-

[Guest Biancamus]

//Slettet af bruger//

Redigeret February 9, 2005 af Biancamus

[Millepige 0]

Helt enig med Mette.

Udover det, er der jo den fordel at det der ikke er i orden til deres bryllup, kan i nå at dobbeltjekke, arrangere osv så det bare bliver perfekt

Og så kan i jo være glade for, at i får jeres helt egen dag og måned

[Guest Thessie]

Hvis jeg må sige min ærlige mening så er det at gøre en myg til en elefant... Og det mener jeg godt jeg kan sige, jeg er nemlig også enebarn så jeg er også vant til at få al opmærksomheden...

Synes du skal slappe af og så nyde et bryllup og så nogle måneder senere dit eget... Men sådan ser du sikkert også på det på et andet tidspunkt...

Thessie

Held og lykke med resten af planlægningen

[little_mermaid7 0]

Jeg kan UDMÆRKET godt forstå dig Biancamus! Jo, selvfølgelig er det ikke en "pæn" eller logisk følelse, men man kan ikke andet end at være ærlig over for sig selv. Jeg står i en situation meget lig din, men har ikke turdet indrømme det for nogen. Min forlovedes ene forlover (han har to) blev forlovet for to dage siden, de har været sammen i snart 8 år. I deres gruppe af venner er det altid ham de har troet skulle giftes først, men det kan sagtens tænkes at han ville have friet omtrent det tidspunkt min forlovede gjorde men at han så udskød det da han fik vores nyhed. Det er måske ikke så fedt at komme hjem fra arbejde og sige "hej skat! A og A skal giftes, hvaaaa, skulle vi ik også lige tage et sving forbi kirken?"

Jeg ved ikke hvornår de skal giftes, det bliver nok ikke før os, men allligevel kan jeg ikke lade være med at tænke på: hvad nu hvis deres bliver større, bedre og mere mindeværdigt for gæsterne end vores, hvad hvis hun ser smukkere ud end mig og allerværst: hvad hvis folk tror mere på deres ægteskab end vores fordi de har været sammen længere?! Jeg VED godt det er nogle latterlige tanker og nogle rigtig grimme nogle endda. Det er så underligt at man på samme tid er så spændt på deres bryllup (når man nu så længe har gået og gættet på hvronår det skulle ske) men så samtidig så er der den der tyranniske bridezilla der gemmer sig indeni og siger "øv, det skal kun handle om mit bryllup, mit mit mit :angry1: !! " Men alles kærlighed er jo unik og det vil jeres respektive bryllupper også være!

Du får en kæmpe krammer af mig, en bridezilla søster

[Pernille 0]

Har siddet i nøjagtig sammen situation som dig.. Jeg blev gift i august og min ældste bror blev gift i april..

Vi planlagde også uafhængigt af hinanden og det sjove var at de var på besøg hos mine forældre og så tog vi over for hilse på dem og fortælle dem den store nyhed. Inden vi når at få sagt noget siger min bror at de har en nyhed til os og vi fortæller at vi har en nyhed til dem.. så samme dag finder vi ud af at vi hver især skal giftes...

Min bror har 3 børn og er 38 år, så jeg tænkte først at det var da ret usmart af ham at han også ville giftes nu.. men han kunne jo ikke vide at vi også skulle.. men i mit stille sind havde jeg det sådan at jeg nok skulle sørge for at mit bryllup skulle blive det flotteste.. Jeg er godt nok ikke enebarn, men kraftig efternøler (der er 8 og 12 år mellem mine brødre og jeg) og har derfor også været vandt til at det var mig der fik opmærksomheden...

Så jeg kan godt forstå dine frustrationer, men hvis det går som i mit tilfælde så bare tag det roligt. Planlæg som du vil have det og du vil finde at dit bryllup er og bliver det bedste... men jeg synes ikke at du skal involvere svigerfamilien.. det vil gøre dem ked af det og det vil gøre dig til "en mokke" undskyld udtrykket. Glæd dig over at de andre skal giftes og du vil opdage at du også kan nyde deres bryllup.. Og evt stjæle et par ideer eller to og gøre dem endnu federe...

Tro mig.. du vil nyde dit eget bryllup 1000 gange mere.. for det er dit!!!

Håber det giver dig lidt ro i sjælen..

Pernille

[Guest signe3]

Jeg kan kun være enig!

Nyd deres bryllup først vel vidende at jeres bliver meget bedre!

Hvad siger din kæreste til alt det her? Har han det ligesom dig?

Signe

[lucky 0]

Hej biancamus.

Jeg kan nikke genkendende til din historie.

Min mand og jeg fortalte hans forældre i oktober sidste år at vi skulle giftes i år, og at det blev i juli.

Vi sendte indbydelser ud til 1/4-04, og indtil da var det kun hans forældre der vidste noget.

Så efter vores indbydelser var kommet frem, fortæller hans lillesøster1½ mdr efter at de skal giftes, godt nok på rådhus, men alligevel.

Vi fik det at vide en fredag og det skulle være lørdag ugen efter, og det havde de lige planlagt den fredag de fortalte det.

Jeg var lidt såret når de nu vidste at vi skulle have stor bryllup, men det var bare fordi at hun ville først.

Manden og jeg har været sammen i 6½ år da vi blev gift, og hende og hendes mand havde kun været sammen i 1½ år, s jeg kan sagtens følge dig.

Jeg var godt nok ovre ved rådhuset da de blev gift, men jeg glædede mig ikke til det, kunne kun glæde mig til mit eget bryllup.

Hendes var hvad min svigermor kalder for et discount bryllup der skulle gå stærkt.

[Guest Dittelitten]

Vi meddelte svigerfamilien, at vi skulle giftes juleaften (de havde fået nys om det længe forinden).

Brylluppet blev sat til 21. augsut.

I april blev et af vores vennepar gift.

1. maj friede min mands kusines kæreste (lyder langt ude, men vi har meget med min mands familie, da vi bor tæt på hans familie og langt fra min).

I juni meddelte de, at de skulle giftes d. 11. september. Altså blot 3 uger efter vores.

Selvfølgelig var jeg også bange for, at gæsterne ville sammenligne vores bryllupper. Problemet var ikke så stort med vennerne, for der var ikke særlig mange fælles gæster. Men med kusinens bryllup var det anderledes, for her skulle halvdelen af gæsterne (min mands familie) jo med til begge bryllupper.

Det viste sig faktisk, at jeg slet ikke havde behøvet at bekymre mig, for bryllupperne var så vidt forskellige og personlige, at en sammenligning nærmest var umulig. Det var nok mest mig selv, som i mit stille sind sammenlignede og jeg syntes, og synes stadigvæk, at vores bryllup var det bedste, for det var jo VORES.

Derfor: Tag det helt roligt og planlæg JERES helt eget og personlige bryllup. Så kan det kun blive det bedste.

Som du selv nævner flere gange, er problemet nok i højere grad, at du føler dig "uden for" i din svigerfamile, fordi svigerforældrene besøger de andre søskende mere end jer. Det er der jo kun én ting at gøre ved: Invitér dem over noget oftere. Lad dem vide, at I meget gerne vil se dem hos jer også. Uden at det skal blive et spørgsmål om, hvor ofte de besøger den ene eller den anden, men fordi I gerne vil se dem.

Og husk så: Det bedste bryllup er der, hvor kærligheden blomstrer mest. Et bryllup er en hyldest til kærligheden for hinanden og ikke et show, hvor det gælder om at imponere gæsterne mest muligt.

/Dittelitten