NU går det hele galt.....

[Miss-putte 0]

Som de fleste af jer nok har læst ønsker min mor ikke at deltage i mit bryllup

Jeg gav hende i går et brev hvor jeg beskrev mine følelser ifm. hendes valg - det blev efter min mening meget åbent og følelsesladet og jeg vedlagde et nyt svarkort..

Mine to små søskende på 14 og 16 bor stadig hjemme og min lillesøster har sagt at min mor er fuldstændig kold og ligeglad.. Hun har sagt at hun ikke behøver svare igen for det har hun allerede gjort - og at de kommer i kirken, men ikke ønsker at deltage til festen pga. min kærestes familie.. Det er bare super svært for min kærestes familie kommer i kirken og det vil virke totalt akavet for mig hvis hun er der men ikke tager med videre - desuden vil jeg også blive alt alt for ked af det - bare tanken... :banned:

Hvordan fortæller jeg min mor at hun ikke er "velkommen" i kirken?? Helt ærligt ønsker jeg ingen kontakt med hende mere.. - svært at erkende..

Det var meningen at jeg og mine to børn skulle sove hos min mor og min lillesøster skulle gøre mine piger klar mens jeg var til frisør - så kunne jeg tage herhjem alene og lægge make-up osv og så ville min mor køre dem alle i kirke - men hvad gør jeg nu?? Vil ikke undvære mine søskende i kirken og kun have dem med til festen (der kører de med deres far som bor i samme by) - og ikke mindst - hvad med mine børn???

Det er så ubeskriveligt svært for mig det her.. - sidder og flæber helt vildt mens jeg skriver..

[Guest pjevs]

Søde ven. Hvor er det synd.

Men hvor jeg forstår dit valg om at frabede din mors tilstedeværelse i kirken.

Du spørger hvordan du får det sagt. Det er svært at svare på, men mit forslag vil være at du ganske enkelt ( hvis du magter det) siger det til hende face to face.

Når hun kan udvise sådan en reaktion på dit brev, så syntes jeg simpelthen at hun fortjener den kolde skulder.

Du må omstrukturere dine planer for dagen.

Kan dine søskende ikke være hjemme hos dig hvor i så kan gøre jer klar der alle sammen.

Så kan du evt. få pigernes far til at køre dem eller jer alle til kirken.

Det vigtigste er jo at i bliver klar og kommer til kirken.

Men fortæl din mor DIREKTE at eftersom hun ikke ønsker at deltage i jeres fest, så kan du ikke se nogen grund til at hun kommer i kirken. For når hun ikke ønsker at være sammen med din svigerfamilie til festen, så bør hun heller ikke vise sig i kirken.

Og så ville jeg nok sørge for at der faktisk står nogen ved kirkedøren og " holder vagt" så hun kan blive vist væk hvis hun alligevel tropper op.

Du godeste hvor jeg føler med dig, men jeg har af bitter erfaring lært at jeg kun gider bruge min tid på de mennesker der virkelig vil mig og mine nærmeste det godt, derfor er min far f.eks. heller ikke velkommen til andet end vores reception.

Knus Pia

[Julibrud 0]

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige til hele denne miserable historie - jeg føler virkeligt med dig, og jeg håber du finder styrken til at gøre det der føles som det rigtige for dig og din kommende. Kan godt forstå du har lyst til at kappe alle bånd med din mor - det er bare så ufatteligt trist at høre....

[Bella74 0]

Kjære deg!

Først må jeg si jeg er utrolig ked av det på dine vegne, og jeg har simpelthen svært for at forstå hvordan foreldre kan sette seg selv så i sentrum på en sådan dag. For det er jo det hun gør - hennes tanker om din svigerfamilie er vigtigere enn at det er en av dit livs største dager. Når det skal være på den måde, må jeg si jeg støtter fullt ud din beslutning om ikke å ønske hende velkommen til kirken. Det er jo det eneste logiske også fra hendes ståsted - kan hun ikke omgås din nye familie til fest, så kan hun det heller ikke til kirke.

Og jeg tror det måtte bli utrolig besværlig for deg å takle det følelsesmessig midt i situasjonen. Jeg slutter meg til Pjevs - fortell henne det direkte, om du klarer. Du er blevet voksen, og ønsker å omgi deg med mennesker som vil deg vel. Vil hun det, får hun være hjertelig velkommen i dit liv - hvis ikke er det hendes eget valg og konsekvensene får hun leve med.

Og om din far ikke kunne hente barn/søsken hjemme hos deg i stedet? Så kunne din lillesøster tage dithen og stelle dine børn mens du også gør deg klar til DIN store dag. Jeg forstår det gør vondt. Men håber ligevel det ikke ødelegger din opplevelse av det fantastiske som skal skje.

Held og lykke med det!

Ellen

[Karolinesmor 0]

Kære du.

Hvor jeg dog forstår dig, jeg håber, at der også er andre end os herinde, som du kan tale med, og trøste dig, bl.a. din kæreste.

Jeg håber, du finder ud af det på den bedste måde, og så må du endelig sige til, når du ellers behøver råd og trøst. Mit råd er, at huske, din mor også er et menneske og ikke kun din mor. Det kan hjælpe til, at man ikke er så dybt dybt såret over hendes handling, selvom du ikke forstår det bedre. Men ligesom holder hende væk fra dig og din person, og accepterer, at det er hendes valg, som ikke har noget med dig at gøre. For pokker, det er svært at forklare på skrift....

Håber det lykkes lidt. Og så ville jeg også fortælle hende, hun ikke er velkommen, overfor hende. Evt. også de ting, som du startede med at skrive ned. Ikke for at omvende hende, for det tror jeg ikke, du kan, fortæller min egen erfaring mig, men fordi du først kan komme rigtig videre, stærkere end du er nu, ved at sige fra! Sæt dine grænser, søde. Det er det, det drejer sig om. Og så gå derfra, og glæd dig til dit bryllup. Og glæd dig over dine små søstre, I skal have jer et fællesskab, også når de bliver ældre.

Sender dig et stort knus

Mange tanker fra Cecilia

[Guest Lakridspigen]

Hej..jeg sad og læste alle dine indlæg omkring din mor. Og ved du hvad; jeg fik en idé. Hvad med om dine nye svigerforældre snakkede med hende! Ja, det kan være I allesammen syns jeg er tosset, men de har jo også skulle æde nogle kameler! Deres søn skal giftes i en kirke, med en kristen der har børn! Det var vist heller ikke lige deres plan?

Måske kan deres generation sammen bælle te og blive enige om at deres unger er skrupskøre, men at de intet kan ændre!

Ellers er jeg tom for ideer. Jeg ville også helst sige ud, herut af kirken, men din mor er jo stadig i din sfære pga dine små søskende.

Kan du og din mand i det mindste ikke tale med en af hans ældre, eller hans imam om hans side har en god ide?

Jeg krydser fingre for din fremtid med hele den store danske og nye familie!