Min store hemmelighed

[cryingheart 0]

Hejsa Alle

I bliver de første mennesker, foruden de mennesker der kender mig, der nu får en ting at vide omkring mig. Noget jeg sjældent fortæller til andre mennesker.

Jeg blev i juli 1999 mor til en dejlig pige, desværre var hendes biologiske far en voldig person, som jeg må leve i skjul for.

Efter min flugt fra manden, mødte jeg en fyr, som jeg betroede mig til og som blev min støtte og faste holdepunkt i mit liv. Min datter bliver født mens jeg er i det parforhold. Han vælger at forlade mig en uge og en måned før det planlagte bryllup.

Jeg fuldstændig ned med flaget. Hele min verden bryder sammen og jeg føler jeg ingenting kan eller er værd. Jeg får det dårligere og dårligere med mig selv. Jeg kaster op, jeg overspiser, jeg sulter mig selv. Jeg indser at mit "problembarn", min spiseforstyrrelse er dukket op igen. Denne gang er jeg indstillet på behandling for min datters skyld. Jeg ender i en depression, jeg kan se jeg ikke kan give min datter det hun har brug for, så jeg kontakter kommunen, beder dem om at hjælpe mig med at finde en familie til hende. En familie, der kan give hende det jeg ikke magter. Hun er 11 måneder gammel, da hun flytter "hjemmefra".

Hun bor nu hos sin plejefamilie på 3 år. Hun har det godt, en rigtig dejlig lille pige, med en kærlig plejemor og alt det der skal til for at give hende en tryg barndom.

Jeg har daglig telefonkontakt med hende, jeg ringer hver eneste aften, for at høre hvordan hun har det og hvordan det går med hende.

Jeg bliver "syg" af bekymring, hvis min datter er syg en dag. Jeg følger hendes sygdom tæt. Jeg har det så dårligt på det tidspunkt, for det eneste jeg vil er at være der for hende, når hun er syg, men sådan skal det ikke være.

Jeg har nu taget en beslutning på mine datters vegne, en beslutning, som måske vil gøre mig til ravnemor i nogle øjne, men i andres til et stort menneske. Jeg har besluttet mig for at min datter selv skal bestemme hvor når hun vil hjem at bo, og om hun nogensinde vil det.

Jeg håber det selvfølgeligt, men jeg vil for alt i verden ikke tvinge hende til at forlade det der er hendes base og hendes familie.

Jeg har accepteret at hun siger "mor" til plejemoderen, det gjorde ondt første gang hun gjorde det, men hun har jo to mødre, lige meget hvordan man vender og drejer det og hun er så heldig at vi begge to elsker hende og at både plejemor og jeg er enige om at hun skal have det bedste af det bedste og har man ikke det når man har to mødre, der elsker en? Og som forstår at samarbejde om hende.

Jeg har det i perioder skidt med at jeg ikke kan tale med nogle om det, derfor udvælger jeg jer herinde til at være de udvalgte, så må I tage det som det er.

Tro nu ikke det var nogen nem beslutning at tage. Jeg græd som en pisket, da jeg skulle forlade hende ude ved den fremmede familie og det at man bare ikke kan gå hen og tage hende op og trøste hende, fordi man skal forlade hende. Hun græd hjertenskærende da jeg gik ud af døren og jeg har stadig den gråd på spiddet på hjernen ind i mellem.

I mit hjem er der et værelse, et pigeværelse, som er indrettet til hende. Hende er der altid plads til.

Jeg ved at jeg har taget den rigtige beslutning på vegne af hende, men jeg ved også at det er hård beslutning.

Der går ikke en dag hvor hun ikke er i mine tanker, der går ikke et døgn uden jeg har mærket savnet af hende. Men bare det at vide at hun har det godt og er tryg der hvor hun er betyder alt for mig..

Nu kan du så kalde mig ravnemor eller dårlig mor, du skal bare vide at jeg anbragte min datter i frivillig familiepleje fordi hun ikke skulle have de samme oplevelser af omsorgssvigt som mine forældre påførte mig som barn.

Kort fortalt kan jeg fortælle ensomhed, uelsket, selvhad, angst for en vred far var nogle af de følelser jeg gik rundt med indeni i min barndom...

Nu står jeg og skal giftes med jordens dejligste mand og han vil gerne være far til min datter, så vi søger adoption efter brylluppet.

Tanker

fra

Nethe*Der glæder sig meget til at blive mor igen, og som helt sikkert tror på at jeg denne gang nok skal blive en god mor*

[Guest thay]

jeg synes det er umådelig flot at du tør stå frem med det herinde.

det er stærkt at du har overskud til at kunne se at dit barn havde brug for en bedre tilværelse end du kunne give på det tidspunkt.

var der bare flere der kunne set det ville der ikke være så mange børn der lever et dårligt liv.

jeg håber at det hele kommet til at falde på plads for jer, og at i får et lykkeligt liv sammen som mand og kone forhåbentligt med din datter.

