Glæder og sorger

[mettemary 0]

hej,

Jeg er en af de piger der har glædet mig til mit bryllup siden jeg var 12 år gammel og da min kæreste friede til mig i januar på min fødselsdag var det også helt perfekt og jeg svævede på en lyserød sky over at skulle giftes med min drømmemand Jeg ved ikke om i også havde det sådan, men jeg fik den mest vidunderlige følelse i maven af at alt og intet var forandret på en gang På den ene side var alt jo som det plejer og på den anden side hvilede der en ro i min mave som jeg aldrig har prøvet før.

Jeg tror altid jeg har forrestillet mig tiden op til et bryllup som en vidunderlig tid med planlægning, fælles beslutninger og en masse forventningens glæde... og sådan startede det også ud- men så skete det for mig, som for mange andre i denne krisetid at jeg blev fyret fra mit arbejde. Jeg arbejder i mediebranchen og det er ikke lige i den her tid at job'sne hænger på træerne og vi indså at vi gik en hård tid i møde med hus og biler og andre store regninger der pludselig skulle finansieres på en løn. Min kæreste er selvstændig og hans løn er derfor altid variabel fra måned til måned, men vi har altid levet trygt på at min løn var god og fast.

Som tiden gik blev stemningen mere og mere trykket- især fordi invitationerne til et slotsbryllup vat sendt ud og bryllupsbudgettet lagt til omkring 150.000- 180.000 kr og pludselig så det ud som om vi ikke engang kunne betale vores faste regninger!!!!

Vi nåede til et sted hvor vi blev i tvivl om vi ville få råd til at holde et bryllup overhovedet og i stedet for at være stærke i den beslutning sammen kom der i stedet skænderier og det blev sværrere og sværrere for min mand at deale med ikke at kunne give mig mit drømmebryllup- ikke at jeg mener at det er hans opgave og nu var det jo også mig der var blevet fyret- men som mange andre mænd tror jeg han havde svært ved tanken om ikke at kunne "redde hans prinsesse".

Det endte faktisk med at han en dag sagde at han ville tage ud og bo hos en kammerat en uges tid og få tænkt sig om- det var den værste uge i mit liv... ikke nok med at jeg havde mistet mit drømmejob, så frem til at skulle aflyse brylluppet følte jeg også jeg var ved at miste min mand som er det aller bedste der nogensinde er sket mig.

HELDIGVIS kunne han jo ikke undværre mig efter et par dage og kom hjem med fornyet energi og var klar til at erobre verden sammen med mig- vi kom endelig på samme kurs- fik afbestilt vores slot og fandt i stedet en mulighed for at holde vielse i haven og fest på en skøn lille resteaurant i rungsted og på den måde fik vi halveret vores budget! Vi besluttede os for at det varr okay at tage i mod nogle penge fra mine svigerforældre selvom vi tidligere havde været fast besluttet på at skulle kunne klare alt omkring brylluppet selv.

Bryllup eller ej- min mand og jeg fandt hinanden igen i en svær tid og kort tid efter fandt jeg et nyt job. Ikke et drømmejob- men et job og i de her tider er det meget bedre end intet job.

Og jeg fandt ud af at det ikke var verdens undergang at sende en ny invitation ud med nyt sted osv. og fandt ud af det ikke betød så meget om vi blev viet på et slot eller i vores lille have

Og hvorfor skriver jeg så alt det her- jo jeg tror jeg for det første havde brug for at komme ud med det, men også fordi at jeg har lært super meget af denne proces. Jeg troede at det halve år op til brylluppet skulle være ren lykke- istedet blev det til tre mdr. op af bakke, men det er jo også derfor de kalder det i medgang og i modgang, ik:). Vi klarede vores modgang og glæder os nu endelig over processen og ikke mindst til dagen...

Mine barndomsforrestilling blev brudt, men jeg tror jeg står stærkere med min mand end før...

Og så er der jo endnu tre mdr. til og dem har jeg tænkt mig at nyde i fulde drag ;)

Kærlige hilsener

MM

[Guest Louiselo]

Hej MM,

Tak for din historie, gav mig lidt stof til eftertanke

[Heidi0601 1]

Ihh, hvor er det dejligt at høre, at i er kommet igennem det - og at det ikke gør noget, at planerne ændrer sig ind imellem!

Kram Heidi

[rehhansen 0]

sådan, godt gået ...

[totterpigen 0]

det var da dejligt at i kom igennem det sammen, men det er jo også sådanne situationer som styrker forholdet

min kæreste havde for halvandet års siden en meget svær depretion, hvor hans tillid til mig og alle andre blev mindre og mindre, hvor jeg til sidt gav ham det ultimatium at han skulle stole på mig uanset hvad og ikke stille spørgsmål eller også måtte han flytte, jeg gav ham en uge at tænke i og i den tid skulle han bo hos sine forældre... han nåede kun at bo der i 1 dag, så kom han tilbage til mig... og vi føler begge at vi er blevet meget stærkere sammen og jeg kan gå i byen med tøserne uden at han skal kontrolere hvor jeg er

[Guest wittendorff]

Hvor er det dejligt at i nu ved at i kan komme gennem modgang sammen. Og hvor er det, i sidste ende, godt at du blev skuffet før bryllupet istedet for på selve dagen.

Forstå mig ret, jeg under dig din barndomsforestilling. Men den holder bare ikke altid. Nu kan du nyde planlægningen og bryllupet OG at du har et nyt job -TILLYKKE med det

[Vinnie78 0]

Dejligt for jer.... i har jo fået total ægteskabsundervisning der op til brylluppet...

Dejlig historie, det er jo det det hele handler om...

[BiancaNavne 0]

Tusind tak for din historie, hvor er det skønt at vide der er andre der har været igennem samme rod som vi har...

Allerede 2 måneder efter vi havde sat datoen blev manden fyret... Det var en meget rodet måde det foregik på og han endte egentlig med at blive forflyttet til et andet sted og blive forfremmet... men den der uvished... Det er bare et helvede... jeg sov dårligt og var i forvejen sygemeldt med stress, så der blev ikke meget bryllupshygge over det...

Da jeg så blev fyret her i januar, kun ½ år efter var det hele bare nok... Alt der hed bryllup blev sat på stand by og pludselig kunne det hele være ligemeget... Vi endte med at diskutere konstant og sælge huset var bare en af mange ting der fløj gennem luften...

Det er dog lykkes mig at finde nyt job, så heldigvis ender vi med 3 måneder uden løn, men vi kan stadig holde vores bryllup... Men tror aldrig der er nogen der har skullet til et bryllup, der har oplevet at få datoen, 2 aflysninger og så få invitationerne 2½ måned før... Det har virkelig været kaotisk... Men vi er da sikre på det bare skal være nu!

[Guest morjulle]

Hejsa..

Når jeg læser din beretning lyder det faktisk som om, at du faktisk får dit drømmebryllup.

Du får jo manden der har vist sig som en rigtig prins der er gået gennem ild og vand for sin prinsesse, Og slottet er jo kun et symbol, så jeres have er dit slot.

En fantastisk beretning der giver mening til hvorfor vi gifter os.

Glæder mig til at læse om dit bryllup - uanset hvordan slottet ser ud.

Mange knuz

[susanne nicolaisen 131]

Jeg sidder lidt med en fornemmelse af at du er "rigtig" voksen gennem dette forløb og at du osse selv føler det lidt. Jeg sad m en tåre i øjenkrogen på jeres vegne, fordi I vælger hinanden på trods af.. og på godt og ondt.. i medgang og modgang.. Det er en af de bedste historier jeg har hørt herinde og jeg er sikker på at alene den samhørighed i har fundet vil give jer den smukkeste, mest intime dag i jeres liv

megakrammer fra Sanne

Redigeret May 19, 2009 af susanne nicolaisen

[mettemary 0]

Tak for jeres dejlige input til min historie- blev rigtig rørt over at høre fra så mange

Og ja jeg er også helt sikker på at vi får vores drømme dag uanset hvad- er bare taknemmlig over at de økonomiske sorger ikke fik revet os fra hinanden.

Bianca jeg blev også rigtig rørt over at læse din historie og ved hvilket helvede det er når alle regninger pludselig skal vendes og drejes for at få råd- tanker om at sælge hus og hjem var også noget vi var inde på og det er så skrækkeligt når ens "base" pludselig bliver sat i fare. Jeg er simpelthen så glad for at høre at i også er kommet ud på den anden side og både får jeres drømmebryllup og klarer hverdagen

Jeg tror ikke det er for sjov at man hører om så mange par der går fra hinanden i økonomiske kriser og jeg er bare lykkelig over at vi ikke blev en af dem

Knus

MM