Lonehotlips

Lone & Pers drømmebryllup d. 26/8-06

35 indlæg i dette emne

Hejsa :bearhug:

Ja så blev jeg endelig frue og dagen forløb fuldstændig perfekt. Jeg har ikke haft tid til at lave min beretning endnu, men håber at få tid i weekenden. Indtil da må I nøjes med nogle billeder.

I kan kigge i dette link og se.

God fornøjelse! :(

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

-HAHA-Bryllupsberetning -HAHA-

Så har jeg endelig fået lidt tid til at lave min bryllupsberetning. :biggrin:

Jeg vågnede først ved 9-tiden på min bryllupsdag og følte mig frisk og veludhvilet. Jeg sov hos mine forældre sammen med to af mine søstre, så vi havde video-hygget aftenen inden. Nå men til bage til dagen.

Jeg fik lidt morgenmad med familien og gik derefter igang med de sidste praktiske gøre mål inden brylluppet. Jeg barberede ben og lagde neglelak på tæerne inden Mette kom for at sætte mit hår. Vi havde jo prøvet det nogle gange inden, men heldigvis havde vi afsat god tid til det på selve dagen - det tog dobbelt så lang tid som det plejede. Puha hvor var det lang tid - 2 timer! Håret blev præcis som det skulle være......SKØNT. :loveshower: Midt i det hele kom Pers forlover med min buket, hvor var den fin. Mens jeg fik sat hår fik jeg også lavet min tale til Per.

post-17131-1157568244.jpg post-17131-1157568362.jpg

Efter jeg havde fået sat hår fik jeg en hurtig mad for jeg skulle jo selv lægge min make-up og den skulle bare være perfekt. Jeg synes til at starte med at jeg var blevet alt for sminket, men heldigvis havde jeg mine søstre til at sige: "Det er lige som det skal være!" Det holdt også resten af dagen, jeg havde kun pudderkvasten fremme en gang under hele festen. :heart:

Det var ret sjovt for hele formiddagen gik mine søstre og mor og var meget hemmelige. Jeg havde fået forbud mod at komme på flere af værelserne. HIHI :biggrin:

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tiden var efterhånden kommet til at vi skulle afsted til kirken, min mor og søstre tog afsted til kirken efter de havde fået mig i kjolen. Så var det kun mig og min far tilbage - vi var færdige i god tid 14:40 og bilen var kommet for at hente os. Det var en meget fin gammel Rolls Royce fra 1934, som min far havde sørget for - han var selv så spændt på køreturen at han ikke havde kunne holde sin mund, så han havde sagt det dagen før hvad det var for en bil. Mænd og biler! :heart:

post-17131-1157568633.jpg

Vi kørte til kirken i det vildeste skybrud, men da vi kom til kirken var det stoppet og brostenene var næsten tørre. Klokken var ikke helt 15, så jeg måtte blive siddende i bilen mens de sidste 4 gæster gik ind i kirken.

post-17131-1157568653.jpg

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Puha, så stod vi i våbenhuset - jeg tænkte at det var mærkeligt at jeg ikke rigtig var nervøs og slet ikke havde været det hele dagen, jeg var bare spændt. MEN da orglet begyndte at spille Brudensmarch og dørene blev åbnet, var jeg lige ved at græde, jeg kunne næsten ikke holde tårerne tilbage og min underlæbe dirrede en smule.

post-17131-1157569037.jpg

Jeg kæmpede for bare at kigge op, men da jeg så Per blev jeg mere rolig og fattet og kunne smile til ham. Hvor så han bare godt ud deroppe ved sin stol.

post-17131-1157569059.jpg

Vielsen gik godt, men præstens tale var ret kedelig og upersonlig. :baa: Per prøvede at tage sin egen ring ud af ringæsken som hans forlover stod med, så jeg måtte sige at det var den anden han skulle sætte på min hånd. :heart:

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det var en rigtig dejlig fornemmelse at gå ned ad kirkegulvet som mand og kone. :loveshower: Skønt....og på vejen ud af kirken kunne jeg godt smile. :heart:

post-17131-1157569894.jpg

Ja det var lige indtil jeg fik øje på mine elever udenfor kirken, så måtte tårerne få frit løb -HAHA- - det var bare så sødt af dem at komme. Det havde jeg slet ikke ventet, så det var en kæmpe overraskelse. (De har fået flødeboller siden)

post-17131-1157570172.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi kørte efter at have hilst på alle gæsterne ved vielsen op til Mølleparken, hvor min bror og far legede fotograf. Jeg synes de fik taget rigtig mange gode billeder - vi har bestilt dette billede til takkekortene.

post-17131-1157570444.jpg

Men hvis I vil se dem alle er de på vores hjemmeside.

Jeg vender tilbage senere med resten af beretningen.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Efter en tur i Mølleparken, kørte vi til hotellet, hvor vores gæster ventede med uendelig mange gaver. Vi hilste på og gik derefter igang med at åbne gaver. Hold op hvor var der mange - vi nåede ikke at åbne mere end halvdelen før vi skulle til bords.

post-17131-1157635388.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi gik til bords ved halv sekstiden og fik en masse dejligt at spise og maden var endnu bedre end til prøvesmagningen - virkelig klasse. :balloons: Under middagen kom der tre (fire) sange, en fra mine forældre, en fra Pers forældre og en fra mine søskende - de var alle tre rigitg gode og personlige, :biggrin: men så kom den 4. sang - grunden til vi helst ikke ville have sange. Sådan en rigtig masseproduceret sang :bask: , som absolut intet havde med os at gøre.

Mine forældres

post-17131-1157641089.jpg

Pers forældres

post-17131-1157641257.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Efter hver sang kom en tale, min far holdt den første tale. Han kunne næsten ikke få ordene ud, så han havde skrevet ordret hvad han ville sige - normalt er han en meget snakkesaglig herre, men ikke til vores bryllup. Han var så rørt, måske fordi jeg er den første af hans døtre der skal giftes, men han kom i gennem talen og jeg sad med tårer i øjnene. Det tror jeg nu også alle andre gjorde, men det ænsede jeg ikke.

Så holdt Per sin tale og hvor var den bare smuk. Han havde forberedt mig på at han ikke var god til at holde taler, men hold op hvor han underdrev.

post-17131-1157641901.jpg

Her kommer talen, han startede med at fortælle gæsterne hvordan vi mødtes:

Beretningen om hvordan vi mødtes:

Det var lørdag og min forlover Jan og jeg sad og spillede golf på hans ps2 inden vi skulle i byen, hvilket vi har gjort så mange gange før. Det var noget med at der blev lavet nogle stærke drinks og vupti så havde vi drukket en flaske vodka på rekordtid.

Vi tager så på Train som vi også havde gjort så mange gange før, men denne aften skal så vise sig at blive helt speciel.

På et tidspunkt hvor vi er omkring dansegulvet får Jan øje på et par piger der står og danser, han kan så godt tænke sig at danse med den ene og spørger den anden om hun ikke vil danse med mig.

Hun ser sgu meget sød ud og vi får danset nogle danse, hvor efter vi ender i baren. Det er så her det er ved at gå helt galt, hun skal jo selvfølgelig lige have hele min livs historie på en time eller to. Og hun har sikkert tænkt hold kæft en pralrøv, han snakker sgu godt nok meget om sig selv….

Nå, men Train skal til at lukke og jeg eskortere hende udenfor og får sendt hende med en taxi. Det skal så siges at der ikke er blevet kysset på dette tidspunkt, vi har udvekslet navne og det var så det.

Nå, men jeg kommer hjem og dagen efter lavede jeg ikke andet end at tænke på den søde pige jeg havde mødt aftenen før. Jeg går på krak, og prøver at finde hende. Kunne huske at hun boede på stadion alle og at hun hed Lone. Jeg søger og der kommer så over 15 der hedder Lone på stadion alle.

Jeg tænker nå, det var nok ikke sikker at der skulle være noget mellem os, men alligevel aftaler jeg med Jan at vi skal i byen næste weekend.

Det bliver lørdag og Jan og jeg sidder igen og spiller lidt golf og får et par drinks. Vi tager på Train og der er hun så igen, smuk og dejlig som jeg huskede hende.

Vi snakke lidt og man kan mærke at der skal til at ske noget, men der er ikke nogen af os der tør at tage initiativ til det første kys. Så kommer Jan lige forbi og i hans lille brandert får han nærmest råbt ”kys nu hinanden”.

Ja, hvilket vi så gjorde på Jans formaninger. Og det har så ført os til hvor vi er i dag, dejligt.

Det var beretningen om hvordan Lone og jeg mødtes, plukket ud fra min hukommelse. Nå….

Kære Lone!

Så kom dagen, dagen vi har planlagt siden december, dagen vi har glædet os til.

Du er utrolig smuk, og jeg kan med hånden på hjertet sige at jeg har aldrig har set dig smukkere end i dag.

Er det ikke bare dejligt at man hver morgen vågner med sin kære ved sin side? Hver morgen når jeg vågner ved siden af dig føler jeg mig beæret. Beæret over at have så smuk og klog en kvinde som dig at dele livet med.

Du har så mange kvaliteter Lone!

Du er intelligent, smart, livlig, kærlig, humoristisk, social, en god ven, og du har et stort hjerte.

Du er bare helt igennem fantastisk! …for det meste… ;o)

Jeg elsker al den tid vi har sammen! Jeg elsker at sidde sammen med dig og ”diskutere”, det kan godt være at vi ikke altid er enige, og det kan også godt være at andre synes at vi er mærkelige, men vi får bare tingene sat på plads en gang for alle!

Jeg elsker at være sammen med dig, og jeg glæder mig til den livslange rejse vi i dag har begivet os ud på.

I dag blev du mere end bare min kæreste og forlovede, du blev min kone, og sammen skal vi leve resten af livet. Jeg kan ikke love dig at det altid bliver let, for der kommer sikkert svære stunder. Men sammen klare vi det og sammen skal vi arbejde for kærligheden.

Tak for alt du har givet mig og tak for alt jeg vil få.

Tak fordi du vil være min kone og tilbringe resten af livet sammen med mig.

Jeg elsker dig!

Til sidst vil jeg bede Jer om at rejse Jer og løfte Jeres glas og udbringe et skål for verdens dejligste kone nemlig min Lone…

Skål Lone!

Der var ikke et øje tørt! :biggrin: Lige som gommens tale skulle være. :balloons:

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Min svigerfar holdt en ganske kort tale, det gjorde min ene søster også og til sidst holdt jeg også en tale til Per. Jeg er typen der har let til tårer når det handler om følelser, så jeg snøftede gennem hele min tale, men jeg tror dem jeg takkede fangede budskabet. :blushsmiley:

Efter middagen skulle vi jo danse brudevalsen og vi havde glædet os begge to - vi elsker nemlig at danse! :balloons: Det gik godt og vi fik lov til at danse rigtig længe inden gæsterne omsluttede os og gutterne klippede Pers sokker. Jeg havde ønsket ikke at få klippet sløret, så jeg kan give det videre til en kommende datter eller svigerdatter.

post-17131-1157721544.jpg post-17131-1157721562.jpg

Per fine tånegle :biggrin:

post-17131-1157721580.jpg

Redigeret af Lonehotlips
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Resten af aftenen og natten hyggede alle gæsterne sig og vores band Cows On Cruise spillede indtil kl 02, de var rigtig gode og der blev gået til den på dansegulvet - både de unge og de lidt ældre slog sig løs.

Vi fik også pakket de sidste gaver op.

post-17131-1157721871.jpg

Vi var efterhånden godt brugt, så da de fleste gæster var gået takkede vi også af. Det havde været en lang, men helt igennem fantastisk drømmeagtig dag, hvor alle var glade og lykkelige.

Vi gik op i brudesuiten.... :balloons: og faldt i søvn ved 4-tiden. :loveshower:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer