Guest Svesken og Rosinen

Tale til min kommende viv

6 indlæg i dette emne

Jeg mangler i den grad inspiration til talen til min kommende viv. Jeg vil derfor spørge om ikke I kan lægge nogle af jeres taler herind. Det er der sikkert også andre end mig der ville blive glade for... Der er jo mange taler fra bruden til manden, men ikke så mange den anden vej. Jeg venter med spænding :-)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har lavet denne guide til mænd!

God fornøjelse

Guide til Brudgommens tale......

Først: tak til gæster..og nu tale til fruen;

1. Hvad tænkte du da du så din kone 1. gang.

2. Hvornår vidste du det var HENDE

3. hvordan blev du modtaget af hendes familie (hold det muntert!!)

4. Hvornår elsker du hende mest; fortæl med hjertet....når hun nyser og ser sød ud eller????

5. Hvad vil du gøre for at jeres kærlighed ikke bliver kold..

6. Hvordan er din fortolkning af præstens ord

7. Sammenlign hende med noget du holderaf; fodbold=fordi hun er så rund i smilet

øl=fordi hun er forfriskende....lav det let, sjovt eller højtideligt.

8. Tak til familien for at give hende væk, tak din familie for deres støtte/kærlighed.

9. Få selskabet til at vinke, hurrae, skle eller synge for din brud.

Slut: kys hende og giv hende en cd med jeres sang, en rose/blomst som symbol eller en lige højre så hun ved hvad der venter hende!

Og skriv så!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu har jeg lavet et udkast. Kommentarer modtages MEGET gerne!

---

Kære allesammen. På denne her helt fantastiske dag, vil jeg gerne starte med at sige et par ord til mine kære svigerforældre.

Kære B... og kære B...!

Allerførste gang jeg kom på besøg på Solsiden, var der dækket op til fin middag. Jeg var sulten og tog hurtigt for mig af retterne, men en kærlig albue i siden på mig fra Tina henledte min opmærksomhed på, at jeg skulle vente til alle havde fået fyldt tallerkener og glas. "Puha", tænkte jeg. "Det går aldrig godt det her!!" Men det gik ganske udemærket for hos jer føler man sig altid velkommen og ønsket. Selvom jeg måske har en mere frembrusende stil end jeres - jeg snakker i hvert fald en hel del mere - har jeg altid følt, at der plads til mig og mit snakketøj.

Jeg vil gerne takke jer for alting indtil nu. Særligt vil jeg sige jer tak fordi I har bragt Tina til verden og I hende skabt den kvinde som jeg elsker så højt. Jeg lover jer, at jeg vil gøre alt i min magt for at passe på hende - både i medgang og i modgang.

KÆRE TINA!!

At du er - MEGET - glad for børn, er nok en af de allerførste ting man finder ud af, når man lærer dig at kende, og selv ordet meget er nok en underdrivelse. Man siger jo, at fra børn og fulde folk skal man høre sandheden. De fulde folk gemmer jeg til senere på aftenen, men jeg har fundet et par sætninger om det at blive gift fra nogle børn, som det nok er værd at tænke over.

For eksempel William på 9 år, der siger: "Inden man bliver gift, er det en god idé at invitere damen med hjem et par dage. For tænk, hvis hun havde sure tæer."

Eller Jens på 8 år, der siger, at "Forskellen på at have et kæledyr og en kæreste er, at man ikke kan blive gift med en hund."

(Ja, de er sjove, ikke?) Og de har jo ret - ungerne. Hør bare Mikkel på 11: "Jeg må selv bestemme, hvem jeg skal giftes med, for jeg skal jo være lykkelig."

Tina! I dag har vi sagt JA til hinanden. Og det har vi selv bestemt, for vi skal jo være lykkelige!

Søde Tina! På mange områder, er du jo min diametrale modsætning. Bare for at give et enkelt eksempel, så tænker du FØR du taler, mens jeg taler før jeg tænker. Men jeg synes ikke det er så interessant, at bruge tid på alle forskellene, for det vil bare få mig til at se rigtig skidt ud, og det er jeg ikke interesseret i...

Jeg vil meget hellere kigge på alle de punkter, hvor vi matcher hinanden. Da vi lærte hinanden at kende for godt tre år siden, skrev vi meget sammen. På mange måder lærte vi hinanden at kende gennem de breve, og blev forelskede gennem de breve, fordi vi ikke havde de mange fordomme, som man nemt kan få, når man har kendt en person i lang tid. Jeg fik den ene positive overraskelse efter den anden. Vi havde det samme livssyn, vi lyttede til den samme musik, vi havde de samme drømme og vi kendte så mange af de samme mennesker, at det den dag i dag overrasker mig, at vi ikke lærte hinanden at kende længe før.

Jeg har lært utrolig mange ting af dig. Du har en leveregel, der siger: "Livet bestemmes ikke af de oplevelser man kommer ud for, men af, hvordan man tackler dem." Den arbejder jeg til stadighed på at få indarbejdet som min egen, fordi den gør tilværelsen så meget lettere at komme igennem.

Jeg er sikker på, at jeg i det kommende år, vil komme til at lære meget mere af dig, når vi skal være kolleger på S... Efterskole. Der bliver rig mulighed for at gøre brug af din leveregel der, er jeg sikker på!

Når du virkelig synes, at vi skal være rigtig romantiske - sådan på samme måde som i de Danielle Steel film, du kan tude over, selv om du kun har set de sidste 10 minutter (det er meget sødt) - så skal vi lægge på sofaen og kigge hinanden dybt i øjnene. Det er som regel noget, jeg mister interessen for noget hurtigere end dig, men på den anden side ville jeg jo lyve, hvis jeg påstod, at jeg ikke selv er en håbløs romantiker. Så jeg satte mig for, at finde ud af, hvorfor det er så fantastisk, det der med at kigge hinanden dybt i øjnene. Og så fandt jeg det her digt af Cole Porter (vis digtet!!) - der egentlig mest er kendt som komponist - og så forstod jeg det! Jeg ville gerne læse det op for dig, men nu er det tilfældigvis en sang, så derfor vil jeg i stedet synge det for dig. Nu ved jeg jo, at du ikke har det så godt med at forstå teksten, når der bliver sunget, så derfor har jeg skrevet den ned til dig her.

Cole Porters ord er smukke. Og der er blevet sagt og skrevet mange flotte og kloge ord omkring kærlighed - både af digtere og af vise mænd. Men det er stadig deres ord og ikke mine: Tina jeg elsker dig af hele mit hjerte. Et hjerte som er dit for altid!

Sangen:

I Gaze In Your Eyes

Tekst: Cole Porter

Musik: Ann Hampton Callaway

I gaze in your eyes

And to my joy I find

That every fear which used to be near

Has gone, gone from my mind.

I gaze in your eyes

And find even when you depart

That every care which used to be there

Has gone, gone from my heart.

So give me your love

The love I shall always prize

That I may gaze

The rest of my days

Just gaze and gaze and gaze

In your eyes.

I gaze in your eyes

And find even when you depart

That every care which used to be there

Has gone, gone from my heart.

So give me your love

The love I shall always prize

That I may gaze

The rest of my days

Just gaze and gaze and gaze

In your eyes

Let me gaze and gaze and gaze

In your eyes.

Jeg vil bede alle om at rejse sig og udbringe en skål for min brud!

Redigeret af Svesken og Rosinen
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Heldig kvinde, hende Tina :balloons:

Super tale - vittig, romantisk og sød........og at slutte af med en sang er da HELT perfekt!

UG med kryds og slange til dig!!!

Pøj-pøj med det.........hvis hun tuder til Danielle Steel (det gør jeg også :) )...så tør jeg slet ikke tænke på, hvad hun gør, når du går i gang med det her!!!

KH Jeanne

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer