Jamen hvorfor?????

[Guest Loretta]

Hvad er der lige med os kvinder og brylluper? Hvorfor er det egentlig så vigtigt for os at blive gift?

De færreste af os har vel gemt 'den sjovere del af tilværelsen' til bryllupsnatten? Og vi kan jo klare os økonomisk uden en mand? Og det med at arve kan jo ordnes med et testamente? Og han ved jo for pokker at du elsker ham uanset hvad.....

Men hvad er det der forvandler uskyldige, harmløse kvinder til dræber-bridezillas?

Indrømmet, jeg savler selv hver gang jeg ser en hvid kjole. Jeg har mange gange - forgæves - prøvet at forklare min kæreste hvorfor ægteskab og bryllup er vigtigt for kvinder.

Så: kom med Jeres bedste bud: Hvad er der lige med kvinder og bryllup (og ægteskab)?

Sandra (Som i øvrigt slet ikke er kommende brud (endnu), men alligevel har været med på denne bryllupsside i tre år )

[Guest tarri]

Godt nok er det mig der har presset på det sidste års tid, med hensyn til at glive gift.. Men min kæreste vil nu også gerne giftes..

For mig er det den der lillepige drøm som jeg gerne vil have opfyldt.

Mig i en stoooooor hvid kjole

Da jeg var lille ønskede jeg mig alt i hvidt og selvom min mor prøvede flere gange, så kunne hun aldrig få mig til at forstå hvorfor jeg ikke er født som prinsesse.

Da jeg så skulle konfirmeres, var jeg jo lige pludselig kun i hvid.. Selvom min mor havde købt en hvid kasket til mig også for at fuldende det, så var det nu ikke helt det jeg drømte om.

SÅ jeg må jo nok erkende, at det er en drøm for mig at blive gift. Selvfølgelig elsker jeg min kæreste og vil leve sammen med ham med eller uden papirer på det.. Han synes bare jeg skal have opfyldt min drøm.

[Guest loneand]

Med hensyn til selv ægteskabet så er der jo al det juridiske. Vi har 2 børn, hus og bil og dermed en masse økonomiske forpligtelser overfor hinanden, ikke bare i livet men bestemt også i døden. Vi skrev testamente da vi skulle have det første barn, men det kan ikke dække alt. Da vi kom op til advokaten sagde hun til os: inden vi begynder vil jeg bare sige én ting - gift jer!

Men hensyn til det store hvide bryllup og festen, så er det fra os begge et ønske om at dele en af livets store begivenheder med familie og venner. Derfor har vi også ventet til vi fik råd til at få det "næsten" som vi ville.

Tja, det er vores tanker bag det.

Lone

[blomst78 0]

Ja en lille pige drøm det tror jeg også at det er det bunder i for mange... for når vi bliver gift har vi været sammen i 17 dejlige papir løse år.... men jeg har det også lidt som om jeg er født i det forkerte år hundrede jeg har altid været vild med store kjoler... da jeg var lille sad jeg og så dans i fjernsynet ikke for dansens skyld men for kjolerne åh jeg ville så gerne ha dem alle sammen for jeg kunne slet ikke bestemme mig hvilken en jeg skulle vælge.... så i kan nok gætte det bliver ikke en enkel kjole jeg kommer til at vælge ... men jeg vil sige at det er en livs lang drøm om en stor kjole, groft sagt, det er jo mere end det

[Frk.Fortuna 0]

Jeg har aldrig haft en lillepige drøm om at skulle giftes. Rent faktisk var jeg sikker på at jeg ALDRIG skulle giftes.

Så mødte jeg min kommende mand... Han ville giftes! Med mig!

Vi skal giftes for at råbe ud til hele verden (og til Gud) at vi ikke er i tvivl. Det er sådan en slags kirkelig BASTA! vi har gang i.

Vi blev lynhurtigt enige om, at det slet ikke handlede om fest og om en hvid kjole, men om os to. To selvstændige intelligente mennesker der gerne vil dele resten af livet sammen - og gerne vil råbe det fra hustagene - og i kirken.

Da det var sagt, blev vi også enige om, at vi gerne ville holde en fed fest for vore familie og venner og fejre vores belutning sammen med dem.

Så: Ingen økonomi, ingen børn, ingen hvid kjole drøm - men en lille smule religion, masser af BASTA! Og masser af kærlighed!

/Fortuna

[EilaL 2]

Her var det ham der overraskede lidt med ønsket og poppede spørgsmål uden noget pres fra mig og først derefter blev det til en drøm til mig da jeg altid maximalt havde regnet med rådhusbryllup og nu ville ham den fantastiske mand gifte sig med mig i kirke. Men for os var det vigtig at vise vores samhørighed for resten af familie, venner og verden med at gøre det rigtig officiel. Så spillede det også en rolle at have en stor fest og en speciel dag til at huske hvis nu der skulle være lidt rod i forholdet engang. Og så er det også for hinanden dejlig bekræftesle at den anden siger ja til resten af livet - selv om den anden måske ved man elsker ham eller hende - men man beviser dte jo. Og bagefter giver det virklig en sikkerhged og tryghed at det er ens partner som jeg i hvert fald ikke havde i denne ekstreme grad før - også fordi vi snakkede meget om hvad ægteskab betyder for os - og vi skal begge kun giftes engang og er ikke typer der er utro. Så jeg er sikker på han er min. Og så er der jo alt det lovlige, praktiske med børn, ...

Sandra

[louise1234 1]

iiiiiiiiiiiiihhhhhhhhh det er jo den helt store prinsesse drøm... det at blive gift er jo at vise hele verden at man ikke kun er en person men to.......... to der ønsker at vise hinanden at man vil kæmpe for hinanden til døden skiller.... det at love hinanden det er så stort... selvfølgelig kan man leve lige så godt sammen papirløse.... men jeg synes at hvis man først har sagt ja til hinanden.. så er det ikke noget man bare kan løbe fra... det er for mig som om det at leve et papirløs forhold er en mulighed for at smutte, hvis det hele nu en dag bliver for surt.. lidt at man altid har en dør på klem til friheden.... når man først gør det at sige ja... så har man jo vist verden at man ikke længere kan leve uden den anden...

af praktiske årsager kan man heller ikke bytte et stykke advokat papri ud med de fordele der er ved en vielse... de skattemæssige fordele er ikke lige så store ved et stykke papri fra advokaten men et vielses papir fra kirken... man skal betale mere i skal når den anden dør osv... så for mig både drømmen, det at vise der ikke findes andre i verden for mig end min jacob....

det at vi er sikret med mere end et stykke papir og det at når vi får børn sammen så er der ikke noget bøvl hvis der skulle ske mig noget...

knus fra louise

[sannebj 1]

Jeg har aldrig haft nogen prinsesse drøm.

Jeg skulle aldrig giftes og aldrig have børn.....

.....så mødte jeg Kim.

Pludselig var det en helt anden følelse jeg fik når ordene bryllup og børn kom på tale.

Men stadig ville jeg helst have sådan en sigøjner bryllup i haven med bare tæer.

Men altså Kim ville gerne have et traditionelt bryllup, så det skulle han selvfølgelig have.

Og da jeg så kom igang med at planlægge...ja så blev jeg bare revet med

For os er det tanken om at bevise overfor hinanden at vi altså mener det! og også overfor alle andre.

Og så udnytter vi bare chancen til at holde århundredets fede fest :D

[Toogle 0]

Kort og godt: Prinsessedrøm!

Susanne

[Frk. Sif 1]

Jeg har aldrig haft nogen prinsesse drøm.

Jeg skulle aldrig giftes og aldrig have børn.....

.....så mødte jeg Kim.

Pludselig var det en helt anden følelse jeg fik når ordene bryllup og børn kom på tale.

Men stadig ville jeg helst have sådan en sigøjner bryllup i haven med bare tæer.

Men altså Kim ville gerne have et traditionelt bryllup, så det skulle han selvfølgelig have.

Og da jeg så kom igang med at planlægge...ja så blev jeg bare revet med

For os er det tanken om at bevise overfor hinanden at vi altså mener det! og også overfor alle andre.

Og så udnytter vi bare chancen til at holde århundredets fede fest :D

Det er præcis det samme henne hos mig, bare med den detalje at det var ham, der ville giftes. Med mig!!!!!!!!!

Men børn skal jeg nu aldrig have!!!!!!!!

[Guest Kegly]

Jeg har aldrig haft nogen prinsesse drøm.

Jeg skulle aldrig giftes og aldrig have børn.....

.....så mødte jeg Kim.

Pludselig var det en helt anden følelse jeg fik når ordene bryllup og børn kom på tale.

Men stadig ville jeg helst have sådan en sigøjner bryllup i haven med bare tæer.

Men altså Kim ville gerne have et traditionelt bryllup, så det skulle han selvfølgelig have.

Og da jeg så kom igang med at planlægge...ja så blev jeg bare revet med

For os er det tanken om at bevise overfor hinanden at vi altså mener det! og også overfor alle andre.

Og så udnytter vi bare chancen til at holde århundredets fede fest :D

Kunne ikke være mere enig med dig Sanne.............. dog hedder min mand Michael og så er der jo så lige listet sig en lille juridisk ting ind ca. 3 mdr. før vi blev gift - For nu skal vi også være forældre til Januar..................

Men vi HOLDT årtiet's (eller bare ÅRETS) fest for knapt 1 måned siden nu.............

Jeg har dog altid gerne ville giftes og har holdt hårdt på hvilken kirke og præst det skulle være.............. det med kjolen mm. var noget der hørte sig til og man bliver da revet lidt med......... :baa:

[Speka 0]

Jeg tror ikke jeg har haft den store prinsesse drøm da jeg var lille (har altid været en drenge pige og går stadig i en alder af 28 aldrig med selv den mindst smule make-up til hverdag), men jeg har altid vist at jeg skal/vil være MOR en dag.

Og før jeg bliver mor så vil jeg giftes, BASTA! Både fordi at der er færre papirer i et ægtskab, end i at leve "papirløst" hvis men ser på juridisk at sikrer hinanden. Men også fordi at det betyder noget for mig at man forpligter sig over for hinanden, ved at sige ja til hinanden i kirken. Jeg elsker, selvfølgelig, min kæreste og han elsker mig, men det at vi lover hinanden at være sammen i medgang og modgang over for gud og de mennesker vi holder af, det forpligter mere end bare at være kærester.

Jeg ved også fra nogle af mine gifte veninder, at fordi de er gift så er de villige til at gøre mere for at løse eventuelle problemer i forholdet, hvor de før måske nok ville have taget den nemme udvej og gået deres vej.

Men tilgengæld har jeg også oplevet dem der giftede sig ene og alene for bryllupets og prinsessedrømmens skyld, og straks derefter begyndte at være manden utro . Og et par, hvor manden friede da han fandt ud af de skattemæssige fordele, og da de så var blevet gift så droppede selv den mest basale personlige hygieine og ikke rørte en finger i hjemmet, for nu havde han jo papir på hende :bask: . (De blev skilt efter kun 7 måneder).

Så der er mange forskellige grunde til at blive gift, og nogen mere holdbare end andre.

Men hvad der får ellers uskyldige piger til at udvikle sig til dræber-bridezillas, ja det er en helt anden snak. Det har vel lidt at gøre med at det jo gerne skulle vare første og eneste gang, så ALT skal være PERFEKT. Ellers kunne man jo lige så godt gå på rådhuset eller til præsten med kun 2 vidner og ellers gøre det unden andres vidne. Men når vi nu har fundet den eneste ene så vil vi jo gerne fejre kærligheden med så mange mennesker så muligt.

Bare et bud, fra en anden "gammel" bruger der endnu ikke skal stå brud...