Min mor

[karinak 0]

Hej alle.

Skal bare lige have det ud, ellers græder jeg bare resten af dagen, og så vil kæresten jo bare vide hvorfor.

Har lige snakket med min mor. Vi skulle egentlig ind til Lilly i Århus i morgen, men nu vil hun ikke med.

Forklaring: Snakkede med en af mine veninder i går, hun skal giftes en måned efter mig, så jeg fandt det naturlig og spørge hende, om hun ville med i morgen, så hun også kunne kigge lidt på en kjole til sig selv. Det fortalte jeg så min mor her i dag, og nu ville hun ovehovedet ikke med mig i morgen. Spurgte selvfølgelig hvorfor. Jo hun synes ikke, at min veninde og jeg er rigtige veninder, så hun synes ikke hun skulle se min kjole inden festen. Synes overhovedet ikke jeg skulle inviterer hende med til festen. :ph34r:

Er skide sur nu, så helt ærlig tror jeg glemmer min mor og planlægger resten af mit bryllup uden hende. Hvis hun ikke vil med ind og kigge på kjole, så er hun heller ikke intereeseret i hvilken jeg vælger, og så kan hun bare vente til mit bryllup med at se hvilken jeg vælger, lige som alle andre. Så må to af mine veninder hjælpe i stedet for. :ph34r:

Karina

[Guest The Wedding Organizer]

Hej karinak,

Uha, moedre er nogle vanskelige stoerrelser!!

Jeg kan godt forstaa du er ked af det - det ville jeg ogsaa vaere!

Men hvis du ellers har et godt forhold til din mor, saa tror jeg du ogsaa maa proeve at se det fra hendes side!

Hun havde garanteret glaedet sig til at have noget sammen med dig - noget som kun brudens mor havde, og naar du saa pludselig laver planer med en veninde, saa foeler hun sig nok tilsidesat.

Maaske havde hun en anden forventning end dig - at det skulle vaere en oplevelse kun for Jer to!

Jeg ved ikke hvad du skal goere nu - men din mor er garanteret lige saa ked af det som dig!!

Jeg haaber du finder ud af det!

Held og Lykke - MVH, Mette.

[Guest Winnie]

Hej.....

Jeg kender det. Min mor får også mig til at græde. Hun er ikke enig i noget som helst af det jeg vil. Og hun vil bare have, at det skal køre efter hendes hoved!!!!

NEJ, jeg er kommet til sammen konklusion som dig, min mor er ikke med i planlægning mere, men min veninde er.

Det er sku vores bryllup og ikke mødrenes.......

Jeg synes det er godt, at du kommer ud med, da der er mange gode skuldre herinde.

Et stor knus fra Winnie

[Pind 0]

Hej.

Jeg kan måske godt forstå din mor. Tror du ikke at hun havde glædet sig til I to skulle kigge på brudekjoler sammen? Det er jo også et stort øjeblik for hende.

På den anden side synes jeg det er meget tarveligt af hende, hun udtaler sig om hvorvidt din veninde er en rigtig veninde eller ej. Det er vel dit valg og ikke hendes. Om hun skal med til bryllup eller ej er vel også din beslutning.

Ergo som ude forstående tror jeg bare din mor er blevet mægtig skuffet og derfor er kommet til at udtale sig om noget hun ikke skal blande sig i.

Bare min teori.

Håber du finder løsningen som er rigtig for DIG.

Held og lykke.

Mvh Jette

[karinak 0]

Mange tak for jeres besvarelser.

Jeg ville også godt kunne forstå min mor, at hun var skuffet, hvis det ikke lige var fordi hun sagde, at hvis det havde været en anden af mine veninder, så havde det ikke gjort noget, så ville det havde været hyggelig.

Karina

[Guest majbarn]

Tror det er generelt med mødre!!

Jeg tager også en tudetur ind i mellem over min mor!!

Hun kan ikke lide at vi tager så mange selvstændige beslutninger, men det er VORES bryllup så det er os der bestemmer!!!

Håber, at du finder en løsning!!

:bamsekram: Mette

[karenv 0]

Jeg sender dig et :bamsekram: og håber I får styr på det.

Min første indskydelse var nok, at jeg blev tosset på din mor, da jeg læste dit indlæg: Hvad fanden bilder konen sig ind?

Og bagefter - hvorfor handler din mor således?

Skuffelse og fortrydelse.

Her, i kjolekøbet, ser din mor sig sandsynligvis som den mest kompetente og det oplagte valg af sparringspartner på denne dag, og ved at invitere en veninde med, øjner hun en konkurrent.

Hun er sikkert ikke klar over, at denne veninde på ingen måde vil udfordre hendes moderlige status og kompetence - og vælger at "gå til angreb".

Jeg ville også blive vred og skuffet over en sådan opførsel, for den er lav. Og bemærkningen om din veninde er - uagtet om den er sand - under bæltestedet, for veninden er ikke hende, der skaber problemet. Det skaber din mor.

Jeg ville ønske, du på en eller anden måde kan få lokket din Fru moder med - om ikke andet, så ud fra synsvinklen at hun jo kan "guide jer begge to"...

Hvorfor har din mor et problem med den pågældende veninde? Handler det om, at hun også skal giftes, så I to har noget sammen, som din mor ikke kan deltage i på samme fod?

Normalt har jeg også nogle ture af rang med min mor, men lykkeligvis har hun været den mest super og dejlige mor, da jeg skulle finde stof og tegne kjole sammen med designerne...

Jeg håber sådan, I finder ud af det.

:hjerte: KarenV

[Wickie 0]

Puha jeg kender det.

I går ville min mor bestemme hvem der skulle inviteres med og hjem der ikke skulle inviteres med. Derud over gav hun mig dårligt samvittighed over kjolen og festen. det er dem der betaler det hele, det er deres bryllupgave til os.

Jeg gav hende simpelthen tørt på, for første gang i 3 år. Samme aften skrev jeg en mail til hende (ikk en sur mail) jeg forklarede mig og fik en meget dejlig og forstående mail tilbage.

Jeg har valgt at spørge min mor om min veninde må komme med, så tror jeg de bedre kan tackle skuffelsen.

Hun skal ikke blande sig i hvem din veninde er, men det gør mødre desværre.

Luk hende ikke ude, det vil DU blive ked af i sidste ende.

Ta en snak og find ud af det, sammen.

Knuzzer Wickie :heppe:

[Guest L.Jensen]

Hej :bamsekram:

Kender det godt .... dog ikke lige med kjoleprøvning .... men min kæreste og jeg havde siddet og arbejdet på at få det økonomiske og tidsmæssige puslespil til at gå op .... mine forældre var der da han friede og de virkede glade for det .... da jeg så glædestrålende ringede og fortalte om dato tid og sted ... spurgte hun først om jeg nu også var sikker og bagefter om det ikke var for dyrt og om vi nu var sikre på tidspunktet kort sagt blev alt haglet ned .... glæden fra min side var bagefter til at overskue .... hader hende engang imellem for det ... virker som om hun har mistet evnen til at glæde sig over noget som helst .... min dejlige kæreste trøstede mig bagefter og så ringede jeg istedet til min svigerinde og vi kaglede i en time og hun glæder sig oprigtigt over vores valg .....

Det korte af det lange er ... det er dig der vælger ... hvis hun vil gå glip af noget smukt ... så lad hende om det og glæd dig over at du skal giftes med den du elsker og ikke din mor ...

knus og varme tanker

Lene :hjerte:

[proudmary 0]

suk mødre

min mor tror osse hun skal bestemme alt ....

sidste jule frokost kom det .... ja xxx har jo ik lært den måde at ryde op på hjemme hos mig ( min mor har rengøringsflip og ik jeg )

jeg FIK nok og svarede

NEJ mor ... det har jeg ikke ..... hellere ik at kramme og kysse mine børn fortælle dem jeg elsker dem .... bage med dem ..... og sy tøj ... + en masse ANDET som JEG kan .....

Jeg lever mit liv og du dit.....

jeg vil for intet i verden undvære dig .... men behøver vel ik være dit spejbillede for at du syntes jeg er oki ......

og ved i hva .....

hun anede ikke det gjore så ondt .... og efter det har vi haft det meget bedre sammen ......... **SS**

[cryingheart 0]

Hejsa

Her jeg nok heldig med min mor. Min mor blander sig ikke i min fest, hun har sagt følgende til mig; "Det er jeres fest og jer der ved hvordan I vil have den fest. I gør det der er rigtigt for jer og så må vi andre leve med det."

Derimod har I jo så nok lagt mærke til at jeg døjer en del med min svigermor. Det kommer vel an på om hvordan moderen har det med at barnet lever sit eget liv. Jeg havde min svigermor, mor og søster med ude at kigge på kjole, da jeg skulle ud at prøve den igen, forventede svigermor som den eneste at komme med ud at kigge igen.. Det fik hun ikke lov til. Jeg tog selv afsted...

Tanker

fra

Nethe*Der er heldig med sin mor*

[karinak 0]

Jeg er desværre nød til at lade min mor bestemme lidt, da de faktisk er dem der inviterer, da de betaler festen. Vi betaler selv tøj, fotograf, musik mv., men mine forældre betaler maden. Så min mor er medbestemmende til hvem der skal med og hvad vi skal have og spise. Vil, hvis vi ikke har penge nok, også gerne give et tilskud til min kjole.

Jeg blev færdig med min uddannelse i sommers, min kæreste er ufaglært, og vi har lige købt hus, så vi har ikke så mange penge, så mine forældres hjælp er kærkommen, hun skal bare ikke bestemme alt.

Snakkede med hende i går aftes. Har aflyst med min veninde, så det bliver bare hende og mig der skal ind og kigge kjole i dag. Min kæreste sagde, at han ikke ville giftes, hvis det betød at jeg lavede familieintrier, så jeg måtte jo bøje mig. Det forstod min veninde godt.

Karina

[proudmary 0]

dejligt I har fundet ud af det

dog lidt trist du må bøje dig syntes ik det er ret meget støtte fra din kæreste men måske har jeg misforstået noget

[snotboble 0]

Min mor blander sig heldigvis ikke, og det ved hun også godt at det ikke hjælper noget. Vi har et rigtigt godt forhold til hinanden og hun hjælper når jeg beder om det. Vi betaler selv det hele så de har slet ikke noget at skulle have sagt. Og hun blev heller ikke sur da jeg valgte ikke at invitere hendes ene søster med, da jeg aldrig ser hende, hun aner ikke engang hvor vi bor...

det var min mor helt inforstået med...

Min svigermor er også rigtig sød, hun blander sig heller ikke og glæder sig meget på vores vegne.

Alt i alt har jeg alt den støtte jeg har brug for og det værdsætter jeg nu endnu mere efter at jeg har læst nogle af jeres indlæg...

Hvor er jeg ked af at i skal knokle med det. Jeg skrev en meningsmåling om det at have en familie som ikke kan sammen og I hjalp mig til at indse at det er op til mig og kun mig at bestemme hvem jeg vil se og jeg kan kun give budskabet videre..

Det har hjulpet mig med både samvittigheden og bordplanen..

[karinak 0]

dejligt I har fundet ud af det

dog lidt trist du må bøje dig syntes ik det er ret meget støtte fra din kæreste men måske har jeg misforstået noget

Han er vist bare ved at være træt af, at jeg skændes med min mor hele tiden. Kan nok også godt forstå ham, for jeg kan virkelig godt være en bitch og blive sur over ingenting. Han hader jeg taler ondt om mine forældre, da han mener jeg selv er med til at skabe de konfliker vi har. Sådan er det, når man har samme hissige temperament som sin mor. Der er ingen af os der giver sig i en diskution.

Karina