linchen

Vi bliver poltet i dag!!!

8 indlæg i dette emne

Halloooo...

Jeg er ret sikker på at vi bliver poltet i dag. Hvorfor?

- der har været et spin uden lige omkring hvilken dag det hele skulle løbe af stablen på, men lige netop i dag, var der ingen, der nænvte.

- vi skal holde fødselsdag i morgen, hvortil en af de inviterede sagde; "kan I godt det?"

- min læsemakker klagede over, at hun ikke kunne læse i weekenden fordi hun skulle til fødselsdag om fredagen og om lørdagen skulle hun jo....øhhh, jo et eller andet...hæhæ...

- Niels blev hentet i morges og skulle til noget speciale repræsentation på sygehuset med kammeraten og har spærret hele dagen med ham.

- jeg bliver hentet kl. 11.00 fordi min veninde og jeg skal op og shoppe i byen (yeah right!)

Den skulle være sikker - ellers har de f*n'me lavet et allerhelvedes godt spin!!

Hvad siger I tøser; bliver jeg ikke poltet i dag???? :rolleyes:

:) linda

Redigeret af linchen
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

:)

Jeg havde den mest fantastiske polter i går. Dejligt når alting går i spænd!

Klokken lidt i 10 kom tøserne brasende og sagde, at jeg hurtigt skulle pakke en taske med badetøj, håndklæde, undertøj, make-up og børste og herefter var det afsted ud til bilerne og vi kørte laaaangt ud på lars tyndskids mark. Så drejede vi af ved en gård og jeg tænkte: hvad skal jeg dog lige her - malke køer eller hvad??. Men det viste sig, at der var et fotoatelier på gården og jeg skulle have taget boudoir billeder :rolleyes: Det var meget spændende og lidt grænseoverskridende. Jeg er jo ikke liiige en størrelse small.

Det gik der en rum tid med for han tog mange billeder.

Derefter gik turen tilbage til Odense og mere præcist til Væddelæbsbanen. Her skulle jeg så køre i vogn på travbanen, med den hest jeg selv hentede og gjorde klar. Jeg er jo ikke rigtig en hestepige, men hesten var rigtig sød og lystrede det mindste vink. Så det var sjovt, bortset fra alt det sand jeg fik i hovedet og indenbords. Vi spiste også frokost ude i det gode vejr med udsigt over travbanen.

Så skulle jeg sandelig af med klunset IGEN! Denne gang havde de taget mig med i Wellness Spa, hvor jeg fik en skrubning med salt samtidig med at "mesteren" gav hovedbundsmassage kombineret med at rive i håret til forskellige retninger - det var virkeligt lækkert og jeg skal helt sikker prøve igen. Da jeg var blevet godt skrubbet skulle jeg have mudder over det hele og med agurker på øjnene - det så ret sjovt ud, men det var også helt vildt lækkert og effekten er :blink: . Dejlig bløde lårbasser :balloons:

Da jeg var færdig skulle jeg selvfølgelig i bad og da jeg havde beholdt mine egne trusser på skulle disse også lige vædes godt igennem. Efter badet glemmer jeg trusserne i badet, men vil hurtigt hente dem, mens "mesteren" gør rent efter mig. Så jeg går ind og siger, at jeg liiige tager mine daggamle trusser med mig igen, hvorefter han selv går hen og tager mine trusser, vrider :balloon: dem ret grundigt og giver mig dem i hånden :) Det var s´gu svært at finde en grimasse, der kunne passe. Da jeg har fået tørret hår og fået creme i hovedet sidder vi os i møblerne, hvor vi får serveret "champagne" - det var atlså bare rigtig fedt og tøsedejligt! De er s'gu nogle dejlige tøser.

Så troede jeg, at det var spisetid (kl. var 18.00) - men nej! Jeg skulle liige en tur i bowling hal også og jeg var som sædvanlig ekstrem dårlig. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en kugle, der passer til mine små fingre og resultatet er altså et katastrofalt dårligt bowlingspil. Men jeg kan godt leve med det.

SÅ skulle vi have noget i skrutten - det var buffet ude i bowlingcentret og det var fint nok. På det her tidspunkt var jeg på stadiet "begyndende palermo" :hug: (det skulle så udvikle sig til stadiet "ekstremt palermo") og så gik turen videre til Sharks Poolhouse, hvor vi mødtes med drengene og fik et spil bordfodbold og et par tøse drinks.

Til allersidst endte vi på Froggy's, hvor stemningen var total god. Mine danseglade tøser og min elskede ved min side, udgjorde bare en fed kombination for fest. Da stadiet "EP" blev nået var det tid til at vende snuden hjemad. Det blev så i en bil, som vi stoppede på vejen (det var umuligt at få en taxa) og spurgte bilens fører, om han for 200 kr. ville give os fire unge mennesker et lift hjem for 200 kr. Det ville han da gerne :) Så hjem ad gik det i barnesæde og uden sele.

Da katten modtog mig ude foran hoveddøren kl. 5, var jeg mega træt og glædede mig til at knalde nogle brikker. Så med mættet hjerte og sjæl, sendte jeg en kærlig tanke til mine fantastiske tøser og gled ret ubesværet hen i søvnen. Jeg var faktisk -næsten- den første, der tog hjem, så mon ikke de andre også havde en skide god dag??

Tak fordi I var med på en lytter - det var dejligt lige få sat ord på dagen. (måske især fordi Niels har fødselsdag i dag og vi har haft huset fuld af gæster indtil for en time siden)

:) Linda

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer