tiden, så går det en smule ud over forholdet til kæresten samt venner. Det er utroligt hårdt at se vennerne få barn nummer 1 og 2, når man selv kæmper en kamp. Misundelsen er svær at sluge, og jeg indrømmer gerne, at jeg har fravalgt venner uden egentlig at ville det. :angry1:

Men selv om de år vi har været i behandling har været hårde, så har det også styrket vores forhold i sådan en grad, at vi ikke er et sekund i tvivl om, at det skal være os for evigt. Jeg mener, at hvis man kan gennemgå så meget sorg sammen uden det sætter negative spor, så er der intet, der kan ødelægge det.

Nu er vi lige gået igang med et nyt forsøg samtidig med at tankerne kræser om bryllup. Det er svært at focusere - og selv om jeg smadder gerne snart vil kigge på kjole, så tør jeg ikke - for tænk nu om forsøget skulle lykkes, og der er mave på til maj. :bearhug:

:hjerte: Marlene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer