Dinna

Chokolade og friske jordbær

4 indlæg i dette emne

Denne kage er i en etage og rækker i følge opskriften til 25 gæster.

Bundene

Kagen består af to forskellige slags bunde: Sachserbund og bisquitbund.

Ingredienser i sachserbunden

500g smør, 500g sukker, 500g æg (ca. 10 stk.), 500g mel, 500g smeltet mørk chokolade.

Fremgangsmåde for sachserbunden

Rør smør og sukker luftigt. Tilsæt æggene et af gangen. Tilsæt mel og til sidst den smeltede chokolade. Hæld dejen i en bradepande i et ca. 2 cm højt lag og bag den ved 190 grader i 15-20 minutter. Kagen skal føles bagt, men må gerne være lidt svampet.

Ingredienser i bisquitbunden

3 æg, 100g flormelis, 25g kartoffelmel, 25g hvedemel.

Fremgangsmåde for bisquitbunden

Pisk æggeblommerne med flormelisen. Tilsæt hvedemel og kartoffelmel og rør godt. Pisk æggehviderne til de er stive og vend dem forsigtigt i melblandingen. Dejen hældes i en smurt bradepande i et ca. 1 cm tykt lag og bages ved svag varme til bunden er lysebrun. Kig jævnligt til bunden så den ikke bliver for mørk og hård.

Ingredienser til chokoladecremen

1 l. piskefløde, 500g mørk chokolade med højt cacaoindhold (kan også skiftes ud med et tilsvarende gram hvid chokolade af god kvalitet, ligesom der kan røres 1dl spiritus i cremen, men i så fald skal flødemængden reduceres tilsvarende så cremen ikke bliver for flydende).

Fremgangsmåde for cremen

Varm fløden i en gryde. Når fløden koger, slukkes der for pladen og finthakket chokolade hældes i. Når cremen har stået 24 timer, piskes den til en fast creme med en elpisker.

Kagen lægges sammen

Den lyse og den mørke bund lægges ovenpå hinanden og de skæres til i målene 40 x 30 cm, så de to bunde er nøjagtigt lige store. Den brune bund lægges nederst og der smøres et tyndt lag abrikosmarmelade på. De friske jordbær (ca. 500g) halveres og der stænkes med 1-2 dl rom (jordbærrerne kan også trække i spiritus istedet). Chokoladecremen fordeles forsigtigt over jordbærrerne i et jævnt lag og den hvide bund lægges ovenpå. For at få siderne lige, kan du stryge med resten af chokoladecremen langs siderne. Når dette er gjort, overtrækkes kagen med udrullet marcipan og pyntes efter ønske.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer