Talen til min dejlige mand

[mariacaterina 0]

Da jeg har haft svært ved at skrive min tale til på lørdag vil jeg gerne lige høre jeres mening. Jeg starter med at synge:

I don´t know what it is that make me love you so med hjælp vores ven som spiller guitar. Og efter følgende vil jeg læse dette:

Kære Ronni

I dag er det et år siden vi fandt datoen for vores bryllup. Og i tiden derefter var der flere der kom med denne bemærkning: Det kan da ikke være så svært at planlægge et bryllup, du er jo en tøs så det har du jo sikkert planlagt til mindste detalje, allerede da du var 10. Men nej. Min familie som er dem som kender mig bedst, ved at jeg var lidt af en drengepige. Jeg legede med dukker, læste bøger og var en tøs, men brugte desuden meget tid på at spille fodbold, klatre i træer, bygge huler i skoven og havde absolut ingen ideer om at blive gift. Da jeg blev nogle år ældre havde jeg stadig dette såkaldte drengegen i mig og fyrene ville bare ikke have mig.

Så havde sådan set aldrig i min vildeste fantasi troet at jeg skulle stå her i dag med en mand som jeg elsker og beundrer, og som rent faktisk også har giftet sig med mig. Og som vil stå ved min side i medgang og modgang. Hvilket du bestemt har bevist især den sidste måneds tid, hvor jeg har været en rigtig bridezilla..

Vi ser desværre ikke hinanden så tit. Hvilket at vi efterhånden er ved at lære at leve med selv om det er lidt hårdt. Det minder mig lidt om den gamle børnesang. Når min far kommer hjem så er min mor lige gået og når min mor kommer hjem så sover min far. Men du vidste hvad du gik indtil, når du fandt en kok.

At jeg så samtidig ofte er syg, kan gøre det hele endnu mere øv, men du støtter mig selv om det kan være hårdt for dig at se på. Netop fordi du intet kan gøre andet end at se på.

Vi tænker ofte ens, og har for det meste de samme holdninger til tingene, men jeg vil alligevel vove at påstå at vi er et umage par. Jeg sammenligner os lidt med Dharma og Greg fra tv-serien et umage par. Hvis det stod til dig var der altid fart over feltet og vi var næsten aldrig hjemme eller havde altid huset fuldt måske ikke lige med undtagelse af om søndagen hvor du kaprer fjernsynet for at se fodbold en hel dag. Mig derimod nyder virkelig bare at slappe af derhjemme. Du er også typen der ikke altid velovervejet kaster dig ud i tingene, hvor jeg derimod skal tænke over ting i flere dage. Men disse to modsætninger suplerrer altså for det meste hinanden godt.

Stod forleden ude på arbejdet og fangede mig selv i at skråle med på sangen de spillede. Den mindede mig lidt om da jeg var teenager hvor jeg stod og skrålede med oppe på værelset. Men sangen beskriver egentlig meget godt min følelser. Men da jeg bestemt ikke kan synge som Celine Dion og den desuden er skrevet i datid, vil jeg bare læse et enkelt omskrevet vers op for dig her, Da du fik hele sangen imorges:

For all the time you stand by me

For all the truth that you make me see

For all the joy you bring to my life

For all the wrong that you make right

For every dream you make come true

For all the love I find in you

I´ll be forever thankful baby

You´re the one who hold me up

Never let me fall

You´re the one who see me

through it all.

Min kære soldat. Du skal vide at jeg er stolt af dig. Ikke bare pga. din vilje til at tage af sted i en god sags tjeneste, men også pga. den udvikling du har haft fra da jeg lærte dig at kende og til nu. Du har taget et stort skridt og er blevet en helt anden mand. Det har været en lang sej tur med meget modvind, men skuden er vendt og vi har endelig fået medvind. Lad os derfor nyde denne dag, og lad os gå en masse gode år i møde sammen.

Jeg elsker dig

min mand, min soulmate.

[Helena&Jakob 0]

du kender din tilkommende bedst så jeg er sikker på at han bliver rørt af det du har skrevet

god bryllupsdag!!! :D