FruPedersen

Vores vidunderlige dag 12/8-2006

9 indlæg i dette emne

Vores bryllup 12/8-2006

Dagene op til vores bryllup, tror jeg aldrig Per glemmer. Jeg var vist meget stresset at være sammen med, og snerrede og bed af alt og alle. Håber og tror de alle ( mand og børn ) havde forståelse for det, da det ikke var personligt ment.

Men endelig var det dagen før dagen, og vi havde fået styr på det hele, vi havde fået dækket borde og kørt alt hvad vi skulle bruge i forsamlingshuset.. Jeg skulle så hente vores bestilte kransekage hos bageren, efter at have været i Aalborg for at hente min kjole. Da jeg kommer ind til bageren ser jeg med det samme det flotte horn, som stod på disken og ventede. Men fandt dog ret hurtigt ud af at jeg ikke kunne køre med den selv. Så det måtte vi gøre senere. Så kom nogle af vores gode venner, der skulle sove i deres campingvogn hos os til brylluppet, og vi fik en kop kaffe. Veninden og jeg bliver enige om at hente kagen inden bageren lukker. Da vi er på vej hjem med den begynder de flotte chokoladesnirkler stille og roligt at falde af kagen, og inden vi når hjem, er toppen også faldet af. Jeg bliver igen rasende og ringer til Per og siger han må finde deres nr. så vi kan få dem til at lave den om. Ham og vores ven kører inde med kagen, og de siger i butikken at de havde sat den ud en halv time før jeg skulle komme, men de vidste faktisk ikke hvornår jeg ville komme efter den. Men det gik da og de lovede at reparere den til dagen efter, så ville vores søde ven hente den for os, og de fik besked på ikke at tage den fra køl før vi hentede den. Senere på aftenen kørte vi til Pers forældre hvor Per skulle sove, og jeg sad der en times tid, for skulle lige hjem og lakere negle inden sengetid. Så vi sagde godnat og vidste begge at vi først skulle se hinanden næste dag.

Redigeret af FruPedersen
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

12 august.

Så kom dagen endelig, og jeg havde da fået sovet godt, selvom jeg ellers havde været bekymret over om jeg i det hele taget kunne sove. Vågnede ved at jeg skulle på WC kl. 7.30, og undrede mig over hvor vores hunde var. Så jeg kaldte på min yngste søn, men han svarede ikke, men det gjorde storebror Martin ” de er vist ude at gå med hundene”, det var så Jonas og fætter Mathias han mente.

Det viste sig så at ungerne skulle overraske mig med morgenbord, men de kom ikke og kaldte på mig, jeg skulle have lov til at sove, så jeg stod op da kl. var ca. 8.30. Hvor var de søde. Men inden vi skulle til at spise, fik jeg en lille bitte pakke, det var morgengaven fra Per. ” jamen det er jo først i morgen” sagde jeg, men efter min søn ringede til Per, fik jeg at vide den var god nok, det var til i dag. Det var de sødeste guldøreringe og en halskæde der til, og det var hjerter. Dem skulle jeg have på den dag, for jeg skulle jo bære noget nyt, det var en meget sød tanke.

Der var nu ikke tid til at sidde ved morgenbordet ret længe, men hyggede mig og sludrede med ungerne, der havde fået penge af Per til at hente morgenmaden.

Jeg blev jo nødt til at se og komme i bad, få barberet ben mm, for skulle til frisør kl.11.00. på vejen skulle jeg ned i forsamlingshuset med ungerne der skulle være der når DJ en kom, han skulle sætte anlæg op og han skulle også have penge, dem glemte jeg bare at lægge af, og var kommet et godt stykke før Jonas ringede og sagde det. Men jeg nåede endda til frisøren til tiden. Jeg havde parkeret vores bil ved hotellet, så den stod der til næste dag, (havde kørt bagagen derind aftenen før, men havde glemt sko til dagen efter) . Blev så hentet af vores gode venner der og kørt til frisør. De hentede så vores kransekage, og kørte i forsamlingshuset efterfølgende.

Da jeg var færdig hos frisøren blev jeg hentet af en anden veninde der skulle lægge min make-up, og sætte negle på. Og inden vi lige fik lidt at spise og lagt den make-up var kl. næsten 14, og der var kun 1½ time til. Dagen som jeg havde regnet med ville gå meget langsomt, gik bare rigtig hurtigt. Min svigermor kom forbi med brudebuketten som hun havde lavet, da hun var på vej til kirken for at pynte op. Og kl. 14.30 kom en anden god veninde, for at hjælpe mig i kjolen, da den første skulle hjem for at hente sin mand.

Efter jeg var blevet hjulpet i min smukke kjole, sad mine sønner og jeg tilbage, de skulle føre mig op da jeg hverken har en far eller en bror. Men vi sad ligeså stille og ventede på limousinen der skulle komme 15.15, men han kom allerede ca. 5 min over. Det var også blevet et frygteligt regn og tordenvejr, så måtte have paraplyen frem ( en flot hvid en, som Per havde købt til lejligheden ) , og for at det ikke skulle være løgn, var der brand i et hus i nærheden, det var dog ikke noget alvorligt, men der var flere brandbiler og politi på stedet, så vi blev enige om at køre i god tid, hvis vi skulle en anden vej end den planlagte. Det gik nu ellers glat, og vi ankom til kirken allerede kl. 15.20, og sad ligeså stille og ventede på at alle gæsterne ville gå ind i kirken.

Der havde været barnedåb lige før vi skulle giftes, og deres gæster ville ikke forlade kirken så vi kunne komme ind, så mens drengene og jeg sad og ventede i bilen, var de faktisk ved at pynte kirken færdig. De andre gik først, da min svigermor skruede bissen på.

Mens vi sad i bilen og så alle dem der kom i sidste øjeblik, og vores toastmaster kom og tog et billede af mig. Der begyndte jeg godt nok at blive nervøs. Svigermor kom også og satte brystbuketter på drengene.

Da kl. så var 15.29, og vi ikke lige kunne se flere gæster komme steg vi ud og gik ind i kirken.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Mens vi stod ude i våbenhuset, tænkte jeg. Nu er det nu, om en lille time er vi mand og kone.

Da jeg gik ind i kirken sammen med drengene og alle gæsterne vendte sig om og kiggede, blev jeg meget rørt, det eneste jeg tænkte på var at komme ind til Per.

Det var en rigtig god tale præsten holdte for os, og nok en smule usædvanlig, da vi kendte hende lidt i forvejen, (vi havde hende også med til festen), flere gange under talen grinte alle med i kirken.

Da det hele var overstået og vi var kommet ud af kirken for at blive fotograferet, stod vi ligeså stille og talte om vi skulle gå ind igen og få taget billeder ved alteret, men gæsterne stod bag os, så vi blev enige om at stikke af, ud til bilen der holdt og ventede på os.

Der var kun nogle enkelte gæster der nåede at sige tillykke til os, så var vi væk, men vi nåede da at få en masse ris med på vejen.

Inde i limousinen ventede der os dejlig kølig champagne, og masser af kys og snak. Det var dejligt at få lidt fred den lille times tid, og bare nyde hinanden, resten af dagen ville der jo være fokus på os hele tiden Havde ellers aftalt ca. 20 min med chaufføren, men han tilbød os at køre lidt længere for samme pris. Det var nu en fed oplevelse, folk de kigger altså efter en stor hvid limousine.

Da vi så efter turen ankom til forsamlingshuset, blev vi modtaget af de fleste af vores glade gæster (nogle var vist andre steder nærmere betegnet vores hjem), men kom stille og roligt efterhånden.

Det var for øvrigt en rigtig god ide´ vi havde fået, vi havde sat øl, vin og vand, kaffe og kage frem til gæsterne, så de havde et sted at være til festen startede, og de var allerede rystet godt sammen da vi kom.

Vi havde fået min store søn og hans kæreste til at åbne gaver, da vi vidste vi ikke selv ville kunne få tid til det. Det var vildt hvad vi fik af gaver.

Vi fik bl.a.

§ Næsten 9000 kr. i kontanter til ny sofa

§ 2 stk. havegrill

§ Holmegaards vase

§ Havefakler

§ 2 Herstal bestiksæt

§ billeder

§ gavekort til jysk, Imerco og Inspiration

§ Termokander

§ Kaffemaskine

§ Pillivuyt fade

§ Bordskånere

Og en masser af blomster og vin, fra alle mulige vi kender.

Nå men tiden kom endelig hvor vi skulle byde velkommen, og gæsterne fik sat sig til bords.

Vi havde lavet en bordplan med små borde mellem 12-16 ved hver, hvor vi havde forsøgt at mikse gæsterne, så godt vi kunne, efter temperament, humor mm, og det gik rigtig godt, snakken gik hurtigt mellem gæsterne.

Vi fik en sang + tale af Pers forældre og hans storesøster, Toastmasteren holdt tale, Præsten holdt tale, og Per og jeg holdt til hinanden, og jeg havde lavet en lille sang til ham også.

Desuden var vi oppe at kysse talrige gange under middagen, til stor fornøjelse for både os og gæsterne.

Alle gæsterne nød festen rigtig meget, og vi blev faktisk ved til kl. 4 om morgenen. Både Per og jeg var stort set på dansegulvet det meste af aftenen, og gæsterne dansede med. Der gik lige lidt tid før DJ en lige fandt frem til den rigtige musikgenre, og så gik det løs, efter vi havde danset brudevals lige inden kl. 24.00.

Nogle af vores gode venner havde tilbudt at køre os til hotellet, og det var så kl. 04.00 om morgenen. Det havde bare været en vidunderlig dag, lige fra start til slut.

Maden var god, musikken var god, og det var nogle skønne gæster. Der var ingen der blev uvenner eller dumme fulde. Alt var bare så perfekt.

Jeg kunne næsten ikke gå i mine høje hæle ind til hotellet, så det var bare dejligt at få skoene af, selvom jeg havde luftet tæer mange gange i løbet af aftenen. Per skulle tage alle mine hårnåle ud, og det raslede ud med ris samtidig. Jeg ville give Per hans morgengave, en ankerkæde i sølv, og sørme og han ikke fiskede en ny gave op til mig, endnu en sød lille halskæde med et hjerte. Han er bare dejlig.

Kl. 10 fik vi morgenmad bragt op, og vi hyggede os en times tid, for der ventede os en masse opgaver senere. Vi skulle have styr på vores hjem igen, rydde op i forsamlingshuset, og køre gaver, madvarer mm hjem. Så vi var godt trætte om aftenen.

Vi havde desværre kun taget fri om mandagen, og den brugte vi på at få lidt styr på det hele, og slappe lidt af, men kunne vi gøre det om havde vi taget ferie mindst en uge efter, for det var godt nok hårdt, men det var hele knokleriet værd.

Vi havde simpelthen så meget mad med hjem, at vi var nødt til at forære meget af det væk, vin og øl har vi solgt lidt af, og vi har hele fryseren fyldt med mad. Den var kun kvart fyldt inden festen.

Vi har senere fundet Pers undertøj i fryseren, og vores gamle bestik.

Det var nu beskedne narrestreger de havde lavet. Alt mit undertøj var trukket på en snor over gårdspladsen, og Pers i fryseren. Så var der ellers ris i det meste af huset, også på ungernes værelse, som jeg dog syntes var for meget.

En skøn og vidunderlig fest var overstået, og jeg glemmer det aldrig.

Håber ikke i blev trætte af at læse med, for det er godt nok langt, ved det godt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer