yndlings-Lea

Nogen med forstand på jura

13 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Hvis I ikke får flere børn, så får han 50% og hun får 50%.

Hvis I adopterer hinandens børn så ser det helt anderledes ud.

Hvis I får et barn sammen, så får han 50% og de får hver 25%.

Hilsen

Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Hvis I ikke får flere børn, så får han 50% og hun får 50%.

Hvis I adopterer hinandens børn så ser det helt anderledes ud.

Hvis I får et barn sammen, så får han 50% og de får hver 25%.

Hilsen

Pernille

Jeg skal lige have det bøjet i neon:

Altså hun arver på lige fod med sine halvsøskende efter Jan, der ikke er hendes far?

:balloon:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Hvis I ikke får flere børn, så får han 50% og hun får 50%.

Hvis I adopterer hinandens børn så ser det helt anderledes ud.

Hvis I får et barn sammen, så får han 50% og de får hver 25%.

Hilsen

Pernille

Jeg skal lige have det bøjet i neon:

Altså hun arver på lige fod med sine halvsøskende efter Jan, der ikke er hendes far?

:balloon:

Nej.

Hun aver ikke af Jans formue

Jans børn arver heller ikke efter din formue, såfremt du ikke adopterer dem

Redigeret af morpige
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Hvis I ikke får flere børn, så får han 50% og hun får 50%.

Hvis I adopterer hinandens børn så ser det helt anderledes ud.

Hvis I får et barn sammen, så får han 50% og de får hver 25%.

Hilsen

Pernille

Jeg skal lige have det bøjet i neon:

Altså hun arver på lige fod med sine halvsøskende efter Jan, der ikke er hendes far?

:balloon:

Nej.

Hun aver ikke af Jans formue

Jans børn arver heller ikke efter din formue, såfremt du ikke adopterer dem

Men hvis Jans formue er en han har fået sammen med mig?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Det er skam ikke en dum ting... tværtimod er det dumt IKKE at tjekke op på den slags :balloon:

Særbørn - dvs børn, der kun "tilhører den ene part" har som udgangspunkt ikke ret til at arve den anden (kun hvis Jan testamenterer noget til hende er sagen anderledes). Børn arver 2/3 af den afdødes gods, mens ægtefællen arver den sidste 1/3.... dvs. jeres fælles børn og din datter skal dele 2/3 af dit jordiske gods.

Som særbarn har man visse rettigheder i forhold til fælles børn. Ifølge Arvelovens §8 har længstlevende ægtefælle ret til at overtage boet til såkaldt uskiftet bo, dvs. længstlevende kan vente med at "afregne" med fællesbørn til vedkommende selv er død.

Dette gælder imidlertid ikke din datter - hun er særarving og "skylder ikke Jan nogen tjenester". Derfor har hun krav på "afregning" straks. Særbørn kan godt give tilladelse til at længstlevende sidder i uskiftet bo, men i modsætning til jeres fællesbørn, har Jan altså ikke noget krav på, at din datter skal afvente hans død.

Redigeret af jesper-brock
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har fra et tidligere forhold en datter på 4½ år.

Hvordan er hun stillet, hvis jeg dør først (og Jan og jeg når at få fælles børn inden)?

Sådan en dum ting, som jeg vil have styr på inden brylluppet...

:balloon:

Det er skam ikke en dum ting... tværtimod er det dumt IKKE at tjekke op på den slags :balloon:

Særbørn - dvs børn, der kun "tilhører den ene part" har som udgangspunkt ikke ret til at arve den anden (kun hvis Jan testamenterer noget til hende er sagen anderledes). Børn arver 2/3 af den afdødes gods, mens ægtefællen arver den sidste 1/3.... dvs. jeres fælles børn og din datter skal dele 2/3 af dit jordiske gods.

Som særbarn har man visse rettigheder i forhold til fælles børn. Ifølge Arvelovens §8 har længstlevende ægtefælle ret til at overtage boet til såkaldt uskiftet bo, dvs. længstlevende kan vente med at "afregne" med fællesbørn til vedkommende selv er død.

Dette gælder imidlertid ikke din datter - hun er særarving og "skylder ikke Jan nogen tjenester". Derfor har hun krav på "afregning" straks. Særbørn kan godt give tilladelse til at længstlevende sidder i uskiftet bo, men i modsætning til jeres fællesbørn, har Jan altså ikke noget krav på, at din datter skal afvente hans død.

ja 1/3 og 2/3 selvfølgelig - det havde jeg lige glemt:-)
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ved at oprette testamente har du mulighed for at begrænse din ægtefælles arv til 1/6 istedet for 1/3, hvis du har et ønske om at stille din datter bedst muligt, hvis du selv ske at du dør først.

Får dig og Jan børn ser situationen dog en smule anderledes ud, da jeres fællesbørn vil arve dig på lige fod med din datter, mens kun jeres fællesbørn og ikke din datter vil arve Jan (med mindre der som nævnt ovenfor er tale om adoption fra Jans side). Du har dog mulighed for at oprette testamente, hvor du tilgodeser din datter mest muligt, hvis det er dit ønske.

Jeg kan stærkt anbefale dig at læse bogen "Giftes - skal/skal ikke" skrevet af Kirsten Reimers-Lund, hvis du vil vide hvordan du, din datter, din ægtefælle og jeres evt. fællesbørn er stillet i jeres ægteskab, uanset hvordan dette en dag ender.

Samtlige love og regler er ikke beskrevet i bogen, men den giver et rigtig godt overblik over jeres indbyrdes retsstillinger, og kan dermed give dig en idé om, hvordan du kan sikre din datter bedst muligt. Lån den på biblioteket, den er læst på 1 dag, og er ellers super at bruge som opslagsbog.

Som Jesper-Brock skriver er det godt at du gør dig nogle tanker omkring det!

Rasmines

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tak for jeres kompetente svar. Det ser ud til, at vi må omkring en advokat og få lavet et testamente.

Det, det gælder om for os er, at Klara og hendes måske halvsøskende er lige stillet i tilfælde af vores død. Samt, at vores børn (fælles- og pap-) ikke kan sætte den ene af os fra hus og hjem i tilfælde af den andens død.

Det er desværre ikke muligt for Jan at adoptere Klara. -Det vil hendes far nok ikke gå med til.

:balloon:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det, det gælder om for os er, at Klara og hendes måske halvsøskende er lige stillet i tilfælde af vores død.

Det kan ikke lade sig gøre.

I kan via testamente opnå en tilstand, der ligner, men total ligestilling mellem særbørn og fællesbørn kan ikke opnås på anden måde end ved adoption af særbørn. Det er faktisk rimeligt nok, hvis du tænker over det... ligesom jeres fællesbørn ikke opnår nogen arveret i forhold til Klaras far, opnår Klara heller ikke arverettigheder i forhold til fællesbørnenes far. Eneste undtagelse ville som sagt være adoption, hvor Klara ville opnå arveret efter Jan på lige fod med jeres fællesbørn... men samtidig ville hun miste arveretten efter sin biologiske far. Man kan kun have et sæt forældre af gangen :-)

I kan dog opnå en "næsten-ligestilling" ved brug af testamente som værktøj. Det kræver dog, at Jan er lidt samarbejdsvillig :-)

Lad os se på de to situationer, der kan opstå:

1) Jan dør først

2) Du dør først

1) Hvis Jan dør først, har jeres fælles børn ret til at arve deres far. Jan kan selv - via testamente - bestemme over halvdelen af hans formue (som jo igen er halvdelen af jeres fælles formue). Den anden halvdel kaldes tvangsarven og fordeles med 1/3 til ægtefællen (dig) og 2/3 til livsarvingerne (fællesbørnene).

Afhængigt af, hvor mange fællesbørn I får, står det Jan frit for at testamentere et beløb til Klara, svarende til det beløb hvert af fællesbørnene får i tvangsarv. Resten kan han så testamentere til dig (alle børnene arver jo dig lige, når den tid kommer).

Det bringer os tilbage til Arvelovens §8 - muligheden for at sidde i uskiftet bo (altså at du ikke skulle "afregne" med fællesarvingerne straks). Umiddelbart er der - så vidt jeg kan se - intet til hinder for, at Jan i sit testamente angiver, at Klara først kan få sin andel udbetalt ved din død... og dermed altså samtidig med fællesbørnene (så har du i praksis næsten et uskiftet bo). Blot er der den forskel, at den arv Klara skal have udbetalt formentlig fastlægges som en beløbsværdi på tidspunktet fro Jans død.... dvs. hvis du bruger formuen og eller forøger formuen væsentligt, vil der alligevel være en mindre forskel på, hvad børnene får udbetalt i arv.

2) Hvis du dør først

Den er lidt mere tricky. Jan kan ikke forlange af Klara, at han skal have jeres samlede familieformue udleveret til uskiftet bo. Særbarnet har RET til at få skiftet straks, og kun hvis særbarnet giver sin tilladelse, kan boet udleveres til uskiftet bo (Arvelovens §9)

Igen kan I dog bruge testamentet som værktøj til at "begrænse skaden". Du kan testamentere halvdelen af din bodel til Jan. Den anden halvdel (tvangsarven) fordeles med 1/3 til Jan og 2/3 til børnene. Børnene skal så dele de 2/3 ligeleigt mellem sig... men da fællesbørnene ikke kan kræve deres andel udleveret, så overgår den til uskiftet bo... dvs. Jan kan højest risikere at skulle afregne Klaras tvangsarv straks.

Ved Jans død arver jeres fællesbørn så det hele, medmindre Jan i sit testamente angiver at Klara skal arve en andel. Denne andel bør naturligvis være afstemt efter antallet af fællesbørn.

Eksempel: I får to fællesbørn og Jan lever længst. Der er nu tre børn, der skal arve efter Jan: To fællesbørn (f1 og f2) samt Klara (K). Vi antager at alle skal opnå samme arv.

F1 og f2 er berettiget til tvangsarv efter deres far. Tvangsarven er halvdelen af den samlede arv. For nemheds skyld deler vi arven op i tolvte-dele. Tvangsarven er så 6/12 (seks tolvtedele)

F1 får så: 3/12 i tvangsarv

F2 får så: 3/12 i tvangsarv

K får: 0/12, da hun ikke er berettiget til tvangsarv

Den anden halvdel af den samlede arv kan Jan disponere over via sit testamente. Jan er en klog mand, som har forudset, at der vil blive gjort forskel på børnene, hvis han ikke griber ind. Derfor testamenterer han 4/12 til Klara, 1/12 til F1 og 1/12 til F2.

Børnene har nu:

F1: 3/12 (tvangsarv) + 1/12 (testamente) = 4/12

F2: 3/12 (tvangsarv) + 1/12 (testamente) = 4/12

K.: 0/12 (tvangsarv) + 4/12 (testamente) = 4/12

Ialt 12/12. Arven er blevet fordelt, alle arvede lige og staten plyndrer alle arvingerne i arveafgift.... kort sagt, alle er glade :balloon:

Samt, at vores børn (fælles- og pap-) ikke kan sætte den ene af os fra hus og hjem i tilfælde af den andens død.

Med mindre økonomien er yderst anstrengt burde det ikke kunne lade sig gøre. Fællesbørnene har ikke krav på at få noget udbetalt, før længstlevende ægtefælle er død, og Klaras tvangsandel (som hun evt. kan finde på kræve, hvis hun og Jan er dødelige uvenner) kan som sagt begrænses kraftigt via testamente.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jesper :balloon: Nu forstår vi det. Skulle også hilse fra Jan og sige tak!

Det sg en super måde, du forklarede det...og du må have brugt en del tid på det. Vi er meget glade...og afklarede.

Tusind tusind tak

:balloon: fra Jan & Lea, der synes, at jura er noget svært noget.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jesper :balloon:  Nu forstår vi det. Skulle også hilse fra Jan og sige tak!

Det sg en super måde, du forklarede det...og du må have brugt en del tid på det. Vi er meget glade...og afklarede.

Tusind tusind tak

:balloon: fra Jan & Lea, der synes, at jura er noget svært noget.

Selv tak - så fik jeg lige genopfrisket lidt af mit familieret, inden jeg skal på skolebænken :)

Jura er faktisk noget svært noget... det er derfor, vi skal sidde 5 år på skolebænken, før vi kan kalde os jurister. Jeg starter på turen 1. september, og hvis alt går som planlagt (og forudsat jeg bliver optaget naturligvis), er jeg klar til en re-entry på arbejdsmarkedet i juni 2010 *gys* der er længe til

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer