Rasmus Green Dandanell

[Kalland 0]

Så sidder man lige her og læse sit Ude & Hjemme som hver uge... Så læser man lidt let igennem artiklerne og læser selvfølgelig lige teksten til billederne inden man kigger på billederne... Så læser man... "Den kun 27-årige enke Lise Buus...." Hmm... Lød bekendt og lur mig om hun ikke så bekendt ud... DOH.... Har jo gået i klasse med hende i folkeskolen... Puha... Synes det var forfærdligt dengang jeg læste om at han døde på banen, men bliver lige pludselig lidt mere forfærdligt når man så har kendt han kommende kone, de skulle have være gift i år... Uuuuuuuuuuh... Får helt kuldegysninger...

[Guest spl09twh]

Du kunne da sende hende en blomst eller et kort, så hun ved du tænker på hende og føler med hende.

[Kalland 0]

Du kunne da sende hende en blomst eller et kort, så hun ved du tænker på hende og føler med hende.

Tro mig... Har tænkt tanken, men aner ikke hvordan jeg skal finde frem til hendes adresse og synes også det måske virker lidt akavet.. Men sender hende jo allerede en masse tanker for det rør mig da som menneske

[mipo 2]

Du kunne da sende hende en blomst eller et kort, så hun ved du tænker på hende og føler med hende.

Tro mig... Har tænkt tanken, men aner ikke hvordan jeg skal finde frem til hendes adresse og synes også det måske virker lidt akavet.. Men sender hende jo allerede en masse tanker for det rør mig da som menneske

Jeg er her fra Næstved og i sidste uge var der en mindelkamp for Rasmus, hvor de samlede penge ind til hans kæreste og barn, i radioen hørte jeg den mindetale der blev læst op for ham på stadion, hold da fik helt en klump i halsen.

Tænk at sende kæreste eller mand til fodbold og aldrig få ham hjem igen.

mie

[Guest spl09twh]

Tro mig... Har tænkt tanken, men aner ikke hvordan jeg skal finde frem til hendes adresse og synes også det måske virker lidt akavet.. Men sender hende jo allerede en masse tanker for det rør mig da som menneske

Jeg kan godt se problemet med at finde adressen. Dog tror jeg at du her kan maile til web redaktøren og få adressen.

I forhold til om det er akavet, synes jeg ALDRIG det er akavet at sende et menneske der har det svært en sød tanke og sige at man føler med hende.

Både som sygeplejerske med erfaring fra intensiv og skadestue og som pårørende til en kræftramt, er min klare oplevelse, at det betyder rigtig meget at få blomster og kort, hvor mennesker fortæller, at de tænker på en. At du lige nu sender hende en masse tanker, kan hun jo ikke mærke eller få glæde af.

Alle dem jeg har oplevet, som har stået i en tragisk og ulykkelig situation, har givet udtryk for at den tavshed der omgiver dem, er det værste. Tavsheden fra folk, fordi de ikke lige ved hvad de skal sige og ofte ender det med at folk undgår en ...fordi de synes det hele er lidt akavet. Johannes Møllehave har skrevet et fint digt om denne tavshed.

Dette er ikke et surt opstød, men derimod en opfordring til alle mennesker om at udtrykke deres tanker der hvor de gavner, det gør en forskel.

[Tikkitavi 0]

Tro mig... Har tænkt tanken, men aner ikke hvordan jeg skal finde frem til hendes adresse og synes også det måske virker lidt akavet.. Men sender hende jo allerede en masse tanker for det rør mig da som menneske

Jeg kan godt se problemet med at finde adressen. Dog tror jeg at du her kan maile til web redaktøren og få adressen.

I forhold til om det er akavet, synes jeg ALDRIG det er akavet at sende et menneske der har det svært en sød tanke og sige at man føler med hende.

Både som sygeplejerske med erfaring fra intensiv og skadestue og som pårørende til en kræftramt, er min klare oplevelse, at det betyder rigtig meget at få blomster og kort, hvor mennesker fortæller, at de tænker på en. At du lige nu sender hende en masse tanker, kan hun jo ikke mærke eller få glæde af.

Alle dem jeg har oplevet, som har stået i en tragisk og ulykkelig situation, har givet udtryk for at den tavshed der omgiver dem, er det værste. Tavsheden fra folk, fordi de ikke lige ved hvad de skal sige og ofte ender det med at folk undgår en ...fordi de synes det hele er lidt akavet. Johannes Møllehave har skrevet et fint digt om denne tavshed.

Dette er ikke et surt opstød, men derimod en opfordring til alle mennesker om at udtrykke deres tanker der hvor de gavner, det gør en forskel.

Kan godt se, hvor du vil hen, og det er altid rart at få et klap på skulderen, når man har det svært, men kan måske også godt føle med Kalland, som synes det ville være akavet, da de jo sikkert ikke hars et hinanden i maaaange år. Jeg ville synes det var underligt, hvis jeg efter mange mange år pludselig hørte fra en, jeg en gang har gået i folkeskolen med... I gode som svære tider....

Så det med at Kalland sender en masse tanker til enken er en rigtig flot ting synes jeg da...

[sannaw 0]

Jeg må sige jeg er enig med Rikke... Det er vigtigt at tænke på andre i svære stunder, men der er forskel på om det er en man var hjerteveninder med, eller som blot var en bekendt.

Har selv haft svære stunder og havde der været en eller anden jeg ikke havde snakket med i over 20 år havde jeg nok set sådan ud og tænke - what.... Hva vil hun opnå.....

[Guest spl09twh]

Jeg må sige jeg er enig med Rikke... Det er vigtigt at tænke på andre i svære stunder, men der er forskel på om det er en man var hjerteveninder med, eller som blot var en bekendt.

Har selv haft svære stunder og havde der været en eller anden jeg ikke havde snakket med i over 20 år havde jeg nok set sådan ud og tænke - what.... Hva vil hun opnå.....

Det der er anderledes her er måske at hans død har været i "nyhederne" og at der er oprettet en indsamlig for enken og hendes barn. Dermed vil det vel ikke være særligt "sært" at mange har hørt om den ulykkelige situation og gerne vil udtrykke deres medfølelse. Ellers kunne man jo også vælge at donere, altså hvis man gerne vil gøre noget for hende.

[sannaw 0]

. Ellers kunne man jo også vælge at donere, altså hvis man gerne vil gøre noget for hende.

Det tror jeg hellere jeg ville gøre, hvis det var mig - men det var det jo ikke!!!