Behøver man en Polterabend??

[cryingheart 0]

Hejsa Alle Sammen

Jeg har besluttet mig for at høre kommende brudepar og ægtefolk om man virkelig behøver en polterabend.

Jeg vil starte et sted. Jeg har altså ikke været alt for heldige med min familie, det er som om de bare lige overskride lidt for mange grænser for mig.

Lad mig tage et eksempel: Jeg er i Ribe domkirke med min bror og min ex-kæreste, de vil gerne op og se udsigten og selvfølgelig vil de have mig med op. Jeg vil ikke, har det vildt dårligt med højder, men til sidst bukker jeg under for presset og går med op, da jeg kommer op, går de helt ud til kanten og står og kigger ned, jeg sætter mig panisk angst og ryster helt vildt, de lokker, de truer også tager de fat i mig og hiver mig hen til kanten, for at jeg skal stå der, jeg får det bare endnu dårligere. Til sidst vil jeg bare ned, men der ryster jeg bare så meget at jeg er nød til at have dem til at gå foran og bag mig, samtidig går min bror og gør grin med at jeg har det så dårligt, og jeg har det virkelig dårligt, hvad skulle den handling til for, hvorfor skulle jeg ydmyges på den måde, de ved godt at jeg har en stor skræk for højder, da jeg var lille måtte min far bærer mig ned ad trapperne i Ribe Domkirke og efter den tid fik jeg lov til at blive ned på jorden, når de var højt oppe.

Samme aften sidder min bror og fortæller vidt og bredt om min angst, jeg sidder og føler mig ydmygt og bliver mere og mere ked af det, samme aften ligger jeg stille og græder i mens de nedladende ord og handlinger drøner rundt i mit hoved, I skulle se hende, hvor hun rystede, det ærgrede mig virkelig at jeg ikke havde købt nogle milkshake, så var de blevet rystet godt, hvis hun havde holdt dem, har han sagt den aften. Jeg var meget ked af det den aften, fældede også nogle tårer, for ikke at sige mange.

Min søster har arrangeret en polterabend før og der var den kommende brud tvungen til at stå i en gågade og sælge kondomer og kys til vild fremmede mænd, og hvis hun ikke fik solgt nok, jamen så fik hun ikke noget at spise om aftenen.

Jeg mener personligt at det er meget grænseoverskridende og ikke at tage hensyn til det menneske man arrangere for.

Da vi var i Djurs Sommerland, prøvede jeg rutschebanen og der kunne man købe et billede og det gjorde min søster, så alle kunne se hvor bange jeg var.. Træls ting, for det er faktisk en smule ydmygende

Da jeg annoncerede mi bryllup for familien, skrev jeg højt og tydeligt i mailen, at vi ikke vil have nogen polterabend, samme aften indløber en besked på MSN, hvor min storebror fisker for at få mig til at bøje mig og acceptere at der bliver en polterabend, men jeg vil ikke have en.

Min storebror brugte så også den med at det var jo vennerne der arrangere polterabends, og det var kun hvis søskendene svang med vennerne at de blev inviteret med.

Jeg har dog til alle de bryllupper jeg har været med til, oplevet det modsatte.

For det første:

Min kæreste og jeg er studerende, vi skal selv stå for alt lige fra indbydelser til mad og drikke, vi har venner fra vores gamle kollegie til at komme og hjælpe os i køkkenet på selve dagen, de kommer med som gæster på betingelse af at de er i køkkenet, er vi ikke flinke? Det vil sige at vi skal foruden studier finde tid til at arrangere bryllup og alt det der følger med.

For det andet:

Min familie har som I kan se ovenfor, ikke just accepteret mine grænser før og hvorfor skulle de så gøre det nu?

Jeg har absolut ikke lyst til at blive ydmyget på den måde, som min søsters veninde blev det. Jeg vil ikke sælge kondomer eller kys til fremmede mænd. Jeg vil ikke drikkes fuld(jeg bryder mig ikke om alkohol generelt), jeg vil ikke ydmyges og sidst men ikke, som forhåndværende spiseforstyrret, kører min hverdag efter hånden igen, men regelmæssige måltider og så videre og jeg er begyndt at tage på, og jeg har fået det bedre med mig selv, og jeg har det dårligt med jeg ikke kan få min mad på det normale tidspunkt...

Kan man tillade sig at sige at man ikke vil have en polterabend? Kan man tillade sig at true med at hvis de ikke retter sig efter vores ønske, så kommer de slet ikke med??

Er jeg kedelig eller er det forståeligt at jeg ikke vil??

Jeg har været til et bryllup hvor polterabend netop blev frabedt, af samme grund som jeg skriver ovenfor, nemlig at de vidste at det kunne ende i ydmygelser, der blev det accepteret..

Jeg er i vildrede om hvad der er rigtigt at gøre her...

Min kæreste bakker mig op i at han ikke synes jeg skal ydmyges på den måde, han har jo mødt min familie et par gange og som han siger, han tolerer dem alle, men gode venner bliver han kun med min mor, mine halvsøskende(dem der er mindre end mig), men aldrig med de to store, fordi er så lede ved andre og specielt ved mig.

Jeg har på ingen måde påvirket ham til at synes sådan om dem, det er hans egen erfaringer med dem, der gør det...

Tanker

fra

Cryingheart

alias

Nethe*der er meget tilbageholdende, hjertevarm menneske, men som måske på nogle punkter har nogle meget snævre grænser og som på nogle punkter ikke har være særlig heldig med sin familie*

Redigeret October 3, 2003 af cryingheart

[Guest thay]

jeg vil bare fortælle at jeg ikke havde nogen polterarbend.

jeg ville ikke og er glad for at jeg valgte det fra.

men jeg har da hørt om mange meget hyggelige polterarbender.

så det kommer jo helt an på hvordan du selv har det med det.

hilsen thay

[Miss Maria 0]

Hejsa

Er du sikker på, at det her handler om, at du slet ikke vil have et polterabend? Tror du ikke snarere, at det handler om, at du ikke vil have din familie til at arrangere det (eller måske endda involveret i det)? For hvis det er tilfældet, og du fx godt kunne tænke dig en hyggelig tur i byen med nogle veninder, så hiv da fat i en god veninde og spørg, om hun vil arrangere dit polterabend, og skriv evt. en "ønskeliste" med ting, du godt kunne tænke dig, som kan bruges til inspiration, når der skal planlægges.

Så handler det så om at få din familie til at forstå og acceptere, at det altså er en anden, der står for din polterabend. Evt. kan du lade din veninde invitere dem med. Det er nok ikke nogen god idé helt at udelukke dem fra arrangement, for så er der jo risikoen for, at din familie arrangerer en alternativ, men mon ikke man kan forhindre dem i det ved at gøre et stort nok nummer ud af den første og evt. involvere dem i små, afmålte opgaver, som de ikke kan ydmyge dig med? Fx at lade dem bestille bord på en restaurant? Alt dette ville i givet fald skulle gå igennem den egentlige arrangør - altså fx en god veninde.

[det rette hjerte 0]

Umiddelbart vil jeg sige, at du sagtens kan fravælge en polterabend, hvis det skal foregå på dine ældre søskendes præmisser. :cry:

På den anden side kan en polterabend være en rigtig hyggelig "forfest", hvor man er sammen med nogle af de mennesker, som også skal med til bryllup. Disse mennesker arrangerer dagen og betaler det hele. ;)

Har du ikke nogle venner, eller studiekammerater, som du diskret kan opfordre til arrangere noget, som du synes kunne være sjovt og hyggeligt. De skal kunne styre løjerne og holde dine søskende i kort snor. Hvem siger, at de to vandaler overhovedet skal med til din polterabend. :hmm:

Jeg ville ikke have undværet min egen polterabend, selv om den ikke var særlig godt planlagt. Der var nærmest ikke noget program, det foregik i den anden ende af landet, og jeg skulle op på arbejde næste dag. Alligevel var det rigtig hyggeligt, og vores bryllupsgæster blev rystet lidt sammen. Jeg tror på, at det var med til at gøre vores bryllupsfest endnu bedre. :tu:

Håber du kan bruge mit råd.

Lisbeth

[Guest Mim]

Hej Nethe,

Det lyder som om dine søskende har en meget misforstået indstilling til, at de skal ændre dig (gøre dig mere modig etc.). Har du forklaret dem at du er som du er - og at du ikke ønsker at blive lavet om? Har du fortalt hvor ked af det du bliver, når du føler at de gør grin med dine følelser? De føler sikkert at du 'bare skal hærdes lidt', men det er altså ikke deres opgave. Jeg synes du skal til at sætte hælene i - sig NEJ, hvis der er noget du ikke vil, uanset om det er tårn-besøg eller polterabend. Lad dem bare drille, men stå fast på dit - du vil føle det rart bagefter. Hvis du føler de overskrider dine grænser alt for meget, synes jeg simpelt hen at du skal gå.

Jeg har selv prøvet en lignende situation, hvor nogle familiemedlemmer ikke kunne forstå at jeg ikke ville snorkle der hvor der var store fisk (jeg er skrækslagen for store fisk! ). De grinede og pressede - og til sidst blev jeg nødt til at tale med virkelig store bogstaver: "Det kan godt være at I synes det er fjollet - men sådan har jeg det altså, og det må I bare respektere. Lad mig være i fred og gør det selv det I har lyst til".

Hvis du VIRKELIG ikke har lyst til en polterabend skal du ikke gøre det - men sørg for at dine veninder er 100% sikre på at du ikke vil, så de ved hvor de står.

Kram fra Mim

[Guest MrsMice]

Hej Nethe.

Jeg synes det er ok, ikke at ville have nogen polterabend, man hører jo osse om de vildeste ting...jeg ville heller ikke have en polterabend hvor jeg skulle udsættes for noget jeg ikke ønskede!!

Kender faktisk en der blev sat ud i en båd, sammen med en af de andre fulderikker der var med, UDEN ÅRER. Og han skulle giftes dagen efter, og konen var godt nok tosset, for han kom jo først hjem næste morgen...Da han blev reddet!!...Men det kunne jo ha gået grueligt galt

Har også hørt om en mand der var i byen med sine såkaldte "venner", og han blev drukket skidefuld og rullet ind i et gulvtæppe og sat på hovedet foran døren derhjemme. Derpå ringede vennerne på døren i håb om at konen hørte det, og gik...Og han døde af det!!...Meget tragisk

Men jeg tror godt man kan holde en hyggelig polterabend med nogle gode venner, og på forhånd sige til dem, at man ikke ønsker at blive gjort til grin, eller blive udsat for noget man ikke ønsker..Men man kan jo sagtens nyde en god middag, og bowle evt, eller går til en koncert...det er mange muligheder...*SS*

Håber du finder ud af det..du skal bare ikke føle dig presset til noget...

Held og lykke med dit bryllup.

Knus og tanker

Marianne :wub: :wub:

[Guest MereteSofie]

Min holdning er at du på ingen måde skal indgå i noget du ikke føler dig i stand til at nyde fuldt ud...

Personligt havde jeg ingen polterarbend, og jeg savnede den heller ikke

[Guest MajSkalGiftes]

Selvfølgelig kan du da sige NEJ ti len polterabend !

Det er dit bryllup ! Dit valg ! Dig der bestemmer !

Hvis du ved at de vil overskride dine grænser så lad være at gå med ti det !

Bliver de skuffede og sure må du være stærk og stadig sige fra ! Du skal ikke lade dig lokke til at sige ja !

;)

BASTA !