Hvorfor er jeg fraværende?

[Monika_Lars 1]

Måske skulle jeg fortælle historien om hvorfor jeg ikke er herinde så meget som jeg plejer… Som nogen af Jer måske har bemærket i min tråd har der været en del problemer med min familie og det er sådan set også derfor jeg har været meget fraværende.

Begyndelsen til enden:

I min familie har det desværre ikke været accepteret at jeg har haft min egen holdning til visse emner og jeg har derfor længe måtte føje og sige undskyld konstant og hele tiden… Dog sagde jeg fra for 2 år siden overfor mine forældre og min søster. Det kom der ikke noget godt ud af. Min far præsterede oven i købet at ringe mig op på mit tidligere arbejde - fuld – for at få mig til at indse at det var deres holdning der galt og ingen andres…! Dog afviste jeg ham klart og gjorde samtidig 3-kløveren opmærksom på at jeg ikke ville finde mig i den slags opkald – slet ikke når jeg var på arbejde, hvilket overraskende blev accepteret. Dog tog det dem cirka 1½ år før de ”accepterede” hvad jeg mente og at jeg stod ved det jeg sagde – jeg kan takke Lars, min elskede mand for at jeg havde modet til at sige stop…

Efter denne episode regnede vi med at det var det.

Men det var det desværre ikke. Til vores bryllup for små 2 måneder siden mødte min søster en af vores venner som hun straks forelskede sig i. Da vi på daværende tidspunkt stolede på ham og troede vi kendte ham havde vi ingen problemer med at fikse dem op – desværre viste det sig at hans morale sans ikke er lig andres – vi tog ham stortset i utroskab på FDF’s landslejr! Inden vi fik vores mistanke bekræftet havde jeg en længere samtale med ham hvori han lovede at han ikke lavede noget forkert – han kiggede mig direkte ind i øjnene og løj! Dagen efter fik vi desværre bekræftet at han ikke var til at stole på. Han føjtede rundt til højre og venstre og skrev og talte med alle andre end min søster. Det fik både Lars og jeg nok af så vi valgte at konfrontere ham inden jeg ringede til min søster, for vi kunne ikke lige klare at hun gik og var dybt bedrøvet mens han ikke skænkede hende en tanke! Det lykkedes os aldrig ansigt til ansigt da han gjorde alt hvad han kunne for at undgå os – hvilket var meget atypisk da vi altid er blevet mødt med kram osv… Om aftenen konfronterede vi ham via SMS og så sprang han i luften og teede sig som en sindssyg og svinede både Lars og mig til og løj endnu mere end han gjorde før! Dagen efter ringede jeg min søster op og forklarede hende hvad vi havde oplevet og havde fået fortalt – vi ville give hende muligheden for at drage sine egne konklusioner. På daværende tidspunkt valgte hun at droppe ham, men fik kolde fødder et døgns tid efter.

Da han kom hjem fra landslejr valgte hun at tale med ham og trods den følelse af at hun ikke kunne stole på ham valgte hun at være sammen med ham alligevel, hvilket vi ikke fattede og det fortalte vi hende, men lovede samtidig at vi ville være der for hende alligevel – hun er trods alt min søster og vi elskede hende. Vi gjorde alle klart at vi ikke stolede på ham, da han gentagende gange ikke havde haft problemer med at lyve og oven i købet havde svinet os til på det groveste – vi ville ganske simpelt ikke have noget med ham at gøre – hvilket blev accepteret – til at starte med!

Efter et stykke tid begyndte min mor og søster at presse på igen! De ville gerne have at vi tilgav kæresten, hvilket vi har afslået da vi stadig mener at han er fuld af løgn! Til sidst valgte jeg på vegne af Lars og mig selv at sige at han var velkommen til at sende en undskyldning til os, men vi kunne intet love. Denne besked kom i søndags og var ikke i nærheden af en undskyldning – det lød mere som om min søster havde presset ham til at skrive et eller andet til os for at gøre os alle glade. Vi valgte at vi ikke ville tage i mod den og så brød helvedet løst! Dette var mandag i sidste uge. Siden da har det været et stort bombardement fra 3-kløverens side om at vi bare skulle acceptere ham og sådan var det – til trods for at de kender vores holdning. Vi prøvede oven i købet at kommunikere med kæresten for at finde en løsning. Det resulterede i en meget hadefuld mail fra min søster i går som blandt andet forklarede at hun ville vælge mellem mig og hendes kæreste og lagde ellers op til at det var mit ansvar at samle familien! Jeg kunne ikke tillade mig at hidse en stemning op og for øvrigt kunne jeg slet ikke tillade mig at mene at min søster skulle komme med et udspil da det reelt er hende der har lagt op til at det er ”alt eller intet” – hvis ikke vi kunne smile og være glade så kunne vi ikke bruges.

Min mor har altid hånet min svigermor for at blande sig når der har været problemer mellem Lars, min svoger og svigerinde… Dette er da også okey, hvis hun ikke gjorde det samme selv. Hun har altid fortrukket min søster frem for mig – jeg har aldrig kunne gøre noget forkert – det har gjort mig ondt i mange år og den smerte er bragt til live igen.

Min søster nævnte i sin mail at mine forældre lider grundet dette, men det er Lars’ og min holdning at de selv har valgt at lukke os begge to ude – ingen har bedt dem om at vælge side og det bør forældre heller ikke. Forældre bør være objektive og holde sig udenom da dette har været et problem mellem min søster og mig. Men ved at min mor har blandet sig, har hun gjort det til hendes problem også, hvilket jeg helt ærligt ikke kan leve med.

Dette kommenterede jeg i mit brev til min søster og det resulterede i en SMS til LARS(!!!!) hvori hun skrev at når jeg havde den holdning skulle jeg ikke vise mig hos dem mere og vi blev derfor bedt om at hente min brudekjole. Yderligere havde hun aldrig hånet min svigermor. (Hvilket ikke passer – vi har mindst 3 vidner som kan bekræfte at hun har hånet min svigermor hver gang vi har været hos mine forældre) Dette gjorde Lars i går og afleverede mine nøgler til mit barndomshjem. Senere på aftenen fik jeg endnu en sviner mail fra min søster og Lars modtog en SMS fra min mor hvori hun bad os om at have et godt liv!

Så fra og med i går er jeg hermed forældre og søster løs (min søster hader mig oven i købet – alt at dømme på hendes mails) – jeg kender mine forældre godt nok til at vide at det er konsekvensen! Min mor valgte frivilligt at hun ikke ville have noget med min moster at gøre i over 10 år grundet noget som min mor havde været med til at hidse op. Deres ”uvenskab” sluttede først da min moster sagde undskyld for noget som min mor havde gjort! Min moster blandede hun oven i købet ind i vores fight for at få hende + familien over på hendes side – dog er min moster + familie på Lars´ og min side, da hun har forudset dette i et par år. Hun har ligesom mig en holdning som strider mod den ”officielle”!

Det var så min lille beretning. Jeg vil gerne forbeholde mig retten til ikke at få negative kommentarer - jeg har helt ærligt ikke brug for det i øjeblikket - jeg har det meget dårligt i øjeblikket og kæmper for at komme videre med mit liv.

Men kram osv er velkomne…

Redigeret August 27, 2006 af Monika_Lars

[Mtune 1]

Søde dejlige Monika....

Sikke da en historie.. Pyha, det lyder ikke så rart.. Men måske du bare skal tænke følgnede: Det er dem der går glip af en hel masse og dem der har problemet med sig selv.. Jeg er glad for at din moster og hendes familie har valgt ikke at gå ned på samme lave niveau som 3kløveret.

Skulle du have brug for at snakke/skrive så har du jo fået min PM med mit nummer og msn har du allerede...

Knuz Mia

[Librian 3]

Jeg synes det er enormt stærkt at I har sagt fra og ikke vil finde Jer i hvad som helst. Det kan jeg kun støtte Jer i Der er grænser for hvad man skal finde sig i, og det gælder også familien.

Det har ikke været dit valg at cutte forbindelsen. Du har prøvet at hjælpe og du ville det bedste for din familie. Det skal du huske!

Nogle mennesker er det bedre at sætte på standby fremfor hele tiden at tage de slag de giver en. Din familie har taget det valg for dig og selv om det gør SÅ ondt lige nu, så vil det på længere sigt måske være det bedste.

Du har nu en chance for at skabe dig et netværk som er positivt, forstår dig, elsker dig og vil dig det bedste. Et netværk som ikke dræner sig, men opfylder dig med glæde.

Jeg har selv en gang prøvet at forbindelsen til en der var mig nær blev cuttet. Og ved du hvad? Det er måske det bedste der nogensinde er sket.

Brug de kommende dage, uger, på at være ked af det, råd og skrig. Det er måske svært at se nu, men det bliver bedre! MEGET BEDRE!

[Daisymus 0]

Kæreste Monika

Hvor er jeg ked af det på dine vegne -sidder nu på jobbet og nærmest er arrig og ked af det på dine vegne på trekløveret.

Jeg kender det på egen krop. Mistede kontakten til min mors familie som 6 årig pga min mormor og har derefter først fået rigtig kontakt med dem da min mormor døde og blev begravet dagen før vores bryllup - så jeg ved hvad det vil sige at miste nær familie.

Du skal være mere end velkommen til at ringe eller skrive hvis du har brug for at tale - du var der for mig - og så er jeg der for dig...

Men til at starte med får du lige en masse

og de varmeste tanker fra Daisy

[KarinaT 0]

Sødeste Monika...

Jeg kan udemærket godt forstå at i siger STOP - sådan noget ville jeg absolut heller ikke finde mig i...For mig at se er de mildt sagt lidt barnlige pga den måde de reagerer på...

Men jeg er sikker på at dig og Lars nok skal klare jer...i har jo hinanden til støtte...

I får lige en stak af disse med på vejen

[buffe81 1]

Først, en heeeel bunke af disse til dig

Og dernæst, mit hjerte bløder virkelig for dig Monika, og jeg er skiftevis vred og meeeget ked af det på dine vegne

MEN så skal det siges, efter at jeg læste din beretning, at det er det stærke valg du har foretaget og jeg synes det er flot og modigt af dig. Og jeg er sikker på, når du er kommmet dig over det, at du selv kan se at det faktisk højner din livskvalitet.

Monika, du er den du er, og hvis tre-kløveret, som endda er din familie og burde elske og acceptere dig uforbeholdent, ikke kan klare det, så er det bare synd for dem. For du er heldigvis et stærkt og smukt menneske, som kun blomstrer endnu mere i modvind og hårde tider...

Jeg sender dig riiiiiiigtig mange positive tanker, og du skal vide at jeg føler virkelig med dig, og jeg er bare SÅ vred på din familie, tænk at opføre sig sådan.

Jeg reagerer så stærkt, da jeg kan se meget af min egen historie i din, og jeg ved hvor hårdt det er at vide, at ens søster/bror bliver favoriseret i forhold til ens selv, det er dog ikke så ekstremt som hos dig!!!

Jeg ønsker dig alt det bedste og held og lykke med fremtiden!!!

Mange Maj

[Lisen 0]

til dig/jer fra mig.

Husk på at du ikke selv vælger din familie, men at du selv vælger dine venner!

Det husker jeg mig selv på gentagne gange når min bror teer sig overfor mig eller mine forældre.

Idag gør det ondt, imorgen lidt mindre ondt.... og om et par mrd. så kan du leve med det der er sket.

- Lisen som føler med dig!

[frisk77 1]

Sidder og bliver vildt rasende på dine vejne, syntes du har gjort det HELT rigtige...

Masser af kram til dig...

Lone

[xenobia 0]

Stakkels søde Monika!

Hvor kan familie bare nogen gange være en pestilens at have. Desværre er det ikke nogen man selv vælger og kan ikke rigtig komme udenom at være i familie. Jeg forstå udemærket hvorfor I har sagt stop og har sat hælene i jorden. Det hele handler jo fra jeres side om at ville din søster det bedste. Beskytte hende, så hun ikke ender med at blive såret.

Kender det også fra min egen (sviger)familie. Boris' mor og moster har ikke talt sammen i 15 år på grund af uoverensstemmelser og jalousi af den ene og den anden art. Hvad det hele stardede med aner jeg ikke, for kan ikke rigtig få et svar jeg kan bruge til noget. For Boris' mor ser sagen på én måde og Boris kender sagde fra den måde han har oplevet det. Vi havde inviteret hans moster til vores bryllup - hun er trods alt hans gudmor, men vi fik blot en kuvert med en lille lap papir hvor der stod at hun ikke havde mulighed for at deltage og havde skrevet under med sit fulde navn! Var måske også meget godt hun ikke kom - for hvilke skænderier havde det ikke endt i?

Jeg håber dine sår læger med tiden og du skal bare blive ved med at holde fast i dine meninger. De gør dig til den person du er - en unik person, der ikke bare går på kompromis for at få fred. Men skal ikke lave om på sig selv eller ændre på ens holdninger, værdier og principper blot for at gøre andre tilfredste. Så stå ved det du tror på og går ind for.

Masser af Dorthe

[Guest Fleurir]

Kære Monika!

Du trænger vist til et par knus, hva Sikke en masse rod. Det er super flot og super godt at du har sagt fra overfor det. Masser af held og lykke til i jeres nye rolige liv!

Sif

[Guest Lakridspigen]

Hold da kæft hvor er de stride!?

Jeg sender jer to mange tanker...og jeres historie cementerer blot at vi som nygifte skal knokle for at holde VORES kommunikation ren, sober og klar indbyrdes!

Pøj øj med DERES liv....og god vind til jer!

[Zenit 1]

Hej søde Monika

Jeg er overrasket over at læse dit indlæg, da jeg havde fået sådan et godt indtryk af din mor og far og søster fra alle talerne til dit bryllup.

Men hvor lyder det bare som om, de er lette at hidse op og har svært ved at køle af igen...

Det er klart, jeg altid vil være "partisk" og holde med dig, men jeg synes altså godt nok, det lyder som om din mor og søster slet ikke tænker sig om. Jeg kan sørme godt forstå, I ikke sådan uden videre vil tilgive din søsters utro kæreste. Han er da til at :puke: sig over.

Jeg synes, det er rigtig synd for dig, du skal gå igennem alt det her.

Håber alt løser sig til det bedste... Jeg sender dig masser at tanker og

1000'vis af

[Monika_Lars 1]

Tusind tak for alle Jeres indlæg. Hvor er I dog bare søde - det har virkelig hjulpet på mit humør og jeg har det også lidt bedre i dag. Jeg fik en SMS fra min mor i går...

Måske var det en idé at fortælle mig hvordan jeg gør forskel på dig og S. Hver gang jeg har spurgt dig om det, siger du at der ikke er noget. Hvordan skal jeg så vide hvorfor du foragter mig. Selvfølgelig er der forskel, S bor hjemme og du gør ikke. Vi har flere penge at forkæle for. Du får også ting selvom du er voksen og blevet gift. Hvis du tror jeg elsker S højere end dig så tror du fejl. Men hvis du ønsker fred for mig så får du det. Din mor.

Jeg har valgt at jeg ikke vil svare på den, for den viser åbenlyst at hun ikke forstår hvad der er galt! Der har aldrig været problemer på det fysiske - men det psykiske. Desuden har jeg aldrig foragtet min mor, tværdigmod - jeg ved ikke hvor hun har det fra, men jeg får ikke noget ud af at skrive det til hende, for hun har overbevist sig selv om at det gør jeg - hvilket jeg er ked af. Hvis man skal kigge på foragt skulle hun kigge på sin yngste datter, for hun har brugt enhver mulighed for at svine mine forældre til....!

Jeg har besluttet mig for at jeg må gøre et clean break og undlade at svare på hvad de end skriver... De har selv valgt at vi ikke skal have kontakt så det falder fuldstændig til jorden at de begynder at skrive til mig!

Det er bare så forbandet hårdt!

Redigeret August 22, 2006 af Monika_Lars

[Monika_Lars 1]

Hej søde Monika

Jeg er overrasket over at læse dit indlæg, da jeg havde fået sådan et godt indtryk af din mor og far og søster fra alle talerne til dit bryllup.

Men hvor lyder det bare som om, de er lette at hidse op og har svært ved at køle af igen...

Det er klart, jeg altid vil være "partisk" og holde med dig, men jeg synes altså godt nok, det lyder som om din mor og søster slet ikke tænker sig om. Jeg kan sørme godt forstå, I ikke sådan uden videre vil tilgive din søsters utro kæreste. Han er da til at :puke: sig over.

Jeg synes, det er rigtig synd for dig, du skal gå igennem alt det her.

Håber alt løser sig til det bedste... Jeg sender dig masser at tanker og

1000'vis af

Hej søde,

Tusind tak for dine kram og tanker - det gør helt klart en forskel.

Vi har haft det super godt - så længe jeg holder kæft, føjer og siger undskyld hvis jeg tillader mig at have en "modsat" holdning Jeg føler rent faktisk at meget af det der blev sagt til vores bryllup falder til jorden efter den her episode - vi har haft dem mange gange og nu er det bare nok - jeg har det rent faktisk lidt bedre og jeg tror det har noget at gøre med at jeg ikke svarede min mor i går - havde jeg gjort det er jeg overbevist om at jeg mentalt kunne starte forfra. Jeg er blevet rådet at tale med en psykolog for at få alt ud - for der er meget - mindst 15 års indebrændt "sorg/svigt"... Så nu skal jeg tale med min teamleder på torsdag om at kunne bruge min helbredssikring og komme til psykolog!

[Guest mariemusen]

hey smukke

hvor er jeg ked af det på din/jeres vegne at din familie teer sig sådan ....og kender kun alt til det du beskriver .....det er nu godt nok ik min egen familie men min svigerfamilie som har teet sig i noget lignende ...( dog ik om kærster men om misforståelser) hvilket gjorde at de alle meldt fra 14 dage før vores bryllup!

Det er så i resultatet at Peter har slået hånden fuldstændig af sin familie nu .... hvilket gør ondt på mig ..... og tænker stadig på det hele ... for jeg ved at det er pga mig at de har gjort som de har...hvilket ikke er særligt nemt at leve med ......ikke fra min side af i hvertfald....

Monika ... du er super stærk i mine øjne og synes det er så stort af dig at du vælger at gøre som du gør .. og godt du har Lars ved din side

Du ved hvor jeg er hvis du får brug for en skulder smukke .....

[Guest nillemusen]

Hejsa søde.

Jeg læste dit indlæg igår og valgte ikke at svare der. For jeg blev virkelig sur på jeres vejne. Jeg kan ikke begribe at man kan behandle andre personer sådan. Også ens egen familie.

Det eneste i bare ville bare at skåne din søster for at blive såret.

Jeg kommer selv fra en familie hvor at de samme problemer hele tiden dukker op. Men jeg har valg at lægge det bag mig og se fremad sammen med min mand.

Det glæder mig at du har Lars til at støtte dig. Men også omvendt. Det er mega vigtigt at man har et fast holde punkt i livet.

Jeg håber virkelig at i kommer igennem alt dette her på en god måde.

Jeg sender jeg alle de i verden.

[Monika_Lars 1]

Jeg har nemlig valgt at lukke fuldkommen af overfor dem og fortsætte mit liv - Det er åbenlyst for mig selv og dem som "er på min side" at de ikke forstår det budskab jeg har ville frem med - derfor har jeg opgivet og prøver nu at vænne mig til tanken om at jeg nu er forældre - og søsterløs.

Jeg har forsøgt i flere år at slå fast at jeg er en myndig person (for det første) er flyttet hjemmefra og nu er jeg også gift og jeg har længe haft mine egne holdninger men har ikke rigtig turde ytre dem for jeg har kendt konsekvenserne - til sidst er det bare blevet for meget - jeg har ikke kunne kigge mig selv i spejlet længe for jeg har ikke kunne kende mig selv når jeg har forsøgt at tilpasse mig til min families luner... De vil ikke acceptere mig som jeg er - som den person Lars forelskede sig i - den person har jeg aldrig kunne vise og det har jeg gjort nu og hvad har jeg fundet ud af det!?!

Jeg er super glad for at have Lars for han har været en sindssyg stor og stabil støtte for mig - han betyder alt for mig i øjeblikket.

Det slog mig i morges at jeg har det langt bedre i dag og det undrede mig - så jeg nævnte det for Lars og han pointerede at jeg måske har forberedt mig på det her - vi var ude for nogenlunde det samme for en 2 års tid siden - dog i en mild udgave...

Kan man virkelig forberede sig den slags "begivenhed"???

[Monika_Lars 1]

Som I ved skulle jeg til samtale i torsdags med min teamleder og jeg havde på forhånd bedt om en time for at være på den sikre side...

Samtalen i sig selv gik fint (bortset fra at jeg brød sammen) - min teamleder er heldigvis en meget medfølende person og tilbød med det samme at jeg kunne få et nummer til Falck Healthcare så jeg kunne få hjælp den vej igennem og uden at blinke fik jeg ekstra ordinært lov til at få juleferie. Normalt skal alle medarbejdere komme med deres ønsker inden der bliver delt ud, men jeg fik lov til at bestille juleferie med det samme - hvilket jeg er dybt taknemmelig. Vi skal i sommerhus i en uge.

Jeg ringede til Falck men fik et knap så opløftende svar - de kunne ikke hjælpe mig da mine problemer ikke var arbejdsrelateret. Jeg blev henvist til RødeKors som gerne vil hjælpe mig. Jeg skulle have haft besøg af en rådgiver i dag, men jeg blev stukket af en hveps i går og fik en erlærgisk reaktion så jeg var på skadestuen i går aftes og har stortset ikke sovet i nat - så den aftale er rykket til tirsdag...

[Lisen 0]

Den hjælp du får igennem røde kors, er det psykolog hjælp/krise hjælp eller hur?

For så kan det faktisk godt være at du er meget bedre hjulpet igennem din egen læge, ved ihvertfald at herude på landet hvor vi bor, der kan man få dækket det meste af sin psykologbistand via kommunen, det kræver bare lige at ens læge skriver under på det.

Håber du snart får det bedre.

- Lisen

[Monika_Lars 1]

Den hjælp du får igennem røde kors, er det psykolog hjælp/krise hjælp eller hur?

For så kan det faktisk godt være at du er meget bedre hjulpet igennem din egen læge, ved ihvertfald at herude på landet hvor vi bor, der kan man få dækket det meste af sin psykologbistand via kommunen, det kræver bare lige at ens læge skriver under på det.

Håber du snart får det bedre.

- Lisen

Hey hey,

Det er noget krisehjælp fra en rådgiver. Hun vil snakke med mig for at finde ud af om jeg har brug for en psykolog eller det er nok med at tale med hende nogle gange og ellers gå til noget selv-hjælp. Umiddelbart vil jeg tro at jeg har brug for en psykolog da det drejer sig om cirka 15-19 år der skal bearbejdes.... Jeg er spændt på hvad vi kommer frem til på tirsdag for jeg er træt af at være ked af det hele tiden ;)