Guest mariadenmark

Maria og Dennis d. 6 august 2005

48 indlæg i dette emne

Jamen altså - sikke en dag! - eller rettere sagt, nogle dage, for vi er slet ikke færdig med at nyde endnu!

Jeg har fået lidt billeder fra min papfar - men resten af billederne er ikke kommet endnu, så det er et lidt begrænset udvalg... Der kommer flere senere..

Mens I venter på at jeg får skrevet på beretningen, kan I jo liiige kigge på det her billede af en ventende gom og forloveren..

post-7214-1123676974.jpg

:cheerleader3:

Redigeret af mariadenmark
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Faktisk startede det hele jo egnetlig allerede om torsdagen, da vi skulle ned og hente nøglen til forsamlingshuset, hente vin mm og musikudstyr og stille borde op.

Vi knoklede hele dagen - styrtede rundt i København efter alle vores ting, stillede bordene og musikudstyret op og var så trætte da vi kom hjem!

Fredag morgen skulle Dennis så ind og hente sin datter og min ene veninde, og jeg nåede lige et smut herind inden jeg skulle til Holbæk og have lavet negle. Vi havde kun en bil til rådighed, så jeg var lidt oppe og ringe, men vi nåede det hele, min veninde og jeg var inde ved salonen 2 minutter før tid - pyh.. Sjov ting i øvrigt.. jeg havde jo bare bestilt tid til negle, men da jeg kom til at sidde foran damen (som er iraner) sagde hun med brysk stemme: dine bryn, dem laver jeg bagefter, så jeg faktisk ikke turde protestere... Jeg har fået meget mellemøstlig stil negle - med blændende hvid spids... Men det ser flot ud på billederne :cheerleader3:

Og så lod jeg hende da også rette mine øjenbryn til og farve dem - heldigvis farvede hun dem ikke sorte :td:

Min tyske veninde og hendes mand kom også og efter en kop kaffe var vi klar til at gå videre i programmet. SÅ vi hentede blomsterpynten i plantecentret (Perfekt læst af blomsterpigen!)

Nå, og så skulle vi ellers ud til forsamlingshuset og dække bordene. Det blev rigtig flot - præcis som jeg havde forestillet mig. Og det er utroligt hvor meget et flot bord kan pynte på et ultra-grimt lokale..

Her er billeder af bordet taget fredag aften - det var endnu flottere da lysene var tændt lørdag eftermiddag!!!!!! Måske der kommer lidt billeder af det senere...

post-7214-1123678345.jpg

post-7214-1123678362.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nå men... det er vel egentlig selve bryllupsdagen i vil høre om..

I må vente lidt endnu :cheerleader3:

Mens vi gik og ordnede og gjorde ved i lokalerne fredag, kom min far med min søster og en campingvogn og de hjalp også lidt. I øvrigt lavede vi et legehjørne i det tilstødende lokale eller dvs et x-box/dvd hjørne hvor vores to unger under middagen kunne gå ud og se film og spille når de kedede sig - det kan godt anbefales!!!

Efter alt det her klargøring var vi rimelig brugte. Jeg og min ene veninde kørte til Tølløse for at hente morgengaven til Dennis + købe ind til morgenmad + det til min drinkskasse. Og så kørte vi til Bed & Breakfasten for at gøre alt klar der inden vi alle mødtes på pizzariaet for at spise aftensmad.

Og så kørte vi hjem. Dennis pakkede sine ting, vi drak lidt vin sammen, og så smuttede Dennis og min venindes mand ned på B&B'en, og vi tøser skyndte os at komme igang med at prøve alt tøjet.

Jeg var kommet i corsagen og skørtet da Dennis ringede - skidesur og grædefærdig - hans bukser var gledet af bøjlen da han gik ud af bilen, så der var kommet mudder på (det regnede og regnede den dag) - og dvs pletter på hans lyse tøj, som han skulle have på i kirken... AARRRGH

Heldigvis er mine veninder og jeg jo syfreaks - og kan vel et tricks eller to, så hurtig omklædning, Dennis kom tilbage med bukserne og kørte igen, og Tini gik igang med redningsaktionen. Babyshampoo på pletterne - og masser af koldt vand til at skylle det af med. Herefter indrulning i håndklæde (pas på at de ligger i de rigtige folder) i en time, før de blev hængt op på et varmt badeværelse. Lørdag morgen fik de så en ordenlig omgang med strygejern, presning og en hårtørrer er rigtig god til at få de små rynker ud - Så ved i det! Dennis var meget lettet da vi ringede og sagde at bukserne var pletfri og at han kunne hente dem næste formiddag mens jeg var hos frisøren..

Nå men.. tilbage til fredag aften - efter buksekrisen. Der var tøsefnidder og snak og vin og dooleys på bordet - og så skulle vi lige foretage en lynoplægning. Min kjole var for lang - på trods af at jeg har fået den tilrettet professionelt, med de rigtige sko på og alt muligt. Jeg trådte simpelthen ned i den forreste søm, så vi lynoplagde den lige - og lagde en ordentlig pose sikkerhedsnåle i brudetasken!

Ved 24 tiden gik jeg i seng - havde drukket et par glas rødvin og var klar. Faldt faktisk i søvn uden problemer, hvilket jeg ikke havde regnet med.

Og så kommer vi til bryllupsdagen

Jeg vågnede klokken 7.30 (havde sat uret til kl 8) og solen skinnede!!! Der var rent faktisk blå himmel (og DMI havde jo lovet meget skiftende vejr). Det var bare så dejligt! Jeg følte det som om det var mine bedsteforældre der lige smilede ned til mig - herligt!

Jeg stod op og lavede kaffe, og lidt efter lidt begyndte resten af huset at vågne. Ungerne fik tændt for Disney , jeg gik i bad, og mine veninder lavede morgenmad i mens. Jeg havde fået dem til at love mig at de skulle presse mig til at spise - for lidt mad skulle jeg altså have i maven! Jeg kunne klemme 1 æg og en grovbolle med ost ned, og så kunne der bare ikke være mere.

Nå men vi hyggesnakkede lidt - sommerfuglene kom som en knugen i maven en gang i mellem. Min søster og jeg kørte til frisøren - og lige som vi er kommet ind af døren der, begyndte det at regne. Vi havde taget paraply med, men det var nu ikke nødvendigt, for mens jeg betalte, holdt det op igen...

Hjemme igen spiste de andre frokost, og så begyndte påklædningen så småt. Det øsregnede - virkelig stærkt.

Jeg lagde min og min søsters make-up (får billeder senere)

Børnene i tøjet - og hen og se tv og så tøserne (Får et herligt billede af tøser på række der hjælper med at knappe hinandens rygge, ordne bh stropper osv...). Og så nærmede klokken sig 14.15 - og så var det med at få fart på med mit tøj. Da jeg var færdig begyndte knuderne virkeligt at samle sig i maven.

5 minutter før bilen med min svigerfar kom for at hente mig holdt det op med at regne!!! Mine afdøde bedsteforældre har virkelig hjulpet til - er jeg sikker på! Så timet!!

Ungerne og tøserne tog afsted, svigerfar og jeg gik ud til bilen og kørte lidt rundt - og så var den pludselig 14.58 og vi måtte skynde os lidt op til kirken. Og solen skinnede!!!!!!!

Min far og ungerne ventede udenfor med mine veninder. MIn far begyndte at græde da han så mig! (Han var nu også selv flot i kjole og hvidt!), tøserne gik ind, jeg fik stillet ungerne op, og så gik døren op!

Jeg har desværre ingen billeder af indgangen endnu. Er i så færdige hvor jeg tudede! OG smilede! Og tudede! Dennis var så flot - og det hele var så uvirkeligt og selv om vi gik langsomt, var vi lige pludseligt deroppe og jeg kyssede Dennis på kinden (Han havde også tudet lidt inden jeg kom - der løb ingen tårer, (selvom man godt kunne se at han havde våde øjne) men hans læber bævrede), min far gav ham et kram, og så satte vi os ned.

Vi sang, så hinanden dybt i øjnene, jeg småtudede og smilede og præstens tale var kanongod og så pludselig stod vi og sagde ja og ja og ja og ja - og så kom der en overraskelse: Dennis havde, uden at jeg vidste det, fået sat en sten i min ring! (billede kommer senere!)

Vi blev velsignet, Vi sang noget mere - og så var vi klar til at komme ud (NU KOMMER DER BILLEDER)

Her har vi lige rejst os:

post-7214-1123680758.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Bagefter fik vi taget billeder af fotografen (glæder jeg mig meget til at se) og gæsterne kørte så småt ud til selskabslokalerne. Vi var derude ved 17 tiden - og netop som den sidste gæst var kommet ind, begyndte det at regne - styrte ned - og det fortsatte hele aftenen!

Inden regnen begyndte fik vi dog lige taget flere billeder..

Familien igen:

post-7214-1123681958.jpg

Nåe ja, jeg havde jo slet ikke tænkt på overtøj, men i sidste øjeblik (fredag aften) kom jeg i tanker om at det måske var meget godt at have noget til at tage over de bare skuldre. Ind og kigge i stof-skabet, og minsandten om der ikke lige var et off-white stykke strikstof - blev lige foldet dobbelt - og så havde jeg et sjal. Til brudepigerne lavede vi lige to sjaler af stofrester af kjolestoffet - firkanter, der lige hurtigt blev sømmet på overlockeren... kanon!

Redigeret af mariadenmark
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Der var masser af alle mulige indslag - alle gode. Min far kunne slet ikke fremstamme sin tale - sådan tudede han. Det er der jeg har det fra!!!!

Jeg holdt velkomsttalen, og havde jo skrevet en del af den på tysk (tak Sandra) og det gik faktisk rigtg godt - indtil jeg kom til den del hvor jeg skulle takke min tyske veninde for alt det hun har gjort for mig - jeg brød helt sammen - og hun tudede også.

Dennis holdt den mest perfekte tale - både sjov og alvorlig og meget meget sød - og så afsluttede han med at synge temaet fra Nothing Hill... Der var bogstaveligt talt ikke et øje tørt - selv Dennis' brødre stortudede af rørelse - se sådan skal en goms tale være!

Her snakker han om noget morsomt.. tror jeg i hvert fald..

post-7214-1123682800.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og lige før hovedretten holdt jeg så min - meget korte - tale til Dennis. Jeg blev rørt, men så når jeg ikke kunne sige mere, tog vi liiige en drikkepause (det ritual blev opfundet allerede inden forretten begyndte) og så kunne jeg fortsætte.

Her er den:

Kære Dennis, min skat, mit sovedyr (I skarp konkurrence fra kattene), Min elskede mand, min husbond

Jeg vil ikke sige så meget, men jeg ville gerne beskrive hvor glad jeg er for at du nu er min mand og jeg er din hustru (siden du ikke kan li ordet kone).

Jeg har skrevet denne tale om mange gange. Til tider har den været lang, til tider har den været vævende. Fælles for alle udkast er, at jeg ikke følte at de kunne udtrykke hvor meget du og denne dag betyder for mig.

For lige meget om jeg så siger at jeg elsker dig fra nu af og til verdens ende, så vil jeg aldrig kunne fortælle dig det nok.

Men så har jeg fundet Apache indianernes vielsesritual, som jeg har tilladt mig at hugge fra. Replikkerne herfra siger det hele – og Jeg kunne ikke sige det bedre selv:

Nu mærker vi ikke regn, for vi vil holde hånden over hinanden

Nu føler vi ikke kulde, for vi vil varme hinanden

Nu føler vi ikke ensomhed , for vi er sammen

Nu føler vi ikke smerte, for vi vil trøste hinanden

Nu er der ikke mørke omkring os, vi vil være hinandens lys

For

Når mørket sænker sig over mig, vil jeg se igennem det og se på dig

Jeg vil tage din hånd, og du min, og sammen vil vi kigge tilbage

på den rejse vi har tilbagelagt for at nå dette øjeblik på denne dag,

Rejsen hertil har været lang, men nu ser vi sammen på fremtiden

Den ligger foran os som en lang og snørklet sti,

hvor hvert sving byder på nye opdagelser,

Håb, glæde, fælles forventninger

Eventyret er kun lige begyndt

Jeg vil tilføje: Det er os to mod resten af verden

Kære alle sammen – vil I rejse jer og hjælpe mig med at skåle for den vindunderlige mand som endelig er blevet min

Og her er jeg så...

post-7214-1123683032.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som sagt var der alle mulige indslag.

Min veninde havde lavet en quiz hvor vi skulle se hvor enige vi var om vores historie. Vi skulle f.eks. svare på hvem der tog initiativ til det første kys. Det mente jeg nu nok jeg gjorde, men Dennis var ikke enig...

post-7214-1123683556.jpg

Som præmie fik vi de billeder jeg fik taget på min polterabend. Hold da op hvor er de gode! Jeg scanner dem ind senere, så I kan se dem også...

Vi så også Dennis' musikvideo. Kanongod. Vi lægger den ud på vores bryllupshjemmeside når vi når så langt... Skal nok sige til.

Der var en milliard taler (vi har ret store familier, og er begge skilsmissebørn) og sange. Vi lavede også det med lysene (meget smukt) og 10 minutter i midnat begyndte de så på det her med flagene

post-7214-1123683679.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så derfor fik vi pludselig ret travlt med at skulle op og danse brudevalsen. Det gik rigtig godt - vi var kanon seje til det. På trods af at vi kun havde øvet en enkelt aften - i øvrigt udfra de instruktioner der ligger her på BK. Men hold da op hvor skal man flytte fødderne hurtigt!

post-7214-1123683870.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Efter alt det, gav Plug In Baby lige et par numre... her har vi ham så i sit rette element

post-7214-1123684202.jpg

Og så fortsatte festen med Sweet Nothing og derefter jukebox - og vi dansede og dansede

post-7214-1123684267.jpg

Og så har jeg ikke flere billeder - endnu (men regner stærkt med at der kommer flere og bedre billeder meget snart!)

Vi festede igennem indtil klokken 5 - hvor jeg påpegede at vi skulle hjem, hvis vi også skulle nå at få lidt bryllupsnat.. http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/seng.gif

Og det gjorde vi så - og det var mere end en hurtig omgang..

Den hurtige tog vi så tilgengæld klokken 10 da vi efter 3½ times søvn vågnede op. Og så var der morgengaver (billeder kommer) og senere tog vi til selskabslokalerne og rydtede op. Vi var færdige med al kørsel klokken 21. Herefter spiste vi og så begyndte vi på gaveoppakningen. Det tog fire timer!!!!!!!

Og var rigtig rigtg hyggeligt. Vi har fået rigtig gode gaver!! Og mange!

Af vores venner har vi fået det ultimative - en romantisk week-end på Fredensborg store kro!!!

Vi har lovet gæsterne at der kommer billeder af det hele på vores hjemmeside meget snart.

Mandag var vi inde og lægge min buket på mine bedsteforældres grav, shoppede lidt for vores bryllupsgavepenge (købte nyt digicam) og kom endelig ind og så Søren (forloverens) lille ny søn, der skal hedde Victor.

Vi hyggede om aftenen, og også i går var vi ude og shoppe (ny plæneklipper + loftstrappe + lamper betalt med gavekort og bryllupsgavepenge) og om aftenen så vi video fra Dennis polterabend..

Så vi nyder stadigvæk det hele og vores gaver står stadigvæk rundt omkring og venter på at blive beundret endnu engang før de får et sted der er deres plads.

Nåååe ja forresten. Har jo glemt at fortælle om de malerier gæsterne lavede - og om den quilt vi får, hvor alle vennerne fra Patternreview.com + gæsterne til brylluppet har lavet hver en firkant.... Det må vente til der kommer flere billeder... kan I have det godt så længe :cheerleader3::td::)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

WAU MARIA

Jeg sidder her og er helt bjegtaget af din beretning og billeder...

SÅDAN ET BRYLLUP VIL JEG OGSÅ HA!!!

mere mere.... :carrot:

<{POST_SNAPBACK}>

Jamen Lea - det får du da også!!

Det var en helt fantastisk kanon fest :champis2:

Og jeg er stadig forbløffet over at vi rent faktisk nåede alting... På den anden side har jeg lige hørt om et kæmpe bryllup i min venindes familie (foregik den 30/7) der var blevet arrangeret på 3 uger!!!!!! (noget med at de er i Pinsemissionen, og skal på højskole sammen, og den eneste måde de kan dele værelse på er hvis de er gift)..

Inklusiv kæmpe skrud til bruden, masser af gæster osv. Jeg har fået at vide af den eneste måde man kunne mærke at det vat arrangeret hurtigt, var talerne og indslagene... der var ikke helt så mange som normalt..

Jeg skal nok fortælle mere.. skal lige have sat scanneren til + have min mand (ihh hvor er det sjovt sådan at kalde ham det) til at maile mig nogle billeder vi har fået fra nogle venner...

:cheerleader3:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

WWWWAAAAAUUUWWWW

Søde Maria

Sikke dog en fantastisk dag I har haft....og hvor er du smuk  :cheerleader3:

og endnu engang tilykke med dagen

Glæder mig til at se endnu flere billeder..

:)

Hanne

<{POST_SNAPBACK}>

Tak søde Hanne - synes nu også selv at jeg så ret fantastisk ud.. Det sjove er, at der var mange der sagde til mig at jeg lignede en prinsesse og sikken et prinsessbryllup... når jeg nu hele tiden har haft den grundtanke at det netop ikke skulle være prinsesse, men nærmere party-bryllup (men det fik vi vist så alligevel kombineret meget godt :td: )

Flere billeder er på vej...

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif (y)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer