Bliver det til noget ??

[zessa 0]

Er der nogle som kan hjælpe mig lidt........

Min kæreste og jeg har været sammen i 6 år og været forlovet i næsten det samme. Hver gang jeg tager emnet bryllup op gider han enten ikke snakke om det eller også har han en del unskyldninger. Da vi mødte hinanden sagde jeg jeg til ham at det var vigtigt for mig en dag at blive gift og dengang ville han også gerne.

Er jeg bare for naiv for at tro det stadigvæk kan ske ??

Håber der er nogle som vil komme med kommentar !

Hilsen den fortvivlede

[Guest spl09twh]

Jeg tror bare du skal give ham lidt tid. Jeg har været sammen med min kæreste i 9 år til december. I de første 5 år spurgte jeg også nogle gange om bryllup og han snakkede bare uden om. Da han så i 2004 skulle på Thulebasen og arbejde i 1½ år, var det pludselig ham der ikke kunne blive gift hurtigt nok... men det ville jeg ikke...lidt kostbar er man vel......så vi blev i stedet forlovet.

Jeg synes så datoen 7-7-2007 var fin til bryllup, men så længe ville han altså ikke vente, så nu er datoen sat til 12-8-2006.

Tålmodighed er en dyd (er der nogen der siger )

[linchen 1]

Vi har kendt hinanden i 11 år inden vi bliver gift. Det har to årsager;

1) jeg var kun 15 år da vi mødtes - dvs, at jeg ikke har haft ønske om at blive gift før jeg rundede de 25 år (hvorfor skal jeg ikke kunne sige- det er noget oppe i hovedet )

2) vi ville have været gift sidste år, hvor vi havde 10 års dag og kæresten var færdig med studiet, men pengene var der altså ikke lige..... såhhh det er først blevet i år.

Mht din kæreste, så må du nok vente til han er klar.... andet tror jeg ikke der kommer noget godt ud af. Du har jo fortalt ham, hvad det betyder for dig og det må han så tygge lidt videre på....

Linda

[Guest Signe Opstrup]

Det er rigtig nok at mænd til tider tager tid - måske særligt mht bryllup, hvor det ofte er kvinden, der gerne vil først. Du bliver nødt til at tale med ham.

Da min mor og far havde været sammen i 10 år sad de en nytårsaften - sammen med en masse venner - og snakkes faldt på børn. Min far sagde dengang at "det vidste han da ikke lige"....og så kan det nok være min mor blev vågen og samtalen pludselig meget mere alvorlig. Hun har altid vidst at hun gerne ville have mange børn (og fik 4)...og hun sagde til min far at hvis han ikke var sikker kunne han godt smutte!!! Men han mente det bare ikke sådan og de fik sig en snak og han ville meget gerne have børn.

Min gode veninde, havde en kæreste gennem 8 år og hver gang snakken faldt på børn, undveg han emnet og hun tænkte at det blev han nok klar til med tiden....men det blev han alrig og endte med at droppe hende...tror han fik kolde fødder over at hun var færdig med sin uddannelse og han kunne godt se hvor det bar hen.....

.....så min pointe er bare: VIL du giftes - er det et MUST for dig så meld klart ud!!!! I bliver nødt til at snakke om det. Man må gøre sig klar over hvad ens prioriterer er i livet og melde ud.

Held og lykke

SIGNE

[Guest Ninkaninus2000]

Det skal nok komme.

Min kommende mand har lige siden vi mødtes haft den holdning at gift det var noget man tog for ikke at blive det. :baa:

Vi snakkede i foråret 2004 om at blive gift i sommeren 2005, det blev så kun ved snakken, så i foråret 2005 spurgte jeg ham om vi egentlig skulle giftes eller hvad, og så blev vi enige om en dato.

Som du kan se i min tæller er der lige under 4 mdr. til den store dag og alle de store ting er på plads.

[zessa 0]

Tak for alle svarende.

Jeg håber at i har ret, i at han nok skal tage sig sammen på et tidspunkt.

Jeg må bare prøve at være lidt mere tålmodig med ham.

[Galadriel 0]

Nu ved jeg godt at det bryder traditionerne lidt, men hvad med selv at fri, selv om det ikke er skudår?

Jeg kunne heller ikke vente i evigheder, så jeg tog skeen i egen hånd og tog ham med ind i en smykkeforretning og sagde at jeg godt kunne lide den ring, hvad han syntes? Og det kunne han også. Så var vi forlovet og så var det jo "bare" formalitet at får sat en dato.

[pernillek80 0]

Så længe han ikke med sin øvrige adfærd har givet dig grund til at tro på, at han ikke var seriøs omkring jeres forhold, ville jeg bare tage det helt roligt. Som en anden skriver, afhænger det jo også af, hvor gamle I er. Det kunne jo være, at han var ved at planlægge noget - som overraskelse til dig (ja, vi er nogen, hvor evigt snakker i om bryllup næsten ødelagde frieriet ).