glade

Talen til Jesper

2 indlæg i dette emne

Her den så, talen til min elskede!! Den har været oppe i mit hoved længe, men nej hvor det svært at få det hele ned på papir!! Mangler der noget, er der nogle jeg skal nævne eller sige tak til osv osv!!!! I må meget gerne komme med ris/ros eller gode ideer!!

Er usikker på om den er god nok!! Den skal jo selvfølgelig helst være fantastisk til ham!!

Kære Jesper

I dag har jeg lovet at elske og ære dig og leve med dig i med og modgang. Jeg må være verdens heldigste kvinde!! Du er jo den mest fantastiske mand for mig! Du er langtfra perfekt, du prutter og bøvser, hører elendig musik og ser anderledes film end mig, for ikke at tale om din retfærdighedssans og temperament…. Heldigvis, for sådan er det jo også med mig!!!

Du giver plads til at mennesker omkring dig ikke er perfekte, men har deres at slås med, hvilket betyder rigtig meget for mig. Du rummer min sårbarhed, også selvom du ikke altid forstår den og nogle gange sikkert ønsker den her hvor peberet gror. Din rummelighed gør at mange kollegaer, venner, familie og studiekammerater kommer til dig, når de har brug for at snakke. Det var da også sådan vi begyndte vores venskab, min elskede studiekammerat! Du så igennem facaden og elskede mig for den jeg er, både det gode og det knap så fantastiske. Du har evnen til at lytte og reflektere og en intuition for hvordan andre har det. Du er en fantastisk sparringspartner for mig! Vi er et godt team, vi rummer hinandens forskellighed og giver plads til den.

I starten måtte du kæmpe lidt for at overbevise mig om at sammen ville vi være helt fantastiske, men det lykkedes med lidt hjælp fra Vibse, som lossede lidt til mig, på sin egen unikke måde!! Og bagefter måtte du så kæmpe lidt for at få Caroline’s kærlighed. Men den ros skal du ha’, når der er noget du vil ha’ så kæmper du for det, og belønningen for det, har du fået!!

Siden dengang er der sket en del, først vores dejlige Sebastian og du blev far for første gang. Og noget at dejligste jeg ved er at lytte til jer, når i hygger jer sammen eller sidde og iagttage jer sammen. Din omsorg og kærlighed til ham er helt unik.

Kort efter Sebastian blev født flyttede vi til Haslev og det er her vi som familie skal få hverdagen til at fungere. Det er ikke altid uden diskussioner eller skænderier, men det er vist heller ikke til at undgå med to mennesker, som os med så meget temperament.. Men jeg syntes vi har udviklet os og er blevet meget bedre til at skændes. Hvem ved, når vi bliver pensioneret engang, så er vi garanteret rigtig gode til det!! Jeg håber i hvert fald at vi kan blive ved med at udvikle os sammen. Og jeg har i dag lovet at jeg vil kæmpe for os!!

Jeg elsker dig Jesper, ord kan ikke beskrive hvor meget. Derfor virker denne tale ikke færdig, ikke HEL. Det er som om jeg ikke kan blive ordentlig færdig, som om jeg aldrig bliver færdig med at sætte ord på. Spørgsmålet er om man overhovedet kan beskrive så stor en kærlighed så man får andre til at forstå den ? Jeg ved det ikke – jeg har her forsøgt og jeg håber du ved hvor højt jeg elsker dig ? Du ved herfra og til månen og ud i evigheden!!

Jeg vil bede alle om at rejse sig med mig og udbringe en skål for min mand!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har jeg læst talen et par gange og har besluttet mig: Din tale ER kærlighed. Den beskriver jer på godt og ondt, men understreger jeres kærlighed til hinanden.

Til at begynde med syntes jeg at der var lagt lidt for meget vægt på "det negative" (det her er svært at forklare på skrift - misforstå mig nu endelig ikke). Men der er 3 steder hvor du bruger "dårlige" beskrivelser af jer.

Jeg kan sagtens se humoren i at beskrive ham og hans dårlige egenskaber, og blive helt blød om hjertet når du beskriver hvordan han kan rumme dig og din sårbarhed. Men når det så blive kombineret med et rimeligt stort afsnit om at kunne skændes (også selvom det er ment positiv) så virkede talen lidt "negativ" under første gennemlæsning.

Men talen beskriver jo også bare hvordan I virkelig elsker hinanden og holder sammen på trods af det ikke altid er guld og grønne skove. Så talen er virkelig smuk, men måske ville jeg fjerne en enkelt linie i afsnitte om at skændes.

Håber du læste med hertil og forstod mit volapyk (du må endelig ikke ta det som noget negativt)

Lene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer