Guest Ninkaninus2000

Tror kæresten lyver for mig

53 indlæg i dette emne

ÆV ÆV og atter Æv

Jeg tror min kæreste lyver for mig angående om han passer sin skole/uddannelse.

Dog kan han ikke være smidt ud, da han stadig får SU.

Fandt hans bus/togkort i hans jakkelomme og det udløb d. 3 januar 2005

Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for jeg kan ikke rigtig konfrontere ham med hvordan han kommer afsted når hans buskort ikke virker, for så ved han jo, at jeg har rodet i hans ting.

Den sidste måneds tid, har han enten ikke skulle af sted fordi de laver projekt eller også har han skulle møde sent siger han.

Grunden til, at jeg næsten er 100% sikker på, at han er stoppet/bliver væk, er at sidste år omkring februar var han ved, at tage taxakørekort og det gik på samme måde, der gik også flere måneder før han mere eller mindre bekendte, at han aldrig ville få det kort.

Egentlig er jeg ligeglad om han tager den uddannelse eller ej, men hvis han ikke gør så må han fandme tage et hvilket som helst job han kan få, og det gør han ikke.

Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, synes fandme bare det er, at pisse mig op og ned af ryggen når han lyver over for mig om det. Jeg betaler alt i vores husholdning og så gør han sådan. :bearhug:

Ved ikke rigtig hvad jeg vil med det her, havde bare brug for, at få lidt luft.

Redigeret af Ninkaninus2000
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en nedtur - jeg ville helt klart tale med ham om det - meget hurtigt . for ellers går du med de tanker og ´bliver mere og mere irriteret ..

Anica

Pyhh, sikke en situation, du er i...men jeg vil helt klart som Anica råde dig til at tale med ham. -Om du så får samtalen igang med en løgn om evt vask, er jo så spørgsmålet om det er en god idé...løgnene må jo ikke eskalere. Jeg ville helt klart lægge ud med sandheden om min mistanke...

:bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kunne du ikke sige, at du ville vaske hans jakke og derved fandt hans buskort ?

Jeg sender jer de bedste tanker :kiss:

:bearhug: Anna

<{POST_SNAPBACK}>

Sådan tænkte jeg også!

Der må da være en måde, hvorpå du kan få det sagt på! Evt. noget med nogle rygter, hvis du kender nogen, der kender nogen, der..., af dem han studerer med..

:bearhug: Syen

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Du skal simpelthen gå ham på klingen - spørg om du ikke må se de opgaver han sidder med - du er jo lidt nysgerrig.

Sig at du støtter ham i hans uddannelse og du kunne da godt tænke dig at se hvad de sidder og laver

Så skal det nok komme :angry1:

God ide :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kunne du ikke sige, at du ville vaske hans jakke og derved fandt hans buskort ?

Jeg sender jer de bedste tanker :kiss:

:bearhug: Anna

<{POST_SNAPBACK}>

Sådan tænkte jeg også!

Der må da være en måde, hvorpå du kan få det sagt på! Evt. noget med nogle rygter, hvis du kender nogen, der kender nogen, der..., af dem han studerer med..

:bearhug: Syen

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kender desværre ikke nogen af dem han går på skole med.

Du skal simpelthen gå ham på klingen - spørg om du ikke må se de opgaver han sidder med - du er jo lidt nysgerrig.

Sig at du støtter ham i hans uddannelse og du kunne da godt tænke dig at se hvad de sidder og laver

Så skal det nok komme :angry1:

<{POST_SNAPBACK}>

Det ville være en udemærket ide, hvis det ikke lige var fordi han er ved, at uddanne sig til datamatiker og han kan i princippet vise mig hvad som helst uden, at jeg har en chance for, at vide om det er rigtigt eller ej.

Problemet, er at han bliver så gal når jeg konfrontere ham med nogen ting jeg ikke tror på. I sidste ende er jeg nok bange for, at han beder mig om at skride hvis jeg ikke stoler på ham og det er jo ikke det jeg vil. Jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med. På en eller anden måde tror jeg, at han er klar over, at jeg ved der er noget galt, men han tør bare ikke og sige det.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Problemet, er at han bliver så gal når jeg konfrontere ham med nogen ting jeg ikke tror på. I sidste ende er jeg nok bange for, at han beder mig om at skride hvis jeg ikke stoler på ham og det er jo ikke det jeg vil. Jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med. På en eller anden måde tror jeg, at han er klar over, at jeg ved der er noget galt, men han tør bare ikke og sige det.

Undskyld, at jeg nu siger tingene meget direkte, men kan du gifte dig med en, som du ikke stoler på? -Eller en, som du ikke kan konfrontere din virkelighed med? -Eller en, der ikke tør forklare sin situation til dig?

Jeg ved godt, at det er hård formuleret...jeg ville bare lige vende den engang, hvis det var mig...

:bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Sikke en nedtur - jeg ville helt klart tale med ham om det - meget hurtigt . for ellers går du med de tanker og ´bliver mere og mere irriteret ..

Anica

<{POST_SNAPBACK}>

Pyhh, sikke en situation, du er i...men jeg vil helt klart som Anica råde dig til at tale med ham. -Om du så får samtalen igang med en løgn om evt vask, er jo så spørgsmålet om det er en god idé...løgnene må jo ikke eskalere. Jeg ville helt klart lægge ud med sandheden om min mistanke...

:bearhug:

<{POST_SNAPBACK}>

enig - I er nødt til at snakke om det -det er jo en stor del af fællesskabet jer to imellem at I er ærlige og stoler på hinanden, hvis han ikek tør søge støtte ved dig - ja, hvem så? og det er simpelthen for stor en ting at have mellem jer - så der er nok ikke anden løsning end at tage konfrontationen - uanset den smerte den må koste ..håber inderligt du finder et godt svar ved ham ..

:bearhug: Stine

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Problemet, er at han bliver så gal når jeg konfrontere ham med nogen ting jeg ikke tror på. I sidste ende er jeg nok bange for, at han beder mig om at skride hvis jeg ikke stoler på ham og det er jo ikke det jeg vil. Jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med. På en eller anden måde tror jeg, at han er klar over, at jeg ved der er noget galt, men han tør bare ikke og sige det.

<{POST_SNAPBACK}>

Undskyld, at jeg nu siger tingene meget direkte, men kan du gifte dig med en, som du ikke stoler på? -Eller en, som du ikke kan konfrontere din virkelighed med? -Eller en, der ikke tør forklare sin situation til dig?

Jeg ved godt, at det er hård formuleret...jeg ville bare lige vende den engang, hvis det var mig...

:bearhug:

<{POST_SNAPBACK}>

Det er lige præcis den tanke jeg selv går med lige nu, så det er ikke hård formuleret.

Tror han er bange for, at sige det fordi det er 5 uddannelse han er ved, at hoppe fra og hans forældre er så skuffede over det og egentlig også mig (dog siger jeg det ikke til ham, men det gør hans forældre)

Jeg må vel tage snakken med ham i aften eller i morgen aften.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære ninkamus

Sidder her og bliver meget bekymret på dine vegne. Som Lea siger, er det jo et lidt trist udgangspunkt for et ægteskab hvis man ikke stoler på hinanden, og så hæfter jeg mig ved, at du skriver at hvis han ikke tager uddannelsen må han tage et job og det gør han ikke...... Jamen det er der da ingen rimelighed i over for dig.

Det er da naturligt, at man bakker op om ens kæreste, hvis han tager en uddannelse og selvfølgelig vil man gerne betale det mere indtil vedkommende er færdig, ingen tvivl om det ... men...... hvis det fortsætter på den måde kommer du jo bare til fortsat at forsørge ham. Min mening er at hvis han vælger ikke at tage uddannelsen må han tage et job, du skal da ikke være nødsaget til at spinke og spare sådan fremover for at forsørge ham, det synes jeg ikke er rimeligt over for dig

knus og tanker fra Rikke

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

uanset hvilken gang det er han hopper fra så bør han stole på at du som hans kommende hustru stoler og tror på ham - vel kan man da godt være irreteret/skuffet - men der skulle jo gerne være mere i ens kommen mand end den uddannelse han er ved at tage - det er da en stor del af ens identitete og naturligvis vil man gerne have at ens kæreste får en uddannelse og efterfølgende arbejde, men om det sker nu eller om ½ år bør vel ikke være afgørende - dette er meget idealistisk og jeg er ikke sikker på at jeg selv kunne efter leve det - slet ikke i din situation hvor du afholder udgifterne derhjemme for at han kan studere, så tag fat i kraven på ham, og få en snak - I er jo nødt til at finde en løsning - han kan jo heller ikke være på SU resten af livet - og for hver udd. forsøg mister han jo lidt SU som kunne være brugt bedre ...det ender jo med at der ikke er råd ti at tage den uddannelse han i sidste ende ender med gerne at ville ahve taget.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære ninkamus

Sidder her og bliver meget bekymret på dine vegne. Som Lea siger, er det jo et lidt trist udgangspunkt for et ægteskab hvis man ikke stoler på hinanden, og så hæfter jeg mig ved, at du skriver at hvis han ikke tager uddannelsen må han tage et job og det gør han ikke...... Jamen det er der da ingen rimelighed i over for dig.

Det er da naturligt, at man bakker op om ens kæreste, hvis han tager en uddannelse og selvfølgelig vil man gerne betale det mere indtil vedkommende er færdig, ingen tvivl om det ...  men...... hvis det fortsætter på den måde kommer du jo bare til fortsat at forsørge ham. Min mening er at hvis han vælger ikke at tage uddannelsen må han tage et job, du skal da ikke være nødsaget til at spinke og spare sådan fremover for at forsørge ham, det synes jeg ikke er rimeligt over for dig

knus og tanker fra Rikke

<{POST_SNAPBACK}>

Rikkes og Leas forklaringer er vist mere klare end min!

forresten er det universitetet han læser er der jo som oftest ikke mødepligt, dvs. man bliver ikke smidt ud før man misser x antal eksamener, og det kan faktisk tage lang tid efter fremmødet er stoppet ..

Redigeret af stineka
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Problemet, er at han bliver så gal når jeg konfrontere ham med nogen ting jeg ikke tror på. I sidste ende er jeg nok bange for, at han beder mig om at skride hvis jeg ikke stoler på ham og det er jo ikke det jeg vil. Jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med. På en eller anden måde tror jeg, at han er klar over, at jeg ved der er noget galt, men han tør bare ikke og sige det.

<{POST_SNAPBACK}>

Undskyld, at jeg nu siger tingene meget direkte, men kan du gifte dig med en, som du ikke stoler på? -Eller en, som du ikke kan konfrontere din virkelighed med? -Eller en, der ikke tør forklare sin situation til dig?

Jeg ved godt, at det er hård formuleret...jeg ville bare lige vende den engang, hvis det var mig...

:bearhug:

<{POST_SNAPBACK}>

Kunne ikke ha sagt det bedre......

:bearhug: Marie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Han startede 1 september sidste år. Ja det er rigtigt, at han skal til at lave eksamensprojekt, men hans togkort er udlløbet d. 3 januar i år og vi bor i malmö og han går i skole i ballerup, så hvis han ikke har et der er gyldigt kan han jo heller ikke passe sin skole, desværre.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Av av av.. sikke en dum situation.

Jeg tror nu ikke du skal starte med en løgn, også selvom det er en lille hvid én.

Det bedste ville være at sige tingene lige ud.

Det nytter jo ikke noget at være sammen med en, hvis man ikke kan tale sammen eller som mange af de andre kloge tøser skriver, en, man ikke stoler på.

Begynder du selv med en løgn er det som den onde cirkel.

Spil rent ud og så støt op om ham, som du jo tydeligt gør. Det er jo ikke nogen skam at hoppe fra en uddannelse eller for den sags skyld 10. bare man til sidst laver noget , man er glad for...

Med ærlighed kommer man nu engang længst

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære ninkamus

Sidder her og bliver meget bekymret på dine vegne. Som Lea siger, er det jo et lidt trist udgangspunkt for et ægteskab hvis man ikke stoler på hinanden, og så hæfter jeg mig ved, at du skriver at hvis han ikke tager uddannelsen må han tage et job og det gør han ikke...... Jamen det er der da ingen rimelighed i over for dig.

Det er da naturligt, at man bakker op om ens kæreste, hvis han tager en uddannelse og selvfølgelig vil man gerne betale det mere indtil vedkommende er færdig, ingen tvivl om det ...  men...... hvis det fortsætter på den måde kommer du jo bare til fortsat at forsørge ham. Min mening er at hvis han vælger ikke at tage uddannelsen må han tage et job, du skal da ikke være nødsaget til at spinke og spare sådan fremover for at forsørge ham, det synes jeg ikke er rimeligt over for dig

knus og tanker fra Rikke

Jeg er 100 procent enig med Rikke.

Held og lykke med snakken.

Jeg håber i får styr på det.

:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kære ninkamus

Sidder her og bliver meget bekymret på dine vegne. Som Lea siger, er det jo et lidt trist udgangspunkt for et ægteskab hvis man ikke stoler på hinanden, og så hæfter jeg mig ved, at du skriver at hvis han ikke tager uddannelsen må han tage et job og det gør han ikke...... Jamen det er der da ingen rimelighed i over for dig.

Det er da naturligt, at man bakker op om ens kæreste, hvis han tager en uddannelse og selvfølgelig vil man gerne betale det mere indtil vedkommende er færdig, ingen tvivl om det ...  men...... hvis det fortsætter på den måde kommer du jo bare til fortsat at forsørge ham. Min mening er at hvis han vælger ikke at tage uddannelsen må han tage et job, du skal da ikke være nødsaget til at spinke og spare sådan fremover for at forsørge ham, det synes jeg ikke er rimeligt over for dig

knus og tanker fra Rikke

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er 100 procent enig med Rikke.

Held og lykke med snakken.

Jeg håber i får styr på det.

:)

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kunne ikke ha sagt det bedre selv....... DU er bare nød til at hive fat i ham ....

håber i finder ud af det

:bearhug: Marie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Problemet, er at han bliver så gal når jeg konfrontere ham med nogen ting jeg ikke tror på. I sidste ende er jeg nok bange for, at han beder mig om at skride hvis jeg ikke stoler på ham og det er jo ikke det jeg vil. Jeg elsker ham og det er ham jeg vil være sammen med. På en eller anden måde tror jeg, at han er klar over, at jeg ved der er noget galt, men han tør bare ikke og sige det.

Undskyld, at jeg nu siger tingene meget direkte, men kan du gifte dig med en, som du ikke stoler på? -Eller en, som du ikke kan konfrontere din virkelighed med? -Eller en, der ikke tør forklare sin situation til dig?

Jeg ved godt, at det er hård formuleret...jeg ville bare lige vende den engang, hvis det var mig...

:)

Det er lige præcis den tanke jeg selv går med lige nu, så det er ikke hård formuleret.

Tror han er bange for, at sige det fordi det er 5 uddannelse han er ved, at hoppe fra og hans forældre er så skuffede over det og egentlig også mig (dog siger jeg det ikke til ham, men det gør hans forældre)

Jeg må vel tage snakken med ham i aften eller i morgen aften.

Pyhh Ninka, jeg har sidet de sidste par timer til et møde og tænkt på dig. -Jeg var noget nervøs for, hvordan du tog mit indlæg...

Din snak med ham, bliver jo på et ligeværdigt niveau...ikke som hans forældre (måske?), hvor han føler sig som den uvorne søn...At du tager det op med ham, viser udelukkende, at du vil ham. -Måske er det ikke det første, han ser...men det kommer!

Mange kram og tanker til dig!

:bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer