frieri

[Guest fenris]

mange tak for jeres svar.. er bare så glad for at I er ærlige Har virkelig fået det tænkt igennem nu når jeg har læst jeres besvarelser, og kan egentlig godt se at jeg bare skal være glad for at han har været på knæ og vil giftes med mig..

Jeg elsker ham jo over alt på jorden og jeg ved at han heller ikke ville kunne undvære mig, så kan vi jo bare få det superromantiske bryllup vi så gerne vil have..

Og vi er begge enige om at vi først skal giftes når vi har råd til at få alle dem med vi gerne vil have med

så endnu engang mange tak for de skønne svar og at I fik mig til at indse at det jo er romantisk det han har gjort

Dejligt at høre. Håber I får en dejlig dag.

Men kan nu godt forstå, det var en lidt "flad" følelse, og at du sad og savnede noget mere romantisk. At han havde gjort det helt på eget initiativ.

Som du dog selv er kommet frem til, er det vigtigste jo, at han ønsker at leve livet med dig og ingen anden. Og ikke alle mænd er jo så gode til det med romantik - har selv sådan én, men så minder jeg mig selv om, at han er god til at vise sin kærlighed i dagligdagens små ting.

Da min mand friede, stak vejrguderne ham en kæp i romantik-hjulet. Han havde planlagt at stå og vente på mig (med blomster og frokostkurv) på den motionsrute, jeg plejede at tage rundt om Brabrand sø.

Men ak og ve - det blæste og stod ned i stænger. Og nu havde han endelig samlet mod, så det kunne absolut ikke udsættes!

I stedet kom jeg så hjem fra arbejde (pænt våd og træt) og nærmest faldt over en kæmpe buket roser med tilhørende knælende mand i entreen. Måske ikke verdens bedst valgte tidspunkt, men det tog da fusen på mig.

Og frokostkurven måtte henvises til stuegulvet