morpige

Min Gudmor døde i nat

29 indlæg i dette emne

14 dage før mit bryllup fik jeg af vide at min Gudmor havde kræft. Hun var ikke inviteret med til brylluppet (pga. begrænsning, da vi har en stor familie) men sendte en fin gave til os.

I torsdags fortalte de hende at de ikke kunne gøre mere, og nu døde hun så kl. 1 i nat.

Jeg nåede ikke engang at besøge hende. Det eneste jeg nåede var at få min mor til at tage et kort og et par strømper med små bamseænder på med ned til hende, så hun havde dem at grine af når hun lå der og var miserabel. (Hun havde humor lige til det sidste)

:bearhug::boohoo::respekt:-HAHA-

Jeg ved godt det var for det bedste, men jeg fik bare ikke sagt farvel.

hilsen

Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv, hvor trist...  :bearhug: Det er jeg ked af at høre.

I stedet for at ærge dig over, at du ikke fik sagt farvel til hende, kan du så ikke sige farvel til begravelsen? Ved godt, at det ikke bliver helt det samme...

:boohoo:

Tak Anne Mette, Det vil jeg også gøre. Men jeg ville have været dernede og givet hende et knus fordi hun tænkte på os til brylluppet. Der var så mange ting jeg gerne ville have snakket med hende om.

Men ja, jeg må gøre det til begravelsen

Knus

Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er jeg ked af at hører :blush:

God idé med at sige farvel til hendes begravelse. Jeg plejer at have et billede af

de jeg savner, som ikke er i denne verden mere, tænde et sterainlys for dem.

Specielt op til jul :super:

Sender en masse :bearhug::boohoo::respekt:

Heidi

-HAHA-

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det gør mig utrolig ondt, -HAHA-:blush::super:

Det er aldrig let at miste dem man holde af - kan godt forstå du gerne ville ha' sagt farvel, men du og hun ved jo hvor meget I betyder for hinanden.

Du må sige et sidste farvel til begravelsen, det ville hin sikkert være glad for.

Var det pludseligt eller forventet? Synes det lyder til at være gået meget stærk hvis hun først blev diagnostiseret lige før jeres bryllup.

:bearhug::boohoo::respekt: Her fra.

Zoey

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak skal I have piger. Det er rart at mærke sådan en varme.

Egentlig var jeg ikke så tæt at jeg inviterede hende med til brylluppet. Men jeg fortrød at jeg ikke gjore det.

Jeg har altid været glad for hende- hun var den af mine mostre jeg bedst kunne lide. Men jeg så hende kun 1 gang hvert 2. år (Meget i en så stor familie/250 medlemmer)

Hun havde kræft i kroppen i 10 år, siger de. Men ingen vidste det. Og så blev det opdaget lige pludselig og 2 mdr. senere er hun død.

Min mormor er helt nede over det. Hun har været lige ved at dø også. (Og så mente de andre at hun skulle holde med at ryge. Hun er 80! Jeg besøgte hende og bad hende ryge som hun plejer, og nu er hun stærkere igen)

Knus

Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jeg ked af at høre Pernille, de andre har sagt de kloge ord, så jeg nøjes med at sende dig en masse  :bearhug: og håber de kan opmuntre lidt.

k.h. Rikke

Tak skal du have Rikke :boohoo:

Thomas forsøger også at få mig til at smile- men jeg har faktisk slet ikke lyst til at smile lige nu.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:bearhug::boohoo::boohoo:

Mange tanker herfra - Det gør så ondt at miste nogen som betyder meget for en. Jeg mistede jo selv min mormor i april og savnet er stadig stort. Jeg var hos hende da hun døde, så jeg fik sagt farvel til hende.

men ligesom de andre skriver så brug begravelsen til at få sagt farvel til hende, hun er der jo et eller andet sted stadigvæk - Det vælger jeg at tro på i hvert fald....For det er en rar tanke at vide at de stadig holder lidt øje med en http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif :lol:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Søde Pernille :boohoo:

Hun ved sikkert, hvad hun betød for dig...og det er det vigtigste!

En af mine veninder skrev et brev til sin morfar, da han døde. Det smed hun ned i graven, inden de kastede jord på. Hun nåede nemlig heller ikke at sige farvel.

Du får et stort kram fra mig...og jeg tænker på dig!

:bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Søde Pernille :boohoo:

Hun ved sikkert, hvad hun betød for dig...og det er det vigtigste!

En af mine veninder skrev et brev til sin morfar, da han døde. Det smed hun ned i graven, inden de kastede jord på. Hun nåede nemlig heller ikke at sige farvel.

Du får et stort kram fra mig...og jeg tænker på dig!

:bearhug:

Tak Lea, Det var et rigtigt godt forslag. Det tror jeg at jeg vil gøre.

Hilsen

Pernille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

At skrive et brev og putte det ved kisten er også noget JEG har gjort - jeg fortalte bl.a. min morfar at min søster havde været udsat for et voldtægtsforsøg; noget som han aldrig nåede at få at vide... Og ting omkring min mors kræftsygdom og min egen depression; som han heller ikke nåede at få at vide. Fik forsikret ham om at vi nok skulle få det godt allesammen, og at vi vidste at han ville være der for os, hvis vi havde brug for ham.

Det trøstede VIRKELIG at han fik brevet med sig. Han blev bisat, så brevet blev brændt sammen med ham.

- et stor :bearhug: til dig. Døden rammer altid når man har mindst overskud til den, synes jeg. Håber at du får fred med dine tanker :boohoo:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Først et kæmpe :bearhug: til dig!!

Det er hårdt at miste og man kan nemt komme til at bebrejde sig selv over hvor lidt man fik besøgt dem inden.

Det kender jeg til, for da min mormor døde i april i år, havde jeg ikke set hende siden jul 04... Det var hårdt at vide at man kunne have været der, men ikke gjorde det.

Min mormor døde også meget pludselig. Hun fik lungebetændelse tirsdag og døde natten til fredag. Vi fik at vide torsdag aften at hun var meget syg og ville derfor besøge hende fredag formiddag. Hvis jeg havde vidst det ville gå så stærkt så havde jeg rendt derned til plejehjemmet i nattøj for at tage afsked..

Men ingen vidste det ville gå så stærkt. Værst var det for min mor der sad på mallorca mens hendes mor åndede ud..

Jeg kan kun anbefale dig at gøre som andre skriver, nemlig at skrive et brev eller et digt til din gudmor :boohoo: det hjælper utrolig meget vil jeg sige. Jeg skrev en masse digte til min mormor, som hjalp mig.

Desuden brugte jeg fredagen på at give hende alle de knus jeg ikke havde nået at give hende inden.

Håber du får sat ord på din sorg.. det er hårdt at miste, men mindes hende med glæde og del dine minder med din familie og alle der kendte hende.. I min familie snakker jeg nu meget sammen med min kusine på 12. Vi fandt sammen i sorgens stund og er der nu for hinanden. Jeg har flere gange oplevet at hun har ringet sent om aftenen og haft brug for at snakke, og uanset hvor jeg er, så har jeg tid til hende http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif

Kæmpe :boohoo: til dig :lol:

Knuzz VInni

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer