Forlover.

[søser 0]

Hej alle sammen.

Jeg skriver egentlig det her fordi min kæreste lige har spurgt mig lidt til råds, og jeg vidste egentlig ikke hvad jeg skulle svare ham.

Han har i første omgang valgt en barndomsven til at være hans forlover, hvilket egentlig kom sig af at da jeg fortalte vedkommende at nu havde bo langt om længe været på knæ, så siger han så at han forventede da at han skulle være forlover, og den tog Bo op med sig selv og spurgte ham så om det var noget han ville og til det siger han ja.

Nu kommer selve problemet så, siden har vi egentlig ikke rigtig set hverken forlover eller hans kæreste, dog snakkede jeg med ham i tlf i sidste uge, da jeg trænger til at få pudset vinduer (Ja han er vinduespudser), og vi snakker lidt om om vi ikke skulle ses sidst på ugen, og aftaler så at han skal ringe tilbage når han har snakket med kæresten, han har endnu ikke ringet, (De snakker nok ikke så meget sammen derinde hehe). Nå men min kæreste siger så til mig at han var begyndt at overveje om det nu skulle være ham der skulle være forlover, men han er meget i tvivl om hvordan han skal bære sig ad med at få det sagt til den valgte forlover, jeg sagde til ham at jeg synes han skulle spørger vedkommende om det egentlig var noget der havde hans interesse for det føler vi ikke at det har. Nu er mit spørgsmål så hvordan vil I og jeres kæreste tackle sådan en sitiuation.....???? Er virkelig i vildrede for jeg kan mærke det er noget der går min kæreste på....

Håber at der er nogen der kan hjælpe os lidt.

Knus fra søs

[Natasja 0]

Øv, det er da en rigtig kedelig situatione at havne i.

Det bliver helt sikkert nødvendigt at tage en snak med din kærestes ven, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt det bare bør være en mandesnak eller om I begge to bør tale med ham. Risikoen ved en ren mandesnak er, at de måske ikke får talt om det - det er mænd jo ofte ikke så gode til - mens det måske kan komme til at virke lidt som et angreb hvis I begge sidder der og "peger fingre".

Uanset om I vælger det ene eller det andet, er det vigtigt, at I tager udgangspunkt i, hvad I oplever i stedet for at anklage ham, hvilket man nemt kan komme til, når man er vred eller skuffet. Ja, jeg er godt klar over, at det måske lyder lidt "langhåret", men hvis man vil have noget konstruktivt ud af en lidt ubehagelig situation, er det den bedste måde at gribe det an på. Der er jo f.eks. stor forskel på at sige "hvor er du dog en tumpe" og "jeg bliver vred/ked af det, når du gør sådan".

Fortæl ham, at det for Jer/din kæreste virker som om, han måske ikke har lyst til/er interesseret i at være forlover alligevel og spørg så om det er tilfældet eller om I bare har misforstået hinanden.

Nu er der jo stadig godt to måneder til Jeres bryllup (og for udenforstående er det laaaaang tid), så det kan måske i virkeligheden bare være at din kærestes ven slet ikke har tænkt på, at han allerede nu bør være på. Det er pudsigt som ens bryllup - det vigtigste i verden - af en eller anden grund aldrig rigtig interesserer andre så meget som det burde ;)

Jeg håber I får løst problemet uden at nogen bliver kede af det.

Held og lykke med det

[Dorthe A 0]

Hej

Jeg bliver nysgerrig effter atvide hvad 2. choice lissom er. Er der andre oplagte kandidater til forlover-posten?

Derudover synes jeg barndomsvenner er vigtige på den måde, at man har dem i mange mange år og kontakten kan være svingende - nogle gange ser man dem meget andre perioder ikke så meget, men til ens 50 års fødselsdag er både deres børn og måske børnebørn inviteret med til fest, for man har jo kendt hinanden helt livet. Det betyder måske ikke man har talt sammen fast hver uge.

Lidt sjov vinkel ikke?

Vi var ikke et sekund i tvivl om hvem der skulle være forlover. Det var gommens meget kære ven gennem mange år - deres begges kærester er blevet skiftet ud, men de to er hele tiden været venner. Vi havde ikke en løbende kontakt ifht. vores bryllup, men vi holdt en arranger-ceremonien middag, så vi lige fortalte hvad der skulle foregå, men det bevirkede ikke bagefter at hverken de eller vi lå og ringede sammen hele tiden. Jeg har ikke efterfølgende tænkt på at tage dette som om de ikke var interesseret i vores bryllup.

Tag det ikke negativt, at de ikke virker mere interesserede - tag det positivt at han med knusende ro og selvfølgelighed forventer at skulle være forlover. Det synes jeg fortæller meget om de tos venskab.

Ved brudepiger har vi piger nok mere en tendens til, at når brudepigen er spurgt UHA så er hun med hele vejen, hjælper med at folde invitationer, prøve kjole, undertøj, hjælper i tøjet, alt vendes med brudepigen, hver en tanke eller tvivl, og vi hygger os gevaldigt med al denne planlægning. Vi er jo tøse-zillaer, høns, sociale.

[Camilla Brylle 1]

Hej du!

Uha, det er da lidt øv for din kæreste. :fløjt:

Jeg tror at det med at være/have en forlover først og fremmest handler om tillid. Det er forloverens opgave at yde moralsk opbakning og støtte til gommen. Så det SKAL være en som han stoler 100% på og som forstår hvor stort det er. Pyt med alle de eventuelle praktiske opgaver som forloveren traditionelt gør - men den psykiske del skal være der.

Og så er spørgsmålet: Kan din kærestes ven det? Er han til at stole på? Når jeg læser dit gode indlæg tænker jeg - hm, nej.. Men jeg kender ham jo ikke.

Jeg ville tage en rigtig god snak med kæresten - måske over noget rødvin? - og spørge ind til hvor meget han stoler på sin ven og hvad han forventer af ham. Det er jo i sidste ende ham der skal bestemme hvem der skal stå ved hans side., men du skal klart hjælpe ham. Elles tror jeg det vil være bedst at blande dig uden om, så det helt er din kærestes afgørelse. Det er jo også ham der måske skal sige nej tak. På den måde får du heller ikke skylden for at bestemme.

Lige som Dorthe må jeg spørge om der er andre alternativer? En i familien, eller en anden ven, en kollega? De fleste vil være meget glade for opgaven..

Held og lykke til din kæreste - og dig! Skriv og fortæl hvordan det er gået

Weekend knus til dig

Camilla

[søser 0]

Hej med jer.

Først tusinde tak for jeres svar... Rart at hører andres meninger....

Emnet om den nuværende forlover har lige været oppe og vende igen her hos os, jeg prøvede så godt jeg kunne at give ham nogen råd, men som en af jer skrev uden egentlig at blande mig, da det er hans valg hvem der skal stå ved hans side den dag.

Jeg ved at han allerede har en andre i tankerne til opgaven, en rigtig god ven som den ene mulighed og hans bror som den anden....

Problemet er at han ikke ved hvordan han skal sige det til ham han egentlig havde valgt som forlover, uden at vedkommende bliver sur/fornærmet. Jeg har det bare lidt på den måde at jeg nok er lidt ligeglad med om vedkommende bliver sur/skuffet, vil heller have at min kæreste kan være rolig ang. hans valg, for som han siger han kan risikere at han bare dukker op på selve dagen i kirken.....

Jeg har dog sagt til min kæreste at jeg i løbet af weekenden vil ringe og tage en snak med hans forlover ang om vi skulle finde en dag hvor vi skulle få snakket om de ting der nu skal på plads inden den store dag, for det er egentlig lidt vigtigt for os at det snart kommer på plads da jeg er højgravid og vi vil gerne have så mange ting som muligt på plads inden at bettepigen kommer. Så vi så kan koncentre os om vores tre unger op til den store dag.

Knus fra søs

[snartbrud 1]

Hej med jer.

Først tusinde tak for jeres svar... Rart at hører andres meninger....

Emnet om den nuværende forlover har lige været oppe og vende igen her hos os, jeg prøvede så godt jeg kunne at give ham nogen råd, men som en af jer skrev uden egentlig at blande mig, da det er hans valg hvem der skal stå ved hans side den dag.

Jeg ved at han allerede har en andre i tankerne til opgaven, en rigtig god ven som den ene mulighed og hans bror som den anden....

Problemet er at han ikke ved hvordan han skal sige det til ham han egentlig havde valgt som forlover, uden at vedkommende bliver sur/fornærmet. Jeg har det bare lidt på den måde at jeg nok er lidt ligeglad med om vedkommende bliver sur/skuffet, vil heller have at min kæreste kan være rolig ang. hans valg, for som han siger han kan risikere at han bare dukker op på selve dagen i kirken.....

Jeg har dog sagt til min kæreste at jeg i løbet af weekenden vil ringe og tage en snak med hans forlover ang om vi skulle finde en dag hvor vi skulle få snakket om de ting der nu skal på plads inden den store dag, for det er egentlig lidt vigtigt for os at det snart kommer på plads da jeg er højgravid og vi vil gerne have så mange ting som muligt på plads inden at bettepigen kommer. Så vi så kan koncentre os om vores tre unger op til den store dag.

Knus fra søs

Det er bare et forslag, men kunne i fortælle den nuværende forlover at din kærestes bror er blevet meget skuffet over det ikke er ham der er forlover og om det ville gøre ham noget hvis det blev ham i stedet for, måske også kaste ind at broderen allerede har arrangeret diverse (at det din kæreste ønsker sig af sin forlover) så kan han jo enten vælge at sige nej, og mon han så ikke vil bruge hintet, eller måske giver han glædeligt opgaven videre.

[Dorthe A 0]

Hej

Lad os endelig høre hvordan jeres snak i weekenden er gået, når du når så langt.

[Camilla Brylle 1]

Hej igen!

Tillykke med din mave! Det bliver da spændende :fløjt:

Så kan jeg godt forstå at det snart skal være på palds!

Altså: Jeg tror at ærlighed er det bedste her - især hvis han vil fortsætte med at være hans ven. Han skal "bare" sige det ligeud - det er drenge faktisk ret gode til og min erfaring er at det er det bedste. Så er der nemlig ikke noget at misforstå. Hvis han har besluttet sig til at sige nej, så er det bare sådan og der er ingen grund til at vige udenom. Igen - mænd er her meget anderledes end kvinder!

Men - klart er det svært!

Uh, må høre hvad i når frem til.

Bare nysgerrig : Hvilke opgaver skal jeres forlover have?

Knus of god weekend

Camilla