På lørdag

[tulle060805 0]

Så er det altså på lørdag det sker. Det er for vildt og det er ikke til at forstå.

I det ene øjeblik er jeg vildt glad og kan ikke få nok bryllupssnak, i det næste sidder jeg og tuder bare fordi "jeg ikke er rigtig glad". Det er da for mærkeligt. Jeg har bare så mange følelser der suser rundt inden i mig. Ikke at jeg fortryder, det er slet ikke de tanker og følelser, men hvor er der dog meget at se til, og hvor er jeg dog nervøs. Så elle mine tåre og triste timer er nok bare nerver op til dagen, men det er da også for vildt at lade sig gå sådan på.

Nå, tak fordi i lytede til en lidt forvirret, men MEGET spændt bridezilla

[Guest a_runge]

Hej!

Du får lige et kæmpe

Har det lidt på samme måde, så forstår godt hvad du mener...

Tror at det er en blanding af spænding :jupi: , nervøsitet , stress og sentimentalitet

Det er jo ét af sit livs største beslutninger, og et af de største højdepunkter man kommer til at opleve...

Jeg mistede min far (stedfar - min "rigtige" far døde da jeg var 3 år) ved en trafikulykke her i påsken, hvilket gjorde at vi først nu, så småt, er ved at få detaljerne til vores bryllup på plads. Vi havde heldigvis reserveret kirke, bestilt kro m.m. allerede i feburar måned, så det vigtigste er da på plads.

Føler de samme op- og nedture som du beskriver, og tror at det skyldes den stress og bekymring over, om man nu når det hele, og om man nu har glemt noget o.s.v. og så sørgmodighed over, at dem man holdt af, som ikke er her mere, ikke kan være fysisk tilstede på den store dag .

Alt dette, samtig med, at man føler en ubeskrivelig glæde, og forventning til den store dag... Det hele er utroligt følelsesladet. Jeg troede heller ikke at det forestående bryllup ville påvirke mig så meget ...

Venlig hilsen

Anja - der skal giftes d. 27/8