Er jeg?

[Downfall 1]

ADVARSEL; de næste mange linier er sovsede ind i selvmedlidenhed og jammer!!!

Jeg ved godt det ikke er det første indlæg af denne karakter fra min side, - men jeg har brug for at "hælde vand ud aførerne igen": Jeg har det bare skide skidt lige nu

Jeg er faktisk ikke sikker på om jeg er i gang med mit 5. eller 6. døgn her i hullet, - men nu kan jeg mærke at jeg er nået til det sted hvor Pinex ikke længere kan ta' min hovedpine - og hvor jeg begynder at tvivle på om jeg er eller kan noget som helst.

Jeg har ikke ført en samtale siden fredag aften (og dér måtte jeg lige ha' kalenderen op, for at huske hvornår det var) - for her bliver der kun givet beskeder eller talt til mig. Min person er ikke af interesse, da jeg jo en "maskine".

En påskønnet maskine, men dog én man hænger på en knag (eller rettere "smider i hullet") når man ikke er i brug.

(Jeg arbejder 84 timer om ugen som handicaphjælper, for jer der ikke lige har læst det andetsteds)

Kan jeg over hovedet tillade mig at brokke mig?

Jeg mener - jeg er her jo af egen fri vilje og tjener mange penge (som jeg skynder mig at betale mine regninger med, så jeg har mine ca. 1500,- tilbage til forbrug hver måned).

Det er jo mit eget valg - omend et valg jeg har været tvunget ud i af omstændigheder.

Og så var der jo det med alternativerne - håbet om at kunne trappe ned hér og komme i gang med noget andet

Jo jo - jeg er i gang - eller forsøger at være det... Men det er svært at mobilisere et overskud til at starte noget nyt, når hele mit liv skal leves på den halve tid!

Og jeg skal løbe stærkt for at dække de daglige udgifter - men ændringerne kræver en økonomisk investering!

*pust*støn*ralle*

Fra jeg slår øjnene op og til jeg knalder hovedet på puden står computeren tændt - og jeg zapper ind i min verden af bryllupskuller (i det ene vindue), et hestesite (i et andet vindue) og mine mailbokse, som absurd optimistisk venter på post der sjældent kommer (i de sidste 2).

Og så ind imellem løber jeg stærkt for at passe mine opgaver; bærer rundt og løfter på ting så min skulder skriger af smerte, som forplanter sig op igennem nakken og hovedet - og ned gennem ryggen og lænden.

Nårh ja - jeg er her fordi jeg fik en arbejdsskade (min nerve og muskel i den ene skulder er revet over, efter at jeg greb en beboer på ca. 100 kg. da hun var ved at falde ud af en lift!) og blev fyret - og så blev min revalidering syltet, så jeg måtte gå fra hus og hjem. Fik den "geniale" idé at "revalidere mig selv".

Det gør jeg jo så - stupidt nok - i et job der gør mine smerter værre, imens jeg venter på det mirakel der skal til for at jeg kan få råd til at blive opereret; for en (ny) sygemelding vil nemlig betyde at jeg på én eller anden måde skal hive differencen mellem min løn og sygedagpenge op af hatten. Mine damer og damer - det beløber sig til ca. 50.000,- netto på de 3 måneder jeg skal være sygemeldt!

Når jeg kommer hjem er hvert øjeblik fyldt med ham som har savnet mig (det lidt jeg ser ham) - alle de ting der skulle ha' været gjort mens jeg var væk - mine bonusbørn der lige skal forholde sig til at jeg nu er der (for lige før var jeg som sædvanlig ikke) - ting der skal ordnes - og så skal tasken pludselig pakkes om og jeg er afsted igen...

Hvad var det liiige der skete med det liv jeg havde, - og hvor jeg oven i købet havde tid til en gang imellem at være sammen med mine venner?!!

Jeg vil hjem http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/sad.gif

Birgit

[Guest stineka]

ih, du gør mig helt ked af det http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/sad.gif hvor bliver jeg trist af at læse dit indlæg, for hvor er det æv for dig lige nu - sikke en trælssituation og hvor må det være deprimerende, jeg forstår til fulde din tristhed .. men på trods af den, så kan jeg alligevel fornemme at du på en eller anden måde er lidt stolt af at du ikke bare lænede dig tilbage og sagde 'gør noegt for mig' - men derimod selv tog sagen i egen hånd (omend det senere har vist sig at være en begrænset succes for dig)

men husk på at vi lever kun engang, og livet er for kort til overhovedet ikke at blive levet

mange Stine

[Guest CrazyMissDaisy]

stakkels dig

jeg ved ikke hvad jeg skal råde dig til- men din sitouation er uholdbar! du må finde på et eller andet så du kan pleje dig el og dinarbejdsskade og pleje din familie. prøv at snakke med en sagsbehandler, om der ikke er en eller anden mulighed

og i din sitouatione er det helt legalt at vælte i selvmedlidenhed

[Knirke 1]

altså - for at slå en ting helt fast: SIKKE NOGET MØG! - dernæst - jo du har jo altså samvær med dine venner = OS

og jo - nogen gange har man bare lyst til at kyle hele ens hverdag i skraldespanden - men ser du det er sgu ikke nemt...så op med den rest af humøret du har tilbage og tag venligst imod nogle store http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Hilsner og kærlige tanker fra knirke

[Bryllupsmusen 0]

Skal lige synke din historie, så du får lige dem her De hjælper nok ikke det store, men bare for at vise, at du ikke er alene i verden.

Dit liv er en dementral modsætning til mit, og det får jo mine øjne op for (jeg ved godt at mange har det hårdt, men når man får det serveret sort på hvidt her en onsdag aften, så begynder man at tænke), at livet er skrøbeligt - vi skal passe på det og os selv. Jeg kan nok ikke sige noget som vil gøre din situation bedre, men som Stine sagde, det virker som om, du stadig har din stolthed, og derfor tror jeg også at du nok skal klare den....

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

[Guest lillebitteminimig]

Kæreste Birgit.

Sikke en omgang !!

Jeg ville ønske der var noget, jeg kunne gøre eller sige som ville hjælpe lige her og nu og befrie dig for alle dine kvaler.

Desværre er jeg slet ikke så klog, så jeg vil nøjes med at tilbyde mine ører og min forståelse, når du har brug for det.

Du skal være mere end velkommen til at kontakte mig privat - send mig en PM, hvis det er noget, du føler for.

Din indlæg rammer mig lige i mellemgulvet

- ikk fordi jeg kan sætte mig ind i din smerte, hverken fysisk eller psykisk, men fordi du åbner en luge som jeg gentagne gange forsøger at holde lukket - nemlig det fact at jeg selv arbejder for ALT for meget.

En gang i mellem, når jeg har fløjet fra job til job, kommer jeg hjem og smider mig i sofaen for så at falde i søvn kort efter. En ny dag truer, så snart jeg slår øjenene op og hvorfor ???

Gid jeg havde svaret, men jeg tror desværre det er blevet en GRIM vane at tjene penge. Vi har sparet op nu i 1 ½ år for fornøjelser.

Og som Stine, så klogt siger - er det så virkelig det værd ???

Lever vi ikke kun en gang og bør vi derfor ikke fokusere på noget helt andet end det penge kan købe ??

Ligenu selvsvinger jeg MEGET og lader bare fingrene løbe over tasteturet, men jeg håber virkelig du et eller andet sted kan finde noget i mit indlæg, du kan bruge bare lidt.

Så har jeg da opnået det, jeg startede med at have som mål.

Kære Birgit.

En masse positive tanker i din retning og læs endelig af på os - vi er her jo for det samme.

[Lambada Bamse 0]

Jamen hulk, jeg får det helt dårligt - ondt i maven - over dit indlæg. Kan næsten føle hvordan du må have det !!! Jeg kan ikke sige jeg forstår hvordan du har det, for da skal man nok stå i situationen selv.

Er der slet ikke løsninger for dig ? For det lyder som om du har det meget skidt - og at det ikke kommer til at se lysere ud i fremtiden, hvis du beholder det job. Jeg har selv haft et par jobs jeg virkelig har HADET og det ødelægger og overskygger livsglæden, overskuddet og tager alt energi - fra dig selv, familien og vennerne. Du må gøre noget søde... Men hvad ?

Alle de regninger du har - kan i lave en aftale med banken om at betale mindre ? Det lyder som om i har voldsomme udgifter og hvis banken kunne hjælpe til, havde du måske råd til at finde et andet arbejde.... Det er IKKE værd at køre dig selv ned på. Vi har kun ET liv og det gælder om at få så meget ud af det som muligt...

Du må ALDRIG tvivle om " du ER eller KAN noget som helst " som du skriver,... STOP - selvfølgelig ER du noget ! Du har en mand som har VALGT dig som livsledsager, han vil leve sammen med DIG resten af livet - og du KAN en masse, det har vi herinde da hurtigt fundet ud af . Du har en kæmpe viljestyrke - og et fightergen der vil noget. Du har nogle fantastike glade ( selvfølgelig med undtagelser... hrmm ;) ) indlæg. Jeg har tydeligt kunne fornemme hvilken hjælpsom person du er. Jeg er sikker på du har MASSER at give af... !!

Om du kan tillade at brokke dig ? SURE BABE... !!!!! Som du skriver har du selv bragt dit i situationen - MEN du er jo ligesom nødt til at være der så regningerne kan blive betalt.. Du viser ansvarlighed - og igen et stort fighter-gen...

Mange tanker og knus i DIN retning... !!!!

Lambada Bamse

[Downfall 1]

Tusinde tak for jeres svar piger.

Jeg havde brug for dem - og jeg tager dem til mig som varme, åndelige knus!

Jeg lover jer (og mig!), at jeg - i den kommende tid - vil ha' alt mit fokus på hvordan jeg kan ændre min situation.

Jeg kan ganske enkelt ikke tåle at leve på denne måde.

Jeg går til køjs nu; skal op 2 gange i nat for at hjælpe min "frue" - og så op-op kl. 6:30.

Til gengæld kører jeg hjem i morgen kl. 16 - ankommer kl. 19 - og så er der kun kærligheden (og en rejemad m. hvidvin til) - i hvert tilfælde for en stund.

Godnat - alle I kærlighedens små gudinder!

Birgit - som er meget glad for at I er der

[Lambada Bamse 0]

Til gengæld kører jeg hjem i morgen kl. 16 - ankommer kl. 19 - og så er der kun kærligheden (og en rejemad m. hvidvin til) - i hvert tilfælde for en stund.

Godnat - alle I kærlighedens små gudinder!

Birgit - som er meget glad for at I er der

<{POST_SNAPBACK}>

Jøsses - har du også 3 timers transport hver vej ? Der MÅ kunne findes en anden løsning for dig og din familie

[Guest W2B]

Kære Birgit,

Hvis bare man kunne hjælpe dig og hive dig ud af den situation! Det er dog for opslidende det der!

Først og fremmest SÅ ER DU NOGET! Det kan enhver, som bare har læst få af dine indlæg se. Derom hersker ingen tvivl.

Derudover så må det være muligt, som Lambada Bamse skriver, at omlægge noget i banken eller på en eller anden måde sørge for, at du ikke er tvunget til at arbejde 84 TIMER OM UGEN med noget, som bare hænger dig langt ud af halsen. Det kan simpelthen bare ikke være rigtigt, at du skal slide dig selv op på den måde!

Selvom det er et fristed at komme hjem, og du glæder dig til at se familien, så må din ulykkelige arbejdssituation tære lige så meget på din familie som på dig, da de jo kan se, at du ikke trives.

For din egen og din families skyld, så MÅ I kunne finde en løsning.

Jeg håber, at der snart kan ske en positiv ændring.

De bedste ønsker...

/W2B

[Guest Jmuggi]

Jeg ved snart ikke hvor meget nyt jeg kan bidrage med.. men jeg synes ikke du skal lade dig nøjes med noget, som tærer dig så meget. Dit liv er meget værd.. og du som person er meget værdifuld. Derfor har du ret til at have et liv, som du selv er glad for!

Jeg håber virkelig du vil overveje kraftig at finde en anden løsning, for det lyder ikke til at dette er holdbart i længden. Men jeg ved godt hvor svært det er.. Men husk at dit liv er vigtigt og værdifuld.. DU FORTJENER ET GODT LIV!

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

[Lambada Bamse 0]

En ting der er altafgørende, skræmmende og som bare MÅ tages seriøst her er jo også det faktum, at dit arbejde får dig til at føle du er værdiløs.... Det dutter altså ikke.....

[Britteren 1]

Kære Birgit

Jeg kan godt huske at du viste billede af "hullet" og jeg kan godt forstå din desperation over at være fanget der uden nogen menneskekontakt. Jo jo - selvfølgelig er vi da mennesker, men det er nu engang ikke det samme.

Du gør en forskel for mange mennesker, men du er også nød til at gøre en forskel for dig selv. Det kan godt være at det virker fuldstændig uoverkommeligt at finde en udvej lige nu, men ligeså hårdt det bliver ligeså glad vil du være for det bagefter. Og det må være din inspiration.

Du kan godt.. Faktisk så skal du.. For du får en ti gange mere lykkelig Birgit ud af det. Og det er det vigtigste!

Jeanet

[jegbjerg 1]

Kæreste Birgit!

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige... Jeg håber bare, at du snart kommer ud af den uholdbare situation og kommer laaaaaangt væk fra "hullet".

En ting kan jeg dog give dig og det er i lange baner!!!

[Downfall 1]

Det er nu ikke viljen der mangler...

Problemet er, at jeg er landet i en "økonomisk fælde", hvor jeg skal bruge penge for at komme til at tjene penge.

Jeg er uddannet socialpædagog og har haft speciale i mennesker med senhjerneskader (trafikofre o.l.). Desuden har jeg en overbygning som psykoterapeut.

Da jeg fik min arbejdsskade blev jeg med et udelukket fra hele mit fagområde, da man som udgangspunkt kræver folk skal være "fysisk og psykisk robuste".