1000 knus fra thay

[Guest ninna]

Kære Nethe...

Det er en meget stærk historie du fortæller om dit liv. Jeg sidder her med en stor klump i halsen, og tænker, hvor er det flot klaret, trods ALT !!

Det du selv har oplevet som barn, angst, ensomhed, ikke at føle sig elsket, ja det kender jeg selv alt for godt.. Og netop derfor kan du handle så flot som du gør, for du VED hvad det gør ved et barn når man ikke føler sig elsket af sine forældre.

Du drager omsorg for dit barn, det bedste du overhovedet har kunnet og kan.

Og den kærlighed til sit barn, eller børn, kan jo omsættes på mange måder, du har valgt at lade andre tage over fordi du ikke selv magtede det på et tidspunkt, og ikke havde noget at give hende, DET er kærlighed Nethe !!

At være en god mor, er for mig, altid at sætte sine børn før en selv !

[Guest Line P]

FLOT, jeg syntes du er en god og stærk mor, det er ikke mange der frivilligt gør for deres børn hvad du har gjort for din datter.

Nøgleordet er KÆRLIGHED.

Håber at lykkedes for jer

Line P

[Guest Sveske]

Kære Nete

Sidder også med tårer i øjnene. Vil bare sige at jeg syntes det er utroligt flot det du har gjort for din datter. Der er ikke nogle stærkere mennesker end dem som er i stand til at bryde en ond cirkel af gentagelser af et dårligt familieliv.

Tænkte på om datteren skal med til bryllupet? Og plejefamilien?? (hvis ikke det gør noget at jeg spørger - jeg tror jeg selv ville vælge at invitere dem med)

Knus Mie

[cryingheart 0]

Kære Nete

Sidder også med tårer i øjnene. Vil bare sige at jeg syntes det er utroligt flot det du har gjort for din datter. Der er ikke nogle stærkere mennesker end dem som er i stand til at bryde en ond cirkel af gentagelser af et dårligt familieliv.

Tænkte på om datteren skal med til bryllupet? Og plejefamilien?? (hvis ikke det gør noget at jeg spørger - jeg tror jeg selv ville vælge at invitere dem med)

Knus Mie

Hvad er mere naturligt end at plejefamilien skal med? Min datter skal med o ghun er mest tryg ved plejefamilien og for at give hende en god oplevelse skal de alle sammen med...

Tanker

fra

Nethe*der glæder sig at samle de mennesker jeg holder af omkring bordet, og helt ærligt, så holder jeg meget af plejefamilien, som gør det så godt for min datter*

[Guest Myztina]

jeg sidder og får tåre i øjene ved at læse det du har skrivet og jeg håber for dig at din datter en dag vil hjem og bo hos dig men jeg syndes ikke du er en ravnemor jeg syndes at du gør det rigtig for din datter.

held og lykke fra Myztina

[Guest Sveske]

Kære Nete

Det er så dejligt at høre at I har så godt et forhold til din datters plejefamilie - ikke mindst for din datters skyld.

Jeg er sikker på at din datter vil forstå og elske dig for alt det du har gjort, ene og alene for hendes skyld når hun engang bliver stor nok til at forstå hvorledes det hele hænger sammen

Knus Mie

[Sygeplejersken 0]

Kære Nethe...

Sikke en følelsesladet historie du har valgt at dele med os...og jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg siger vi er glade for at du deler dette med os. :wub:

Jeg synes det er SÅ FANTASTISK, at du har været så laangt nede, men alligevel har formået at rejse sig, sig selv selv i øjnene og indse, at man ikke kan drage den omsorg og give sit eget barn den kærlighed som man ellers siger kun forældre kan give sit barn. PU ha....kan forestille mig hvordan du må have haft det da du ringede til kommunen og bad om hjælp og da du gav dit barn i armene på en fremmed dame, skulle vende dig om og gå derfra..

Jeg håber virkelig at alt falder på plads...og at din datter forstår, at du nu er parat til at være alt det for hende, som du ellers ikke kunne førhen. Hvordan toro du plejeforældrene tager det, at du gerne vil have din datter tilbage i dit liv???

[cryingheart 0]

Kære Nethe...

Sikke en følelsesladet historie du har valgt at dele med os...og jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg siger vi er glade for at du deler dette med os. :wub:

Jeg synes det er SÅ FANTASTISK, at du har været så laangt nede, men alligevel har formået at rejse sig, sig selv selv i øjnene og indse, at man ikke kan drage den omsorg og give sit eget barn den kærlighed som man ellers siger kun forældre kan give sit barn. PU ha....kan forestille mig hvordan du må have haft det da du ringede til kommunen og bad om hjælp og da du gav dit barn i armene på en fremmed dame, skulle vende dig om og gå derfra..

Jeg håber virkelig at alt falder på plads...og at din datter forstår, at du nu er parat til at være alt det for hende, som du ellers ikke kunne førhen. Hvordan toro du plejeforældrene tager det, at du gerne vil have din datter tilbage i dit liv???

Plejefamilien er klar over at jeg føler mig klar til at blive mor og de er gode til at håndtere det. Vi snakker også nogle gange om at hun jo skal hjem at bo.

Men jeg har ligeledes lovet dem at de fortsat skal være en del af hendes liv, hvis hun engang kommer hjem at bo.

Jeg har sagt til dem at de forbliver "forældre" til hende eller at de kan få en titel som tante og onkel alt efter min datters ønske.

Jeg ønsker ikke at rive min datter op med rod bare fordi det passer mig, det skal være fordi hun gerne selv vil mig og fordi hun føler at hun kan stole på mig og mener at jeg kan være hende en god mor.

Jeg er fuldstændig afklaret med at jeg aldrig nogensinde kan udfylde den plads plejefamilien har i hendes hjerte, da de jo har været en stor del af hendes liv i starten, og hvorfor skulle jeg også ville det??

Hun er jo stadigvæk mit barn, takket være min daglige telefonkontakt og vores trofaste(min kærste og jeg) fremmøde til samværene. Hun har ikke oplevet at blive svigtet af os overhovedet og det kommer hun heller ikke til.

Vi skal se hende igen på fredag... Og jeg glæder mig for det er der vi skal have vores julegaver...

Tanker

fra

Nethe*der elsker sin datter over alt på jorden*

[Sygeplejersken 0]

Hvor er det bare dejligt i har sådan et fantastisk forhold til plejeforældrene!!!!! :in love:

[Guest Majer]

:hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte: :hjerte:

Kære Nethe.

Du er en pige med hjerte på det rigtige sted.

I mine øjne er du betemt IKKE en ravnemor. Gid der var nogle flere som dig.

I mit job som pædagog har jeg desværre set flere tilfælde, hvor forældrene ikke kunne leve op til det ansvar at have et barn.

Jeg siger ikke at du ikke kunne leve op til dette, men du har været klar over, på et meget tidligt tidspunkt, at du havde brug for den rigtige hjælp.

Jeg genkender flere af dine følelser, da jeg i en skilsmisse gav afkald på min ene datter. Hun var på det tidspunkt 7 år.

Jeg beholdte min datter på 2 år og min store datter flyttede sammen med sin far.

Det er vil også være godt nok vil flere sikkert mene og ja hvis faderen så lever op til det er det også godt nok.

Min datter får selvfølgelig det hun skal bruge for at overleve, men lidt og for meget af nogle ting.

Pt. vejer hun 15 kg for meget, lus ca.15-20 gange om året, Bliver sjælden mindet på at børste tænder, så det er meget almindeligt at der er 10 kommende huller på vej når hun kommer til tandlægen, ikke det rigtige tøj på efter vejrforhold, ikke tid til lektierne da far har for travlt med andre ting, kommer ikke ud på wc'et om natten ( er sengevæder ), lugter ikke alt for godt hvis der er uheld fra om natten, osv osv osv.

Det er pisse svært som mor og stå på sidelinien og ikke kan gøre en skid. Jeg har selvfølgelig prøvet at snakke med hendes far, men det får jeg ikke noget ud af.

Min datter hør flere gange ønsket at flytte op til os, men desvære laver hendes far rav i den hver gang vi er kommet et skridt videre med det.

Nu bliver hun 12 år om 3 uger er kan selv bestemme, men jeg står ikke så godt i retten, fordi hun har boet hos sin far i 5 år.

Nå nok om mig..........................

Nethe du er sgu' en pige med krummer i.

Jeg ønsker jer alt mulig held og lykke med jeres fremtidsplaner og håber at det vil lykkes for jer.

Kæmpe knuser fra MSH, som vil tænke på Nethe det næste stykke tid.

Ps: Jeg er altid spænd på hvad du slutter dine breve med. De er ret fede nogle af dem.

[Guest valentinebruden]

Kære Nethe... tænk hvis flere var som dig.... Så var der mange børn, der ville se tilbage på deres barndom, og kunne glæde sig over, at DE blev sat i første række... Hatten af for dig, og held og lykke med det hele :tu:

Redigeret December 22, 2003 af valentinebruden

[Vippp 0]

Hej Nethe

Vil lige berette, at min ene kusine er et plejebarn der endte med at blive boende hos sin plejefamilie.

Jeg tror at hun var 1½ da min tante og onkel fik hende til låns, og et par år efter var moderen så klar til at få hende hjem. Troede hun. Moderen er nemlig psykisk syg, og er i perioder indlagt for sin sygdom. Så situationen er anderledes end din situation. Efter ½ døgn ringede moderen og bad min tante og onkel hente min kusine igen - hun kunne alligevel ikke overskue det. De blev selvfølgeligt jublende lykkelige.

Det jeg egenligt vil fortælle er, at min kusine i praksis har to mødre, og at det fungerer rigtig godt. Da hun var lille kaldte hun dem sin Maren-mor og sin Kirsten-mor for at holde styr på dem. Moderen er med til alle familie-fester der har med hendes datter at gøre, de ses ofte osv.

Jeg synes det er så flot det du gør, netop at sætte barnet i centrum. Det bliver på et tidspunkt din datters valg hvor hun vil bo, men jeg er sikker på at hvem det end bliver hos, så vil i alle sammen få stor glæde af situationen. På en måde spreder hun jo dobbelt glæde, fordi to mødre elsker hende højt?

Jeg ønsker både din nuværende og kommende familie alt godt!

Vippp

[Guest kroelleborra]

Du er bestemt ikke nogen dårlig mor, Crying heart. Derimod er du den bedste mor. For du har forstået, hvad det er, der er bedst for dit barn. Og det er der ikke mange der kan.

Jeg er selv plejebarn, og det er fordi komunen greb ind, ikke fordi mine forældre var i stand til at se hvad der var bedst for mig. Så vær glad for din beslutning. Selvom den uden tvivl har været kanonsvær for dig.

Alle gode ønsker

Kroelleborra

[Guest chahis]

Hej Nethe.

jeg er også plejebarn - dog af egen fri vilje - og kan kun fortælle dig at jeg selv valgte at blive fjernet fra min far - og kom i verdens bedste plejefamilie (min plejefar skal være vores toastmaster) , men jeg elsker da stadig min far og ved jo at han ikke kunne gøre det bedre end han gjorde. Vi gør hvad vi kan - og jeg kan helt sikkert fortælle dig at du har gjort meget mere end hvad der forventes kunne - og det er rigtig flot.

Jeg ved din datter vil vokse op og elske DIG OG sin plejefamilie - kærlighed kan man ikke få for meget af.

Kærlig hilsen Chahis :ph34r:

[Guest pusserpien]

Hej Nethe.....

ET KÆMPEKNUZ :bamsekram: til dig for din ærlige og åbenhjertede facon at dele dette med os andre. JEG af alle mennesker ville hellere aldrig tage ordet "ravnemor" i min mund da jeg kun alt for godt ved hvad det betyder for dig at have taget den beslutning. Men Nethe når det så er sagt......vil jeg godt komme med en "lille" advarsel....

Jeg kender ikke noget til loven omkring "frivillig plejeanbringelse", og jeg håber ved gud du ALDRIG!!! bliver sat i samme situation som jeg selv er, jeg har fælles forældremyndighed med min ex omkring vores 3 børn(18,15,11) og den yngste (pigen) som har boet hos mig siden hun blev født og indtil for 2½ år siden, er jeg forhindret i at få medmindre hun selv stiller sig op i retten og siger hun vil bo hos mig........fordi........jeg FRIVILLIGT valgte at hun skulle bo hos sin far, da jeg ikke vidste om dette nye forhold var noget der ville holde og jeg ikke ville flytte hende til Nordjylland og væk fra skole og kammerater uden at være sikker i min sag.Problemet er bare nu.....at hendes far jo selvfølgelig ikke vil af med hende og som biologisk mor ......Tjah....så har jeg faktisk INTET at skulle have sagt!

Så bare fordi vi har båret på dem i 9 mdr. ammet og skiftet bleer, ikke fået vores nattesøvn, har taget et valg mhp "barnets tarv", så er det desværre ikke ensbetydende med at vi har lige meget "ret" til vores barn/børn.

Men håber selvfølgelig at det er anderledes stillet for dig :byebye:

[Pind 0]

Kære Nethe.

Du er sej. Jeg tager hatten af for dig. Sikke en styrke du må have, når du kan til side sætte dine egne behov og tænke på dit barns fremtid. :bamsekram:

Jeg ønsker dig og din kommende mand al held og lykke i fremtiden.

Husk skulle du have brug for at tale om tingene så er VI her........... :hjerte:

Knus Jette