Selvmedlidenhed..

[Guest Jmuggi]

Tja.. har siddet længe og overvejet om jeg skulle skrive herinde.. og nu gør jeg det så.

Jeg har været igennem en del ting i løbet af de senere år, og har også været igennem en lang depression. Det giver ikke særlig meget indblik i min situation, det ved jeg godt.. men det er lidt for omfattende at skrive det hele.

Problemet er bare at jeg ofte (som nu) føler mig så ufattelig ensom. Det er rigtig frustrerende. Jeg har nogle gode venner, og en dejlige familie og mand, der har været støttende. Men på trods af det, føler jeg mig alligevel ensom og alene om mine tanker og følelser.. det er fandme træls!!

Jeg er ikke tilfreds med mig selv, jeg er ikke tilfreds med at jeg ikke er bedre til at tackle disse "problemer". Kunne man da ikke bare være glad for det man har, og så droppe denne selvmedlidenhed!? :angry1:

Men desværre er denne ensomheds-følelse bare ikke skide nem at komme af med..

Sorry at det går ud over jer.. men blev sgu bare lidt desperat...

[Downfall 1]

Ved du hvad, - jeg tror at når man har "ondt af sig selv", så er det fordi der ikke er nok andre der har ondt af én!

Så søg da endelig den varme, sympati og opbakning du kan få her (og andre steder) - hvis du kan bruge det til noget!!

Desuden skriver du:

Jeg har nogle gode venner, og en dejlige familie og mand, der har været støttende

Nogle gange er det bare ikke helt nok - hvor meget de end prøver at være der for dig.

Har du overvejet at få noget rigtig hjælp - så du kan få "vendt kajakken"?

Jeg er ikke tilfreds med mig selv, jeg er ikke tilfreds med at jeg ikke er bedre til at tackle disse "problemer". Kunne man da ikke bare være glad for det man har, og så droppe denne selvmedlidenhed!?

Prøv engang at forestille dig, at du står og ser på et barn.

Barnet falder og slår sig.

Kunne du som voksen gå hen og straffe det barn, fordi barnet er trist, hvis det har fået et sår der gør ondt og bløder...?

Kan du se hvor jeg vil hen?

Der er noget der gør ondt - ergo kan man ikke "bare" være glad.

Og oven i straffer du dig selv fordi du smerter.

Hvis du er interesseret i hjælp med at finde en god psykoterapeut i din del af landet, så send mig en PM.

Jeg ved ikke hvad du har at miste ved evt. at gøre det - men tro mig, søde; du har meget at vinde!

*kram og tanker*

Birgit

[Lambada Bamse 0]

Sødeste søde...

Ofte er det jo nemmere at skrive hvordan man har det - i forhold til at tale om det. Sådan har jeg det i hvert fald. Du må endelig bruge os herinde.. For pokker, det gælder jo om at være der for hinanden.. !!

Jeg er ked af at høre, du føler dig så ensom.. Det må ikke være rart . Du skriver du føler dig alene om dine tanker og følelser - har du fortalt andre om dem, har du delt dem med din mand og dine venner, har du været god til at være åben omkring hvordan du har det ? Det er svært for dem at hjælpe, hvis du ikke får langt kortene på bordet - og selvom du så HAR været åben, kan det være svært for dem at vejllede, komme med gode råd eller fortælle dig hvad du skal gøre. Det eneste de kan er måske at trøste - og er det nok ? Måske har du brug for mere hjælp ? Det er en masse spørgsmål jeg kaster i hovedet på dig, og du svarer selvfølgelig kun hvis du har lyst !

KNUUUUUUUUUUUS

Lambada Bamse

[LotteC 0]

Du får lige en kæmpe

Depression er noget underligt noget. Tag du endeligt imod al den sympati og medfølelse, som vi kan give dig heride. Sommetider er det måske nemmere at få opbakning fra venner på nettet end IRL - vi er ikke så tæt på, hvis du forstår hvad jeg mener

Og prøv så måske at følge Birgits råd og find en god, prof samtalepartner. De der psykologer/psykoterapeuter - de kan altså hjælpe med mange ting.

Stort stort kram fra mig også.

[Guest CrazyMissDaisy]

jeg ved hvordan du har det! man føler sig så alene når man har dep. for der er ikke rigtig nogend er forstår en. man ved godt selv det er noget pjat, men man føler det alligevel.

kom ud og mød nogen der har det som dig, så føler du dig mindre alene- det hjalp mig

[Guest Zoey]

Downfall skriver nogle uendelige gode ting, og kan kun tilslutte mig, så i stedet får du nogle herfra.

Zoey

[Cg 2]

Ved præcis hvordan du har det, fik en svær depression i 2003.

Hvor var det bare hårdt at komme igennem, men du skal nok klare det. Brug os alt det du kan og har lyst til..

[morpige 0]

Ved lige hvordan du har det. Men da jeg ikke har nogen kur imod det, må jeg nøjes med at give dig et knus og sige at vi er nogen der holder af dig rigtigt meget, uanset at vi ikke kender dig i det virkelige liv.

Kærlig hilsen

Pernille

[Guest Jmuggi]

vi er nogen der holder af dig rigtigt meget, uanset at vi ikke kender dig i det virkelige liv.

 

Kærlig hilsen

Pernille

<{POST_SNAPBACK}>

[Guest Jmuggi]

Sødeste søde...

Ofte er det jo nemmere at skrive hvordan man har det - i forhold til at tale om det. Sådan har jeg det i hvert fald. Du må endelig bruge os herinde.. For pokker, det gælder jo om at være der for hinanden.. !!

Jeg er ked af at høre, du føler dig så ensom.. Det må ikke være rart  . Du skriver du føler dig alene om dine tanker og følelser - har du fortalt andre om dem, har du delt dem med din mand og dine venner, har du været god til at være åben omkring hvordan du har det ? Det er svært for dem at hjælpe, hvis du ikke får langt kortene på bordet - og selvom du så HAR været åben, kan det være svært for dem at vejllede, komme med gode  råd eller fortælle dig hvad du skal gøre. Det eneste de kan er måske at trøste - og er det nok ? Måske har du brug for mere hjælp ? Det er en masse spørgsmål jeg kaster i hovedet på dig, og du svarer selvfølgelig kun hvis du har lyst !

KNUUUUUUUUUUUS

Lambada Bamse

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg vil gerne svare på dine spørgsmål.. så godt jeg nu kan...

Jeg har prøvet at fortælle om mine følelser, men desværre så er jeg bare ikke god nok til at få alvoren med i det. Og derfor er det langt de færreste, som virkelig forstår hvor alvorligt det hele er. Jeg har hele mit liv haft rollen som den glade pige, og den er bare skide svær at bryde ud af!

Jeg har tidligere gået til psykolog.. og har været hos 4 forskellige.. det var kun den ene som virkelig formåede at komme ind bag min "maske".. og hende kan jeg desværre ikke komme til igen, da hun kun har tilknytning til patienter der er indlagt på sygehuset..

Åh, jeg får helt kvalme.. føler mig kvalt!!

Tak for at I er der..

[Guest lillebitteminimig]

Ved du hvad, - jeg tror at når man har "ondt af sig selv", så er det fordi der ikke er nok andre der har ondt af én!

Så søg da endelig den varme, sympati og opbakning du kan få her (og andre steder) - hvis du kan bruge det til noget!!

Desuden skriver du:

Jeg har nogle gode venner, og en dejlige familie og mand, der har været støttende

Nogle gange er det bare ikke helt nok - hvor meget de end prøver at være der for dig.

Har du overvejet at få noget rigtig hjælp - så du kan få "vendt kajakken"?

Jeg er ikke tilfreds med mig selv, jeg er ikke tilfreds med at jeg ikke er bedre til at tackle disse "problemer". Kunne man da ikke bare være glad for det man har, og så droppe denne selvmedlidenhed!?

Prøv engang at forestille dig, at du står og ser på et barn.

Barnet falder og slår sig.

Kunne du som voksen gå hen og straffe det barn, fordi barnet er trist, hvis det har fået et sår der gør ondt og bløder...?

Kan du se hvor jeg vil hen?

Der er noget der gør ondt - ergo kan man ikke "bare" være glad.

Og oven i straffer du dig selv fordi du smerter.

Hvis du er interesseret i hjælp med at finde en god psykoterapeut i din del af landet, så send mig en PM.

Jeg ved ikke hvad du har at miste ved evt. at gøre det - men tro mig, søde; du har meget at vinde!

*kram og tanker*

Birgit

<{POST_SNAPBACK}>

Så enig !!!

Sender dig et kæmpe og en masse håb om at du får det bedre

[Guest Jmuggi]

Prøv engang at forestille dig, at du står og ser på et barn.

Barnet falder og slår sig.

Kunne du som voksen gå hen og straffe det barn, fordi barnet er trist, hvis det har fået et sår der gør ondt og bløder...?

Kan du se hvor jeg vil hen?

Der er noget der gør ondt - ergo kan man ikke "bare" være glad.

Og oven i straffer du dig selv fordi du smerter.

*kram og tanker*

Birgit

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kan godt følge dig.. men jeg er desværre bare blevet opdraget til, at hvis jeg er det barn, som er faldet.. så græder man ikke over sådan noget "pjat". Hvilket også gør at jeg i denne situation er træt af mig selv over at jeg ikke bare kan se det som pjat.. istedet for at være så ulækkert selvmedlidende..

[Guest mosegaard]

Tænker på dig søde

[jegbjerg 1]

Sender jeg lige en hel bunke

[Guest kolding]

Tusind og

Føler med dig og vil så gerne hjælpe. Jeg tror jeg ved hvordan du har det. Hvis du har brug for en til at lytte, så send en PM. Så får du min mailadresse eller vi kan gå på skype eller msn. Jeg tror selv jeg er en god lytter...

knus og kram

Tina

[HenrietteS 1]

Dit lille skind. Du ved at du altid kan komme til mig - du har jo brugt mig før, så kan du også bruge mig igen.

Et stort knus til dig fra mig.

[Guest Jmuggi]

I er virkelig søde..

Men hvor er det dog sørgeligt at jeg sidder her klinet til skærmen og venter på at se hvad folk skriver.. håber på en forløsning.. eller måske endda løsning på noget, som bare ikke KAN løses så nemt..

I er virkelig søde sådan at give mig den opmærksomhed.. Og jeg ville ønske jeg kunne tage imod alle jeres dejlige knus og tilbud om at snakke..men for fanden jeg ved ikke hvordan.. jeg kan slet ikke finde ud af det her mere.. Undskyld jeg sådan spolere jeres aften.. og jeg er virkelig ked af hvis det her ødelægger jeres syn på mig..

[morpige 0]

og jeg er virkelig ked af hvis det her ødelægger jeres syn på mig..         

Hvorfor i alverden skulle det dog det?

(hvis det ændrer nogens syn på dig så er de ikke bedre værd)

Vi kan godt lide dig!

Knus

Pernille

[Gantzel21 1]

Kan desværre ikke sige så meget andet, end at jeg tænker på dig og sender dig tonsvis af :bearhug: :bearhug:

[Guest Svale]

For dælen da....det ødelægger da ikke vores syn på dig. Det må du altså ikke begynde at tro!!!

Der er skrevet så mange kloge ord, og dem kan jeg kun tilslutte mig, så jeg vil ikke begynde at gentage....men sende dig en bunke:

Svale

[Muzen© 0]

desværre ved jeg alt for godt hvordan du har det - Jeg får selv antidepressiv pt. og da jeg fik min ældste søn blev jeg ramt af en fødselsdepression - Siden 1992 har jeg on/off haft det godt og skidt - det er sq hårdt.

Jeg har selv været meget modstander af antidepressiv - jeg ønskede ikke medicin, men da jeg endnu en gang måtte gå til lægen for 1½ år siden fordi jeg havde det så skidt, så valgte jeg altså at tage imod det - den bedste beslutning for mig.

Lige om hjørnet starter jeg hos en psykiater (der er jo "kun" over 1 års ventetid på sådan en)....og jeg håber at han kan hjælpe mig på vej.

Ensomheden - jeg har også følt mig ufatteligt alene - måske fordi jeg har svært ved at lukke folk ind bagved...

Hvad løsningen er for dig - det ved jeg ikke...men jeg sender dig i hvert fald en masse & tanker.

(puha der var jeg godt nok lidt åben omkring min situation - det plejer jeg ellers ikke)

[Guest Rinne]

En masse tanker og knus herfra....

[jannieogbrian 0]

Jeg er sikker på at alle her inde holder meget af dig som du er og det ændre i hvert fald ikke mit syn på dig søde.

Jeg sender dig rigtig mange tanker og knus, du er og bliver en dejlig tøz og du er uundværlig her på bryllupsklar.

Håber du snart får det bedre igen. Hvis du har brug for en til at lytte, kan du altid sende mig en MP.

Knus fra

Jannie

[Downfall 1]

Jeg har tidligere gået til psykolog.. og har været hos 4 forskellige.. det var kun den ene som virkelig formåede at komme ind bag min "maske".. og hende kan jeg desværre ikke komme til igen, da hun kun har tilknytning til patienter der er indlagt på sygehuset..

Jeg kommer sådan til at tænke på en sang med Kate Bush og Peter Gabriel. Måske kender du den - teksten lyder;

"Don't give up

'Cos you have friends

Don't give up

You're not beaten yet

Don't give up

I know you can make it good"

Det er så simpelt som dét - men det betyder ikke at jeg tror det er let!

Men hvis ikke du får - og tager imod hjælpen... Så bliver du i det du er i. Man kan måske kalde det " i forvaring på ubestemt tid" i dig selv.

Jeg har stor respekt for psykologer (noget mindre for psykiatrikere), men ikke alle er lige gode.

Som "insider" vil jeg tilbyde dig min hjælp, til at finde én der med garanti er kompetent.

Men det kræver stadig at du vil hjælpes!

Flere varme kram og tanker,

Birgit

[Guest Lioness]

Åhr, din stakkel. Du må ikke føle det ikke er ok at være selvmedlidende og ked af det. Selvfølgelig er det det, og det er også noget man skal tage alvorligt. Hvis du vil er du mere end velkommen til at maile, pm eller skrive på msn.

Jeg kender godt fornemmelsen af at føle sig helt alene i verden, selvom man faktisk har mennesker omkring sig. Det er forfærdeligt, og man svinger mellem at være dybt ulykkelig og være vred på sig selv ("hvorfor kan jeg ikke bare være tilfreds med det jeg har?")

Igen, min skulder er klar til dig hvis du har brug for det...og sender lige en masse og en forsikring om at vi absolut holder af dig herinde