Indenfor andre socialpædagogiske områder (det være sig kriminalforsorgen, misbrugsbehandling eller lign.) kræver man desuden at folk har erfaring fra de specifikke områder - og det er jo lidt svært at få, hvis ikke de vil ansætte én *d'oh*

Indenfor det psykoterapeutiske område er der lige kommet en EU certificering der betyder at alle terapeutuddannelser skal indeholde de samme elementer. Derfor skal jeg efteruddannes i 2½ år for at kunne få ansættelse feks. i det offentlige.

De 2½ år gik jeg i gang med i februar, men uddannelsen koster ca. 25.000,- om året - dem skal jeg også lige hive op af hatten.

Jeg har en ret stor kassekredit jeg betaler af på (fra mine "velmagtsdage", da de stegte duer fløj mig om ørerne), skylder ca. 30.000 på min bil og lidt mindre på min studiegæld. Og så købte vi jo gård, hvor vi flyttede ind i juli.

Hver ting for sig er ingenting.

Jeg har ikke én eneste post der kan betale sig at lægge om eller som vil betyde en forskel hvis den minimeres eller bortfalder.

Problemet er, at tilsammen giver så meget at jeg ikke kan klare mig med et andet ufaglært job (som jo er til mindsteløn). Jeg er nødt til at kunne arbejde mange timer - og det er nu engang lettest, hvis timerne er i hele døgn.

Og som sagt, kan jeg ikke få de jobs jeg er uddannet til...lige nu - og dermed en bedre løn (selvom en sk*** pædagogløn også er elendig!!).

Mine idéer (som nogle har læst i min tråd), er at komme i gang med de ting jeg er gode til - eller bare kreativ nok til at finde på - og stille og roligt trappe op til at blive selvstændig igen.

Dét kræver bare, at jeg har de (relativt få) penge der skal investeres i det. Ack ja - og så tiden selvfølgelig.

Jeg skal nok klare det! Ingen tvivl om det; jeg har sq overlevet det der var langt værre!

Men lige nu og her er det bare tisse hårdt - og så har det været ved at få vores forhold til at gå op i limningen.

Prioriteterne ér på plads, for uden os er der alligevel ikke andet der giver mening....

Men jeg ved stadig ikke lige helt, hvordan i hede hule h****** jeg.....vi....skal finde ud af at "nå i mål".

jeg kan godt forstå din desperation over at være fanget der uden nogen menneskekontakt. Jo jo - selvfølgelig er vi da mennesker, men det er nu engang ikke det samme

Og det er jo altså lidt det som det handler om også - sådan lige i situationen.

I er dejlige og I er her for hinanden - og for mig... Men det er ved grød en spooky situation man er i, når man bogstavelig talt begynder at tvivle på lyden af sin egen stemme

Tak for jeres kram!!

Er i lidt bedre humør i dag: HAR FRI OM 2 TIMER NU!!! :yay: :yay: :yay:

Birgit

[Downfall 1]

Jøsses - har du også 3 timers transport hver vej

Lambada - det betyder ikke så meget, når jeg alligevel er væk i 4-5 døgn hver gang.

Men det indgår da i øvrigt i regnestykket, når jeg skal se på hvad der skal til rent økonomisk, før jeg kan stoppe med det her lorteliv!!

*KRAM*

Birgit

[morpige 0]

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Hvor er jeg ked af at høre at du har det sådan.

Knus

Pernille

[Guest Zoey]

Jamen søde Birgit

Hvor det bare rammer mig direkte i hjertet, når du fortæller om din situation, men at du selv er opmærksom på at der må forandringer til, er er kæmpe skridt i den rigtige retning.

Måske det er nævnt før, men jeg synes slet ikke, vi høre noget til prins-gemalen og hans rolle i alt det her økonomi halløj. Han må vel også hive nogle penge hjem, som skal gøre livet lidt lettere for jer begge.

Det er sg heller ikke nemt at være på i 4-5 døgn på job, og dernæst komme hjem og så skal man være den oplagte og friske pap-mor og kærste og hvad der så høre til..........puhhh bare tanken om dit program kan da tage pusten og lysten fra en hver.

Håber så inderligt, at din situation snart ændre sig, ikke kun for din egen men også jeres families skyld.

Mange krammer og tanker i din retning.

Zoey

[Lambada Bamse 0]

Jeg føler virkelig med dig. Det er en frygtelig situation du står i - hvor tingene er lettere sagt end gjort

Mange mange i din retning.

[Guest la Cour]

Du får lige en masse herfra. det er virkelig en kedelig situation du er i og jeg håber for dig og din familie at du finder noget der kan erstatte det du laver nu, så det hele bliver mere udholdeligt for dig.